Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Første test af Unreal 2 - resultater fra 15 grafikkort
Grafikkort af Webmaster Thursday den 24 January 2002 kl. 16:49 [ Grafikkort ]
Anandtech har fået lov at teste Unreal 2 og har resultater fra 15 grafikkort. Den anvendte cpu var Athlon XP 2000+ på Asus A7V266-E (KT266A) bundkort. Alt tyder dog på, at 1 GHz cpu er mere end rigeligt til dette spil, medmindre du spiller i meget lave opløsninger. Og er Anandtechs nuværende resultater repræsentative, så afhænger næsten alt af dit grafikkort, og GeForce4 4600 vil sælge som varmt brød.

WindowsXP styresystem blev anvendt.

Anandtech har testet i 640x480, 800x600, 1024x768, 1280x1024 og 1600x1200. Vi har udvalgt resultater fra 640x480, 1024x768 og 1600x1200, da disse repræsenterer low-end, medium og high-end. Lad os starte med et lille stemningsbillede fra Unreal 2:



Og lad os så se, hvad Anandtech fandt i 640x480:

UNREAL 2 - 640x480


Kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1580

Radeon 8500 vinder, men GeForce3 Ti 500 er kun 2% bagefter. Vi vil dog ikke gøre meget ud af denne lave opløsning, da meget få sandsynligvis vil spille Unreal 2 i 640x480. Allerede i 800x600 falder ydelsen dog kraftigt i Unreal 2, og Radeon 8500 scorer 73 FPS, mens GeForce3 Ti 500 falder til hele 64 FPS (resultater ikke vist her). Det betyder simpelthen, at grafikkortene er flaskehals, og muligvis er både Radeon 8500 og GeForce3 Ti 500 flaskehals i 640x480 - dvs. Athlon XP 2000+ cpuen kan håndtere langt større ydelse end nuværende grafikkort kan levere i 800x600. Vi ved nu, at en Athlon 1,67 GHz (=2000+) cpu kan levere mindst 80 FPS i Unreal2 (for cpuen laver PRÆCIS det samme i 640x480 som i 1600x1200 - kun grafikkortet belastes proportionalt med stigende opløsninger). Dvs. at en cpu på ca. 850 MHz vil kunne levere mindst 40 FPS i Unreal 2, mens en 1 GHz vil mindst kunne klare ca. 52 FPS (vi kan kun omtale disse minimumsresultater, da vi ikke har resultater fra 400x300 eller 512x384 - for at få max. resultater for en cpu kræves, at ensartet testresultat opnåes i to forskellige skærmopløsninger). Nuvel, lad os se, hvor galt det går i 1024x768:



UNREAL 2 - 1024x768


Kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1580

Udfra ovenstående beregninger tyder alt på, at du med 1 GHz cpu har makset dit Radeon 8500 eller GeForce3 Ti 500 totalt ud i Unreal 2. Alt under 30 FPS vil vi regne for uspilleligt, så har du ikke GeForce3 eller Radeon 8500, så stopper Unreal2-festen sandsynligvis, før den er begyndt. Medmindre mange detaljer kan deaktiveres, hvorved bedre ydelse opnåes, så er GeForce2 og Radeon uegnede grafikkort til Unreal 2. Imidlertid er der nok håb, da 1 GHz cpu og GeForce2 Pro 64MB, er den middel-konfiguration, som Unreal 2 ifølge deres level-designer (bane-designer) er rettet imod. I 1600x1200 er alle MHz over 500 dog spildt:



UNREAL 2 - 1600x1200


Kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1580

Så Unreal 2 bliver næppe spilbart i 1600x1200, og her kan det måske ærgre, at Unreal 2 er programmeret i DirectX8.0 og ikke OpenGL, da OpenGL nok ville have kunnet muliggøre lidt ekstra ydelse. Vi kan se, at ydelsen i 1600x1200 er ca. 30% af, hvad den var i 640x480. Så en cpu, der benytter 30% af 1,67 GHz (=Athlon XP 2000+), burde kunne score præcis samme resultater som ovenstående (0,3 x 1,67 GHz = 501 MHz). Så alt tyder på, at Unreal 2 først og fremmest kræver båndbredde, fordi GPU'en både skal håndtere polygoner, tekstur og meget mere. Ifølge programmørerne bag Unreal 2 stammer ovenstående resultater fra en test, der indeholder følgende:

"The Unreal Performance Test 2002 currently consists of a flyby through an outdoor terrain map with as many as 100,000 triangles. Due to the nature of the flyby and extended visibility in outdoor areas the flyby is quite memory bandwidth intensive on the GPU. To achieve a realistic CPU load 14 bots walking around pseudo-randomly have been added to the map. For statistics gathering 2510 frames are rendered as fast as possible at a locked game framerate of 30 fps with the first 10 frames being disregarded."

Kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1580

Spørgsmålet er, hvorvidt denne test er repræsentativ for normal spil-ydelse, og om Unreal 2 vil blive optimeret væsentlig før udgivelse, som burde finde sted marts - maj 2002.

KONKLUSION

Ovenstående testresultater tyder på, at 1 Ghz cpu er rigeligt til Unreal 2 i 1024x768, hvis du anvender GeForce3 (Ti 200 eller 500) eller Radeon 8500 grafikkort. Dette tyder på, at Unreal 2 lige som Aquanox vil blive relativt cpu-uafhængigt, men vil kræve alt, hvad dit grafikkort har at tilbyde. Og har du ikke GeForce3 eller Radeon 8500 er det langt fra sikkert, at flydende spilafvikling vil kunne foretages i mere end 800x600. Så GeForce4 4600 kunne næppe ønske sig bedre betingelser, da dette grafikkort nok som det eneste vil kunne opnå 60 FPS i 1024x768 og mere end 30 FPS i 1600x1200. Men lad os klappe hesten lidt endnu, før Unreal2 officielt er udkommet, kan meget nå at ændre sig. Vi slutter af med endnu et billede fra Unreal 2:





Rune skrev Thursday den 24 January 2002 kl. 20:58: [ svar | nyeste ]
Jeg har netop regnet alle testresultater for GeForce3 (200/460) og GeForce3 Ti 500 (240/500) igennem, og i samtlige opløsninger (inkl. 800x600 og 1280x1024, som ikke er vist i ovenstående artikel) er GeForce3 Ti 500 17 - 20% hurtigere end GeForce3. Dvs. dette gælder også i 640x480, og indikerer uhyre kraftigt, at Unreal 2 er ydelsesmæssigt begrænset af grafikkortet i 640x480. Dette er ret vildt, da 640x480 i stort set alle spil er cpu-begrænset, mens vi skal op i opløsninger på 1024x768 eller mere, før spil normalt bliver begrænset af grafikkortet, især når vi taler om GeForce3 Ti 500 og Radeon 8500. Så alt taler for, at ydelse i Unreal 2 afhænger af dit grafikkort - også i sølle 640x480-opløsning.


Franke skrev Thursday den 24 January 2002 kl. 21:27: [ svar | nyeste ]
snøft.... hårt at side med et GeForce2 PRO og en 1,2Ghz tbird...


Rune skrev Thursday den 24 January 2002 kl. 22:59: [ svar | nyeste ]
Som nævnt kort i artiklen, så arbejder lederen af leveldesignerne mht. Unreal 2 selv på en Pentium3 1 Ghz med GeForce2 PRO 64MB grafikkort (jf. interview i tyske tidsskrift PC GAMES 02/2002), og netop denne konfiguration er standard (=medium). Så Unreal 2 skal nu nok komme til at køre hæderligt på GeForce2 grafikkort (sålænge vi ikke taler om GeForce2 MX, *host!* :-) Personligt vil jeg tro (baseret på nuværende testresultater), at Unreal 2 ydelsesmæssigt kommer til at opføre sig som Aquanox (dvs. alt over 1024x768 kører ringe, når alle grafiske detaljer anvendes på højeste niveau - dog uden FSAA :-).


Flying Hippo skrev Friday den 25 January 2002 kl. 01:18: [ svar | nyeste ]
Hvor mange fps kan jeg scorer med min PIII-450@630 og GeForce 256?? :)


Munki skrev Friday den 25 January 2002 kl. 02:40: [ svar | nyeste ]
-->Flying Hippo

Du skal nok regene med at det kommer til at køre rimelig dårligt på din pc. Jeg er dog glad for at have GeForce 3, og Ahlon XP 1600+(Først i næste uge.) Det er bare mums!!



Alex T skrev Friday den 25 January 2002 kl. 06:27: [ svar | nyeste ]
Har også læst den interessante artikel fra Anand. ATI 8500 uddeler regulær rockerbank til de langt dyrere GF3 (asus kr 3400) og GF3 T500 (asus kr 3700). Nedenfor er vist de procentvise tæsk aTI Radeon giver Geforce. Kun i 1600x1200 lykkes det for GF T 500 at få ordet et kort øjeblik.

Pris for Radeon 8500 LE, som er ca 6% langsommere end Retail koster kun kr. 1999. Hertil inkl. den bedste DVD accerator, perfekt TV-udgang billede, DVI til plasma skærme, DUAL view på monitor og TV og markedets bedste 2D billedkvalitet. ATI-kortet er det bedste der kan købes under 2000 kr grænsen.

The battle Radeon 8500 vs Geforce, ---------------------------------- 800x600: +14,2% over GF3 T 500 +34,1% over GF3 +52,6% over GF3 T 200

1024x768: +6,4% +26,1% +43,6%

1280x1024: +0,3% +17,9% +35,2%

1600x1200 -3,5% +13,9% +30,2% ----------------------------------

Hvis man er en fattig gamer og gerne vil "fremtidssikre" sit grafikkort, er det bare med at skynde sig at købe et Radeon kort. Hvis det passer som Rune skriver (at Unreal 2 bliver cpu afhængigt), så kan man altid opgradere sin processor og spille de kommende spil. Radeon kører for godt. Køb det hvis du ikke vil fuppes af Chipsella aka NVIDIA....:-)



Martin Tychsen skrev Friday den 25 January 2002 kl. 12:06: [ svar | nyeste ]
Alex T: Klap nu lige hesten...! Det skal ¨da siges, at jeg selv hælder mest til ATI, MEN de kan altså ikke lave drivere. Hvis man bruger de medfølgende drivere,så er ydelsen dårligere end hvad man har betalt for, og flere funktioner er deaktiveret. Desuden må det nok være Matrox der vinder i 2D, men ATI er ikke langt bag efter. Til gengæld har ATI mange fede features.


Alex T skrev Friday den 25 January 2002 kl. 12:40: [ svar | nyeste ]
Martin. Du kan hente de allernyeste drivere på www.ati.com. De er laaaaaangt forbedret og optimeret ifht stenalderdriverne man får med i pakken. Det har hjulpet den kritik der er haglet ned over ATI. De lover at frigive mindst 4 officielle drivere om året. Hertil kommer et hav af beta...

Matrox er en by i Sibirien. ATI har overhalet dem i 2D zådan zirka..



lerbech skrev Friday den 25 January 2002 kl. 08:12: [ svar | nyeste ]
nu er det jo sådan at den store af ATI og Nvidia faktisk er ATI nok ikke i high-end marked men totalt set, så hvorfor skulle man ikke støtte Nvidia i mod ati så vi ender med 2 store spillere, for hvis man støtter ati så sidder de på hele markede, og så ryger prisen bare op op op og op


los lobos skrev Friday den 25 January 2002 kl. 09:43: [ svar | nyeste ]
NVIDIA udøver magtmisbrug. Deres priser er bindegale. Hvis ATI var ledende, havde de også sat priserne anderledes. ATI er kun lidt større på OEM markedet. ATI minder mere til forveksling amd mod intel, end omvendt. Intella og Chipsella skal ned priserne.


lerbech skrev Friday den 25 January 2002 kl. 10:53: [ svar | nyeste ]
los lobos>> du glememr vidst at tage det markede med der er på bærbar computere hvor mange af dem er det lige at der kommer med Nvidia grafik indbygget ca 5 % resten er domineret af ATI og markede for bærbar er ikke helt lille


los lobos skrev Friday den 25 January 2002 kl. 12:04: [ svar | nyeste ]
Okay, jeg troede vores diskussion drejede sig om desktop pc'erne.

På laptop området har ATI længe domineret uden at være magtmisbruger i samme usympatiske grad. Dog er det et spm om tid før Chipsella også breder sin store ildelugtende røv her (geforce2 Go) udover at Chipsella aka NVIDIA også er begyndt at blande sig på motherboardmarkedet (nforce). Paraleller, så startede MS også med DOS, men sidder nu på over 90% af OS markedet + at deres røv nu også breder på spillekonsoller og computerspil.



Rune skrev Friday den 25 January 2002 kl. 12:20: [ svar | nyeste ]
Nuvel, når Unreal 2 udkommer, er det næppe GeForce3 vs. Radeon 8500 diskussionen, som dominerer, men derimod GeForce4 4600 vs. Radeon 8500. Der er dog næppe tvivl om, at ATi med Radeon 8500 til kr. 2.000,00 - 2.500,00 prismæssigt vil være GeForce4 4600 overlegen. Alt afhænger således af, hvor hurtigt GeForce4 4600 bliver (dvs. om dette grafikkort bliver kr. 4.000,00 - 5.000,00 værd ifht. den ydelse, som Radeon 8500 repræsenterer). Men det får vi næppe at vide før om ca. 1 måneds tid, og kan GeForce4 4600 trække 40 - 50 FPS i 1600x1200, så er der sikkert en del, som gerne betaler en klækkelig sum penge for dette.


los lobos skrev Friday den 25 January 2002 kl. 12:48: [ svar | nyeste ]
GF4 vil ikke være mainstream til 4000-5000 kroner. Derfor er det meget dumt at sammenligne GF4 med Radeon 8500.

Man skal tage gennemsnitbrugeren og udregne hvad hans disponible rådighedsbeløb og villighed er i stand til. At give dobbelt så meget for 10 FPS mere er ødsel.

Radeon har rigtig meget rå båndvidde i overskud, så lad os se om ikke GF4 får et par blå mærker når man smækker kortene i et PIV 3 GHz system.

Der sku udsolgt overalt på ATI kortet, selv på Amazon...:-(



René Molbo Jacobsen skrev Friday den 25 January 2002 kl. 12:59: [ svar | nyeste ]
Ang. de drivere der er til Radeon 8500. Der ingen WHQL drivere. Ati selv skriver dette: Recommended Driver - 5.13.01.3276 Posted October 15, 2001 - Nu går det meget hurtigt! Der ville jeg godt lige have haft lidt mere forberedelsestiiid. Og de drivere er særdeles elendige. Jeg tror faktisk de nyeste er bedre selvom ATI ikke anbefaler dem. Det er ikke dumt at sammenligne GF4 med Radeon 8500 - det er trods alt flagskib mod flagskib. Skulle R300 ikke gå i produktion til februar?


los lobos skrev Friday den 25 January 2002 kl. 13:03: [ svar | nyeste ]
Flagskib mod flagskib siger du. Hvorfor er Suns og IBM's flagskibe aldrig med i testene...*GGG*



Rune skrev Friday den 25 January 2002 kl. 13:38: [ svar | nyeste ]
R300 til februar var vist en and (ifølge diskussion på HARDOCP, hvor Hr. Kyle havde sendt et par meget vrede og lidet flatterende emails til "The Inquirer" grundet deres løse R300 rygter.) Radeon3 ankommer ifølge HardOCP næppe før sommer/efterår 2002. Bemærk dog også, at GeForce4 ser ud til at ankomme i 5 forskellige varianter, og mon ikke Nvidia vælger at gøre livet så surt som muligt for Radeon 8500, og tilbyder billigt GeForce4 (MX 460?), som ydelsesmæssigt og prismæssigt vil være bedre end Radeon 8500. Det må tiden vise.


Alex T skrev Friday den 25 January 2002 kl. 14:19: [ svar | nyeste ]
Er lige bekræftet på The Inquirer at R300 er "tæt på". Let the party begin.


Rune skrev Friday den 25 January 2002 kl. 15:54: [ svar | nyeste ]
Det er jo lige det - jvf. min forrige kommentar er der ifølge HardOCP meget, der tyder på, at The Inquirer har leget "hampen brænder" lidt for meget, da de udtalte sig om R300's snarlige udgivelsesdato. GeForce4 er imidlertid konfirmeret af mange kilder, og virker meget mere troværdigt mht. udgivelse i februar/marts.


GWiZ skrev Friday den 25 January 2002 kl. 18:33: [ svar | nyeste ]
Nu vi snakker grafikkort så er Palit kommet ud med et Daytona GF3 Ti200 med 128mb ram (jf. EDBpriser). Hvor meget forskel gør det fra den alm. med 64? Det koster kun hundrede kroner mere.


Nørgaard skrev Friday den 25 January 2002 kl. 19:50: [ svar | nyeste ]
Ja, det er ikke en tyrkfejl i EDBpriser mht 128 MB RAM, jeg har talt med en af forhandlerne. Men den skarpsindige læser ser naturligvis at RAMDAC´en nu står til 300 MHZ og ikke længere 350 MHZ. Der findes ingen information på NVIDIA`s site eller producenten der bl.a. figurerer på edbpriser; www.palit.com.tw ..godt nok med 128 MB RAM, men hvis det skal koste speed på RAMDAC´en...


HunteR skrev Saturday den 26 January 2002 kl. 06:09: [ svar | nyeste ]
de 2 af dem fra palit står på 400mhz i ramdac (ti200)


Nørgaard skrev Saturday den 26 January 2002 kl. 12:44: [ svar | nyeste ]
Ja, de gamle på 64 MB mener du vel? Hvilket jo ikke kan passe da de alle leveres fra NVIDIA på 350 MHZ, hvilket stort set også opgives hos de andre producenter.


HunteR skrev Saturday den 26 January 2002 kl. 17:57: [ svar | nyeste ]
nørgaard ,ja de gamle 64mb ,angående 400mhz så kan jeg kun se det på edbpriser under deres oplysning men om det passe kan jeg ikke svare på da jeg på ingen måde kan se på Palit hjemmeside, så måske er det en skrivefejl fra edbpriser side.



Nørgaard skrev Saturday den 26 January 2002 kl. 20:59: [ svar | nyeste ]
Hunter, skrivefejl:ja, det er bestemt en mulighed. Jeg har talt med Toms´Hardware, der under alle omstændigheder snart vil poste en artikel om 128MB Ti200´s..så stay tuned.


Rune skrev Saturday den 26 January 2002 kl. 22:33: [ svar | nyeste ]
Hardware-mag.de har såmænd allerede testet GF3 Ti 200 med 128MB ram, og fandt absolut ingen fordele i nuværende spil (måske burde vi have bragt denne nyhed, men jeg fandt, at manglen på positive resultater bør verificeres før, vi poster et sammendrag - men det vil dog undre, om Tom's Hardware når anden konklusion. Når vi har mere end en anmeldelse af GF3 Ti 200 med 128MB ram, forfatter vi et sammendrag. Indtil videre kan særligt interesserede dog se resultater fra RtCW, Max Payne mm. her:

http://www.hardware-mag.de/artikel.php?cat=reviews&show=artikel&id=44&page=1


René Molbo Jacobsen skrev Saturday den 26 January 2002 kl. 22:39: [ svar | nyeste ]
Hvis jeg husker min barnelærdom, så har GF3 chippen slet ikke understøttelse af mere end 64MB RAM, så de skal vel lave ny microcode for at de kan rette det. Jeg glæder mig til at se om det bare er lavet for reklamens skyld (ligesom P4 har så høje frekvenser).


Rune skrev Saturday den 26 January 2002 kl. 23:22: [ svar | nyeste ]
128MB skal nu nok vinde indpas, i dag skal vi blot huske på, at 32MB for kort tid siden var state-of-the-art, mens 64MB er det i dag. Så der er i dag ingen grund til at udvikle spil, som kræver mere end 64MB ram på grafikkortet, mens fremtidens spil med garanti vil udnytte 128MB især i forbindelse med lagring af større og flottere teksturer, end det i dag er muligt at anvende. Chefingeniør David Kirk fra Nvidia, faderen til GeForce3 mm., var i interview yderst opsat på at forøge rammængden på kommende grafikkort):

TECH REPORT: "Are we close to "needing" 128MB of RAM on graphics cards?"

DAVID KIRK: "Absolutely! The more, the better! More textures, higher resolution textures, higher resolution displays, anti-aliasing—all of these are important, and cost more in terms of memory space."

Kilde: http://www.tech-report.com/etc/2001q4/kirk/index.x?pg=1

Og når den selveste Hr. Kirk har udtalt sig (det er jo lidt som at lytte til Carmack :-), så ved mange vel godt, hvilken vej vinden blæser... :-)


Provo skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 12:57: [ svar | nyeste ]
René Molbo Jacobsen -----> Barnelæredom hvor gammel er det lige du er :=# desuden går der nok 6-9 måneder før 128mb ram grafikkort kommer på hylden!!


Nørgaard skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 13:16: [ svar | nyeste ]
Rune: Takker for link til det flittige tyske site der allerede har haft 128 MB-versionen på vægtskålen: Som Wolfenstein interesseret bed jeg mest mærke i forskellen i ydelse ml. 128 MB og 64 MB-versionen af ti200 i RTCW 1024-opløsningen i high detail ved 32-bit, hvor 128´eren yder 11 pct. mere end sin lillebror med 64 MB RAM:



Men ATI`s Radeon 8500 er jo efterhånden så langt nede i pris - dvs på ti200 niveau, at det ligner et ydelsesmæssigt oplagt alternativ, især når kortet i Q3-engine spil ligger head to head eller et mulehår foran selveste Geeforce3 Ti500 - her tænker jeg ikke på 1600-opløsningen som os med alm. dødelige monitorer slet ikke har interesse i.


Rune skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 15:56: [ svar | nyeste ]
Det var så lidt :-), bemærk dog, at Max Payne taber relativt stort med 128MB ram. Desuden har jeg svært ved at se, hvorfor RtCW skulle yde bedre udelukkende i 1024x768, mens det netop burde være i 1600x1200x32 at 128MB rykker igennem (hvor skærmbilledet jo vitterlig optager 2,5 gange mere end i 1024x768 og derved belaster rammen langt mere), så jeg er meget skeptisk mht., hvorvidt disse resultater er repræsentative.


Nørgaard skrev Sunday den 27 January 2002 kl. 16:33: [ svar | nyeste ]
Enig, resultaterne virker ikke overbevisende, vi må jo vente og se hvad større sites formår at vride ud af kortene.


Rune skrev Sunday den 03 February 2002 kl. 15:30: [ svar | nyeste ]
Se flere (nye) billeder fra Unreal 2 her:

http://bonusweb.cz/download/screenshoty/unrea2scr020106.html


René Molbo Jacobsen skrev Sunday den 03 February 2002 kl. 20:42: [ svar | nyeste ]
Det er også en meget interessant tekst der står der. Jeg synes det var nogle spændende aspekter de kom ind på angående Unreal 2.


stormen skrev Thursday den 14 February 2002 kl. 13:16: [ svar | nyeste ]
1800xp+ 768ddr-ram samsung asus a7v-266e radeon 8500retail

score i 3dmark i opløsning 1024*768 = 9000point ca hver gang

den kan i ikke slå gutter



danni skrev Sunday den 02 February 2003 kl. 12:59: [ svar | nyeste ]
Hey...

Jeg har en AMD Athlon 800 mhz med Geforce DDR. Har 128 mb sd ram... Kan jeg køre Unreal 2 acceptabelt???

Håber I kan hjælpe mig :)

SES!!!



Rune skrev Sunday den 02 February 2003 kl. 19:01: [ svar | nyeste ]
Forvent, at Unreal 2 nogenlunde svarer til Unreal Tournament 2003 Botmatch, så download evt. demo af Unreal Tournament 2003 og test din PCs ydelse (kør benchmark.exe, som ligger i "ut2003system"-folderen og se resultater fra botmatch). Alt kommer dog an på detaljegrad, og GeForce3 + Athlon XP 2100+ kan afvikle Unreal 2 nogenlunde hæderligt i 1024x768 med medium detaljegrad, så forvent ikke fantastiske resultater med Athlon 800 og GeForce DDR - heller ikke med minimale detaljer.


Danni skrev Friday den 07 February 2003 kl. 19:33: [ svar | nyeste ]
Ok, jeg siger mange tak... Men køber det når jeg kan :) Så må jeg bare opgradere min maskine hvis det er :) Jeg siger tak...


Danni skrev Friday den 07 February 2003 kl. 19:33: [ svar | nyeste ]
Ok, jeg siger mange tak... Men køber det når jeg kan :) Så må jeg bare opgradere min maskine hvis det er :) Jeg siger tak...


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende