Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


om os


HardwareTidende.dk er udfærdiget af Jesper Mohr, Martin Hansen og Rune Rasmussen. Alt design, opsætning og vedligeholdelse er foretaget af Jesper Mohr. Sitet er bygget oven på phpweblogs portal system. Martin Hansen har overtaget artikler vedrørende emulator, mens Rune Rasmussen (webmaster) har skrevet stort set alle øvrige artikler.

RETNINGSLINIER
Formålet med HardwareTidende er at stimulere og fremme interessen for oplevelse af spil og simulatorer på IBM-kompatible PC-systemer. Retningslinier for artikler på HardwareTidende.dk er:

1. En artikel kan være hardwareorienteret - dvs. specielt rettet mod at bygge bedste og hurtigste PC til computerspil.

2a. En artikel kan være softwareorienteret (f.eks. operativsystemer), men kun hvis softwaren har betydning for at bygge bedste og hurtigste PC til computerspil. Her kommer emulator også ind i billedet - emulator udvider mulighederne for computerspil.

2b. En artikel kan være spil-orienteret, da spil er det, som mange personer opgraderer for at kunne afvikle bedre. Eksempelvis forøgede spillet "Doom" (fra ID Software) markant salget af PC'er, og selv Intel samt AMD lægger nu stor vægt på ydelse i spil, når de designer cpuer. Dog anmelder HardwareTidende.dk udelukkende PC-spil, som vi kan anbefale vore læsere at købe, hvis de holder af genren. Dette betyder, at kun PC-spil, som vi med god samvittighed kan give mindst 90% i gameplay (et 10-tal ifølge 13-skalaen) bliver anmeldt på HardwareTidende.dk

HardwareTidende kunne have som logo: "Virtual Reality før alle andre". Vi beskriver konstant, hvad der skal til for at have bedst mulige PC til computerspil (på alle mulige områder). Og det kræver viden om bundkort, grafikkort, cpu, harddisk osv.. Med andre ord er formålet med HardwareTidende at tilbyde et site, hvor interesserede i 3D-spil/simulatorer til PC kan finde relevant information. Gennemgang af hardware er altid rettet mod at sikre bedst mulig oplevelse af 3D-spil, så selv om hardware-beskrivelser fylder meget her på sitet, er hardwaren reelt sekundær ifht. PC-spil; dvs. uden software, så ville interessen for hardware næppe holde længe.

KONCEPT
Hardwaretidende.dk skriver normalt ikke om enkeltstående produkt-tests (f.eks. af alle mulige GeForce2-varianter) efter, at vi har introduceret og beskrevet produktet (da det udkom og var nyt og spændende). Kun i tilfælde, hvor noget nyt og særligt interessant gør sig gældende, skriver vi om det. Dvs., når vi først har beskrevet test af f.eks. GeForce2, så udkommer vi kun med ny info om GeForce2, hvis enkelte producenter leverer GeForce2-kort, som er meget bedre (eller meget dårligere), end hvad vores oprindelige artikel beskrev. Så derfor skrev vi om GeForce2 Ultra (og har nævnt GeForce2 Pro samt GeForce2 MX), men vi skrev ikke om de 117 forskellige GeForce2-varianter, som forskellige producenter sendte på markedet. Der er jo ingen grund til at gentage tilsvarende information i en uendelighed (eftersom GeForce2 generelt opfører sig som....GeForce2! :-)

SELEKTION AF MATERIALE
HardwareTidende.dk forsøger at udvælge materiale med stor omhu (gerne i form af meta-analyser), så læsere kan være særligt sikre på at få så videnskabelig korrekt information som muligt. Eftersom langt fra alle hardware-sites leverer testresultater med tilstrækkelige kontrolgrupper og veldokumenterede systemopsætninger, så refererer vi ikke til alle mulige test af hardware. Ordentlige hardwaretests kræver, at f.eks. et stort antal grafikkort eller lignende testes under ensartede betingelser (dvs. én variant (grafikkort), resten af systemet (bundkort, cpu osv.) holdes så konstant som muligt). HardwareTidende forsøger at vælge materiale udfra betingelser som:

1) er fokus-hardwaren (f.eks nyeste grafikkort fra Nvidia) testet sammen med nærmeste tilsvarende konkurrende hardware (nyeste grafikkort fra f.eks. ATi, Matrox, SIS osv.)?

2) Er al indgående hardware beskrevet mht. drivere og opsætning (lodret synkronisering (vsync) deaktiveret? Hvilke grafikkort-drivere er brugt? osv.)?

3) Er hardwaren testet under repræsentative betingelser (er Intel eller AMD cpu'er testet på bedst mulige bundkort? Er hardwaren (f.eks grafikkort) testet på både Intel og AMD systemer? Og er disse systemer sammenlignelige - dvs. er begge cpu'er med tilsvarende MHz eller ydelse? Osv...)?

4) Er de anvendte softwaretest repræsentative og korrekt sat op? Er der anvendt multiple tests for bedst mulig vurdering af hardwaren (diverse Direct3D og OpenGL spil, syntetiske tests osv.). Er softwaren korrekt beskrevet mht. anvendte versions-numre?

5) Hvis en artikel ikke overholder ovenstående 4 punkter, men alligevel indeholder meget interessant og relevant information, så træder ovenstående 4 punkter naturligvis ud af kraft. Ingen regler uden undtagelser...

DEN RØDE TRÅD
Udfra ovenstående kriterier forsøger HardwareTidende.dk at viderebringe korrekt, relevant og lettilgængelig viden om hardware (primært via "Fair Use"-uddrag fra udenlandske testsites til danske læsere), som kan danne basis for at have den hurtigste og mest stabile PC til computerspil. Vi inddrager gerne information fra flere hardwaresites i én artikel for at give bedre overblik. Dvs. HardwareTidende forsøger at samle trådene fra alverdens hardwaresites, så du kun behøver læse et sted. Endvidere bliver HardwareTidende.dk udelukkende opdateret med nye artikler, når der sker noget nyt og interessant.

KOMMENTARER OG INDLÆG
I forbindelse med kommentarer og diverse øvrige indlæg bør det tilsigtes, at disse formuleres, så indholdet ikke virker stødende og umiddelbart er forståeligt for andre mennesker, da kommentarer mm. kan blive læst af et stort antal personer (dvs. dårligt formulerede indlæg, som ikke umiddelbart er forståelige for andre mennesker, risikerer at blive slettet). Kommentarer, som er associeret til en bestemt artikel, bør have et indhold, der har direkte forbindelse til emnet i pågældende artikel; er dette ikke tilfældet, bør man skrive sit indlæg i vores forum. Bemærk endvidere, at irrelevante eller upassende kommentarer og indlæg risikerer at blive slettet. Personer, som ønsker at være anonyme, vil få deres ip-adresse associeret til deres indlæg, så indlæg fra forskellige anonyme personer i nogen grad kan skelnes fra hinanden.

ANDET
HardwareTidende er et ukommercielt hobbysite, hvor kun interessen driver værket. Dette betyder således, at HardwareTidende er fri for reklamer, og at ingen skribent har kommercielle interesser i at fremme produktsalg. Alt materiale, som ikke stammer fra HardwareTidende, er forsynet med tydelig kildebetegnelse.

Vi anbefaler, at HardwareTidende læses i en skærmopløsning på mindst 1280x1024 pixels med Internet Explorer 5.0 eller nyere.



Server Monitor

Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende