Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Hvad bør du bruge flest penge på - CPU eller GRAFIKKORT?
noget andet :) af Webmaster Sunday den 04 March 2001 kl. 11:35 [ Andet ]
Når GeForce3 meget snart kan købes i butikkerne, så falder priserne på GeForce2 MX, GeForce2 standard og GeForce2 ULTRA grafikkort. Dette vil betyde, at GeForce2 vil blive interessant for mange - og eftersom stort set ingen spil kræver GeForce3 endnu, så vil billige GeForce2-kort sikkert bringe stor jubel. Men hvor stor er forskellen egentlig på GeForce2 MX, standard og ULTRA? Og er en stor cpu + GeForce2 MX bedre løsning end lille cpu og GeForce2 ULTRA?

TomsHardware.com har netop testet de eksisterende GeForce2-varianter med 800 - 1200 MHz Athlon Thunderbird cpu'er (Asus A7V133 (KT133A) bundkort med 128MB ram, Windows98 SE og Detonator 7.52). Alle grafikkortene blev testet i 1024x768-opløsning (16bit farver), da denne opløsning med nyere grafikkort er at betragte som standard. Ved at teste grafikkortene med cpu'er fra 800 - 1200 MHz er det muligt at se, hvorledes grafikkortene skalerer sig i forhold til disse cpu'er. Generelt gælder i denne sammenhæng, at hvis du skifter til en hurtigere cpu, men får samme testresultater i Q3A, som med den langsommere cpu, så begrænser grafikkortet dit systems ydelse. Et hurtigere grafikkort vil i denne situation være løsningen. Hvis du derimod får bedre testresultater i f.eks. Q3A med hurtigere cpu, så er der mulighed for, at din cpu begrænser dit systemsydelse. Lad os med dette i bagtankerne kigge nærmere på resultaterne fra TomsHardware.com:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/01q1/010302/

Sysmark 2000 er baseret på 2D, hvilket er grunden til, at alle kort scorer ens her - i 2D er der ingen forskel på GeForce2 MX og ULTRA. Teoretisk set burde Athlon Thunderbird 1,2 GHz være 50% hurtigere end Thunderbird 800 MHz, men sådan hænger verden desværre ikke sammen. I praksis viser det sig, jf. ovenstående billede, at Athlon 1200 kun er 31% hurtigere end Athlon 800. Men er du til 2D, så køb billigste grafikkort og største cpu - denne konklusion gælder dog ikke, hvis du holder af computerspil:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/01q1/010302/

I bilspillet Mercedes Benz Truck Racing (MBTR) falder GeForce2 MX helt til jorden, mens GeForce2 standard og ULTRA scorer næsten identisk. Det er meget underligt, at GeForce2 standard scorer det samme som GeForce2 ULTRA, men årsagen ligger nok i den måde, som MBTR er programmeret på. Så i dette spil er 1,2 GHz cpu + GeForce2 ULTRA præcis 5% hurtigere end 800 MHz cpu + GeForce2 standard...... men lad os kigge på Quake 3 Arena, og se, hvorvidt denne tendens holder:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/01q1/010302/

Med en 800 MHz cpu er løbet allerede kørt for GeForce2 MX. Og forskellen på 1,2 GHz og 800 MHz cpu med GeForce2 standard og ULTRA er henholdsvis 17% og 24%. Husk igen på, at 1,2 GHz burde være 31% hurtigere end 800 MHz (jf. Sysmark2000 resultaterne). Med Athlon-C 1,2 GHz er forskellen på GeForce2 standard og GeForce2 ULTRA 10%. Spørgsmålet er dog, hvorvidt disse sølle 10% ekstra ydelse er kr. 2.000,00 værd, eftersom dette aktuelt er prisforskellen på GeForce2 standard og GeForce2 ULTRA. Men lad os skille fårene totalt fra bukkene - her kommer 1600x1200 (16bit farver) i Quake3 Arena:


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/01q1/010302/

Først i denne meget høje opløsning ser vi, hvad du får for pengene, når du køber GeForce2 Ultra. Ok, lidt det samme ville vi have set i mindre opløsninger, hvis TomsHardware.com havde testet med 32 bit farver og Full Scene Anti-Aliasing (FSAA). Interessant nok kan vi straks se, at hvis 1600x1200 er den opløsning, som man altid insisterer på at spille i, så køber kun en tåbe hurtigere cpu end 800-900 MHz for at få bedre ydelse. Athlon 800 giver nemlig stort set præcis samme ydelse som Athlon 1,2 GHz.

Så hvad kan vi konkludere? Først og fremmest må vi sige, at grafikkortet har størst betydning for, hvor hurtig din computer er til spil. En cpu på over 800 MHz er overflødig, medmindre du er til 512x384 - 800x600 opløsning. I opløsninger fra 1024x768 og opefter bliver grafikkortet flaskehals. Vi kan formulere to regler, som gælder for cpu og grafikkort: 1) Jo lavere opløsning, desto mere betyder cpu og 2) desto højere opløsning, desto mere betyder grafikkort. Og er du til alle mulige former for bump mapping og FSAA, så bliver grafikkortet også lynhurtigt flaskehals. Dvs. spilentusiaster bør bruge mange flere penge på grafikkort, end på cpu. Så GeForce2 ULTRA og 800 MHz cpu vil for krævende spilentusiaster, som gerne vil spille f.eks Giants:Citizen Kabuto med alle detaljer på, være et meget mere fornuftigt valg end en Pentium4 1,5 GHz med billigt GeForce2 MX grafikkort. Så for spilentusiaster er det fornuftig at bruge kr. 5.000,00 på GeForce3. Men det er ikke fornuftigt at bruge kr. 5.000,00 på Pentium4 1,5 GHz cpu. Vi slutter af med konklusionen fra TomsHardware.com:

"I hope that this article underlined precisely that processor clock is not the Holy Grail at all. Many discounters are still selling high-end systems, based on AMD and Intel CPUs beyond 1 GHz, in combination with antiquated graphics cards like a NVIDIA TNT2/Ultra or Vanta, which is definitely the wrong way to keep costs down - even though high processor speeds may sound very attractive.......Processors with 1 GHz provide enough performance for most people, and we don't expect that to change substantially within the next 12 months........If your system should be too slow for certain 3D applications, just replace the graphics card with a faster model instead of throwing away the whole system. As of late, new-generation 3D-chips offer significantly larger performance gains than new microprocessors."

Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/01q1/010302/geforce-09.html



Rune skrev Monday den 05 March 2001 kl. 19:06: [ svar | nyeste ]
Skulle du mod forventning stadig ønske Pentium4 med GeForce2 MX, så kan du her finde næsten alle MX-kort på markedet testet mod hinanden - Radeon SDR og Voodoo4 4500 er endda også med:

http://www.review-zone.com/hardware/video/geforce2_mx_roundup-2/

Hop evt. direkte til benchmark-resultaterne her:

http://www.review-zone.com/hardware/video/geforce2_mx_roundup-2/page23.shtml



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende