VIA KT266 bundkort med DDR-ram - verdens hurtigste til AMD cpuer?
af Webmaster Wednesday den 04 April 2001 kl. 19:33 [ Bundkort ] VIA har langt om længe frigivet et chipsæt (KT266) til Athlon cpu'er, som understøtter DDR-ram. Men er bundkort baseret på KT266 bedre end bundkort, som er baseret på AMDs eget AMD760-chipsæt, der også understøtter DDR-ram? Og hvor meget langsommere er VIA KT133A i forhold til VIA KT266? Netop disse spørgsmål har AcesHardware.com forsøgt at besvare.
Vi starter med at kigge lidt på båndbredde til rammen, og går derefter videre med benchmarks fra forskellige spil:
Umiddelbart ser det ikke ud til, at KT266 er meget hurtigere end AMD760. KT133A, som kun understøtter op til 133 MHz SDram halter som forventet bagefter. Men lad os se nærmere på spil, og ikke koncentrere os for meget om syntetiske benchmarks. Vi kan jo starte med at fodre CounterStrike fanatikere :-)
Ok, det er ikke helt CounterStrike, men tæt på. Eftersom DDR-ram stadig koster 4 gange mere end PC133 SDram, så er spørgsmålet, hvorvidt de sølle 5 FPS, som adskiller KT133A og KT266 kan retfærdiggøre at købe DDR-ram. KT266 og AMD760 yder stort set identisk (under 1% forskel). Lad os checke MDK2 også:
Eftersom vi ikke beskæftiger os med overclockede systemer her, så vil kun Athlon 1333 ydelse blive beskrevet. I MBTR vinder KT266 for første gang over AMD760 - men forskellen er atter nærmest ubetydelig (1,6%). Forskellen mellem KT133A og KT266 er her 8%. Så det er ikke megen merydelse, som DDR-ram resulterer i her sammenlignet med PC133 SDram.
Konklusionen må være, at der ydelsesmæssigt ikke er forskel på AMD760 og KT266. Så skal du have et bundkort, som understøtter DDR-ram, så køb det billigste. Et argument for AMD760 kan selvfølgelig være, at eftersom AMD laver Athlon og Duron cpu'er selv, så burde deres chipsæt klart være bedste/mest stabile. AMD's eget chipsæt forventes dog at koste en del mere end KT266. Og eftersom DDR-ram giver meget lidt ekstra ydelse generelt, så burde Asus A7V133 (KT133A) stadig være klart bedste bundkort til Athlon/Duron, hvis prisen betyder noget.
Rune skrev Thursday den 05 April 2001 kl. 14:57: [ svar | nyeste ]
Det er simpelthen for vildt. Anandtech har netop testet AMD760 (PC2100 DDR), ALi MagiK1 (PC2100 DDR) og KT133A chipsæts. Alle på 3 forskellige Asus bundkort. Anandtech skrev her dødsattesten på DDR-ram til Athlon Thunderbird (indtil videre), da KT133A kun var 1-2 % langsommere end AMD760 (som var hurtigste kort i alle spil)!!! Prøv selv at se benchmark-resultaterne fra diverse spil i denne artikel:
"Now that we know the secret behind why the KT133A performed so well in our tests we can truly say that today's applications and games aren't stressing the memory bandwidth portion of the equation enough to demand a higher bandwidth solution such as PC2100 DDR SDRAM. However, as applications and games become more demanding and as the CPU clock to memory clock ratio increases, the need for a higher bandwidth memory solution will definitely be present. That time however, is not yet upon us." (min fremhævning, red.)
Så der er absolut ingen grund til at købe Asus AMD760-bundkort idag - Asus A7V133 er stort set lige så hurtig og koster meget meget mindre!
Så DDR-ram til nutidens cpuer kan godt fortsætte Tornerose-søvnen et godt stykke tid endnu...
Rune skrev Thursday den 05 April 2001 kl. 15:15: [ svar | nyeste ]
Nåeja, Anandtech havde desværre ikke et KT266 bundkort klar, da han skrev dagens socket A review (jf. ovenstående kommentar):
"With all of this answered there is one last piece of the puzzle that remains untouched, and that is VIA's KT266 chipset.....We've actually had the KT266 in house for a while now, and shortly we will be bringing you an updated look at these three chipsets with the KT266 tossed into the mix to make things even more interesting."
Men eftersom du i ovenstående uddrag af AcesHardware.com's KT266 review, kan se, at KT266 yder ringere end AMD760, så er der næppe noget at vente på mht. KT266... men hvem ved, måske Anandtech kan noget, som AceHardware ikke kunne (jeg ville dog ikke vædde mine sparepenge på det)...
Rune skrev Tuesday den 10 April 2001 kl. 13:09: [ svar | nyeste ]
Så har både TomsHardware.com og Anandtech.com deres KT266-reviews klar. Men der er intet nyt under solen. KT266 er stort set præcis lige så hurtig som KT133A. Hos Anandtech.com knækkede filmen helt for KT266, som var LANGSOMMERE med PC2100 end KT133A med PC133 (og også langsommere end ALi MagiK1 med PC2100). Så KT266 hopper vi over med samlede ben. Skal du absolut have DDR, så køb bundkort med AMD760-chipset.
Rune skrev Wednesday den 11 April 2001 kl. 02:51: [ svar | nyeste ]
Endnu en artikel, som sammenligner socket A DDR-bundkort fra AcerLabs (ALi), VIA og AMD, dog er KT133A desværre ikke medtaget som reference. Læs alt her:
Rune skrev Monday den 16 April 2001 kl. 21:02: [ svar | nyeste ]
Der er udkommet ny bios til diverse KT266 bundkort, som skulle resultere i væsentlig bedre ydelse. Så Onkel Tom og Anandtech har re-testet flere KT266 bundkort. Onkel Tom fandt intet nyt under solen, mens Anandtech efter at have flyttet en resistor med egen loddekolbe kunne presse lidt ekstra ud af KT266-citronen. Læs det hele her:
Rune skrev Friday den 11 May 2001 kl. 14:13: [ svar | nyeste ]
Tomshardware.com har testet 4 bundkort, som benytter chipsæt fra AcerLabs (ALi MagiK1) og DDR-ram. Der er dog ikke noget specielt interessant eller overraskende - læs reviewet her:
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:
Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.