Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Doom3 alfaversion: 27 grafikkort testet i 1024x768-opløsning
Grafikkort af Webmaster Tuesday den 03 December 2002 kl. 11:45 [ Grafikkort ]
Digit-Life har testet 27 forskellige grafikkort i den version af Doom3, som blev fremvist i forbindelse med E3-messen år 2002. Doom3 er langt fra færdigudviklet endnu, så disse testresultater er næppe repræsentative for den færdige version af Doom3. Men derudover kan det være meget underholdende at se, hvor godt forskellige aktuelle grafikkort klarer sig i denne version af Doom3, der meget vel kan betegnes som "worst case scenario".

Testsystem var følgende:
CPU: Intel Pentium 4 2530 MHz
BUNDKORT: ASUS P4T533 (i850E) mainboard
RAM: 512 MB 32bit RDRAM PC4200
STYRESYSTEM: Windows XP

Driver 6.2 blev anvendt til ATi grafikkort og 40.72 til Nvidia grafikkort, øvrige grafikkort anvendte nyeste drivere (november 2002).

Vi har udelukkende udvalgt resultater fra 1024x768-opløsning, da denne opløsning må være det absolutte minimum, såfremt Doom3 skal være en særlig flot grafisk oplevelse. Vi starter med første testresultater:

DOOM3 (ALFA)


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/radeon/sapphire-r9500-128.html

Intet grafikkort kan her levere fornuftige resultater, og udelukkende Radeon 9700 Pro når over 40 FPS-grænsen. Eftersom der her er tale om gennemsnitlige værdier gælder som tommelfingerregel, at 60 FPS bør være minimum for acceptabel ydelse. Men der er dog også tale om en alfa-version, lad os håbe, at ID Software får optimeret ydelsen med over 100 procent. Vi kan opstille en rangorden for populære grafikkort (hurtigste grafikkort er sat til 100% og øvrige skaleret derefter):

1. Radeon 9700 Pro = 100%
2. GeForce4 Ti 4600 = 64%
3. Geforce3 Ti 500 = 53%
3. Radeon 9500 128MB = 53%
4. GeForce4 Ti 4200 250/444 = 49%
5. GeForce3 Ti 200 64MB = 40%
6. Radeon 8500 275/550 64MB = 32%

Radeon 9700 Pro er 56% hurtigere end Geforce4 Ti 4600 og Radeon 9500 (ikke Pro-udgaven) med 128MB ram svarer til GeForce3 Ti 500. Radeon 8500 klarer sig desværre meget dårligt, og kan ikke engang klare sig mod et uoverclocket GeForce3 Ti 200 grafikkort. Vi fortsætter med en anden Doom3-test:


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/radeon/sapphire-r9500-128.html

Denne gang kunne ikke engang Radeon 9700 Pro levere over 40 FPS i den meget lave 1024x768-opløsning, så alt ser sort ud, hvis ikke ID Software får optimeret Doom3 til den store guldmedalje. Vi kigger atter på udvalgte grafikkort:

1. Radeon 9700 Pro = 100%
2. GeForce4 Ti 4600 = 70%
3. Geforce3 Ti 500 = 54%
3. Radeon 9500 128MB = 54%
4. GeForce4 Ti 4200 250/444 = 53%
5. GeForce3 Ti 200 64MB = 41%
6. Radeon 8500 275/550 64MB = 34%

Resultaterne svarer til den første test, hvis vi ser på forholdende mellem de forskellige grafikkort. Atter er det bemærkelsesværdigt, at Radeon 8500 klarer sig elendigt - selv ikke med 128MB kan dette grafikkort vinde over GeForce3 Ti 200 64MB, selv om Radeon 8500 benytter ca. 40% hurtigere taktfrekvenser mht. både GPU og ram.

KONKLUSION

Egentlig er der ikke meget at konkludere, fordi ovenstående resultater ikke er fra den færdige version af Doom3. Men skal vi gætte, så tyder alt dog på, at Radeon 9700 Pro vil være det absolut hurtigste af alle ovenstående grafikkort, når Doom3 udkommer. Endvidere ser det ud til, at Doom3 først og fremmest vil kræve ekstremt hurtigt grafikkort, mens valg af cpu muligvis bliver mindre vigtigt. Doom3 forventes i danske butikker sidst på foråret 2003 (ca. maj), men intet er naturligvis sikkert. Vi vender tilbage til Doom3, når flere interessante resultater foreligger.



karmazilla skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 11:49: [ svar | nyeste ]
Jeg syndes det vrimler frem med grafikkort-tests.
Men det er måske for at fordrive tiden "mens vi venter på G-FX?"


Rune skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 12:32: [ svar | nyeste ]
Jeg vil nu snarere mene, at det er for at fordrive tiden "mens vi venter på Doom3" :-) Dvs. ovenstående artikel omhandler lige så meget Doom3 som diverse grafikkort. Derudover kan det undre sig over, at Doom3 tager så lang tid om at blive færdigudviklet, dvs. over 3 år er lang udviklingstid for et spil fra ID Software, hvis vi kigger i historiebogen:

1993: Doom
1995: Doom2 (& Ultimate Doom)
1996: Quake
1997: GLQuake + Quake2
1999: Quake3 Arena
2003: Doom3

I 2000 udkom dog også Q3A Team Arena, men den havde Carmack såvidt jeg erindrer meget lidt med at gøre. Så de 3½ år mellem Q3A og Doom3 ser ud til at karakterisere den længste periode mellem reelle udspil fra ID Software. Og Carmack mener nu, at Doom3-enginen vil danne basis for licenserede spil frem til 2007-2008; men lad os da ikke håbe, at der her mellem linierne antydes, at næste udgivelse fra ID Software først ankommer 5 år efter Doom3...


TP skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 13:02: [ svar | nyeste ]
Jeg tvivler på at den reelle udviklingstid har været 3 år. Mit gæt er snarere at Carmack har en vision for hvordan Doom3 skal se ud. Og det er først nu at pc'erne er ved at være modne til overhovedet at kunne trække den vision.

Mht til at Doom3 engine skulle kunne være basis for spil frem til 2008... Tja se i historiebogen. Så vil man opdage at de fleste licens-spil stiller højere krav end originalen pga. mere grafik/lyd/ai/etc. Hvis man nu tager en Doom3 i 1600x1200 med dobbelt så meget grafik, 6 kanalers surround og alt hvad den kan trække af effekter/ai og hvad ved jeg... Jooo så skal vi ihvertfald nogle år frem før at den gennemsnitlige spillemaskine kan køre det uden problemer. Og det ER altså dem med de gennemsnitlige maskiner der ligger flest penge til spil. Der er ikke ret mange som har råd til top of the line. For de fleste hjemmebrugere er pc'en trods alt bare et stykke legetøj... Omend et dyrt et af slagsen!

En ting er jo hvad der er praktisk muligt at lave. Noget andet er hvis der kun sælges ganske få titler fordi kravene simpelthen er for høje. Så eksisterer det firma nok ikke længe. Og det ved Carmack naturligvis også godt. Han udgiver nok ikke spillet før der er en reel mulighed for at sælge mere end ganske få styk om året...



Gert Tams skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 12:39: [ svar | nyeste ]
Det er jo syge maskinkrav. Hvorfor kan jeg ikke se test med GeForceFX


Rune skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 12:54: [ svar | nyeste ]
Fordi Nvidia endnu ikke har givet grønt lys for officielle GeForce FX målinger. Muligvis sker dette først 18-22. december i forbindelse med "Cyberathlete Professional League's Pentium 4 Processor Winter Event":

"While the three-day competition is waging, NVIDIA will also be hosting public previews of its GeForce FX GPUs, the fastest, most advanced GPU on the planet and the industry's first GPU to enable real-time, cinematic-quality graphics and special effects on desktop PCs."

Kilde: http://www.corporate-ir.net/ireye/ir_site.zhtml?ticker=nvda&script=410&layout=9&item_id=360408

Bemærk derudover, at det endnu ikke er muligt at bestemme maskinkrav til Doom3 - ovenstående resultater er blot fra tidlig alfaversion.


kasper skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 13:01: [ svar | nyeste ]
det bliver stillet høje krav til ens computer må man da sige..... gad vide om jeg kommer til at kunne køre det uden det lagger.. jeg har en (xp1800 512 ddr-ram ti4200 og a7v266-e) hvad tror du rune?


Rune skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 13:04: [ svar | nyeste ]
Jeg vil tro, at Doom3 vil kunne afvikles fint på din PC med nedskaleret detaljegrad. Ellers kommer ID Software næppe til at sælge mange eksemplarer af Doom3, hvis dette spil udkommer om 6 måneder.


0x50c4914e.adsl-fixed.tele.dk skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 14:07: [ svar | nyeste ]
Det er sq da sygt i hovedet, med AMD XP 1900 +, 256 MB ram og GF3 ti 200.....

Skod skod skod, måske kan jeg spille i 800*600 med alt på low...... :-?



Gustav skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 14:12: [ svar | nyeste ]
ID Software har sgu da fået noget sygt på hjernen. HVIS ikke engang 9700 pro kan køre spillet med 60 fps i 1024*768, så bliver det et dyrt spil, da man både skal købe GeForce FX og selve spillet. Men jeg tror nu også at de prøver at få det til at køre noget mere flydende på 9700 pro, 9700 pro ejere må da være deres målgruppe.

Men kunne også købe spillet nu og vente 2 år på at spille det, NEJ, det er der nok ingen der gider.

Alligevel tror jeg nu det bliver et fedt spil...



h0VnR skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 14:17: [ svar | nyeste ]
Hvornår kommer der en lovlig demo af Doom3? Det kunne tænkes at der udkom en demo før spillet overhovedet nåede i butikerne. Undskyld jeg spørg, Sidste gang jeg stillede et spørgsmål fik jeg næsten skudt hovedet af ;-(


Rune skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 14:31: [ svar | nyeste ]
Spørg du blot løs, det er da ikke et urelevant spørgsmål. Dog er der, såvidt jeg ved, endnu ikke fuldt ud blevet besluttet, om der ankommer Doom3-demo før eller efter den officielle spiludgivelse - så der er næppe andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed.


stefan skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 14:28: [ svar | nyeste ]
Hvornår kan man købe GeForce FX i danmark..? Det kommer da på market ca. samtidigt med Doom3...



Rune skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 14:45: [ svar | nyeste ]
Muligvis i februar-marts 2003, Doom3 ankommer nok et par måneder efter GeForce FX, mens Unreal2 meget vel kan ankomme nogenlunde samtidigt med GeForce FX - såfremt Unreal2 ikke udkommer før jul 2002 (hvilket der efterhånden er meget der tyder på, at Unreal2 ikke gør - så burde Unreal2 været "gone gold" allerede).


AngerMAn skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 15:36: [ svar | nyeste ]
Hvis denne nye version er repræsentativ for hvor langt ID er kommet ser det ud til at der er voldsomme problemer for ID - det kan ikke passe at det er så langsomt ved så lave opløsninger. Tag jer sammen ID!


Jonas skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 16:17: [ svar | nyeste ]
hvor meget bedre er Geforce fx i forhold til Radeon 9700 Pro? eller finder man først ud af det til Cyberathlete Professional League's Pentium 4 Processor Winter Event?


Rune skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 16:44: [ svar | nyeste ]
Ja, du finder næppe officielle og repræsentative resultater før Cyberathlete Professional League's Pentium 4 Processor Winter Event, derudover kan du her finde Nvidias egne estimater af GeForce FX ifht. Radeon 9700 Pro:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/11/18/8027270


CyberCrop skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 16:47: [ svar | nyeste ]
Tag det roligt...

Jeg synes det er syndt, at der kommer benchmarks baseret på en alpha udgave. Jeg er sikker på, at med optimering vil det endelige resultat se meget anderledes ud.



Christian R Poulsen skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 19:34: [ svar | nyeste ]
Rune, noget der er interessant er, at der ikke er nogen R300 renderingpath i den der alpha. Der går også rygter om, at det var ATi den kom fra, og grunden til, at de ville have den var, at de ønskede én uden optimeringer... hvorfor aner jeg ikke. Men det er kun godt, da vi så er sikker på, at der er bedre ydelse når den kommer... Det er der sådan set lige meget hvad, da denne alpha er fra i sommmers... så på et år skulle Id helst have fået optimeret en del.


Rune skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 20:39: [ svar | nyeste ]
Ja, UT2003 alfaen var ej heller noget at skrive hjem om, mens den færdige version var ekstremt optimeret ifht. alfaen. Indtil det modsatte er bevist, går jeg ud fra, at det samme gælder Doom3 alfa - så der er næppe grund til at tillægge Digit-Life's resultater stor betydning. Dog kan man forestille sig, at det procentuelle ydelsesforhold mellem visse grafikkort muligvis kan bibeholdes (dvs. at Ti 4600 yder 60-70% af Radeon 9700 Pro i de færdige version af Doom3 er ikke nødvendigvis helt urealistisk).


Anony(mus) skrev Tuesday den 03 December 2002 kl. 20:55: [ svar | nyeste ]
Hmm der sikkert ikke mange der ved det men man kan faktisk bruge software opengl i alfa 0.02 jul 23

Desuden er der "understøtelse" for nv20 og nv30 samt pahelia.

Desuden understøttelse for Opengl 2.0 måske det ser vertifald ud til at der er sat cvars af til det



Mick skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 11:55: [ svar | nyeste ]
Hvor er det irriterende at læse om den D3-alpha når man ikke har den - jeg ville gerne se den nu jeg har fået min PC (XP2600/180 FSB m. 9700 PRO) til at køre perfekt... ;)


Spider skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 14:21: [ svar | nyeste ]
Hvorfor er det lige at folk herinde skriger sådan op om systemkravene? OK måske ikke ligefrem alle men en del og jo jeg har gjort det samme i et andet forum herinde, men hvis moral er godt må dobbeltmoral være dobbelt godt.

Hvis spillet alligevel ikke kommer før om et halvt år og en ordentlig gang optimering siger den her test jo ingenting. Det kan oven i købet være, driverne kan blive lidt bedre i mellemtiden.

Og bortset fra det, så kommer alt fra GF3 Ti200 til at kunne trække D3. Der er ligesom ikke mening i andet, vel? Men hvis i vil køre max res med max details så er der vel ikke nogen der er i tvivl om at et nyt gfx-kort er nødvendigt.

Processormæssigt bør der heller ikke være så mange problemer. Alle med XP 1600 bør da kunne køre det. Carmack er i gang med et grafisk vidunder ikke et ultrapræcist og hyperrealistisk real world game med superintilligente AI'er der funderer over meningen med deres eksistens (at dø, btw) fra to baner før man møder dem. Ellers har jeg da vist misforstået noget, men tror ikke lige Carmack lægger stilen om fra Doom 1-2 og Quack 1-3.

Jeg regner i hvert fald med at min XP 1600 @ 1800 med Ti200 og 512 DDR PC2100 kan klare 1024 med medium eller 800 high. Dog ikke FSAA eller AF, det er generelt ikke sjovt på Ti200:(



Michael Vile skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 16:50: [ svar | nyeste ]
Jeg regner da også med at købe Doom 3 og GeForce FX når jeg får råd, og håber da at kunne spille med 60 Hz i 1024x768 med alle detaljer, AF og FSAA.


Mads skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 16:48: [ svar | nyeste ]
Ja, det ville være dejligt hvis spillet var mere afhængigt af grafikkortet end selve processoren..

Men hvornår når vi grænsen for hvor meget CPU kraft man kan andvende til AI og fysik? PÅ et eller andet tidspunkt kan det da ikke blive mere adavanceret?



snailwalker skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 17:04: [ svar | nyeste ]
---> Mads

Så bruger man den resterende processorkraft til Grafikkort processor, det var jo derfro gfx kortene blev opfundet nemlig for at aflaste processeren lidt...



Fithoved skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 17:07: [ svar | nyeste ]
De fleste nye spil er allerede langt mere afhængige af grafikkortet end af processoren. Men processoren skal jo også "lave" lyd, polygoner osv, eller er det fuldstændigt overtaget af grafik- og lydkort nu?


Niels Vissing skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 19:55: [ svar | nyeste ]
Der er ingen tvivl om at nye spil, for den sags skyld de fleste spil lavet de sidste par år bruger en masse beregninger i form a polygoner og texture beregninger, for ikke at nævne lyskilder. Derfor blev T&L teknologien opfundet af grafik chip producenterne for at aflaste cpu med at beregne lyset på polygonerne og hvodan disse bliver renderet. Alt dette klare T&L for os idag. Nyeste trip er jo vertex shaders og pixel shaders. Faktisk kan man med vores cpu idag sagten bruge software vertex shaders uden at det koster så meget i performance, men hvor imod pixel shaders er noget helt nyt som ikke er muligt at lave via cpuen, simpelt hen fordi at pixel shaderen renderes efter at geometrien og textures er rendered i gpuen. Nu er vi jo alle glade for at teknologien bevæger sig den vej, det betyder jo en hel masse for de spil der kommer i mogen der benytter dx8+ som nu har mere cpu overskud til resten af spillet. Alt dette extra cpu power skal jo bruges til noget ;-) så derfor kan man lave meget bedre AI's og fysik beregninger, så vi skulle gerne i fremtiden se nogle helt fantastiske spil med næsten kompromiløs AI og en fysik engine der kommer meget meget tættere på den reelle værden med Newtons love. Vi vil jo gerne at vi kan blive en aktiv del i den værden vi spiller i, vi vil jo gerne have muligheden for a alle objekter i et 3d spil har samme fysik som i den virkelige værden, og ikke bare et par objekter som programøren synes vi skal have muligheden for at skyde på. Nå nok med alt den snak, det jeg vil frem til er at DOOM3 er nok den mest fantastike teknologi vi vil få nu, men som vi jo ved så kommer der jo spil i fremtiden og mange vil bygge på DOOM3 moteren. Disse nye spil vil helt sikker have meget meget bedre AI og fysik engine end hvad DOOM3 vil have, og så kan vi måske se at selv en P4 3 GHz vil have problemer, i det fysikken og AI nu har den cpu power den behøver for at komme et skridt nærmere vores reelle værden.



Michael Vile skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 20:55: [ svar | nyeste ]
Helt sikkert. Hvis vi kan forvente det samme hop i grafik, som vi så fra Quake 2 til Half-Life, så bliver der virkelig noget at glæde sig til!


OVC skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 21:15: [ svar | nyeste ]
Topkarakterer til dit indlæg Niels.


CyberCrop skrev Wednesday den 04 December 2002 kl. 20:17: [ svar | nyeste ]
Super indlæg Niels!


Ups skrev Thursday den 05 December 2002 kl. 16:52: [ svar | nyeste ]
@ Rune

'Doom3 ser ud til at karakterisere den længste periode mellem reelle udspil fra ID Software'

Hvis du drager en parallel mellem Quake & Doom titlerne, så vil det være lige så korrekt at nævne Return to Castle Wolfenstein som en mellemliggende titel til at udfylde tomrummet mellem '99 & '03 (hhv. Q3 & D3). Jeg gætter på at ID Software (og Nerve) har brugt lidt udviklingstid på dette spil?!

RtCW havde rent faktisk den ondeste engine førend UT2K3 dukkede op så... ;o)



Rune skrev Friday den 06 December 2002 kl. 14:02: [ svar | nyeste ]
Nej da, Return to Castle Wolfenstein blev udviklet af Grey Matter, det er så sandelig ikke en udgivelse fra ID Software.


Ups skrev Thursday den 05 December 2002 kl. 16:55: [ svar | nyeste ]
^

I øvrigt en najs artikel... og som andre har fremhævet; berigende indlæg Niels ;)



Rune E skrev Saturday den 07 December 2002 kl. 14:00: [ svar | nyeste ]
Nå, men det forlyder jo i øvrigt at D3 også kommer til XBOX og at det skulle se omtrendt lige så godt ud, så der er jo bare ud og købe sådan en maskine for jer der ikke har den allerede. Den kan jo som bekendt købes for 1/3 af den forventede pris for en ordenligt grafikkort.

I øvrigt ser gameplayet rimeligt lamt ud. Hvornår mon spiludviklerne begynder at satse lidt på noget AI der rykker???!? Det kan jo lade sig gøre - se bare Half-Life og Halo. Mig bekendt er det ikke lykkedes rigtigt i andre spil og der gør virkeligt hele forskellen. I sidste ende er det jo næsten ligemeget hvor flot der er hvis ens fjender bare er jernelamme. Jeg opgav at spille ret langt i Medal og Honour af samme grund!



Reddevil skrev Sunday den 08 December 2002 kl. 17:22: [ svar | nyeste ]
Kunne ikke give dig mere ret i det Rune. For mig ser det ud som om at Doom 3 kommer til at revolutionere inden for Grafik, men hvis man ser på hvad Halo 2 kommer til kunne gøre så ser det ud som Halo 2 kommer til revolutionere inden for gameplay.


0x503e179a.naenxx2.adsl.tele.dk skrev Tuesday den 10 December 2002 kl. 16:28: [ svar | nyeste ]
tja jeg vil osse give Rune ret.. selv UT2K3 synes jeg skoder.. jeg er stortset stoppet med at spille FPS spil eftersom jeg ikke rigtigt synes der er noget nyt idet...


Asger skrev Thursday den 12 December 2002 kl. 01:23: [ svar | nyeste ]
Sjovt nok læste jeg for et stykke tid siden et interview med Carmack, hvor han udtalte, at han var blevet meget overrasket over grafikkortudviklingen da de udviklede Q3: De havde simpelthen undervurderet hvor hurtige grafikkortene ville være kommet på udgivelsesdagen. Det er åbenbart ret tidligt i udviklingen at man fastsætter kompleksiteten af engine'en.

Mon han nu er ved at lave den omvendte "fejl"

Jeg venter i hvert fald lidt endnu med at købe nyt.....



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende