Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


GeForce3: FSAA under luppen
Grafikkort af Webmaster Saturday den 10 March 2001 kl. 16:33 [ Grafikkort ]
En af de umiddelbare fordele ved GeForce3 er muligheden for at kunne aktivere kantudglatning (=Full Scene Anti-Aliasing = FSAA) i meget høje opløsninger. Nvidia omtaler dette, som at GeForce3 giver mulighed for HRAA (High Resolution Anti-Aliasing). Men hvad omhandler kantudglatning egentlig? Og hvor meget hurtigere er GeForce3 til dette sammenlignet med GeForce2 Ultra?

HARDOCP.com har udført talrige test for at belyse dette. Men lad os starten med at kigge nærmere på kantudglatning/antialiasing. Her er et eksempel på et billede uden kantudglatning (kraftigt forstørret):


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

Full Scene Anti-Aliasing (FSAA) omhandler, at samtlige kanter på skærmbilledet bliver udglattet, og kan foretages på flere niveauer. Et eksempel er 2x FSAA, hvor en opløsning, som er 2 gange større end den valgte, anvendes til at lave FSAA (så 2x FSAA i 640x480 svarer nogenlunde til, hvis du benyttede 1280x480-opløsning uden FSAA). 2x FSAA ser således ud:


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

I dette billede er kanterne nu blevet behandlet, så de virker mindre kraftige og mere naturlige. Men resultatet er langt fra perfekt. Ved at anvende 4x FSAA opnåes meget bedre resultat (men kræver meget mere omfattende billedbehandling - 4x FSAA i 640x480 svarer på GeForce2 Ultra til at benytte 1280x960 uden FSAA). Her er et eksempel på 4x FSAA:


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

Præcisionen mht. kantudglatning er nu 100% bedre end med 2x FSAA, selvom det måske kræver et trænet øje at se forskellen. Men som nævnt svarer 4x FSAA i 640x480 til at køre 1280x960 uden FSAA, så 4x FSAA bringer selv GeForce2 Ultra i knæ, hvis opløsningen bliver blot 800x600 og højere. Det interessante er imidlertid, at GeForce3 understøtter en langt bedre og mere effektiv form for antialiasing, som svarer til 4x FSAA kvalitetsmæssigt, men som hastighedsmæssigt ikke påvirker grafikkortets ydelse mere end 2x FSAA! Her er et eksempel på denne nye (GeForce3) form for antialiasing, som Nvidia kalder for Quincunx:


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

Flere mener, at denne form for antialiasing faktisk er bedre end 4x FSAA, og umiddlebart tyder ovenstående billede også på dette. Men hvor hurtig er så denne nye form for antialiasing sammenlignet med, hvad GeForce2 Ultra kan præstere? HARDOCP.com testede GeForce3 mod GeForce2 Ultra (med 750MHz Athlon Thunderbird overclocket til 1088MHz + 128MB ram) med den nye Vulpine GLMark test (som er baseret på OpenGl) og i Quake3 Arena, her er, hvad HARDOCP.com fandt:

Men først lige et eksempel på billederne fra Vulpine GLMark:

Vulpine GLMark

Og her resultatlisten fra HARDOCP.com:


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

Uden FSAA er GeForce3 21% hurtigere end GeForce2 Ultra, mens GeForce3 med QCAA er hele 144% hurtigere end GeForce2 Ultra med 2x FSAA. Så det er ret imponerende, eftersom QCAA i virkeligheden ækvivalerer 4x FSAA! Vi kan jo lige nappe 1600x1200 med, nu hvor vi alligevel er igang :-)


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

Selv helt uden FSAA er GeForce3 nu 47% hurtigere end GeForce2 Ultra - og med FSAA må GeForce2 Ultra helt opgive at være med, mens GeForce3 går 40% ned i ydelse - men ok, de fleste kan vel leve uden FSAA i 1600x1200 (i denne sammenhæng mindes man jo nemt Bill Gates formulering "640kb should be enough for everyone", da 286'eren blev sendt på markedet, så 1600x1200 med QCAA er sikkert livsnødvendigt om få år :-) Mens vi er ved de syntetisk tests, så lad os ej glemme gode gamle 3DMark 2000 (Direct3D benchmark):

3DMark 2000


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

Uden FSAA er GeForce2 Ultra 5% hurtigere end GeForce3, mens GeForce3 er 99% hurtigere med FSAA. Lad os afslutte med gode gamle Quake3 Arena:


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

GeForce3 trykker atter GeForce2 Ultra på mavsen og vinder med 11% uden FSAA. Med FSAA er GeForce3 109% hurtigere end GeForce2 Ultra. Lad os også lige checke 1600x1200:


Kilde: http://www.hardocp.com/articles/nvidia_stuff/gf3_tech/hraa/

Selv med GeForce3 beta-driver skinner GeForce3's ekstra kræfter tydeligt igennem her, og GeForce3 er 27% hurtigere end GeForce2 Ultra uden FSAA. Med FSAA har GeForce3 ingen konkurrence, men går dog 65% ned i ydelse. Om en stor uges tid forventes det dog, at Nvidia frigiver Detonator 11-drivere, som er officielle GeForce3-drivere:

"ELSA's tech dude Martin Haufschild said that NVIDIA should release new GF3 optimized detonator drivers version 11 next monday!! :) Good news!"

Kilde: http://gamershq.madonion.com/news/?newsarticle=200103/2001030903#200103/2001030903

Så det ser ud til, at officielle benchmark-resultater med GeForce3 ankommer meget snart.

Bemærk, GeForce2 Ultra benytter supersampling for at opnå antialiasing, mens GeForce3 benytter multisampling. Multisampling er mest optimale måde at opnå FSAA på - og endda en væsentlig bedre metode end FSAA på Voodoo4-5! Vil du vide mere om supersampling og multisampling, så læs denne glimrende artikel på Firingsquad.com:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/multisamp/



Rune skrev Saturday den 10 March 2001 kl. 17:34: [ svar | nyeste ]
Se evt. et par nye billeder fra de GeForce3-optimerede spil AQUANOX her (de er ret gode):

http://www.voodooextreme.com/shot.taf?image=apache/shots/aquanox/bg01.jpg

http://www.voodooextreme.com/shot.taf?image=apache/shots/aquanox/bg02.jpg



Martin Hansen skrev Sunday den 11 March 2001 kl. 15:19: [ svar | nyeste ]
Det skal måske nævnes, at QCAA er en teknologi hvor der bliver "stjålet" fra den omkringliggende textur, som derefter filtrerer det sammen med de skarpe kanter og danner en løsning der fuldt lever op til 4XAA, og som graferne ovenfor fint beviser er løsningen bestemt mere "økonomisk"


Rune skrev Wednesday den 14 March 2001 kl. 11:52: [ svar | nyeste ]
Dette handler ikke helt om FSAA, men i hvertfald lidt om GeForce3. 3DMark 2001 er netop udkommet og kan downloades her:

ftp://ftp.zdnet.com/threedee/tweakfiles/benchmark/3DMark2001.exe

eller her:

ftp://ftp.download.com/pub/win95/games/tools-editors/3DMark2001.exe

Følge hylekorets klagesang (folk med GeForce2 Ultra + Athlon 1200 scorer nu under 4000 points og det kører ikke særlig godt - Radeon-ejere ser dog ud til at klare sig ret godt, GeForce3 bliver sikkert snart in):

http://www.nvnews.net/ubb/Forum3/HTML/000733.html

Nåeja, en Voodoo3-ejer kunne slet ikke køre denne benchmark, en GeForce-ejer scorede 508..... Men der er jo kun tale om syntetisk benchmark...eller hva? :-)



Rune skrev Wednesday den 14 March 2001 kl. 12:05: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til at førertrøjen mht. 3DMark2001 i øjeblikket indehaves af:

(1024x768x32 opløsning)

My Score is 5713 3DMarks 2001

My Configuration: P4 Confidential - @ 17*115 1955MHz GeForce3 @ 266/533MHz Dt10.80 1024 Megs of RAM 4*60 GB Raid0 SB Live! 5.1 Platinum

P4 ser ud til at rykke ret flot i 3DMark 2001 (denne benchmark understøtter muligvis SSE2). Så kan du opnå over 6000 points i 3DMark 2001, så har du ej klodens langsomste PC - tværtimod :-)



Rune skrev Friday den 30 March 2001 kl. 12:58: [ svar | nyeste ]
NVNews.net har publiceret ny artikel om FSAA på GeForce3 - ikke vildt interessant, eftersom mange af de inkluderede benchmarks er set før, men sikkert underholdende nok, hvis du keder dig :-)

http://www.nvnews.net/previews/geforce3/antialiasing.shtml



Morten skrev Friday den 20 April 2001 kl. 10:40: [ svar | nyeste ]
Emnet FSAA virker lidt latterligt at diskutere, så lænhe man ikke har en MEGA-skærm! So what hvis Radeon og GF2 ikke kan lave FSAA i opløsninger over 800x600. Ved fx. 1280x1024 kan man jo alligevel ikke se "takker" på en 17"-skærm... Jeg vil mene at FSAA har sin beretigelse i fx. 2D-spil der kun kører 640x480 eller 800x600 (fx Diablo II). Her kan det være irriterende med "takker", men i fx. Giants kørt i 1280x1024 er det ikke noget man savner. Det er derimod bump-mapping, som fx. Radeon sagtens kan lave...


Rune skrev Sunday den 06 May 2001 kl. 16:43: [ svar | nyeste ]
En af de bedste FSAA-artikler i mands minde er netop blevet publiceret. Læs den her:

http://fullon3d.com/reports/fsaa/

Mht. ovenstående kommentar vil jeg bemærke, at jeg nu godt kan se takker i 1280x1024 på en 17" skærm, men det er selvfølgelig meget mindre udtalt end i 1024x768. Selv om Radeon i dag ser ud til at være bedste 3D-kort til Giants: Citizen Kabuto, når prisen tages i betragtning, er det klart, at dette kort ikke kan levere acceptabel ydelse med FSAA i 1024x768 (hvis Radeon overhovedet understøtter dette) med bumpmapping + 32bit farver. I 1280x1024 vil Radeon med bump mapping + 32bit farver ligeledes ikke kunne levere acceptabel ydelse. Det kan GeForce3 derimod, men om dette er grund nok til at købe GeForce3, er naturligvis op til den enkelte at bedømme. Men selvfølgelig, jo lavere opløsning, desto større behov for FSAA. Men tiderne ændrer sig konstant, og om få år vil jeg tro, at alle vil rynke på næsen, hvis ikke der er FSAA i 1280x1024 og i højere opløsninger. Endvidere gælder, at mange i dag har 19" eller 21" monitorer, og på disse skærme ligner 1024x768 jo 640x480 på en 17" - så jo større skærm, desto mere interessant er GeForce3.


Rune skrev Saturday den 17 August 2002 kl. 23:30: [ svar | nyeste ]
Jeg undersøgte for underholdningens skyld Quincunx FSAA i Q3A High Quality 1024x768 med GeForce3 og fandt, at testresultater fra timedemo demo001 var på 88,0 FPS med aktuelle Detonator 30.82 drivere, mens den var 71,4 FPS med Detonator 12.41 (disse drivere var blandt de første til GeForce3 og udkom for mere end et år siden). Så det er lykkedes for Nvidia at øge ydelsen i Quincunx FSAA med hele 23%, så helt ligegyldige er nye drivere ikke...


Rune skrev Wednesday den 15 September 2004 kl. 00:43: [ svar | nyeste ]
TweakUp.dk har skrevet en artikel om kantudglatning (FSAA) på dansk, som er ganske informativ og overskuelig, såfremt man ikke kender meget til dette emne - interesserede kan læse mere her:

http://www.tweakup.dk/article/449/dk/


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende