Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Nvidia nForce 420 - nu 10% hurtigere end VIA KT266A
Bundkort af Webmaster tirsdag den 30 oktober 2001 kl. 20:42 [ Bundkort ]
Noget tyder på, at Nvidia som sædvanlig ikke har ligget på den lade side, og nye testresultater viser, at nForce 420 er op til 10% hurtigere end VIA KT266A. Dette er i modstrid med, hvad Anandtech fandt for få uger siden, men nye resultater fra både Aces's Hardware og AMDMB er vanskelige at diskutere med. I denne artikel kigge vi nærmere på, hvor hurtig nForce 420 aktuelt er i forhold til VIA KT266A.

Men lad os starte med kort at beskrive den hardware, som Ace's Hardware og AMDMB anvendte:

Ace's Hardware:
CPU: Athlon XP 1800+
BUNDKORT: MSI K7T266 Pro 2 (VIA KT266A)
BUNDKORT: MSI K7N420 Pro (nForce 420)
RAM: 256 MB Corsair DDR-RAM CAS 2 (set at CAS 2.5)
GRAFIKKORT: NVIDIA Geforce Ti500 64 MB med driver 22.50
OPERATIVSYSTEM: Windows 2000 Service Pack 1 / DirectX 8

AMDMB:
CPU: AMD Athlon XP 1800+
BUNDKORT: NVIDIA nForce Reference Board
BUNDKORT: Shuttle AK31 Rev3 (VIA KT266A)
RAM: 1 x 256MB TwinMOS PC2100 DDR DRAM
RAM: 2 x 128 MB Corsair XMS2400 DDR DRAM
GRAFIKKORT: GeForce 3 driver 22.40
OPERATIVSYSTEM: Windows XP

Dernæst starter vi naturligvis med Quake3 Arena:


QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.amdmb.com/article-display.php?ArticleID=130

Dette er bestemt et andet resultat, end hvad Anandtech fandt tidligere. nForce er nu en anelsen hurtigere end KT266A, men forskellen er under 1%. Vi kan jo kort genopfriske, hvad Anandtech fandt:


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1535

Noget tyder på, at Nvidia har fået optimeret deres nForce-bios en del siden sidst... Vi fortsætter med Serious Sam:

SERIOUS SAM


Kilde: http://www.aceshardware.com/read.jsp?id=45000232

Ovenstående skema ser måske lidt underligt ud, men vi behøver kun konventrere os om 2 resultater, nemlig Athlon XP 1800+ testet med enten KT266A eller nForce 128 (266/266), dette er nemlig standarderne. I Seriuos Sam ser vi således, at nForce nu er hele 11,5 % hurtigere end KT266A, hvilket er meget stor føring. Vi fortsætter med Dronez:

DRONEZ


Kilde: http://www.amdmb.com/article-display.php?ArticleID=130

nForce og KT266A er stort set præcis lige hurtige i DronezMark. Anandtech viste tidligere, at KT266A var 4% hurtigere i denne test, men dette forspring synes nu indhentet af nForce. I Max Payne var KT266A og nForce ifølge Anandtech lige hurtige, lad os se, om dette stadig er korrekt:

MAX PAYNE


Kilde: http://www.aceshardware.com/read.jsp?id=45000232

Næh, minsandten om ikke nForce atter napper kegler. nForce er hele 9% hurtigere i Max Payne end KT266A. Atter stort applaus til nForce. Lad os se, hvordan det går i Wolfenstein:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN MULTIPLAYER TEST


Kilde: http://www.amdmb.com/article-display.php?ArticleID=130

Også her er begge bundkort stort set lige gode, dog anes en svag føring til nForce i lavere opløsninger. Lad os også checke resultater fra en flysimulator:

USAF


Kilde: http://www.aceshardware.com/read.jsp?id=45000232

Atter ser vi, at nForce vinder, selvom sejren er meget lille (1,5%). Vi slutter af med 3DMark 2001:

3DMARK 2001


Kilde: http://www.amdmb.com/article-display.php?ArticleID=130

I 3D Mark 2001 er stillingen uafgjort - i 16bit farver vinder KT266A en minimalistisk sejr, mens det modsatte gælder i 32bit farver.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Hos Anandtech så vi tidligere, at KT266A var 4-7% hurtigere end nForce. Lad os se, om pengene stadig passer:

1. Quake3 Arena: nForce er 0,1% - 0,4% hurtigere end KT266A (hip, hip, hurra... :-)
2. Serious Sam: nForce er hele 11,5% hurtigere end KT266A
3. Dronez: KT266A er 0,04% - 0,06% hurtigere end nForce (det kan man vist kalde "aktiv flueparring" for viderekomne :-)
4. Max Payne: nForce er hele 9% hurtigere end KT266A
5. Wolfenstein: nForce er op til 1% hurtigere end KT266A
6. USAF: nForce er 1,5% hurtigere end KT266A
7. 3D Mark 2001: Uafgjort

nForce vinder nu 5 ud af 7 test, og især i Max Payne og Serious Sam er nForce ca. 10% hurtigere end KT266A. I andre test end Serious Sam og Max Payne er forskelle mellem KT266A og nForce så ubetydeligt ringe, at de teoretisk set kan forklares ved målefejl og usikkerheder. Men det vigtige er, at ovenstående tesresultater går imod konklusionen fra Anandtech, hvor KT266A var 4-7% hurtigere end nForce. Intet tyder længere på, at KT266A er hurtigere end nForce, men tværtimod virker nForce nu som verdens hurtigste bundkort til AMD cpuer.



Rune skrev tirsdag den 30 oktober 2001 kl. 22:20: [ svar | nyeste ]
Ifølge Anandtech opnåede følgende 3 KT266A bundkort denne score i Quake3 Arena (640x480):

EPoX 8KHA+ = 238,1 FPS
Shuttle AK31 R3.1 = 229,6 FPS
MSI K7T266 Pro2-RU = 216,7 FPS

Kilde: http://www.anandtech.com/mb/showdoc.html?i=1547

Så Epox 8KHA+ (KT266A) er hele 10% hurtigere end MSI K7T266 Pro2 (KT266A), selvom begge bundkort anvender samme chipsæt. Nu tilbage til ovenstående artikel, hvor nForce er op til 10% hurtigere end KT266A. At nForce fører med 10%, ser vi kun i Max Payne og Serious Sam, og disse testresultater er fra Ace's Hardware blevet til med MSI K7T266 Pro2 bundkortet, som ifølge Anandtech er sneglelangsomt og 10% bagefter hurtigste KT266A bundkort (Epox 8KHA+). Havde Ace's Hardware testet Epox 8KHA+ i stedet, havde konklusionen nok været anderledes, og nForce ville muligvis ikke kunne slå KT266A. Omvendt kan man dog indvende, at både nForce og KT266A bundkortet var fra MSI - og hvis MSI ikke kan finde ud af at lave hurtige bundkort, så gælder dette måske også mht. MSI nForce bundkortet. Det korte af det lange: Vil et Epox nForce bundkort fortsat være op til 10% hurtigere end Epox KT266A? Det er umuligt at besvare, før vi får flere og bedre tests. Indtil da må vi tage ovenstående resultater med et gran salt og en skæppefuld peber...


Rune skrev mandag den 12 november 2001 kl. 11:45: [ svar | nyeste ]
OGså resultater fra Firingsquad tyder nu på, at nForce faktisk er hurtigere end KT266A (dvs. i hvert fald Asus A7V266-E KT266A-bundkortet). Dog testede Firingsquad reference nForce bundkort fra Nvidia, så det bliver spændende at se, om nForce bundkort fra diverse producenter bliver lige så hurtige. Læs det hele her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/nforceperfpreview/


194.182.39.6 skrev onsdag den 14 november 2001 kl. 11:23: [ svar | nyeste ]
hvad kommer nvidias bundkort ca. til at koste?


194.182.39.6 skrev onsdag den 14 november 2001 kl. 11:28: [ svar | nyeste ]
hvornår kommer nvidia bundkortet?


Rune skrev onsdag den 14 november 2001 kl. 11:50: [ svar | nyeste ]
Meget tyder på, at nForce bundkort ankommer meget snart (inden for en måned i Danmark), prisen bliver ca. kr. 2.000,00. Det lyder måske dyrt, men så får du også "GeForce2 MX"-agtigt grafikkort, lydkort i næsten Audigy-kvalitet og netkort med.


Rune skrev fredag den 16 november 2001 kl. 11:24: [ svar | nyeste ]
Digit-Life har testet nForce reference bundkort med KT266A (Epox 8KHA+), som er det hurtigste KT266A-bundkort i øjeblikket. I Expendable og Quake3 Arena vandt nForce en smal sejr i laveste opløsninger, ellers var der stort set ingen forskel på KT266A og nForce. Det betyder, at har du allerede lydkort og grafikkort, så er KT266A bedste løsning. nForce ankommer med GeForce2 MX-agtigt grafikkort, netkort og audigy-agtigt lydkort, og er således fordelagtigt, fordi du slipper for at købe netkort + lydkort (men rigtige mænd fnyser hovent af GeForce2 MX grafikkort :-) Læs det hele her:

http://www.digit-life.com/articles/nforcerefboard/index.html


Rune skrev torsdag den 03 januar 2002 kl. 15:23: [ svar | nyeste ]
Leadtek er også med på nForce-vognen, læs mere her og se bundkortet:

http://www.digit-life.com/news.html#1010049980


Rune skrev onsdag den 09 januar 2002 kl. 13:51: [ svar | nyeste ]
nForce udkommer i slutningen af januar / starten af februar i ny 415-D version. Dette er blot nForce 420 uden indbygget GeForce2 grafikkort (dvs. grafikchippen er indbygget, men virker ikke og kan ikke aktiveres). Det lyder aldeles herligt, da prisen for 415-D vil blive meget mindre end for 420, og ydelsen vil være den samme (med f.eks GeForce3 grafikkort). Så endelig ser vi et godt og fornuftigt alternativ til KT266A fra Nvidias side.


Rune skrev søndag den 13 januar 2002 kl. 15:12: [ svar | nyeste ]
Også Gamespot kan nu verificere, at NForce er mindst lige så hurtig som KT266A bundkort, læs det hele her:

http://gamespot.com/gshw/stories/flat/0,12880,2836329,00.html


Rune skrev torsdag den 14 februar 2002 kl. 21:16: [ svar | nyeste ]
Ace's Hardware har netop publiceret denne artikel:

http://www.aceshardware.com/read.jsp?id=45000290

hvor de har målt, at Asus A7N266 (nForce 420) generelt var ca. 5% hurtigere end Asus A7V266-E. Det lyder jo herligt, indtil man studerer detaljerne nærmere. Det viser sig, at A7V266-E er testet med bios 1004, mens nyeste bios er 1006. I midten af januar fandt Tom's Hardware (http://www6.tomshardware.com/mainboard/01q4/011126/index.html ), at Asus A7V266-E (beta-bios 1005.003) var hurtigere end Asus A7N266 (beta-bios 1000 179T), mens Aces Hardware fandt, at Asus A7N266 med bios 1001B var hurtigere end Asus A7V266-E (bios 1004). Fordi Ace's Hardware har brugt en meget gammel bios, kan vi således ikke bruge deres resultater til ret meget. Desuden fandt Firingsquad i nyt Asus A7N266 review, at Asus A7V266-E (ingen bios-numre er oplyst) generelt var hurtigst. Læs Firingsquads review her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/asusa7n/default.asp

Det korte af det lange: Ifølge Toms Hardware (januar 2002) og Firingsquad (februar 2002) er KT266A en anelse hurtigere end NForce420, mens Ace's Hardware (februar 2002) har argumenteret for det modsatte (muligvis grundet anvendelse af for gammel bios til deres Asus A7V266-E (KT266A) bundkort).



Rasmus skrev fredag den 15 februar 2002 kl. 13:42: [ svar | nyeste ]
Hej Rune. Mit gf-3 Ti200 vil ikke køre mere end 75 FPS. Så en driver til Gf-3 Ti200 hvor cool bits virker, hvad hedder den og hvor kan jeg finde den.


Rune skrev fredag den 15 februar 2002 kl. 15:15: [ svar | nyeste ]
Mener du ikke 75 Hz fremfor 75 FPS? Jeg ved ikke præcis, hvilken driver du efterlyser, men prøv evt. 21.83. Du kan finde diverse Nvidia drivere her:

http://mediaxplosion.gamigo.de/downloads/treiber/nvidia/nvidia.htm


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende