Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Max Payne - flotteste og bedste PC-spil nogensinde?
Software af Webmaster Monday den 06 August 2001 kl. 16:50 [ Software ]
Max Payne er et nyt computerspil til PC, som finske Remedy Entertainment Ltd. har arbejdet på i ca. 4 år. Spillet skulle for første gang indeholde fotorealistisk grafik og desuden udnytte helt nye grafikkort som f. eks. GeForce3. Yderligere skulle spillet indeholder en handling, der ville være en Hollywood (eller John Woo) film værdig. Vi kigger nærmere på, hvor meget alle disse postulater har på sig i denne artikel.

Vi kan jo lige starte med et billede af coveret til spilemballagen i stor størrelse:



BAGGRUNDSHISTORIEN

Max Payne er en politibetjent, som nyder livet samme med sin kone og nyfødte baby. Alt er romantisk, indtil Payne en dag kommer hjem og finder konen og babyen skudt ned af narkomaner, som benytter et nyt syntetisk narkotika kaldet "Valkyr". Efter at have mistet sin familie har Hr. Payne ikke mere af værdi at miste, og helliger sig af finde bagmanden bag det nye stof Valkyr. Dette skal senere vise sig at være en meget omfattende aktion, hvor Payne både bliver jaget af det normale politi og diverse mafia-håndlangere mm. Max Payne indeholder en ganske god historie, der generelt bliver fortalt i form af en tegneserie:


Max Payne er ikke designet for de mindste. Ovenstående skildrer en af de meget slemme slynglers samtale med en prostitueret.

Ideen med tegneserieformen er ganske god og for dem, som udelukkende går op i aktion-delen af spillet, kan man heldigvis nemt trykke stop og passere historiedelen. Men nok om baggrundshistorien (som vi jo heller ikke skal afsløre i alle detaljer). Lad os i stedet introducere helten, Hr. Payne, som her ses, når det går rigtig hedt for sig:


Bemærk skudhullerne i døren og på væggen. Rammer du en væg eller andet materiale i Max Payne, så vises et skudhul.

Og selvfølgelig bør vi også have et nærbillede af Hr. Payne, som kommer her:


Max Payne besidder den hidtil mest fotorealistiske grafik, hvilket dette billede illustrerer (som er taget inde i selve spillet).

GRAFIK OG HARDWARE

Grafikken i Max Payne er ret godt, men især er der dog tale om fremragende teksturer og lys/ild-effekter:


Hr. Payne opererer i bedste John Woo stil, hvor et maskingevær i hver hånd er helt normalt...

Især i skud-dueller ses også den flotte brug af ild-effekter:


Bemærk især ilden fra geværmundingen og tillige den stakkels soldat, der ikke så, hvor jeg tabte min molotov-cocktail...

Vi napper lige endnu et eksempel på ild fra geværmunding:


Bemærk også, at tomme patronhylstre udskydes fra maskingeværet, hvilket er en af mange detaljer, som øger realismen i Max Payne.

Miljøet i Max Payne bærer ikke præg af overdrenvent brug af polygoner, men består af mange mere eller mindre firkantede objekter eller bygninger. Spillet foregår dog i New York, indenfor og udenfor diverse bygninger, hvorfor det tilsyneladende lave antal af anvendte polygoner ikke virker alt for urealistisk. Her er f. eks. et billede af en baggård:


Grafikken i Max Payne indeholder ikke vildt mange polygoner, men virker alligevel flot og stemningsfuld.

Her er endnu et eksempel af grafikken (dog nu indendørs):


To gutter stod og satte en bombe op. Jeg skød på bomben, hvorefter gutterne og væggen eksploderede... Herlig lille ting... :-)

Det mest væsentlige ved grafikken i Max Payne er det utroligt detaljerede teksturer, hvilket flere af ovenstående billeder også illustrerer. Så selv om Max Payne ikke ser ud til at overgå f. eks Quake3 Arena eller Giants: Citizen Kabuto mht. polygoner pr. billeder, så er grafikken i Max Payne aldeles fremragende, nærmest som et kunstværk, hvor selv de mindste detaljer ikke er blevet overset. Grafikken i Max Payne er yderligere accelereret af grafikkort, som understøtter T&L i hardware (T&L = Transform & Lighting), hvilket 3DGPU har undersøgt nærmere med følgende system:

1.1GHz Athlon overclocket til 1.15GHz
256MB RAM
Reference GeForce3 (12.90 driver) / ingen overclockning
Philips Acoustic Edge 5.1 lydkort1280x1024x32 / alle detaljer maxet ud / anistropic filtering / ingen FSAA

Her er resultaterne MED T&L:


Kilde: http://www.3dgpu.com/misc_images/mphwtl.jpg

41,10 FPS med T&L på en 1,1 GHz Athlon er vel nogenlunde, men ikke det helt vilde. Men det bliver værre uden T&L i hardware:


Kilde: http://www.3dgpu.com/misc_images/mpswtl.jpg

Så forskellen på at have en GPU eller ej, ser ud til at være ca. 50% i billedrate. Så Max Payne er hermed et bevis på, at hardware T&L langt fra er ligegyldigt, men resulterer i 50% højere ydelse. Dette er i fin overenstemmelse med, hvad Nvidia officielt har skrevet:

"Developed in co-operation with major industry partners, MAX-FX (=den engine, som Max Payne benytter, red.) is fully optimized for all the latest hardware and takes full advantage of hardware features such as T&L. The core of MAX-FX contains a non-compromising, hardware-only 3D rendering engine that supports and is optimized for the latest DX version. MAX-FX consists of various editors and low-level libraries, including built-in particle systems, skeletal animation, photo-realistic radiosity lighting and powerful, exit based visibility optimization, to name just a few. The technology provides an extremely high polygon throughput allowing for more elaborate and realistic environments than ever before."

Kilde: http://www.nvidia.com/view.asp?IO=games_payne

Mindstekravene til Max Payne er en 450 MHz cpu (gerne P2), men programmørerne anbefaler dog en cpu på ca. 700 MHz og et grafikkort med 32MB ram. Endvidere gælder, hvis vi skal tro på spil-designerne:

"Max Payne uses lots of texture memory already in 16 bit, we actually do not recommend using 32 bit textures unless you have 192MB+ RAM and 64MB of video memory." Så noget tyder på, at Max Payne har god ram-appetit.

Vi testede Max Payne med højeste detaljeniveau i 1152x870 opløsning (dog uden FSAA) på P3 953/112,5 MHz cpu (overclocket fra 850/100) med 384 MB CAS2 ram og GeForce3 (overclocket fra 200/460 MHz til 220/500 MHz), og sjældent har et spil kørt mere flydende. Selv med FSAA (Quincunx) kørte spillet fremragende, så noget kunne tyde på, at selv langsommere grafikkort end GeForce3 ikke vil få store problemer med dette spil. Vi testede også spillet med Voodoo2 SLI, som også kunne trække spillet fint i selv 1024x768, dog har Voodoo2 SLI kun 8 MB tekstur-hukommelse, hvorfor teksturerne ikke var lige så flotte, som på GeForce3. Så ejere af Voodoo3-5 og TNT1-2 burde også kunne være med.

GAMEPLAY

Det vigtigste i et spil er naturligvis, hvor underholdende det er. Pacman er stadig populært, ikke fordi det er flot og har fantastisk lyd eller grafik, men fordi mange synes, at det er sjovt at spille. Men Max Payne skuffer nu heller ikke mht. til gameplay, hvis man vel at mærke finder det morsomt at pløkke slemme slyngler ned i meget stort antal (på stadig nye og mere underholdende måder). Her er et par eksempler:


Det er skam muligt kun at skyde efter benene :-)

Et frontalt angreb er dog mere mandigt:


"Spis bly, slemme slyngel..." :-)

Ligesom i biograf-filmen Matrix kan man i Max Payne få alting til at gå i slow-motion. Dette fænomen kaldes i Max Payne for "bullit time" og kan kun lade sig gøre i få sekunder ad gangen, men er ganske nyttigt, hvis du skal udradere mange på én gang uden selv at blive (meget) ramt:


Når "bullit time" anvendes går alting så langsomt, at de enkelte kugler kan ses i luften.

Et andet godt eksempel på "bullit time" kan ses på billede nummer 3 i denne artikel. Fund af nye våben, og udvikling af nye angrebsfærdigheder, gør at Max Payne bliver ganske underholdende, og ikke taber pusten. Spillet er dog ret kort, og kan måske virke repetetivt på nogle. Så hvis du ikke normalt kan lide "John Woo"-agtige aktionfilm, bør du nok vente med at købe Max Payne til du har prøvet et demo af spillet. Holder du derimod meget af aktionfilm med mafia-undertoner, og har du altid drømt om at meje kriminelle ned i hobe (forklædt som under-cover betjent), så skynd dig ned at købe dette spil.

BEDØMMELSE

Grafik 90% (10-tal)
Grafikken er ret flot i Max Payne, og især hovedpersonen (=Max Payne) har ansigts-teksturer, som nærmer sig fotorealistisk niveau. Dog er hovedpersonen, ligesom i Tomb Raider-spillene, den person, som der er brugt flest polygoner på, mens standard slynglerne virker noget mere kantede. Grafikken i Max Payne er fremragende grundet teksturerne, men vi kunne godt have ønsket os et højere niveau mht. polygoner (men så ville spillet sikkert køre dårligt på PC'ere af ældre dato)

Lyd 97% (11-tal)
Lyden i Max Payne er fremragende. Al tekst i tegneserie-baggrundshistorierne bliver læst op, og inde i spillet taler skurkene om og til dig. Lyden virker derfor lige så gennemført, som i f. eks. spillet Thief. Baggrunds-musikken og effekterne er ligeledes velvalgte, og er meget til at øget stemningen og realismen markant i spillet.

Styring 92% (10-tal)
Styringen i Max Payne minder lidt om Tomb Raider, da der er tale om at styre spilfiguren i 3. persons perspektiv. Dog er bullit time er glimrende udvidelse af normale styringsmuligheder, som gør det meget nemmere at manøvrere i særligt pressede situationer. Stort set alle taster kan anvendes efter ønske, og standard opsætningen minder meget om f. eks. tastaturopsætningen i Quake3 Arena - så for de fleste, burde Max Payne være meget nemt at gå til. Endvidere er spillet udstyret med Tutorial, som kan gennemføres, hvis man ønsker mere omfattende introduktion til styringsmuligheder.

Gameplay 92% (10-tal)
Max Payne er et glimrende spil, men er dog ret kort (varer ca. 10-20 timer, afhængigt af hvor god du er til spillet). Endvidere er der ikke mulighed for multiplayer, hvilket måske vil genere enkelte. Derudover er Max Payne et af de bedste spil, som er udkommet til PC i lang tid, og det er tydeligt, at Remedy Entertainment Ltd. har finpoleret dette spil i hidtil uset grad. Så gå ikke glip af dette spil, medmindre du ikke kan fordrage aktionspil, hvor du kommer til at udrydde et meget stort antal slyngler (på mange forskellige måder)...



Rune skrev Tuesday den 07 August 2001 kl. 10:33: [ svar | nyeste ]
Vi testede også Max Payne på P3 (Katmai) 558/124 MHz (450 MHz oc) med Nvidia TNT grafikkort (16MB) i 800x600x32 med default detaljeniveau. Spillet kørte glimrende (10-30 FPS, generelt nok omkring 20 FPS), hvilket igen understreger, at der er så få polygoner i Max Payne, at dette spil virker fint på ældre cpuer. Fordelen ved GeForce2-3 grafikort mm. ser ud til at være, at høje opløsninger kan anvendes med højeste detaljeniveau .


[POKéMON]Pikachu skrev Monday den 13 August 2001 kl. 09:53: [ svar | nyeste ]
Jeg har netop lige prøvet dette fremregende spil her i weekenden, og jeg må sige det er sku noget der sparker røv, det er for vildt. Alle skal prøve det, og bagefter kan de prale af, at de har spillet det bedste spil der nogensinde er lavet!!! Det køre fantastisk, det er helt utrolig, endda kun med "mellem details", jeg kan kun sige en ting om dette spil, FÅ DET, HUG DET, BRÆND DET eller KØB DET.


[ZOO]Flying_Hippo skrev Monday den 13 August 2001 kl. 13:42: [ svar | nyeste ]
øøøh at sige det er det bedste spil nogensinde er måske lige at overdrive. Indrømmet det er KANONflot og der er en ganske udemærket historie, Men det bliver lidt trivielt når man har kastet sig ind i diverse rum i bullet-time og mejet folk nede med "dual ingrams". Allerede da jeg var igennem det (8timer 42min -aftensmad) var jeg blevet træt af det. Selv på min 450mhz 320 mb ram og gforce1 sdr kørte det helt flydende i max details i 1024x768. Jeg sværger dog alligevel til det gode gamle HALF-LIFE for det er, bliver og vil altid være det fedeste shoot'em up OVERHOVEDET


tkh skrev Tuesday den 14 August 2001 kl. 23:04: [ svar | nyeste ]
Max Payne sparker! Eneste prob, er at det er for kort, desværre.. Tog mig kun 7 timer at blæse igennem det :o/


[POKéMON]SnorlaX skrev Tuesday den 21 August 2001 kl. 10:11: [ svar | nyeste ]
Yaaar man MAX PAYNE styrer for vild det er nok bare lige jorden fedeste spil men jeg glæder mig til je for et bedre grafikkort for mit kan lige klare det med uden "hanky panki" i medium ditals. som for resten ikke ser så ringt ud aligevel. Men jeg syntes at der mangler en multiplayer funktion Men jeg har hørt en fugl synge om at det skulle komme lige som mods'ene til half-life. Jubii Jubii


[POKéMON]SnorlaX skrev Tuesday den 21 August 2001 kl. 10:25: [ svar | nyeste ]
Og så vil jeg give Flyven flodhest ret i at historien er rigtig godt lavet



Rune skrev Wednesday den 22 August 2001 kl. 10:57: [ svar | nyeste ]
Hvor hurtige er forskellige grafikkort til Max Payne - se omfattende testresultater her:

http://www.rivastation.com/max_payne_e.htm

Især i 32bit farver rykker GeForce3 igennem, og er op til 100% hurtigere end Radeon 64MB DDR og GeForce2 GTS.


Morten Pind skrev Monday den 03 September 2001 kl. 13:49: [ svar | nyeste ]
-Hvordan benchmarker man Max Payne ???


Rune skrev Monday den 03 September 2001 kl. 14:55: [ svar | nyeste ]
"Søg og du skal finde" :-)

Mvh.

Mr. Google.com



[BD]Spider skrev Saturday den 22 September 2001 kl. 12:07: [ svar | nyeste ]
Snorlax & Pikachu: Wake up kids. MP skoder for vildt. Der er ingen Multiplay, historien er fed nok første gang men man gider ikke spille spillet mere end en gang. Grafikken er da fed nok, men AI'en er da seriøst lidt for dum. Du kan jo komme igennem hele spillet uden bullit time (næsten).

Hvordan kan man kalde et spil for verdens bedste når man kun gider at spille det en gang???



Rune skrev Wednesday den 25 June 2003 kl. 10:29: [ svar | nyeste ]
Der er tilsyneladende udkommet et par skærmbilleder fra Max Payne 2, som ser ganske lovende ud:





Kilde: http://www.maxpayneheadquarters.com/forums/viewtopic.php?t=2003&sid=ab8e7fadd321677868fa890e0520d257


jesper w skrev Wednesday den 25 June 2003 kl. 15:13: [ svar | nyeste ]
det bliver et af de spil som man bare må eje når det kommer ud. hos mig er det et af de bedste spil. max payne bød på masser af nyt til et spil.

er der kommet en ca dato ?



Rune skrev Wednesday den 25 June 2003 kl. 16:33: [ svar | nyeste ]
Rygterne siger efterår 2003, men officielt eksisterer Max Payne 2 vel næsten ikke engang (der var kun en plakat sat op til E3-messen i år, ingen videofilm, ingen skærmbilleder).


0x50a43a63.naenxx2.adsl-dhcp.tele.dk skrev Tuesday den 01 July 2003 kl. 01:31: [ svar | nyeste ]
I Pc Player findes der ellers en artikel, der også beskriver max payne 2


Rune skrev Sunday den 17 August 2003 kl. 11:51: [ svar | nyeste ]
Mere nyt om Max Payne 2:

"Also, Rockstar and Remedy refrained from giving us an exact release date for the game, but they are pretty confident that Max Payne 2 will hit the shelves this fall."

Læs hele artiklen her:

http://www.actiontrip.com/previews/maxpayne2thefallofmaxpayne.phtml

Og her er endnu mere Max Payne 2 søndagslæsning:

http://www.computerandvideogames.com/r/?page=http://www.computerandvideogames.com/previews/previews_story.php?id=95239


fjog skrev Sunday den 17 August 2003 kl. 22:09: [ svar | nyeste ]
det bliver udgivet sidst i oktober!!! Mig kan bare ikke vente...

http://www.megagames.com/news/html/pc/maxpayne2getsoctoberrelease.shtml



Rune skrev Saturday den 23 August 2003 kl. 21:22: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at hardwarekrav til Max Payne 2 er blevet offentliggjort:

MINIMUM SYSTEM SPECIFICATIONS
1Ghz PIII/Athlon or 1.2Ghz Celeron/Duron processor
32MB AGP graphics card with hardware transform & lighting support
256MB RAM
1.5 GB hard drive space
Windows 98/ME/2000/XP
DirectX 9.0
Keyboard and mouse

Se også flere billeder fra spillet her:

http://firingsquad.gamers.com/media/gallery_index.asp?media_id=14

Det officielle website associeret med Max Payne 2 har også åbnet porten:

http://www.rockstargames.com/maxpayne2/



Rune skrev Monday den 06 October 2003 kl. 18:33: [ svar | nyeste ]
Nuvel, enkelte kan vel nu tørre øjnene mht. forsinkelsen på Half-Life 2 og Doom3; Max Payne 2 er nemlig netop blevet færdigudviklet og ankommer om få dage (15. oktober) - læs den officielle pressemeddelelse her:

http://biz.yahoo.com/bw/031006/65299_1.html

Vi tager lige et længere uddrag:

"NEW YORK--(BUSINESS WIRE)--Oct. 6, 2003-- Rockstar Games, the world-renowned publishing division of Take-Two Interactive Software, Inc. (NASDAQ: TTWO - News), announced today that Max Payne 2:The Fall of Max Payne for PC has officially gone gold and is currently in manufacturing. Developed by Remedy Entertainment, the sequel to the original film-noir action thriller, Max Payne, will be in stores in North America on October 15, 2003 and in Europe on October 24, 2003.

"With Max Payne 2: The Fall of Max Payne, Remedy has done an incredible job in raising the bar for technical innovation and creating a truly superb cinematic experience," said Sam Houser, President of Rockstar Games. "With two and a half years invested in this project, the results exceeded even our high expectations. Everyone at Rockstar is eagerly anticipating the reaction of gamers around the world when it hits the streets."

"Working with the vast array of talent and resources that Rockstar Games brings to the table, we've been able to push the production values to an incredibly high level in Max Payne 2: The Fall of Max Payne," said Petri Jarvilehto, lead game designer at Remedy Entertainment. "We are confident we've created a strong successor to the first game that pushes the envelope on cinematic action and intense storytelling.""


Rune skrev Thursday den 16 October 2003 kl. 21:26: [ svar | nyeste ]
Så er første anmeldelse af Max Payne 2 klar, vurderingen lød på 92%:

http://www.telefragged.com/reviews/maxpayne2/


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende