Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Aquanox - julegaven til dit GeForce3 eller Radeon 8500 grafikkort
Software af Webmaster søndag den 09 december 2001 kl. 18:22 [ Software ]
Et af de mest ventede (og første) DirectX8-spil er ankommet, og tilbyder noget nær den flotteste grafik, som endnu er set i et PC-spil. Aquanox er et rendyrket aktionspil, der minder om f. eks. Starlancer og Descent, men som foregår under vandet i en fjern fremtid. Eftersom Aquanox understøtter næsten alt, hvad GeForce3 og Radeon 8500 har at byde på, er dette spil et af de mest krævende nogensinde, og overgår vel tillige nuværende X-Box-spil mht. grafikken. Aquanox virker dog teoretisk set fint med GeForce1 eller Voodoo5 5500, men har du ikke GeForce2 eller Radeon grafikkort i din PC, bør du nok undlade at købe dette spil.

INTRODUKTION

Aquanox blev hurtigt kendt, som det første spil, der ville udnytte GeForce3 fuldt ud (og Nvidia har hjulpet meget med til at sikre dette). Selv om Aquanox er så tungt, at du næppe bør spille det i mere end 1024x768 uanset, hvilket grafikkort du har, så gør dette ikke så meget, grafikken er nemlig helt fantastisk flot - velkommen til Aquanox:


Grafisk er Aquanox en stor oplevelse

Her er et nærbillede af undervandsfartøjet fra ovenstående billede:



I Aquanox overtager du rollen som Hr. Emerald "Dead Eye" Flint, som netop har fået stjålet sin fine og hurtige ubåd, og derfor må starte sin karriere næsten helt forfra. Spillet foregår i år 2666 og indeholder 30 missioner (fordelt på 6 kapitler), og du optjener penge ved at løse forskellige opgaver, hvorefter du kan opgradere din ubåd og dit våbenarsenal. Livet på landjorden er udslukt efter en atomkrig i det 21'ende århundrede, og mennesket overlever i undersøiske byer udenfor lov og ret. Genteknikkere har gjort et stort arbejde med at forøge dyrelivet i havene, men har tillige klonet diverse ældre arter, som er, eller forlængst har, været uddøde. Så du kan møde storeblæksprutter som denne:



Og andre store forhistoriske monstre, der opfatter dig som en godbid:



Aquanox fortæller en ganske interessant og ganske Bladerunner-agtig historie. Livet under havet er nemlig præget af forbrydelser, stofmisbrug og en meget fjendtlig omverden. Problemet er dog blot, at den ret interessante historie bliver fortalt som ren tekst mellem missionerne. Teksten, som omhandler samtale med forskellige personer på forskellige undersøiske stationer, er omfattende, og kræver koncentration og megen tid at læse. Her er et lille uddrag af en samtale:



Den omfattende tekst er lidt et problem, da Aquanox er et rendyrket aktionspil, jvf. Descent. Og der er sikkert mange aktion-fans, som ikke er interesserede i at skulle læse megen information, før næste mission starter. Men nuvel, ved at tappe på retur-tasten rigtig hurtigt, kommer du nemt over diverse dialoger, og hurtigt igang med missionerne (som i øvrigt er så simple, at du ikke behøver læse diverse dialoger). Men vil du have den fulde stemning, bør du ikke snyde dig selv for at læse dialogerne og forstå baggrundshistorien. I forskellige missioner skal du f. eks. bekæmpe undervandspirater, assistere færger gennem vragdele, sikre at forulykkede personer overlever og meget mere. Dette billede er fra et forulykket undervandsskib, som du skal beskytte mod plyndring, indtil besætningen er reddet:



Det store fartøj med de røde striber er forulykket, og en færge er ved at transportere overlevende besætningsmedlemmer i sikkerhed. Pirater sværmer om det forulykkende fartøj som bier om en honningkrukke, så du har rigeligt at bruge din ammonition til... Her er en endnu undervandspirat i en senere mission ved at få sænket sit slagskib:



Rumpiraterne og diverse andre slyngler, banditter og lovløse slubberter benytter mange forskellige undervandsbåde, vi kan jo lige kigge på et par stykker af de store fartøjer:


Bemærk det store antal polygoner og detaljegraden - der er ikke sparet på noget i Aquanox

Endnu en variant:


Nej, det er ikke en blæksprutte...

Missionerne i Aquanox kunne sagtens have været væsentlig bedre, samt designet med omfattende dialog-tekst mellem missionerne. Men kunne du lide Starlancer og Descent, så går du næppe helt galt i byen med Aquanox. Hertil kommer, at spillet er så flot, at det næsten er det hele værd, når blot du får lov til at plaske lidt rundt i din ubåd og nyde grafikken :-)

HARDWAREKRAV

Ifølge producenterne af Aquanox, kræver dette spil følgende hardware som minimum:

CPU: 500 MHz Pentium3 eller Athlon cpu
RAM: Mindst 128 MB
GRAFIKKORT: GeForce1 eller Voodoo5 5500 (skal have mindst 8 MB ram)

Men vil du nyde samtlige grafiske detaljer i Aquanox, er du nødt til at besidder DirectX 8-kompatibelt grafikkort som GeForce3 eller Radeon 8500. Aquamark kan også give en ide om, hvor hurtigt forskellige grafikkort kan klare Aquanox-mosten:



Grafisk er Aquanox så afhængigt af dit grafikkort, at alt over en 750 MHz cpu er spildt på dette spil - derimod er der meget at vinde, jo hurtigere dit grafikkort er. I de følgende billeder kan du se målinger af billedraten i Aquanox med Quincunx FSAA i 640x480x32 - dette svarer meget fint til, hvorledes Aquanox opfører sig med GeForce3 i 1024x768x32 uden FSAA. Alle grafiske detaljer er aktiveret på højeste niveau (cpu = P3 950 MHz, grafikkort = GeForce3 (overclocket til 220 MHz gpu og 500 MHz ram)):



Ovenstående bane skildrer et slag, hvor du er oppe imod 10 - 20 pirater, bemærk dog, at den gennemsnitlige billedrate er 58,1 FPS, så Aquanox er bestemt en flydende oplevelse. Her er et eksempel på, at det er muligt at krydse 100 billeder i sekundet:



Her er den aktuelle billedrate over 100 i sekundet, ganske fornemt, og i gennemsnit ligger spillet generelt mellem 40 og 60 billeder pr. sekund i 1024x768x32. Her er et eksempel på lidt mere krævende grafik:



Faktisk burde billedraten her ligge på 50 pr. sekund, men den gik lidt ned, da jeg "hypersnappede" billedet. Bemærk de relativt runde undersøiske bjerge, som består af mange polygoner; endvidere kaster diverse objekter realistiske skygger, hvilket også kan anes på billedet. Her er endnu et eksempel, hvor anvendelse af lyseffekter tillige kan ses:



Bemærk også havets overflade, som er fantastisk godt lavet. Eksplosionerne er også ganske flotte (når vi nu f. eks. sender ovenstående pirat til de evige søhestes marker):



Nedenstående billede illustrerer, at Aquanox er i stand til at håndtere mere end 100.000 polygoner pr. billede uden problemer (Quake3 Arena benytter aldrig over 10.000 polygoner pr. billede til en sammenligning):



Så selv med store geometriske udfordringer kan Aquanox levere 50 billeder i sekundet...

KONKLUSION

Grafik - 97% (11-tal). Grafikken er fantastisk flot og flydende i Aquanox, og medvirker til, at du virkelig oplever at befinde dig i en futuristisk verden under havet. Aquanox viser, hvad kommende X-Box-spil teoretisk set kan præstere, men på en PC kan du med GeForce3 eller Radeon 8500 få lov til at nyde opløsninger på 1024x768x32. Aquanox understøtter skam endnu højere opløsninger, men 1280x1024 og højere er indtil videre forbeholdt GeForce4 og Radeon 3, hvis ikke du vil opleve billedrater på under 25 :-)

Styring - 80% (8-tal). Styringen er, hvor Aquanox halter meget. Musestyringen er ikke særligt god og præcis. Producenterne bag Aquanox har kæmpet med at forbedre styringen, men selv med patch 1.15 installeret, er der meget tilbage at ønske. Men man kan dog hurtig vende sig til den super-følsomme musestyring (min mus er accelereret til det yderste i Windows, hvilket Aquanox desværre arver). Netop disse problemer illustrerer, at Aquanox mht. styring er langt mindre perfektionistisk udført end f. eks. Quake3 Arena, Counterstrike og Unreal Tournament.

Lyd - 90% (10-tal). Lyden er glimrende i Aquanox, hvor både nyeste A3D og EAX standarder understøttes. Musikken er teknoagtig og hæsblæsende, og lydeffekterne fra diverse våben er tillige udemærket. Diverse skuespillere har lagt stemmer til diverse handlingsunderbyggende samtaler, hvilket giver en god stemning og tilfører realisme.

Gameplay - 90% (10-tal). Kunne du lide Starlancer og Descent, så er Aquanox et glimrende spil. Aquanox er rendyrket aktion, som kræver minimal hjerneaktivitet, men gode reflekser. Er du til denne genre, og drømmer du om at opleve en undervandsverden, som du aldrig har set den før, så er Aquanox glimrende underholdning. Andre som ikke bryder sig om denne genre, men som gerne vil se, hvad deres Radeon 8500 eller GeForce3 grafikkort kan præstere, kan naturligvis benytte Aquanox som demonstration :-) For der er aktuelt ikke meget, der kan hamle op med at flyde rundt i sit undersøiske fartøj i Aquanox. 30 forskellige baner med stigende sværhedsgrad + glimrende multiplayer-faciliteter sørger for, at Aquanox underholder i lang tid.

Aquanox blev testet på følgende PC:

CPU: P3 Coppermine 953/112,5 Mhz (oc 850/100)
BUNDKORT: ASUS P2B-B (Intel i440BX)
GRAFIKKORT: ASUS V8200 Deluxe GeForce3 220/500 MHz (oc 200/460), Nvidia driver 21.83
RAM: 384MB PQI CAS2 PC166
LYDKORT: CREATIVE LABS SoundBlaster Audigy Player
STYRESYSTEM: Windows98 original (ikke SE)

Alle grafiske og auditive detaljer blev aktiveret i højeste detaljegrad (vsync dog deaktiveret). Ingen tegn på ustabilitet blev observeret (dvs. ingen fejl mht. grafik og lyd, ingen crash til Windows desktop). Estimeret gennemsnitlig billedrate ca. 55 FPS i 1024x768x32.



tkh skrev søndag den 09 december 2001 kl. 20:33: [ svar | nyeste ]
Wow, det ser virkelig flot ud det game!


Rune skrev mandag den 10 december 2001 kl. 10:07: [ svar | nyeste ]
Det er det skam også, selv om de første (indlærings-)missioner er lidt træge, men derefter bliver spillet ret godt. Aquanox udkom allerede i oktober i Tyskland, og for en måned siden i USA, og det kan undre meget, at dette spil endnu ikke er at se hos danske forhandlere (vi er jo nogle, som har ventet på dette spil, siden GeForce3 blev annonceret). Spillet kan dog købes i USA for ca. kr. 350 via dette link (og har du en (rig) onkel (eller tilsvarende) i USA, kan han vel evt. sende det eller tage det med hjem til jul :-)

http://www.bestbuy.com/software/Detail.asp?m=1023&e=11096031

Endvidere kan det stærkt anbefales at deaktivere vsync (men aktivere trippelbuffer i Aquanox), da billederaten derved bliver meget mere behagelig i 1024x768x32. I 1280x960 med alle grafiske detaljer aktiveret er der næppe noget, som overgår Aquanox. Desværre er billedraten i denne opløsning mellem 15 og 70 (gennemsnit ca. 30 - 40 FPS), og spillet hakker en del. Eftersom cpu'en laver præcis det samme i 640x480 (hvor Aquanox er ultra-flydende) er der kun én ting, som kan gøre Aquanox helt flydende i 1280x960: Et grafikkort, som er ca. dobbelt så hurtigt som GeForce3 (Ti 500) eller Radeon 8500. Men ok, 1024x768x32 ligger normalt på mellem 25 og 170 FPS, hvilket vel er den foretrukne opløsning (medmindre du sætter detaljeniveauet ned).
Aquanox understøtter officielt ikke WindowsXP og kan blive 20% langsommere under dette styresystem samt opføre sig ustabilt ("crashe" til skrivebordet). I Win98 (med P3 Coppermine og Intel BX bundkort) er Aquanox dog fuldstændig stabilt, og der har ikke været et eneste problem med spillet. Du kan iøvrigt se testresultater fra Aquanox (AquaMark) under WinME og WinXP her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/story/01/10/24/2130119


Rune skrev mandag den 10 december 2001 kl. 14:20: [ svar | nyeste ]
Som en lille fodnote kan bemærkes, at jeg er lidt ked af de stillestående billeder, man opfatter slet ikke lyset, som konstant spiller på havbunden, planktonen som bevæger sig i vandet og mange andre effekter. Aquanox skal ses kørende på en PC med DirectX 8-kompatibelt grafikkort, stillestående billeder er slet ikke repræsentative for, hvor flot dette spil egentlig er udført. Derfor er det jo ganske heldigt, at du kan downloade en demo af Aquanox her:

http://games.worldonline.cz/clanek/demo2.asp?id=2450


Morten skrev mandag den 10 december 2001 kl. 15:46: [ svar | nyeste ]
Umm ser lækkert ud glæder mig til det kommer så jeg kan teste min nye puter :)


194.182.128.94 skrev mandag den 10 december 2001 kl. 23:26: [ svar | nyeste ]
Wow!

Rune - du har jo spillet Descent! Kan det evt. være en mulig afløser for mit - ellers uovertrufne - favoritspil ;) ?

Har modtaget min Radeon 8500 og har også aom andre problemer med driverne. Men med seneste driver (Win2K 3286) kører det meste helt fejlfrit hos mig. OpenGL er dog broken i D3 :( - men under DX8 har jeg typisk 166-333 fps ;)



Rune skrev tirsdag den 11 december 2001 kl. 00:19: [ svar | nyeste ]
Tjoeh, måske - hvis du kan leve med ca. 640x480 er Aquanox bestemt flydende, men det er et meget anderledes spil end Descent, og minder måske mest om StarLancer. Jeg mangler stadig at finde et spil, som ikke virker totalt perfekt med detonator 21.83 og GeForce3 :-) Men nu har Nvidia også været på banen siden Riva 128 (og endda tidligere), og GeForce3 er dags dato fuldt bagudkompatibel med disse tidlige Nvidia grafikkort, som ankom i 1997. Om kort tid når ATi forhåbentlig samme driver-kvalitet, så måske jeg skulle overveje Radeon 4 :-) Nuvel, jeg køber altid det bedst ydende kort, når jeg har behov for at opgradere, og i maj 2001 var der intet, som kunne konkurrere med GeForce3. Lad os se, hvordan situationen er, når Unreal2 og Doom3 udkommer. Descent4 har været i produktion længe (såvidt jeg erindrer) og burde også snart være klar...


194.182.128.94 skrev tirsdag den 11 december 2001 kl. 18:52: [ svar | nyeste ]
D4 bliver nok ikke til noget, Rune - ikke fra Outrages side :( - godtnok er der jo den uofficielle D4 grupper, men de har mig bekendt problemer m. mandskab og resourcer (fik faktisk et tilbud derfra som chefprogrammør.... men måtte afslå da jeg jo skal passe arb. mv!). Men 1.5 patchen kommer nok - og tillader mere detaljerede baner.

Jeg har ikke prøvet StarLancer - men selve "flyvningen"... hvordan er den ifh. til fx. Descent 3 eller CFS2 ?



Rune skrev tirsdag den 11 december 2001 kl. 22:52: [ svar | nyeste ]
Flyvningen i StarLancer er meget a la Wing Commander og Tie Fighter, man kan vel sige, at indholdsmæssigt minder Aquanox om Descent (nak næsten alt, der rør sig), mens styringen og banerne minder mere om StarLancer (FreeSpace).


Jens Wedel skrev tirsdag den 11 december 2001 kl. 16:31: [ svar | nyeste ]
Det virker ikke på min win xp, der en dll fil som mangler. ØV


194.182.128.94 skrev tirsdag den 11 december 2001 kl. 23:01: [ svar | nyeste ]
Orv manner! Det skal ses live som Rune siger.

Har lige kørt demoen i 1024x768x32 med ca. medium opsæt og det er fuldstændigt flydende på min Radeon 8500 ;) - det er FAKTISK temmeligt nydeligt ud.

For nu at sige det på godt jydsk!



Rabbitt skrev onsdag den 12 december 2001 kl. 22:19: [ svar | nyeste ]
Jeg var ude og spille netværk med drengene igår. Tilfældigvis var der to repræsentanter med hhv v 5500 og gforce 3. Og så skulle vi naturligvis sammenligne Aquanox-demoen på de to PC'er. Den første med 1100 Athlon og den sidste med gf3 på, var på 1000mhz. Vi satte dem på 1024*768 og satte alt på maximum. V5-kortet slap dog med 16 bit farver. Det lykkedes os ikke at hverken føle eller se forskel på de to som kørte på hver sin nye 19" skærm. Det må være godt skjult det ekstra man får ved at have gf3. Med andre ord, skal man ikke gå i panik hvis ikke man lige har gf3. Det ser flot ud alligevel. Hvordan får man skidtet til at tælle frames per sekund??



Rune skrev onsdag den 12 december 2001 kl. 22:26: [ svar | nyeste ]
Du kan se antal billeder pr. sekund ved at trykke på "Scroll Lock". Hvis du går tæt mod bunden og andre objekter, burde du kunne se pixel-shaderen på GF3 i aktion.


Rabbitt skrev onsdag den 12 december 2001 kl. 22:28: [ svar | nyeste ]
Tak Rune



Rune skrev torsdag den 13 december 2001 kl. 10:47: [ svar | nyeste ]
Det var så lidt - det er dog ikke sikkert, at "Scroll Lock" er aktiveret i demo-versionen (men det er den forhåbentlig), mine erfaringer er fra den fulde amerikanske version med patch 1.15 installeret.


Niels skrev torsdag den 13 december 2001 kl. 14:53: [ svar | nyeste ]
Hejsa. I det tyske blad PCGames Hardware nr.1/2002 testes Aquanox godt og grundigt. Konklusionen er at CPU'en faktisk har meget lidt at sige i dette spil. På en P-3 600mhz og en AMD T-Bird 1.2 Ghz med GeForce3 var FPS 46 i 16bit og 42fps i 32bit -dette på begge PC'er - ret forbløffende hva'!. På begge typer maskiner med et GF2Pro var resultatet: AMD 1.2 ghz = 34fps i 16 bit, 32fps i 32bit. P-3 600mhz = 23fps i 16 bit og 21fps i 32bit. Kyro II blev også testet på begge maskiner, men med dette kort spillet blev til et dias-show med max 14fps på begge PC'er. Testen blev kørt i 1024x768 opløsning.


Rune skrev torsdag den 13 december 2001 kl. 15:03: [ svar | nyeste ]
Ja, vi har tidligere beskæftiget os med dette aspekt ved GeForce3, nemlig aflastning af cpu'en, du kan læse om dette i denne artikel (som netop omhandler Aquanox):

http://www.hardwaretidende.dk/hard/story/01/04/16/7737745

Som denne artikel også skriver, gælder det samme i Nature-testen i 3DMark 2001, hvor forskellen på en P2 350 MHz og Athlon XP 1600+ var nul og niks. Så i fremtiden kan det være, at din cpu næsten intet betyder, mens grafikkortet er altafgørende.



Rune skrev torsdag den 13 december 2001 kl. 15:30: [ svar | nyeste ]
Det var faktisk af denne grund, at du i ovenstående Aquanox-review kunne læse: "Grafisk er Aquanox så afhængigt af dit grafikkort, at alt over en 750 MHz cpu er spildt på dette spil - derimod er der meget at vinde, jo hurtigere dit grafikkort er.", men det er da rart, at PC Games HARDWARE kan verificere dette - så måske behøver du slet ikke 600 MHz cpu for at makse Aquanox ud med GeForce3, måske en P2/3 450 er nok...endnu mindre er næppe sandsynligt, men en mulighed som dog heller ikke helt kan afskrives (men under P2 300 burde filmen knække).


tkh skrev torsdag den 13 december 2001 kl. 21:51: [ svar | nyeste ]
Det lyder dejligt, hvis at grafik-kortet i den nærmeste fremtid, er det som kommer til at trække det hele. Der er selvfølgelig AI at tænke på, jeg ved at f eks. F1 2001 (nu kommer jeg til at komme med eksempler fra det spil igen, tsk tsk Thomas! :)) er meget hård ved min P3 504MHz i et Grand Prix i Albert Park, Australien, hvor der ikke nok med er en masse grafik at trække, men med 22 biler på banen, hvor 21 af dem er AI styret (omænd en del dårligt styret...) er en del surt ikke at ligge i Pole Position, eller i hvert fald over 7'ende i starten. Min CPU er utroligt belastet, og mine server-applikationer gør det ikke bedre.

Meget imponerende med den P2 350MHz og AMD Athlon XP 1600+-sammenligningen må jeg sige. Spændende læsning :)



fut21 skrev søndag den 16 december 2001 kl. 20:11: [ svar | nyeste ]
Er der andre der har bemærket at spillet crasher til desktop, hvis man vil starte spillet, det gør den ihvertfald på min win xp. Jeg kan ikke få den startet, ligegyldigt hvad jeg prøver!!!! ps det er demoen jeg skriver om, er der nogle som har gode løsninger på probleme?????


Rune skrev mandag den 17 december 2001 kl. 12:23: [ svar | nyeste ]
Installer driver 21.83 eller Win98, WinME eller Win2000, Aquanox understøtter ikke WinXP (dvs. hvis Microsoft havde gjort WinXP fuldt kompatibel med Win2000, så ville Aquanox automatisk virke på WinXP, men sådan er der jo så meget, der kan undre :-). WinXP-problemet eksisterer også i den fulde version af Aquanox, men kan muligvis afhjælpes med patch 1.15. Spillet er dog fuldstændig stabilt i Win98 (jeg har ikke oplevet et eneste tegn på ustabilitet).


Kammann skrev søndag den 16 december 2001 kl. 21:07: [ svar | nyeste ]
Jeg har også problemer med at starte aqua i de store opløsninger... Jeg forstår ikke at i mener, at man i fremtiden ikke behøver mere end en 700 mhz processor. Det er måske rigeligt til fps spil, men der er da så mange andre ting at bruge en cpu på. Jeg har lige købt den nye Athlon4 1700+ og jeg kan stadig ikke spille Age of Empires 2 ordentligt. Ligeså snart jeg nærmer mig de 1200 units begynder den at brokke sig på en måde, der gør at det ikke er sjovt at spille det mere. Og hvad med mp3- og video-encoding. Der er der rigelig grund til at blive ved med at opgradere cpu'en. For der er da vel ikke nogen som er så indsnævrede i deres spillestil, at de kun spiller fps-spil. loohoohooooser. Selv elsker jeg fps-spil, men kan som regelt ikke holde ud at spille det mere end 3-4 timer ad gangen.


Rune skrev mandag den 17 december 2001 kl. 12:45: [ svar | nyeste ]
Vi skriver udelukkende om, at visse fremtidige spil kan blive relativt cpu-uafhængige, ikke om diverse andre områder, hvor det selvfølgelig kan være fordelagtigt med en hurtig cpu. Men for dem, som udelukkende er interesserede i 3D-shootere som Doom3 og Unreal2 kan det sagtens være, at en 500 MHz cpu med GeForce5 vil klare sig fantastisk meget bedre end 2 GHz Pentium4 med GeForce2 Ultra, hvis samtlige detaljer aktiveres på højeste niveau. Og det er udelukkende denne trend, som omtales ovenstående (det ville dog også være glimrende, hvis man i fremtiden kunne købe et "gamecard", som stod for alt - det er da trættende konstant at skulle opgradere talrige dele af sin PC for at kunne nyde nyeste spil - kunne vi blot nøjes med at opgradere grafikkort, ville det jo være glimrende, og GeForce3 og Radeon 8500 er et stort skridt i denne retning).


Rune skrev torsdag den 24 januar 2002 kl. 15:10: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har testet forskellige grafikkort i Aquanox, og konkluderer, at grafikkortet er langt det vigtigste, mens cpu betyder langt mindre:

"While current video cards have no trouble with older games like Quake 3, running them at record speeds of around 150fps even at high resolutions, the new crop of DirectX 8 games can bring even these performance monsters to their knees. The CPU is really only of secondary importance".

Læs mere og se testresultaterne her:

http://www.tomshardware.com/consumer/02q1/020124/index.html


jonas skrev tirsdag den 26 februar 2002 kl. 13:43: [ svar | nyeste ]
kan køre det med et geforce2 mx 400 i high detail 1024x768 fuldstændi6t flydende.


Rune skrev tirsdag den 26 februar 2002 kl. 14:35: [ svar | nyeste ]
GeForce2 MX understøtter slet ikke de avancerede DirectX8.0-egenskaber, som Aquanox benytter. Så High Detail på GeForce2 MX 400 kan aldrig blive det samme som på Nv20-25 og Radeon 8500. Derudover har utallige testresultater vist, at GeForce2 MX 400 scorer utrolig lavt i Aquamark (som måske er en lidt hårdere test end diverse baner i Aquanox). Derudover får jeg gennemsnitligt ca. 55 FPS i 1024x768 med GeForce3 (oc 220/487), og det er bestemt ikke nok til, at spillet aldrig kører relativt dårligt, hvilket underbygger testresultater fra f. eks. Toms Hardware eller RivaStation. Men hvornår et spil er afvikles flydende er naturligvis subjektivt bestemt, personligt vil jeg dog mene, at vi nærmer os, når billedraten aldrig kommer under 30 (helst 60 :-)


jesper w skrev søndag den 09 februar 2003 kl. 15:57: [ svar | nyeste ]
heyy nogle som kan hjælpe mig med hvordan man få sine savesgames tilbage når mán har reintalelret spillet og styresystem ?????

har ikke lyst til at spille forfra igen efter 7-8 timer. :O))))



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende