Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af Matrox G550 grafikkort
Grafikkort af Webmaster tirsdag den 07 august 2001 kl. 16:20 [ Grafikkort ]
Så er den første officielle test af det nye Matrox Millenium G550 grafikkort udkommet. Dette grafikkort er blevet testet i spil som Counterstrike, Serious Sam og Mercedes Benz Truck Racing mod Kyro 1-2, Radeon VE, TNT2, GeForce DDR og GeForce2 (både GTS og MX 400), så for de, som ikke interesserer sig for Matrox G550, burde denne artikel måske alligevel være interessant.

Men lad os lige starte med et billede af Matrox G550 i stor størrelse:


Kilde: http://www.aceshardware.com/Spades/read.php?article_id=45000188

Det ser jo ikke ud af meget, men nu skal man vel ikke nødvendigvis skue hunden på hårene (og GeForce2 MX er jo iøvrigt ca. lige så stor). Her er en specifikationsliste vedrørende Matrox Millenium G550:


Kilde: http://www.aceshardware.com/Spades/read.php?article_id=45000188

Nuvel, specifikationslisten får næppe mange til at lade champagnepropperne flyve, men nu er G550 ej heller rettet mod nyeste 3D-spil, som vi nu fortsætter med at kigge nærmere på.

Alle grafikkort blev testet med Athlon Thunderbird 1,33 GHz cpu og burde derfor være makset godt ud (måske lige med undtagelse af GeForce2 GTS i visse situationer). Men lad os ikke spilde mere tid med ligegyldig griflerier og hoppe direkte til bøffen:

COUNTERSTRIKE


Kilde: http://www.aceshardware.com/Spades/read.php?article_id=45000188

GeForce2 GTS er desværre ikke testet med, men ellers ville dette grafikkort sikkert have vundet. Det korte af det lange: G550 er 27% hurtigere end G450, men GeForce2 MX 400 er 100% hurtigere. Selv TNT2 fra 1999 suser forbi G550. Vi fortsætter med Serious Sam:

SERIOUS SAM


Kilde: http://www.aceshardware.com/Spades/read.php?article_id=45000188

Atter et herligt testprogram, der på fineste vis skiller fårene fra bukkene. Matrox G550 er jo et sørgerligt syn - hvad nytter markedets bedste 2D-kapacitet, hvis man end ikke har armkræfter nok til at løfte en teske? Kyro2 og GeForce2 GTS er 300% hurtigere end Matrox G550. G550 er dog 13,6% hurtigere end G450, hvilket ikke burde være årsag til sanseløs jubel hos mange (ellers ringer pårørende forhåbentlig efter en psykiater). Vi slutter G550-festen af med Mercedes Benz Truck Racing:

MERCEDES BENZ TRUCK RACING


Kilde: http://www.aceshardware.com/Spades/read.php?article_id=45000188

Både G550 og G450 dør i 1024x768x32 (quality) eller med anisotropisk filtrering. Kyro2 og GeForce2 GTS er atter 100% hurtigere end G550, mens G550 kun er ubetydeligt hurtigere end G450.

KONKLUSION

Matrox har for 2. gang udgivet et håbløst ringe grafikkort til 3D-spil. G550 egner sig kun til business (internet, Word osv.), hvilket også er det marked, som Matrox sigter efter. 2D-kvaliteten skulle efter sigende være verdens bedste, og her må selv Radeon og GeForce3 give op. Men eftersom vi her på HardwareTidende er fokuserede på hurtigste og bedste PC til nyeste computerspil, så må vi desværre vende tommelfingrene helt ned i gruset med hensyn til Matrox G550. Matrox G550 er desuden så tæt ved G450, at man kan undre sig over, at Matrox overhovedet har fundet det meningsfuldt at fabrikere G550.




Michael skrev tirsdag den 07 august 2001 kl. 17:29: [ svar | nyeste ]
Jeg syntes det er lamer at ikke laver et kort som kan få nvidia ned med nakken. for hvis de kunne det så ville ati og matrox sede på posten og det fortjener de. Matrox må godt få lavet det g1000 snart for hvis det blivet et spille kort tror jeg det bliver et som bare slår alt.


Rune skrev tirsdag den 07 august 2001 kl. 19:48: [ svar | nyeste ]
Det kunne selvfølgelig være godt, hvis Matrox virkelig kunne imponere med "G1000". Men at få Nvidia ned med nakken bliver nok svært. Meget tyder på, at Nvidia blot varmer op med GeForce3, og når deres kommende grafikkort inkluderer 3dfx + Gigapixel teknologi ("DreamForce1"/GeForce5), så begynder Nvidia nok først rigtig at spænde overarmen (hvis jeg skal gætte på noget). Så selv om Radeon2-3 og "G1000" måske kan være interessant, så ville jeg nok alligevel investere i Nvidia-aktier :-) (Husk også på, at Gary Tarolli, chefdesigneren til 3dfx's grafikchips, nu arbejder som chipingeniør for Nvidia.)


Mick skrev onsdag den 08 august 2001 kl. 12:41: [ svar | nyeste ]
> Husk også på, at Gary Tarolli, > chefdesigneren til 3dfx's grafikchips, > nu arbejder som chipingeniør for Nvidia.)

Og nu så vi jo alle præcis hvordan det virkeligt lykkedes 3dfx at få konstrueret noget som sparker røv.... ;)

Selv har jeg har haft ca. alle NVIDIA kort undtagen GF3 (for lidt til at jeg gider skifte nu fra mit ASUS GF2...).

Jeg har skam samtidigt (med GF2) haft både et V3 og V5. Blev trukket igennem en stribe test.

Min konklusion:

3dfx kort (V3, V4, V5) er gode (rigtig gode!) til DESCENT 3 som er ca. det eneste jeg spiller.

Og elendige til ca. _alt_ andet - lige bortset fra at under W2K var det ca. 25% af samtlige ting som ikke kørte ordentligt - eller slet ikke kørte med V3/V5.



Rune skrev onsdag den 08 august 2001 kl. 18:47: [ svar | nyeste ]
3dfx og Nvidia har længe været de tunge drenge i 3D-branchen, mens ATi kun med Radeon har præsteret noget rigtig interessent. Det er naturligvis svært at gisne om fremtiden, men hvis Nvidia optager det bedste fra 3dfx, så får Nvidia næppe dårligere kort på hånden end før.

Nuvel, pointen med denne kommentar var mere at gøre opmærksom på, at interesserede her kan se flere testresultater fra Matrox G550:

http://www.xbitlabs.com/news/story.html?id=997270767


195.82.216.231 skrev onsdag den 08 august 2001 kl. 22:55: [ svar | nyeste ]
Tja vi ved jo alle at monopol er dårligt i alle brancher så der for skal nvidia ned med nakken. Vi må håbe at der er en mega bug i deres nforce


TB skrev torsdag den 09 august 2001 kl. 12:33: [ svar | nyeste ]
I glemmer alle én ting. Hvilket marked henvender Matrox sig til? de henvender sig ikke den krævende 3d spiller, men til store OEM firmaer. i deres maskiner skal bruges et stabilt og kvalitetsmæssigt godt kort. hvor meget har en ingenør brug for 3d performance, når han sidder og laver beregninger ved computeren hele dagen? her er det vigtigt at billedet står skarpt, og at driverne er stabile. Dette kan man ikke sige om nVidia.

ATI er ved at komme ud af samme segment som Matorx er i, men de er stadig domminerende.

/TB, skribent www.hardware-test.dk



Rune skrev fredag den 10 august 2001 kl. 00:32: [ svar | nyeste ]
Vi glemmer skam ikke noget :-) Lad mig henlede opmærksomheden på et par linier i vores konklusion i ovenstående artikel:

"Matrox har for 2. gang udgivet et håbløst ringe grafikkort til 3D-spil. G550 egner sig kun til business (internet, Word osv.), hvilket også er det marked, som Matrox sigter efter. 2D-kvaliteten skulle efter sigende være verdens bedste, og her må selv Radeon og GeForce3 give op."

Så vi har skam nævnt, hvilken modtagergruppe, som Matrox sigter efter. Andet sted i artiklen skriver vi tillige direkte, at G550 slet ikke er rettet mod nyeste 3D-spil. Så jeg mener skam ikke, at vi har fejet noget som helst ind under gulvtæppet eller givet G550 unfair behandling (HardwareTidende må jo være sit koncept tro, så vi bringer ikke testresultater fra office-applikationer mm.)


[POKéMON]Pikachu skrev torsdag den 09 august 2001 kl. 23:07: [ svar | nyeste ]
Jeg vil bare lige sige det samme som "TB" siger, for det har manden jo fuldstændig ret i, så en stor hånd til ham.

Men vent nu bare på at RADEON kortene kommer frem. Så skal vi se hvem der er de... eller rettere sagt hvem der bliver DEN tunge dreng indenfor 3D-branchen.



212.10.31.98 skrev fredag den 10 august 2001 kl. 00:28: [ svar | nyeste ]
Til TB og [POKéMON]Pikachu.

I konklusionen står der jo netop: "G550 egner sig kun til business (internet, Word osv.), hvilket også er det marked, som Matrox sigter efter."



Rune skrev fredag den 10 august 2001 kl. 00:35: [ svar | nyeste ]
Hr. Anonymous kom mig lidt i forkøbet (indser jeg nu), godt vi har nogle opmærksomme læsere :-)


René Molbo Jacobsen skrev lørdag den 11 august 2001 kl. 20:56: [ svar | nyeste ]
Vintersøvn!! måske. Rune jeg tvivler på at du nogensinde vil investere i Matrox aktier, for de er et privat ejet selvskab. Derfor kan Matrox tillade sig at lave niche produktion, de skal ikke passe på kapitalen gennem aktier.


Rune skrev søndag den 12 august 2001 kl. 09:17: [ svar | nyeste ]
Ok :-) Så overlever Matrox sikkert laenge endnu (de laver jo også glimrende kvalitetsprodukter, dog bare ikke til de 3D-hungrende masser)


Jonas Lysgaard-Hansen skrev søndag den 09 september 2001 kl. 21:32: [ svar | nyeste ]
Jeg syntes det er fuldstændigt vanvittig sammenligning, det kan godt være at jeres site tester produkterne til 3D spil, men så er det da åndsvagt at sammenligne et produkt der er beregnet til f.eks. videoredigering hvor det er praktisk at have Dualhead op imod de helt store spille Grafikkort!

Jeg syntes istedet at i skulle teste kortets Dualhead funktion og TV-Out og sådan noget.



Rune skrev søndag den 16 september 2001 kl. 23:02: [ svar | nyeste ]
X-Bitlabs har også testet G550, læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/video/matrox-g550/


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende