Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Det bedste bundkort til Pentium3 Coppermine
Bundkort af Webmaster torsdag den 19 april 2001 kl. 09:25 [ Bundkort ]
Asus har netop frigivet deres CUV266-bundkort, som understøtter Intel Pentium3 Coppermine CPUer og DDR-ram (faktisk får du 128MB PC2100 DDR-ram med, når du køber dette Asus bundkort). Asus CUV266 byder således på ATA-100 understøttelse, PC2100 DDR-ram, AGP4X med fast writes og meget mere. Men hvor meget hurtigere er Pentium3 700 MHz med GeForce2 ULTRA på Asus CUV266 mon i forhold til, hvis samme cpu og grafikkort testes på ældre bundkort, som er baseret på disse chipsæts: Intel 440BX (som kun understøtter max. AGP2X), Intel i815 og Via Apollo Pro 133A?

Heldigvis har FiringSquad.com netop undersøgt dette. De testede en Pentium3 700/100 MHz på følgende system:

CPU: Pentium III 700 MHz (7x100MHz)
BUNDKORT: ASUS CUV266 VIA Apollo Pro266 Chipset
BUNDKORT: ASUS CUSL2 Intel 815 Chipset
BUNDKORT: ASUS P3V4X VIA Apollo Pro133
BUNDKORT: Abit BE6 II Intel BX Chipset
RAM: 128MB Corsair PC133 CAS2 SDRAM (til alle bundkort undtagen CUV266)
RAM: 128MB PC2100 CAS2 DDR SDRAM (kun til CUV266)
GRAFIKKORT ELSA GLADIAC GeForce2 Ultra (med Detonator 6.50 driver).

VIA 4-in-1 4.29 drivere blev anvendt til alle VIA-baserede bundkort (CUV266 og P3V4X)


Så stakkels lille BX fra 1998 er oppe mod de tunge drenge. Og BX er endda ikke overclocket, da alle bundkort benytter 100 MHz FSB (svarer til 200 MHz FSB på CUV266 grundet DDR-ram). Men lad os se, hvor mange smæk BX får (BX understøtter kun ATA-33, AGP2X og PC100-ram). Vi starter med et par repræsentative syntetiske test-resultater:


Kilde: http://firingsquad.gamers.com/hardware/cuv266/default.asp

Denne test afspejler udelukkende CPU-kraft, så dette kunne forklare, at Intel BX (Abit BE6 II) napper guldet her. Men i rå båndbredde kan BX m. fl. ikke konkurrere med Apollo Pro266 (Asus CUV266, som jo anvender DDR-ram):


Kilde: http://firingsquad.gamers.com/hardware/cuv266/default.asp

Men det må siges, at BX klarer sig utrolig flot alligevel. i815 (Asus CUSL2) er ikke meget hurtigere, og Via Apollo Pro 133A (Asus P3V4X) falder helt til jorden. Så Via kan simpelthen ikke producere ordentligt chipsæt til P3, hvis de ikke må anvende DDR-ram, tankevækkende... Men nok om alle disse syntetiske og teoretiske test-resultater, lad os hoppe videre til hovedretten og starte med MDK2. MDK2 understøtter GPU på GeForce2 Ultra-kortet fuldt ud, så nu er lille BX pludselig oppe mod bundkort, som anvender AGP4X! (uha-uha):

Kilde: http://firingsquad.gamers.com/hardware/cuv266/default.asp

Hmmmn-nmm, ikke ringe af BX, ikke ringe... :-) Generelt kan du overclocke BX til 133/33 MHz FSB/PCI uden problemer med nyere GeForce2-3 og Radeon grafikkort. Og så bliver BX endnu hurtigere end resten. Så på en eller andet måde lavede Intels chipsæt-ingeniører et helt fantastisk stykke arbejde i 1998.... ikke engang med i815 kan Intel overgå sig selv. Lad os se, hvad der sker i 1024x768 i MDK2, hvor AGP4X måske kunne spille en større rolle:


Kilde: http://firingsquad.gamers.com/hardware/cuv266/default.asp

AGP4X spiller absolut ingen rolle, og BX napper atter den godbid, som var tiltænkt Via Apollo Pro266 (CUV266)... Men hvad med Quake3 Arena, vi ved, at Quake3 Arena altid er sulten efter FSB - så her finder vi vel en udfordring til den efterhånden tandløse BX-oldermand:


Kilde: http://firingsquad.gamers.com/hardware/cuv266/default.asp

Upse-dasse. Utroligt. Så DDR-ram er stadig ikke vildt interessant. Og AGP4X ej heller. Men lad os lige checke 1024x768 i 32bit farver, så der er lidt udfordring til GeForce2 Ultra grafikkortet:

Kilde: http://firingsquad.gamers.com/hardware/cuv266/default.asp

Interessant nok taber i815 denne test, men ok, BX er kun 2% hurtigere. AGP4X betyder stadig intet, da BX fører over i815 og Apollo Pro 133A, selv om i815 og Apollo Pro 133A benytter AGP4X. Apollo Pro266 vinder denne test, og noget særligt interessant gør sig gældende i 1280x1024x32 opløsning:

Kilde: http://firingsquad.gamers.com/hardware/cuv266/default.asp

Af en eller anden grund vinder Apollo Pro266 meget stort her. Det kan ikke skyldes AGP4X, da både i815 og Apollo Pro 133A yder på samme niveau som BX. Så det kan teoretisk set kun skyldes DDR-rammen.

Vi har tidligere beskæftiget os med valg af bundkort til Pentium3, hvor vi viste resultater af P3 1GHz på overclocket BX bundkort, som blev sammenlignet med Apollo Pro266:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/stories.php?story=01/01/12/7531739

Hvorfor har vi så skrevet denne artikel? Først og fremmest for at undersøge, om nye bios-frigivelser og chipsæt-modifikationer hos Apollo Pro266 har medført nye resultater. Det har det dog ikke, kan vi nu konstatere. Dels har vi skrevet denne artikel for at vise, at hvis du har et gammelt BX-bundkort, og gerne vil opgradere til Pentium3 700 eller måske højere (eller lavere :-), så giver BX dig stadig fuld valuta for pengene. Og AGP2X eller 4X betyder intet, så BX vil kunne håndtere GeForce3 og Radeon2 lige så fint, som det i ovenstående tests håndterede GeForce2 ULTRA. Bemærk dog, at generelt kan kun BX bundkort fra omkring januar 1999 og fremefter håndtere Pentium3 Coppermine, som kræver 1,65 - 1,7 Volt. Så undersøg om dit BX-bundkort er Coppermine-kompatibelt hos producenten af dit bundkort, eller forhør dig hos din forhandler, FØR du måske vælger at sætte en af de efterhånden ret billige P3 Coppermine CPUer i dit gamle støvede BX-bundkort :-) Og der kan være en del at hente - her er et eksempel på, hvad der skete med et system, som blev opgraderet fra en P2 400/100 MHz CPU til P3 850/100 MHz på BX bundkort:



Den gamle P2 400 kom aldrig over 196 i denne herlige benchmark (Norton System Information)... P3 850/100 koster i dag ca. kr. 1.800,00, og er den hurtigste cpu, som du kan benytte i et BX-bundkort uden at overclocke FSB og AGP. Hvis du satser på at overclocke AGP, så husk at læse denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/stories.php?story=01/02/04/8071264

Hvis du idag skal have helt nyt bundkort, vil i815 (Asus CUSL2) nok være at foretrække. i815 understøtter ATA-100, AGP4X og PC133. Men kan du få fingre i billigt BX-bundkort fra år 1999-2000, som understøtter Coppermine (f. eks. Asus CUBX), så er det slet ikke nogen dårlig løsning. Via Apollo Pro133A er for elendigt, og Via Apollo Pro266 er for dyrt. Desuden er Intels bundkort generelt super-stabile, mens det samme ikke nødvendigvis gælder for VIA bundkort.





Morten skrev torsdag den 19 april 2001 kl. 12:08: [ svar | nyeste ]
Mit ASUS CUBX-E sparker røv og er mindst lige så stabilt som som mit tidligere P2B. Og en anden gevinst ved denne udskiftning: skil dine komponenter ad, sæt nyt CUBX-E i og saml, start computeren og alt (!) kører perfekt! -ingen ballade med drivere etc.


Rune skrev torsdag den 19 april 2001 kl. 13:57: [ svar | nyeste ]
Hmmm, snublede lige over dette link, hvor MultiMedia World i forbindelse med Asus V7700 GeForce2 GTS Deluxe direkte anbefaler, at du kun køber dette grafikkort, hvis du har et INTEL bundkort:

http://www.imw.dk/detaljer.asp?varevalg=90141

Jeg har indtil videre hørt 3 Athlon-ejere med Via bundkort nævne, at de har haft store problemer med netop dette Asus grafikkort (selv om de alle havde Asus bundkort med Via chipset). Så måske er der noget om snakken mht. stabilitetsforskelle på Via og Intel bundkort (MultiMedia World må vel være blevet trætte af frustrerede VIA-bundkort-ejere, siden de har anbefalet Intel-bundkort til Asus V7700 Deluxe).



Rune skrev tirsdag den 01 maj 2001 kl. 00:25: [ svar | nyeste ]
Onkel Tom har testet 10 bundkort, som understøtter Via Apollo Pro 266 chipsættet. Konklusionen er som i ovenstående artikel, at DDR-ram er totalt overflødigt til Pentium3 (og derfor bringer vi ikke sammendrag af denne artikel på HardwareTidende, det er spildt af tid, læs ovenstående artikel i stedet :-). Her er en bid af konklusionen på TomsHardware:

"This test of 10 boards with Apollo Pro 266 chipsets has proven that for your day-to-day business, using DDR SDRAM memory with the Pentium III doesn't offer any discernible advantages over using SDRAM memory (in combination with the Intel 815). Since Intel still only offers its own 815 chipsets for use with the Pentium III, the Apollo Pro 266 is a viable alternative."

Kilde: http://www.tomshardware.com/mainboard/01q2/010430/index.html

Asus CUV266 var atter blandt de hurtigste DDR-bundkort mht. spil, så intet nyt under solen her, men Asus CUSL2 med Intel i815 var ikke langt bagefter og anvender billig PC133 ram. Så skal du have nyt bundkort til P3 Coppermine, vil vi anbefale Asus CUSL-2 til P3-EB (133MHz FSB), og Asus CUBX til P3-E cpu'er (100MHz FSB).


Rune skrev tirsdag den 15 maj 2001 kl. 15:08: [ svar | nyeste ]
Her kan du se første billede af det nye Asus TUSL2 bundkort, som kommer til at afløse Asus CUSL2. TUSL2 understøtter Pentium3 Tualatin, som er en forbedret version af Pentium3 (bliver mindre varm, benytter lavere spænding og kan klare højere clock-frekvenser). Du kan kun anvende P3 Tualatin, hvis du har Asus TUSL2 eller tilsvarende bundkort (baseret på B versionen af i815 chipsættet). Asus TUSL2 ser sådan ud:

http://www.digit-life.com/news.html#989876796


Rune skrev torsdag den 21 juni 2001 kl. 11:56: [ svar | nyeste ]
TomsHardware har netop testet 21 i815-bundkort til Pentium3. Asus CUSL2 bevarede 1. pladsem i Q3A, og delte førstepladsen med andre bundkort i stort set alle andre tests, så der var intet nyt under solen. Her er et lille uddrag af konklusionen:

"Indisputably, Asus dominates the motherboard scene, not only due to superior product performance and prices, but also because of excellent consistency. There was not one Asus product in past years that has disappointed us."

Læs det hele her:

http://www.tomshardware.com/mainboard/01q2/010620/index.html


Rune skrev lørdag den 07 juli 2001 kl. 11:31: [ svar | nyeste ]
Digit-Life har testet hele 35 i815 bundkort til Pentium3. Bedste bundkort var i følge Digit-Life Giga-Byte GA-6OXE, mens Asus CUSL2 var bedst til overclockning. Læs det hele her:

http://www.digit-life.com/articles/i815moboroundupjun2k1/index.html


62.242.6.213 skrev fredag den 25 oktober 2002 kl. 15:15: [ svar | nyeste ]
Hmmm, jeg har et agp pro krævende grafikkort liggende. Vil vores ven Abit BE6-II kunne levere strøm nok til det?


Rune skrev fredag den 25 oktober 2002 kl. 16:36: [ svar | nyeste ]
Såvidt jeg erindrer, så kræves specielt AGP PRO slot på selve bundkortet, før dette virker. Hvis BE6-II er udstyret med et sådanne, så burde alt teoretisk set virke. BX-bundkort er i øvrigt nogle af de mest solide, som er blevet bygget.


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende