Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Lydkort: Audigy2 mod Audigy
noget andet :) af Webmaster mandag den 28 oktober 2002 kl. 17:27 [ Andet ]
Creative Labs har udgivet efterfølgeren til Audigy-lydkortet, som kort og godt hedder Audigy2. Vi har i flere dage afventet flere testresultater, som desværre ikke er ankommet. Der er dog grænser for, hvor længe vi kan vente, så vi har her valgt at præsentere resultater og oplevelser fra Digit-Life og GamePC. Resultater fra andre lydkort som Creative Sound Blaster Live!, Analog Devices Cadenza SoundMax (integreret på bundkort), Philips Acoustic Edge PSC-706, Aureal SQ2500 Vortex2 (Rev. B) og Diamond Monster Sound MX300 Vortex2 (Rev. A) kan også ses.



OBJEKTIVE TESTRESULTATER

Der kan være mange grunde til at købe et nyt lydkort, men først og fremmest gælder sikkert for mange, at nye lydkort skal medføre fantastisk lyd uden at billedraten i populære 3D-spil bliver reduceret nævneværdigt. Ligesom Audigy understøtter Audigy2 et stort antal forskellige lydstandarder, og lad os se, hvordan valg af sådanne standarder påvirker billedraten:


Kilde: http://www.gamepc.com/labs/view_content.asp?id=audigy2&page=1

Forskellen i Quake3 Arena på langsomste og hurtigste lydsystem er her 5%, og Aureal løber med sejren. Men Creative Labs er lige i hælene på Aureal. Audigy2 og Audigy er reelt lige hurtige. Mht. mere avanceret 3D-lyd uden EAX-understøttelse ses følgende:


Kilde: http://www.gamepc.com/labs/view_content.asp?id=audigy2&page=1

Her er forskellen på langsomste og hurtigste lydsystem hele 23%, hvilket næppe bringer jubel i Philips-lejren. Atter ses reelt ingen forskel på Audigy 1 og 2, som samlet vinder. Men Audigy2 kan nu godt præstere bedre resultater end Audigy, se her:


Kilde: http://www.gamepc.com/labs/view_content.asp?id=audigy2&page=1

Her er Audigy2 hele 15% hurtigere end Audigy. Resultaterne virker dog mystiske, da Audigy også er langsommere end SB Live!, men vi kan desværre ikke verificere disse resultater med målinger fra andre sites. Derudover er det mest relevant naturligvis at undersøge, hvorledes EAX3.0-understøttelsen fungerer - og netop Grand Theft Auto III understøtter faktisk EAX Advanced HD (=EAX 3.0), så det har aldrig være meningen, at Audigy-ejere skulle benytte "DirectSound 3D Hardware" i Grand Theft Auto III, hvilket måske kan forklare de mystiske resultater. GamePC har kun testet EAX 3.0 i Grand Theft Auto III og resultaterne var således:


Kilde: http://www.gamepc.com/labs/view_content.asp?id=audigy2&page=1

En lille sejr til Audigy. Disse resultater tyder på, at der ikke er ydelsesmæssig forskel på Audigy 1 & 2, når EAX 3.0 benyttes. Men lad os kigge nærmere på et par subjektive oplevelser.

SUBJEKTIVE TESTRESULTATER

Ovenstående objektive testresultater tyder på, at Audigy2 ikke er langsommere end Audigy, men at Audigy2 måske under hardwareunderstøttet DirectSound 3D kan være op til 15% hurtigere end Audigy. Så ydelsesmæssigt tyder dette på, at Audigy2 er bedre, eller i det mindst lige så godt, som Audigy. Men hvad med lyden? Digit-Lige oplevede følgende:

"The Audigy2 has a brighter and more detailed sound, the stereo field is much wider than that of the Audigy. The bass part is deeper and richer. The highs are clearer and more transparent. That's a complete victory of the Audigy2! Moreover, even in the everyday work I clearly feel that the sound is improved. The difference could be perceived even with Microlab SOLO-1 speakers priced at $50."
Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/creativeaudigy2/index.html

Digit-Life var såldes ikke i tvivl om, at lydkvaliteten med Audigy2 var meget bedre end med Audigy. Dette er ganske interessant, da Audigy i forvejen har fremragende lydkvalitet. Endvidere er Audigy første lydkort, som har officiel THX-certifikation (for dem, der interesserer sig for dette). Derudover tilbyder Audigy2 ægte 24bit/192KHz lyd, 106 dB støjreduktion og understøtter afspildning af DVD-audio. Læsere, som er interesserede i mange flere detaljer, kan læse mere her:

http://www.digit-life.com/articles2/creativeaudigy2/index.html

og her:

http://www.soundblaster.com/products/audigy2/



Audigy2 ligner Audigy til forveksling, men funktionelt er der markante forskelle

KONKLUSION

Der er ikke meget, der tyder på, at Audigy-ejere vil mærke stor forskel ved at opgradere til Audigy2. Men har du ældre lydkort, så er Audigy2 takket være ægte 24bit lyd, fremragende støjreduktion og EAX 3.0 et godt bud på det bedste lydkort, som du aktuelt kan anvende til diverse 3D-spil. Og mon ikke, at denne påstand kommer til at holde langt ind i 2003, hvor antallet af EAX 3.0-kompatible spil forventes at stige markant. Og har du først vænnet dig til EAX3.0 i spil som eksempelvis Soldier of Fortune 2, Grand Theft Auto III, Hitman2 og Unreal Tournament 2003, så er der næppe nogen vej tilbage.




Staalormen skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 17:31: [ svar | nyeste ]
Der er vist ingen grund til at skifte mit Audigy ud med en 2'er.... :-)


Gustav skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 18:09: [ svar | nyeste ]
Jep, det kunne godt være mit næste lydkort, hvornår udkommer det?


Michael Vile skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 19:17: [ svar | nyeste ]
Jeg tror næppe det kan betale sig at give specielt mange penge for at opgradere til Audigy2, hvis man i forvejen har Audigy. Men hvad med os Live! ejere?


Rune skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 22:05: [ svar | nyeste ]
Ejere af SoundBlaster Live! er lidt i en grå zone. Hvis du går meget op i lyd, så vil det uden tvivl være glimrende med Audigy2-opgradering. Men har du et par billige højttalere med ringe stereo-effekt, så er det ikke sikkert, at du mærker den helt store forskel... Jeg benytter selv et par trådløse Sony MDR-RF950RK (egentlig ulovlige i Danmark, så jeg måtte smugle denne topmodel hjem fra USA - har dog også modtaget et par mobiltelefonopkald på dem :-), og her oplevede jeg meget stor forskel fra tidligere Soudblaster lydkort til Audigy. Så det vil undre mig, hvis Audigy2 ikke er alle pengene værd.


Rune skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 22:15: [ svar | nyeste ]
Ak og vé, det ser ud til, at der også er ankommet ny topmodel af Sony's trådløse hovedtelefoner, dvs. MDR-RF950RK er død, længe leve MDR-RF975RK (specifikationerne ser dog ud til at svare til de gamle, men designet er nyt - batteritid er 25 timer (RF950RK = 30 timer), Sennheisers trådløse topmodel (kr. 2.200,00) går såvidt jeg husker død efter 4 timer og skal genoplades):

http://www.sonystyle.com

Den gamle model kan vist nu købes for ca. 150 US$, mens den nye RF975RK koster 200 US$ (+ 31,5% dansk moms & told, hvis disse tages i tolden). SONY MDR-RF950RK med 30 timers batteritid ses her:

http://www.sonystyle.com/RF950RK/

For dem, der ønsker at gå linen ud, er der selvfølgelig også den ultimative SONY MDR-DS8000 trådløse DOLBY SURROUND hovedtelefon, som dog koster hele 800 US$ (mener dog, at den kan købes herhjemme for lidt under kr. 5.000,00 - men det kan selvfølgelig være, at den er steget til lidt over 6.000,00):

http://www.sonystyle.com/MDR-DS8000/



Kristian Espensen skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 22:36: [ svar | nyeste ]
Hvordan vil du vurdere fremgangen i lydkvalitet og ydelse fra Asus A7V333 onboard lydchip til Audigy? Jeg har computeren tilsluttet til stereoanlægget; et middel godt et af slagsen, men ikke impornerende på nogen måde. Er det pengene værd?


Rune skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 22:50: [ svar | nyeste ]
Det vil jeg mener, især grundet EAX3.0 og grundet fremragende støjreduktion på Audigy (Audigy var jo første rigtige HIFI-lydkort). A7V333 minder dog meget om Soundblaster Live!, og er bestemt ikke et ringe lydsystem. EAX3.0 er dog en oplevelse, selv om stadig kun få spil understøtter dette. Jeg kan ikke huske, om A7V333-lydsystemet understøtter EAX, men gør det ikke det, så er Audigy1-2 alle pengene værd. Jeg sidder netop og tester Need for Speed Hot Pursuit 2 - og EAX er da den halve fornøjelse (musikken er fremragende i dette spil, dog især med EAX).


0x503e1260.esnxx2.adsl.tele.dk skrev torsdag den 12 december 2002 kl. 00:05: [ svar | nyeste ]
A7v333 er bestemt ikke ringe og minder om det fremragende lydsystem fra somundblaster live 5.1? Spis lige noget mad mand, det er totalt hårdt og ikke særligt rart at lytte til. Lyden er næsten helt enssporet og det stammer i nogle spil. Soundblaster live er derimod godt nok. Audigy er bedre men jeg er ikke helt tilfreds det virker i music udemærket og i spil syntes jeg det EAX er noget tricks reverb øregas. Miles er noget bedre alternativ og det kedlige ved Audigy er den lidt dyre overpris, driver siden ikke særlgt godt supportet og i UTK3 da fik jeg nok og kører nu med Realtek650 onboard- det kører da uden den der underlige skralle/blik lyd som der kommer når man dør. Audigy specsne er ikke relateret til virkeligheden, men det ved man godt og det fint men det sq ikke det bedste. Man kan alternativt prøve med et Phillips som har Q-sound som deres hemmelige våben som skulle være milevidt fra Eax, altså noget bedre. Ellers er der Hercules men det er desværre ikke så op to date. Der findes ikke det perfekte lydkort både til musik, dvd, spil og optagning og man bør derfor eje nogle stykker er min konklusion, hvis man er meget krævende.


karmazilla skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 14:18: [ svar | nyeste ]
Mht. onboard-lyd, vil jeg nok mener, at det er noget man skal holde sig fra. Nu kan jeg så godt nok kun tale af egen erfaring men hver gang en lydchip på bundkortet skal lave noget, spørger den processoren om lov - den teori har jeg fået bevist for mig selv ved, kort og godt, at måle processor aktiviteten ved lydafspilning, med og uden PCI-lydkort. Det viste sig faktisk at når jeg brugte mit onboard lyd-"kort" åd det, hårt og brutalt, hvad der svare til hele 35,7 MHz af min processor kraft! PLUS at når maskinen ville læse fra harddiskene (som det sker når man afspiller mp3-filer) kom der nogle små irriterende "tzf"-lyde. Jeg gætter på at det kunne skyldes en flaskehals i chipsættets sydbro kombineret med lydchippens høje forbrug af CPU og FSB. Så derfor vil jeg til envher tid holde mig fra onboard lyd!


80.161.66.98 skrev søndag den 03 november 2002 kl. 12:37: [ svar | nyeste ]
hehe.. hvorfor er den ulovlig i danmark?


Rune skrev søndag den 03 november 2002 kl. 16:22: [ svar | nyeste ]
Fordi visse mobiltelefoner modtager signal på samme frekvens - dvs. at jeg har modtaget to mobilopkald, som jeg ganske tydeligt kunne aflytte, via disse hovedtelefoner :-) Så lad være med at tro, at alle mobilsamtaler er hemmelige :-)


Kristian Espensen skrev søndag den 03 november 2002 kl. 16:42: [ svar | nyeste ]
Hmmm, så er det altså ikke de store forretningshemmeligheder der udvekles over mobilen, hvis man kan aflytte mobilsamtaler vha trådløse hørertelefoner ;-)


195.215.71.209 skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 20:18: [ svar | nyeste ]
Det kan vist ikke betale sig at opgradere fra audigy til 2'eren. Men en lidt tynd test, mht. OS. Diamond mx300 kan man heller ikke få drivere til i Win2K og XP.


Per Iversen skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 22:40: [ svar | nyeste ]
Hvad er der af nye ting i EAX3.0 ???


Rune skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 23:21: [ svar | nyeste ]
Læs mere her; bemærk, der er 4 sider:

http://www.soundblaster.com/resources/read.asp?articleid=61


Kristian skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 22:49: [ svar | nyeste ]
Pris??


80.62.18.96 skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 23:51: [ svar | nyeste ]
Jeg har allerede bestilt det hod Shg og det kommer imorgen, det koster 999kr og du får fuld version af hitman og soldier of fortune2 til værdi af 700kr og jeg har solgt mit gamle audigy for 300kr, så det er vist det hele værd. Jeg kan lige sige at der er en lyd i UTK3 som audigy ikke kan definere, den som lyder som sammen krøllet blik, når du dør. Efter min mening var audigy aldrigt perfekt da den holdt noget den ikke lovede og endelig er der et ordentligt lydkort til games.


80.62.18.96 skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 23:52: [ svar | nyeste ]
hitman2, mener jeg, er det ikke for vildt?


Rune skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 23:59: [ svar | nyeste ]
Jo, hvis man bryder sig om dette spil. Desværre kan vi dog ikke anbefale dette spil, læs mere her:

http://www.hardwaretidende.dk/forum/read.php?f=1&i=455&t=455

Yderligere spilkommentarer, der ikke har direkte relevans til ovenstående artikel, vil dog blive slettet.


80.62.18.96 skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 02:06: [ svar | nyeste ]
Det var også en komentar til at 999kr for Audigy2 med nye spil, ikke er nogen dyr pris. Det ses jo ofte at man får håbløst gamle spil med til grafikkort som ikke viser en meter af hvad det kan.


Figo skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 09:18: [ svar | nyeste ]
Tror I at man kan høre forskel fra mit Creative SoundBlaster 1024 Live og Audigy 2 ??

Jeg bruger Plantronic .90 headset til spil og Creative SoundWorks CSW320 til alt andet.



Bass skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 10:02: [ svar | nyeste ]
Jeg fatter ikke lige hvad nogle benchmarks på lydkort skal bruges til . . Hvad med at teste lydkortene til Musik,Film(surround) og spil. Samt en liste med specificationer hvor man kan sammenligne kortene . . .


Jesper S. Olsen skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 14:02: [ svar | nyeste ]
Det er måske værd at bemærke for folk som bruger Win98 at Creative ikke umiddelbart længere understøtter Win98 med hensyn til deres driverudvikling/support (M$ stoppede support for Win98 her i sommers og Creative har fulgt trop).

Jeg har selv haft et SB-Live kort og har nu et SB-Audigy. Overordnet er jeg såmen ganske tilfreds med Audigy kortet, men deres stop for Win98 support, ikke eksisterende Linux drivere, små design fejl (understøtter ikke center højtaleren i visse 5.1 højttaler systemer lavet efter deres egne specifikationer), samt buggy software (glemmer ofte indstillinger for både EAX indstillinger og højttaler opsætning), får mig til kraftigt at overveje at skifte til f.eks. et Hercules GameTheater eller et Phillips kort (kan ikke huske hvad det hedder).

Et godt råd vil derfor være lige at kigge Creative efter i kortene og find ud af om Audigy2 kortet før det første har fået rettet nogle af fejlene fra 1'eren og for det andet om du overhovedet kan bruge kortet på dit OS, før du køber det nye Audigy2 kort.



Rune skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 14:29: [ svar | nyeste ]
Jeg anvender selv Audigy og Win98, alt virker perfekt, og jeg har aldrig oplevet problemer (Athlon XP, KT333-bundkort). Dvs. lyd og kompatibilitet kunne ikke være meget bedre. Og jeg har testet et stort antal spil/applikationer - men det kan selvfølgelig være, at jeg blot har været heldig :-) WinME-driverne ser således ud til at virke perfekt til Win98...


Jesper S. Olsen skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 11:30: [ svar | nyeste ]
Jeg fik vist ikke formuleret det helt korrekt :o(

Mit Audigy kort virker såmen fint nok og der er som sådan ikke nogen problemer med driverne. Jeg var dog noget skuffet da jeg fandt ud af at kortet ikke kunne finde ud af bruge center højttaleren på min DTT2500 fra Creative's officielle partner, Cambridge Soundworks. Jeg blev også lidt knotten da jeg først efter at have installeret Win98SE fandt ud af at visse former for Dolby lyd ikke var muligt i Win98SE.

Jeg er såmen også mest nervøs for hvad der sker næste gang M$ eller nogle andre vælger at ændre et API eller standarder for cross-platform applikationer, som kræver opdaterede drivere, hvis Creative ikke længere gider lave disse drivere til Win98 brugere (jeg havde dog ikke lige tænkt på at bruge WinME drivere, men det vil jeg da bestemt huske i fremtiden).



Jesper S. Olsen skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 11:32: [ svar | nyeste ]
Øv, link nr. 2 virker ikke, så jeg prøver lige igen: Klik Her


figo skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 14:25: [ svar | nyeste ]
Det var rene ord for pengene, tak!!

Jeg bruger dual boot, dvs WinME til spil og XP til alt andet, så ser ingen problemer hvis det du siger er sandt.



Brian Christensen skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 14:44: [ svar | nyeste ]
6.1 lyd er rimeligt mange kanaler...

Nu har jeg lige købt Altec Lansing 641 sættet med 4 kanaler + subwoofer, men det er jo ikke nok

Måske skal jeg aflevere sættet igen og vente på at de kommer med et sæt med flere satelitter.



194.239.203.185 skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 19:36: [ svar | nyeste ]
Hmm, jeg sidder med en Dell computer med et Santa Cruz lydkort. Jeg har ikke helt styr på, hvor dette kort befinder sig kvalitetsmæssigt i forhold til f.eks. det nye Audigy2 - ville det kunne betale sig at skifte?


Stampe skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 22:09: [ svar | nyeste ]
Hmmm, Jeg hører det meste af min musik fra min PC. Dette har jeg tilsluttet et NAD anlæg med Dali højtalere. Jeg har i lang tid været ganske tilfreds med lydkvaliteten. Nu står jeg og skal udskifte maskine inden for et par måneder, og det lyder vist som om at jeg skal ud og invistere i et Audigy2, selvom 1000kr. lyder som mange penge for et lydkort(ca. 1/7 af den samlede maskines pris). Men hvis det er så godt som det siges her, er der vist ingen vej uden om.


Stampe skrev tirsdag den 29 oktober 2002 kl. 22:10: [ svar | nyeste ]
Det skal vist lige siges at mit nuværende kort er et SB live :)


Rune skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 11:35: [ svar | nyeste ]
Prøv at læse nedenstående kommentar fra TP, som opgraderede fra Live! til Audigy2.


Christian Andersen skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 10:26: [ svar | nyeste ]
Audigy 2 er uden tvivl et udemærket kort, men som andre har efterlyst, så er en god test nogle seriøse målinger på ind/udgange, støj signal forhold m.m. og ikke bare en endeløs opremsning af spec.

Audigy 2 når IKKE et støj signal forhold på mere end 98 dB når jeg måler på 3 forskellige computere. Hvorfor der så står et meget højere tal i deres spec. tja det må guderne vide. Det samme undrede jeg mig så over dengang 1'eren blev frigivet med data om ægte 24bit etc.

Hvis man leder efter det ultimative hvad KVALITET på ind og udgange angår, så kan jeg kun anbefale at man køber et Delta 410 kort. (koster ca. 249US vejl.,men er set til 169US$). Det er ganske enkelt det bedste der findes, hvis man vil lege med Home Teather PC opstillinger og seriøs lyd fra PC'en.

Just my 5 cents!



TP skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 11:09: [ svar | nyeste ]
Her er en mand... Han er glad!!!

Jeg købte et Audigy2 + Inspire 6.1 6700 højttalere igår. De skulle erstatte et Live value + 4.1 FourPointSurround.

WOW!!! Hold da op! Jamen du godeste!!!

Da jeg købte Live kortet i sin tid var jeg ganske godt tilfreds. Dvs. lyden var jo som man var vandt til fra SB16, så ikke noget nyt der. Men det kunne klare en masse kanaler og effekter så det var jo fint nok. Men med Audigy2 er lyden pludseligt også anderledes. Og er du vild hvor er det til det bedre!!!

Det er også ret fedt at have det (indtil videre) eneste kort der understøtter DVD-Audio. Der følger en DVD-A skive med, så man kan prøve det af. Og jeg kan kun sige WOW!!! Jo, jeg er udmærket klar over at det er en demo disc. Så det er selvfølgelig specielt udvalgte numre som bare SKAL imponere. Men det gør det altså til gengæld også! Jeg kan ikke rigtigt forklare forskellen. Jo selvfølgelig, det er renere, klarere, tydeligere, mere artikuleret, etc. Men det giver ikke rigtigt mening med alle de ord, for det er ikke kun nogle enkelte ting der er forbedret. Det er simpelthen ALT. Så det vil være håbløst at pege enkelte ting ud og kommentere dem.

Retfærdigvis skal det også siges at det jo både var lydkort OG højttalere jeg skiftede. Men jeg har altid været ganske godt tilfreds med de "gamle" 4.1 højttalere. De ligger milevidt fra de standard højttalere man får medleveret mange maskiner *gyyys*. Og også koblet til et ikke helt billigt stereoanlæg var lyden fra live kortet egentligt det samme. Der er selvfølgelig forskel på de små 4.1 sattelitter og så mine 40 kilo gulvhøjttalere. Men lyden som sådan var der ikke den store forskel på... Så jeg er ikke i tvivl om, om det er kortet eller højttalerne der gjorde den største forskel. Audigy2 er bare helt suverent fedt til prisen! Der vil selvfølgelig altid være nogle studiekort til adskillige mange tusinde kroner som kan overgå det uden problemer. Men de vil jo nok til gengæld mangle EAX og hvad det nu hedder alt sammen. Til spilbrug er jeg overbevist om at der ikke er noget der overgår det kort lige i øjeblikket.



Rune skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 11:27: [ svar | nyeste ]
Jamen tillykke :-) Jeg oplevede tilsvarende, da jeg skiftede fra SB AWE til Audigy. Dvs. MP3 lød meget bedre, PC-lyd svarede pludseligt meget til lyd fra high fidelity cd-afspiller osv. - så PC-lyd blev for alvor voksen med Audigy, dog specielt takket være EAX (3.0). Derudover er fordelen ved Creative Labs også den fremragende bagudkompatibilitet; jeg bruger en del dos-emulatorer samt ældre spil, som kræver SB16 for optimal lyd - og dette tilbyder Audigy via dosdrivere uden problemer (og emulering af General MIDI, Roland MT32 i fremragende kvalitet). Så der er mange grunde til at vælge Audigy1-2. Og havde jeg ikke allerede Audigy (læs fuld EAX3.0-understøttelse), så ville jeg naturligvis udelukkende overveje Audigy 2.


peter skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 11:20: [ svar | nyeste ]
Til Stampe...

Du har NAD-anlæg, det er jo ok.... Så længe der ikke er flere tests af audigy2 kortet mht støj osv, så ville jeg ikke nødvendigvis hoppe på det, hvis jeg var dig. Der findes nogle ganske gode Hercules kort (bl.a.) som opfylder dine krav godt, - især hvis du prioriterer musik over spil. Men på bl.a. www.hol.dk kan du i det rette forum spørge, der er mange flinke mennesker dér!!! (er selv én af dem)



80.62.62.154 skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 14:24: [ svar | nyeste ]
Så vidt jeg kan se inde på Creatives hjemmeside, er der endnu ingen drivere til Windows XP - skal man så bruge WIN 2k/XP drivene til Audigy 1 i stedet?


Rune skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 14:41: [ svar | nyeste ]
Brug de drivere, som følger med, når du køber Audigy2 lydkort. Dvs. køb retail-udgaven - ellers kan du evt. prøve at kontakte Creative Labs og/eller din forhandler.


TP skrev onsdag den 30 oktober 2002 kl. 15:22: [ svar | nyeste ]
Korrekt. Der er ikke nogle ægte XP driver til Audigy2 endnu. Men dem der følger med klarer det nu helt fint. (dvs. jeg har kun haft kortet i et døgn nu, og har da ikke oplevet problemer endnu hehe)

Mht at kontakte Creative Labs... Var det seriøst ment? Creative har ikke ligefrem det bedste ry mht drivere. Og specielt ikke mht hvor lang tid det tager at lave disse tvivlsomme drivere. Men som nævnt har jeg da heldigvis ikke problemer med dem der fulgte med. Så jeg er en glad mand :O)



yakken skrev torsdag den 31 oktober 2002 kl. 09:46: [ svar | nyeste ]
Et lille spg. til problemet med onboard lydkortet - har selv et MSI med onboard 5.1 lyd, men den støj der blev talt om tidligere går mig lidt på. Hver gang harddisken loader, kan det høres som en susende lyd i hovedtelefonerne/højttalerne...
Er der noget man kan gøre ved dette, eller skal der et "rigtigt" lydkort til? Og vil man kunne høre forskel hvis man kun benytter hovedtelefoner (er ligeglad med Dobly Digital etc.)?


TP skrev torsdag den 31 oktober 2002 kl. 11:25: [ svar | nyeste ]
Når du kan høre HD'en i højttalerne er det fordi der er etellerandet som ikke er ordentligt afskærmet. Om det er HD eller lydkort er jo svært at sige. Men uanset er det tvivlsomt om der kan gøres noget ved det. Dem der gør lidt i bilstereo ved at man nogle gange kan høre en tone der følger motorens omdrejninger. Dette kan løses ved at montere kondensatorer på generatoren. Jeg ved nu ikke om der er nogen der har forsøgt sig med at montere noget på strømvejene i en pc.

Det er muligt at et andet lydkort vil være bedre skærmet eller bruger stelforbindelsen på en anden måde, så du kan undgå problemet. Men det finder du desværre kun ud af ved at prøve det af.

Mht hovedtelefonerne: hvis det er gode hovedtelefoner (ikke dem fra discman'en, men et par gode Sennheiser's eller lign.) så vil det kræve et forbandet dyrt anlæg at præstere den samme kvalitet af lyd. Omvendt kan hovedtelefonerne selvfølgelig ikke præstere det samme punch i maven som en rigtig gulvhøjttaler eller subwoofer. Dette vil dog ikke gøre nogen forskel mht. lyden fra HD'en.



Weng skrev torsdag den 31 oktober 2002 kl. 11:53: [ svar | nyeste ]
Jeg har et Asus P4S533 med onboard lydkort, samt disse højtalere fra edbpriser: Creative Labs PCWorks FourPointSurround FPS15001.4

Vil jeg mon kunne høre forskel med et Audigy2? Først og fremmest til mp3/ogg Vorbis, men selvfølgelig også i spil



Weng skrev torsdag den 31 oktober 2002 kl. 12:16: [ svar | nyeste ]
Nå ja, en ting til. Hvor kan man købe det? De har det vist ikke på edbpriser endnu...


nikolajp skrev torsdag den 31 oktober 2002 kl. 14:08: [ svar | nyeste ]
Det er ikke altid støj fra andre komponenter, der skaber distortion. Bundkort som ikke håndterer sin bus ordentligt, kan også resultere i støj på lyd, når der sker meget data overførsel. Jeg havde et Live! kort på et Epox board, som skrattede hvergang harddisken flyttede data. Der var intet fix at finde nogen steder.


TYCLI | Raichu skrev torsdag den 31 oktober 2002 kl. 14:27: [ svar | nyeste ]
Audigy 2 (ca. stavet)

Kan købes ved midt-data for ca. 1000 kr. og Platinium for ca. 2000 kr.



Rune skrev torsdag den 31 oktober 2002 kl. 22:30: [ svar | nyeste ]
Hardware Analysis har testet Audigy mod Audigy 2 og konkluderede:

"We didn’t experience any problems with the Audigy2, nor did we experience any problems with the Audigy that we used as a baseline reference. Both cards sounded excellent, as did the speaker system we used during the evaluation, the Inspire 6.1 6700. We were not able to distinguish between the two cards. Naturally if you have a home studio or a home theatre setup with a significantly higher price tag on your speakers you might be able to hear the differences. With the speaker system we used we unfortunately weren’t."(min fremhævning)

Kilde: http://www.hardwareanalysis.com/content/article/1553/


Erroneus skrev fredag den 01 november 2002 kl. 19:37: [ svar | nyeste ]
Der er desværre probs med audigy 2, flere har meldt om bsod pga pci konflikter, gammel fejl som creative åbenbart ikke kan finde ud af rette. Samt har flere nævnt at ved at bruge audigy2 drivers får man bedere lyd på audigy og live. Jeg har ikke mulighed for at teste det efter, da jeg ikke køber creative før de løser deres pci probs :/


Rune skrev onsdag den 06 november 2002 kl. 13:28: [ svar | nyeste ]
Så er også Tom's Hardware klar med anmeldelse af Audigy2. Tom's Hardware konkluderer, at der næppe er grund til at skifte fra Audigy til Audigy2, hvis du ikke anvender Surround eller kun anvender lydkortet til spil:

"For someone who only plays games, the Audigy 2 is the very best sound card. But they will only be using a small portion of its capacities: the EAX Advanced HD, CPU performance and surround sound quality. All the other functions, however attractive, make it work out to be very expensive. So, our gamers would be better off with the Audigy 1, which has all the advantages of the Audigy 2 in games, with a slightly lower sound quality. On the other hand, if you use your PC for playing music or watching DVDs (as gamers may do), then you have no reason to hesitate, provided you use speakers worthy of the Audigy 2."(min fremhævelse)

Læs det hele her (se også, at Audigy2 har meget lavt cpuforbrug, selv om dette ikke betød meget for ydelse i 3D-spil):

http://www.tomshardware.com/video/02q4/021106/index.html


Claus skrev lørdag den 30 november 2002 kl. 23:51: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige købt Audigy 2. Glæder mig til at få fingerne i det når det kommer med posten. Hvad lyden angår kan jeg nok ikke forvendte meget da mit hifi anlæg er noget gammelt fra 1994. Men med et par headphone's skulle der gerne komme noget godt ud af det.!!! Men det jeg vil bruge det til er at lave musik, hvor jeg kan tilslutte guitarn og keyboard i den box der kommer med til pakken.



martinh skrev søndag den 01 december 2002 kl. 00:58: [ svar | nyeste ]
Det skal lige siges at Creative Labs ejer 49% af THX....


193.95.171.6 skrev torsdag den 19 december 2002 kl. 15:32: [ svar | nyeste ]
Flot Martin.... 49% af THX...øhhhhh hvor har du lige de tal fra ??? så vidt vides ejer Lucasfilm Ltd. stadig over 90% og de øvrige investorer ( består af over 25 ikke-navngivne, og navngivne, deribland Creative, JVC, Sony, Denon og andre ). Disse firmaer er kun inde for at være sparringspartner ofr udviklingen indenfor den hardwaremæssige side af THX og de har derfor INGEN indflydelse op THX som standard...

Just a litlle info... fra en THX-freak!



PsychBoy skrev torsdag den 19 december 2002 kl. 19:56: [ svar | nyeste ]
Har lige skiftet mit SB Live ud med et audigy2 platinum. Der er væsentlige forskelle at høre bare på mp3 fra PC'en til nogle dårlige højtaler jeg har til PC'en. Helt galt går det når jeg spiller det over HIFI anlæg med nogle halvgode højtalere. BASS og DISKANT er så klar, og det fedeste er at forstærkeren mm. i audigy 2 er så markant at jeg ikke kan have den på halv kraft før at det larmer for meget. Med SB Live kunne jeg snildt skrue helt op. Klarhed i lyden er oxo markant og selv i Counterstrike når man får EAX-lyd på giver det en rigtig god fornemmelse af hvor fjenden er. Hvis man har SB Live kan jeg klart anbefale et audigy 2, om man vælger Platinum som mig eller bare det almindelige, må være et spørgsmål om man lever et eller flere gange her på jorden. Jeg lever i hvertfald kun een gang ! :-)


Brian skrev tirsdag den 31 december 2002 kl. 13:20: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige købt Audigy 2, jeg har et stort problem min computer går hele tiden ned og efterlader en skarp hyletone fra mine højtalere( creative inspire 6.1 ) , jeg tror snart at jeg har prøvet alt. jeg har læst om mange andre med samme problem og de er vist heller ikke noget til andet end at smide det langt langt væk. :-(


JPL skrev torsdag den 02 januar 2003 kl. 20:32: [ svar | nyeste ]
Jeg går og overvejer om jeg skal købe et audigy 2. Har lige investeret i Asus a7n8x deluxe med onboard lydkort. Har i forvejen live 5.1 tilsluttet dtt 3500 digital. Når man bruger den digitale udgang skulle der vel ikke være den store forskel eller hvad? Jeg kan ikke forstå at lyden fra en dvd på den digitale udgang skulle kunne være meget bedre på audigy 2 i forhold til live 5.1. Hvis den er, hvad er så grunden?


Rune skrev tirsdag den 14 januar 2003 kl. 17:46: [ svar | nyeste ]
XBitLabs har skrevet en længere anmeldelse af Audigy 2, læs det hele her:

http://www.xbitlabs.com/multimedia/creative-audigy2/


Erik Winther skrev onsdag den 15 januar 2003 kl. 11:07: [ svar | nyeste ]
Nu har jeg ikke læst hele smøren, så jeg håber ikke at vade lige ind og larme i hovedet på nogen..........Men jeg har i aftes monteret et Audigy2 istedet for mit Audigy og hej hov sikke en forskel, det var godtnok voldsomt, der er meget mere nyanceret lyd og meget mere skrald på de dybe toner!

Nu er det sådanne at mine Altec Lansing ADA-885 ikke kunne køre fornuftigt på det tidligere Audigy, hvis jeg valgte Quad, kun i Prologic var der kanon lyd, en del spil var heller ikke tilfredse med kombinationen af Audigy og ADA-885, før dem havde jeg et sæt ATP5 fra samme firma, det artede sig helt anderledes, så det var lidt af en kompromi, med ADA-885.

Nu er jeg helt sikker på at det vil være forskelligt, afh. Af kombinationen mellem Audigy2 og det evt. HTT. Sæt. Så det kan ikke generalliseres, men det jeg har nu, bliver MEGET svært at overgå, det var godtnok et mas med Driverne, dette dog sikkert i sammenhæng med Windows.NET som jeg lige har hentet ved Microsoft og min "smarte" ide med at hente nye Drivere, som jeg fodrede den med først, hvilket ikke var noget Applikationerne syntes godt om :o(

Om ikke andet, for mit vedkommende får Audigy2 på en skala fra 1-10......9,9 i Point, og mine HTT fik nyt liv, derfor har jeg ikke været i seng endnu, kan ikke løsrive mig *SAVLE* Diffen var dog kun et par hundrede for mit vedkommende, ellers havde jeg ikke gjort det, jeg var ligsesom alle andre i tvivl om det var bøvlet værd!

Hvor var jeg dum, det skulle jeg ha gjort forlængst!



Rune skrev onsdag den 15 januar 2003 kl. 20:31: [ svar | nyeste ]
Firingsquad har sammenlignet Audigy2 med det integrerede nForce2-lydkort, læs det hele her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/audigy2_versus_nforce2/default.asp


Erik Winther skrev fredag den 17 januar 2003 kl. 07:52: [ svar | nyeste ]
NForce2's SoundStorm er udemærket i forhold til at det kommer mere eller mindre Gratis, men det er en storm i et glas vand, på alle områder yder det kun ca 75% af hvad Audigy er istand til!

Audigy2 er på alle områder bedre end det første, eneste tilbage vendende problem er håndteringen af Driver og Applikationer, Creative er nogle fjolser ind imellem, men erfaringer med alle modeller fra SB16 op til Audigy2 gør det lettere, det gør nok også at jeg efter at blive skuffet over den "mudrede" lyd og absolut mangel på dybde på NForce2's SoundStorm og derpå være blevet blæst af stolen med Audigy2, er overbevist om at jeg ikke anser andet end Creative for at være brugbart til en "god" Computer, FANBOY ??? JA ingen tvivl om det.



Frank skrev søndag den 30 marts 2003 kl. 18:20: [ svar | nyeste ]
Jeg er på jagt efter et nyt lydkort, som skal koble pc'en til anlægget helst via optisk kabel - kan dette lade sig gøre? Kan man ligeledes føre et dolby digitaloutput gennem en sådan forbindelse? Håber nogen kan hjælpe


Rune skrev torsdag den 21 august 2003 kl. 21:30: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har testet Creative Labs Audigy 2 Platinum samt EX mod Terratec Aureon Sky samt Space. Creative Labs Audigy 2 Platinum klarede sig dog generelt bedst (føring på op til hele 14%), og Terratec Aureon Space var langt bagefter. Endvidere understøttede ingen Terratec lydkort EAX3.0, hvilket er en alvorlig mangel. Tom's Hardware konkluderede:

"Fairly logically, the Creative cards, with their hardware synthesizers, were better than the Terratec cards, overall. The tests performed on the Comanche 4, Quake III, and Splinter Cell consistently demonstrated the superiority of the two Creative cards, followed by the Terratec Sky, with the Space card bringing up the rear, which was handicapped by its 7.1 channel sound. It's up to the user to see if operating at 6.1 or 7.1 channels is indispensable for gaming applications. The difference with a 5.1 configuration, for which the speakers are correctly positioned, will be slim and possibly inaudible."

Læs det hele her:

http://www.tomshardware.com/video/20030821/index.html


Rune skrev torsdag den 28 august 2003 kl. 13:46: [ svar | nyeste ]
Også Digit-Life har nu anmeldt Audigy2 Platinum eX lydkortet, læs mere her:

http://www.digit-life.com/articles2/creative-audigy2-platinum-ex/index.html


Erik Winther skrev lørdag den 30 august 2003 kl. 10:41: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige installeret en PC om, med mit "Gamle" Audigy i, med sidste Driver Update jeg havde hentet til den Model, var der nu blevet tilføjet 4.1 sammen med 4 Speaker opsetningen, det hjalp gevaldigt på udnyttelsen af mine ADA885 fra Altec Lansing, da deres systemer er ført over Wooferen er det oftest et problem med at få den med, når Quad (4 Speakers) vælges, så mit tidligere på året standpunkt revideres hermed.......Jeg er glad for mit Audigy2, men siger nu at det er op til den enkelte om opgradering fra Audigy til 2'eren er pengene værd, set ud fra lyden alene!


Maximus™ skrev søndag den 31 august 2003 kl. 00:17: [ svar | nyeste ]
Så er det lige jeg spørger (sikkert ligesom mange andre har gjort) Gør det nogen forskel hvis man kører lyden over anlægget at skifte fra en lorte onboard soundcard til et Audigy2 og "kun" bruger disse Sony hovedtelefoner (MDR-605, gav 500,- for dem). Kompenserer anlægget ikke for den dårlige lyd lydkortet laver? Kan SAGTENS høre forskel på om jeg bare sætter hovedtelefonerne direkte i Pc'en eller kobler dem igennem anglægget.


Rune skrev tirsdag den 07 oktober 2003 kl. 19:37: [ svar | nyeste ]
Creative Labs har udgivet en ny version af Audigy2, som understøtter 7.1-surround-sound og hedder: "Creative Labs Audigy 2 ZS Platinum Pro". Endvidere skulle dette lydkort tilbyde en slags EAX4.0-understøttelse. Ydelsesmæssigt fandt Tom's Hardware, at der var stort tab i Q3A, stor gevinst i Comanche4 og intet at hente i Splinter Cell - ifht. alm. Audigy 2. Så der er ikke nødvendigvis meget at hente for personer, der benytter alm. stereo - interesserede kan læse mere her:

http://www.tomshardware.com/video/20031007/index.html


Niels skrev tirsdag den 21 oktober 2003 kl. 11:37: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige smidt mit ellers gode SB Live! 5.1 Player ud af PC'en og isat et splinternyt SB Audigy LS (Audigy 2 er way ahead min penge pung). Jeg troede ikke jeg ville kunne høre forskel, men jeg må sige der er en meget skarpere klang og mere sprød lyd i Audigy LS. Jeg har pt. en ældre, men stadig lækkert/godt Cambrigde Four Point Surround (4.1) FPS1000 højtalersæt, og her kan man tydeligt høre forskellen ml. Live og Audigy LS.

Men hvis man sidder med et par ældre stereo højtalere og ikke uden videre interessere sig for lyd, vil jeg nok ikke anbefale at skifte sit SB Live! 5.1 ud.



0x50a4179c.esnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev fredag den 02 januar 2004 kl. 22:28: [ svar | nyeste ]
Man kan købe Audigy 2 Oem så du slipper for de spil og indpakning du får dog stadigt en driver cd med. Ellers er kortet jo Audigy 2, det er et ret godt kort man bliver tilfredsstillet med. Det kræver nogle meget gode højtalere for at få fuld udnyttelse af kortet. Har også hørt Terratec koret Sky, som har en krystalklar lyd men Eax mangler det og så er det ikke så hurtigt, dvs. du taber et par billeder i sekundet.


jesper w skrev lørdag den 03 januar 2004 kl. 16:59: [ svar | nyeste ]
hvad har du giver for dit SB Audigy LS ??

for jeg har købt mit SB Audigy 2 over nettet til 680 kr kun.



snailwalker skrev mandag den 05 januar 2004 kl. 13:22: [ svar | nyeste ]
Puha nu blev det squ tid til at give det gamle Sound Blaster Live Player 5.1 dødsstødet. Grundet kun EAX 2 understøttelse og dårlig understøttelse i XP har jeg valgt at investere i et Soundblaster Audigy 2 ZS Platinium Pro, så nu burde der være surround for alle pengene. Dog er det en anelse smådyrt :/


Rune skrev fredag den 09 januar 2004 kl. 17:00: [ svar | nyeste ]
XBitLabs har nu også set nærmere på Sound Blaster Audigy 2 ZS Platinum Pro, læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/articles/multimedia/display/creative-audigy2-zs.html


pluspol.k-net.dk skrev onsdag den 28 januar 2004 kl. 13:56: [ svar | nyeste ]
Nu har jeg også et audigy lydkort... og har lige brændt min indgang på min Denon surround reciever af. fordi der skete noget hokus pokus. Overvejer også at opgradere til audigy 2, for måske at opnå en lidt bedre sikkerhed når jeg tilslutter min computer til mit hifi. Nogen der har erfaringer med afbrændt hifi pga. lydkort?


Bassen skrev mandag den 02 februar 2004 kl. 16:27: [ svar | nyeste ]
audigy1 -> audigy2

faldt lige over denne her http://www.overclocking.dk/litteratur.asp?type=guide&id=1658 altså en audigy1 -> audigy2 mod :) mere.. http://www.tech-pc.co.uk/audigy-1.php

(man sq ozz q lave sb live 5.1 digital til et audigy2 jvf. http://www.overclocking.dk/forum.asp?mode=traade&id=133450&emneID=7 ) er der nogen der selv har prøvet nogen af disse to mods ? så vil det da være interessant at høre hvordan det gik ??

ps, herrefed site rune, den styrer for sygt §-]



129.142.205.42.ip.tele2adsl.dk skrev mandag den 02 februar 2004 kl. 20:10: [ svar | nyeste ]
Bassen ... jeg har hørt nogle gutter der har prøvet at modde sin SB 5.1 Live ... man får en lille bitte mere i ydelse ... men LANGT fra en Audigy 2 eller 1. Jeg kan varmt anbefale at købe et Audigy 2 (Bulk version) hvilket koster ikke så meget mere i forhold til et Audigy 1. Dog Audigy 1 understøtter "kun" 5.1 og Audigy 2 "6.1" ... den nyeste version af Audigy 2 er ZS og understøtter 7.1 højttalere.

Jeg sidder med et Audigy 2 lydkort og et Logitech THX godkendt 400 RMS watt Z 560 højttalere lige nu ... og det er jeg så glad for ;)



Rune skrev mandag den 23 februar 2004 kl. 23:01: [ svar | nyeste ]
Toms Hardware har testet 5 eksterne USB-lydkort, heriblandt en Audigy2-variant. Interesserede kan læse mere her:

http://www20.tomshardware.com/video/20040223/index.html


PeterA skrev fredag den 18 juni 2004 kl. 20:55: [ svar | nyeste ]
Hej, til dig der tænker på om det kan betale sig at købe et Audigy 2 kort, så kan jeg fortælle, at jeg før havde et SB Live 5.1, som er et OK kort til prisen, men jeg havde bl.a. problemer med lyden i MS Flight sim 2002. Men efter at have købt Audigy 2, var alle lydproblemer væk! Det koster altså at få god lyd...


Thomas L skrev lørdag den 19 juni 2004 kl. 11:19: [ svar | nyeste ]
Rune, kan det egenligt betale sig, at købe et Creative Sound Blaster Audigy 2 Platinum EX, til 1800Kr.?, ind fx. et Creative Sound Blaster Audigy 2 ZS til 800Kr. ???


Rune skrev lørdag den 19 juni 2004 kl. 13:46: [ svar | nyeste ]
Kun hvis den dyre version har ind/udgange (f.eks. optisk mm.), som du har behov for. Er du meget kritisk mht. lyd, så har Sound Blaster® Audigy™ 2 ZS Platinum Pro et eksternt kabinet, som burde reducere interferens fra andre PC-komponenter betydeligt:

http://us.creative.com/products/product.asp?category=1&subcategory=&product=4925

Har du blot brug for de sædvanlige analoge udgange eller COAX, så ville jeg bestemt nøjes billigste version af Audigy 2 ZS.


Rune skrev mandag den 12 juli 2004 kl. 10:33: [ svar | nyeste ]
The Tech Report har testet det relativt billige Philips Ultimate Edge lydkort mod bl.a. Audigy 2 ZS, læs det hele her:

http://techreport.com/reviews/2004q3/philips-ultimateedge/index.x?pg=1



Rune skrev onsdag den 14 juli 2004 kl. 16:45: [ svar | nyeste ]
Sudhian Media har publiceret en informativ og kritisk artikel vedr. lyd på PC, her er et uddrag:

"For the most part, VIA and Creative Labs were the only two competitors of the audio market. The question is why hasn’t NVIDIA chimed in. Soundstorm was a great onboard solution that gamers grew to love. While the analog output was sub par, due to uncontrollable circumstances, the Dolby Digital Encoding worked very well and had low CPU utilization. NVIDIA did audio correctly with Soundstorm. Now why haven’t they released an AIB solution? At first the official response was the PCI bus lacked the necessary bandwidth for DDE, requiring roughly 133MB/s or so to function. Now PCI Express x1 is available with an effective 500MB/s per slot, what’s the excuse now? There is no market for it? I’m sure the company that released the FX5800 shouldn’t be making such excuses. Soundstorm is an awesome solution that worked very well on nForce 2, and much better on nForce 1 motherboards, it is about damn time we get a stand alone solution. Hell, ditch the DDE, call it Soundstorm Lite and throw in some better DAC’s on and it would most likely still sell. You have the ex-Aureal engineers; now put them to good use!"

Læs det hele her:

http://www.sudhian.com/showdocs.cfm?aid=565


Rune skrev torsdag den 26 august 2004 kl. 15:43: [ svar | nyeste ]
Tech Report har netop testet flere forskellige lydkort med aktiveret surround i CounterStrike: Source (skulle vel mindre lidt om Half-Life 2) - resultaterne blev endnu en sejr til Creative Labs:


http://techreport.com/etc/2004q3/cssource-audio/index.x?pg=1

Dvs. ikke den helt vilde forskel; forskellen på hurtigste og langsomste løsning var på 13%. Læs det hele her:

http://techreport.com/etc/2004q3/cssource-audio/index.x?pg=1



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende