Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Støjniveau målt på 20 forskellige high-end og mellemklasse grafikkort
Grafikkort af Webmaster Monday den 15 September 2003 kl. 23:08 [ Grafikkort ]
Der er meget at overveje, når nyt grafikkort skal købes. Eksempelvis er der prisen og ydelsen, men hvorvidt ens nabo kan høre grafikkortet eller ej, er også vigtig for mange hensynsfulde personer. Derfor kan vi heldigvis atter præsentere resultater, som omhandler Radeon 9600 Pro, GeForceFX 5600 Ultra, Radeon 9800 Pro og GeForce FX 5900 (Ultra). For grafikkort skal naturligvis kun ses, ikke høres.

Alle nedenstående støjmålinger er i sone, som er en lineær skala. En sone er 40 dBA og 2 sone opleves som en dobbelt så høj lyd som 1 sone (1 sone = 40 dBA, 2 sone = 50 dBA, 4 sone = 60 dBA osv.). Interesserede læsere kan finde yderligere information om sone-skalaen her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/05/20/8037259

PC Games (september 2003) har desværre ikke beskrevet, hvor tæt på forskellige grafikkort, som lyden er blevet målt. Dette betyder, at nedenstående målinger ikke kan sammenlignes med andre resultater, men derimod kan benyttes til at se, hvorledes nedenstående grafikkort larmer i forhold til hinanden (udfra andre tilsvarende test tyder meget dog på, at lyden er målt ca. 15 cm fra diverse grafikkort, hvorfor den målte lydstyrke er mange gange højere, end hvad diverse producenter selv angiver). Forvent nedenstående, at 2,2 sone her svarer til et af producenten oplyst støjniveau på 30 dBA. Støjfølsomme personer bør således som tommelfingerregel vælge et grafikkort, der nedenstående ikke larmer mere end ca. 2,2 sone. Vi starter med at se nærmere på de første resultater, hvor diverse mellemklasse grafikkort er inkluderet:

STØJ I MELLEMKLASSEN


Kilde: PC Games, september 2003, side 184-185

Røde linier angiver ATi grafikkort, mens blå linier angiver Nvidia grafikkort. Ovenstående målinger viser, at ATi Radeon 9600 Pro grafikkort generelt larmer meget mindre end Nvidia GeForce FX 5600 Ultra grafikkort. Især Sapphire Atlantis Radeon 9600 Pro Ultimate Edition vinder suverænt, men dette grafikkort bliver dog også 12-14 grader varmere (dvs. ca. 52 grader varmt) end andre Radeon 9600 Pro grafikkort. Radeon 9600 Pro fra Connect3D og Sapphire (den luftkølede version, ikke Ultimate Edition) imponerer ved kun at larme halvt så meget, som de mest støjsvage GeForce FX 5600 Ultra grafikkort fra PNY og Terratec. Lad os se nærmere på 10 high-end grafikkort:

HIGH-END STØJ


Kilde: PC Games, september 2003, side 186-187

Røde linier viser ATi grafikkort, blå linier viser Nvidia GeForceFX 5900 Ultra og lyseblå GeForceFX 5900 (non-Ultra). Atter vinder det lydløse Sapphire Atlantis Radeon 9800 Pro 256MB Ultimate Edition suverænt. Dette grafikkort blev dog også 64 grader varmt, mens øvrige Radeon 9800 Pro grafikkort begge blev 46-47 grader varme. Gainward imponerer her stort med deres GeForceFX 5900 Ultra, mens der muligvis var problemer med MSI NBOX GeForceFX 5900 Ultra. MSI GeForceFX 5900 Ultra NBOX burde larme 26 dBA og dermed mindre end Asus GeForceFX 5900, som her blev målt til 2,2 sone. Dog nåede MSI NBox hele 2,7 sone, hvorfor en af blæserne på dette grafikkort kan have larmet unormalt meget. GeForceFX 5900 Ultra fra Innovion og Aopen benytter Nvidia-reference-kølesystemet, og larmer mere end dobbelt så meget som Gainward GeForceFX 5900 Ultra. Den store taber er dog Sparkle, som er blevet målt til over 60 dBA (4,8 sone).

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Det er heldigvis stadig muligt at opnå fremragende ydelse uden at skulle finde sig i højt støjniveau. Sapphire har præsteret fuldstændigt lydløse Radeon 9800 Pro og Radeon 9600 Pro grafikkort, som dog bliver en del varmere end andre grafikkort (men alligevel kunne disse lydløse grafikkort overclockes lige så godt som blæserkølede modeller, resultater ikke medtaget i denne artikel).
Generelt klarede diverse Radeon 9600 Pro grafikkort sig alle ekstremt meget bedre end GeForceFX 5600 Ultra grafikkort. Så Radeon 9600 Pro slår aktuelt ikke blot GeForceFX 5600 Ultra i Half-Life 2 med flere længder, dette gælder også mht. støjniveau.
I forbindelse med high-end grafikkort vandt Gainward GeForceFX 5900 Ultra (1600 XP Golden Sample) mht. at være det mest støjsvage blæserkølede grafikkort og var langt foran blæserkølede konkurrenter fra ATi. Generelt var high-end grafikkort fra ATi dog langt mere støjsvage end grafikkort fra Nvidia.
Afslutningsvis kan nævnes, at vi tidligere har publiceret flere artikler mht. støjniveau på aktuelle grafikkort; dvs. er ens udvalgte grafikkort ikke med i ovenstående resultater, så kan det være, at man er mere heldig i disse artikler:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/07/15/6415531

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/05/20/8037259



jesper w skrev Monday den 15 September 2003 kl. 23:25: [ svar | nyeste ]
er sku glad for jeg har skifter mit kabinet ud for nu kommer mit herkules ati 9700 pro til sin fulde med sin stille blæser. det er kun en gammel cpu blæser som larmer, takker for Ht, har skrevet så meget om hvordan man få en stille pc, min skal man snart kigge på knapper for at se om den er tændt..

forsæt det gode arbejde, med fede arktikler hardwaretidende.... :O)))



Gert Tams skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 06:28: [ svar | nyeste ]
Der er efterhåndend mange grunde til, at jeg er glad for jeg ikke valgte Nvidia. De larmer, og de kan ikke kører Half-Life 2 optimalt. Det står vist ikke så godt for dem for tiden.


FlyingHippo skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 08:38: [ svar | nyeste ]
lidt off topic. Var lige ved at reparere en computer, grafikkortet var et gforce fx5200 men passiv køler? er det normatl?


Voodoo skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 08:46: [ svar | nyeste ]
Hejsa Hippo..

Ja, det er helt normalt, så længe det ikke eret 5200 ultra. Ultra udgaven har dog altid aktiv blæser på tror jeg, men jeg er ikke helt sikker.



stefan skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 08:55: [ svar | nyeste ]
Rune hvorfor er der ingen Radeon 9700Pro og 9800 non-pro med? jeg står nemlig lige og skal invistere i et af de kort og har en meget støjsvag computer som helst ikke skulle spoleres af en vild 40mm køler:-) Jeg kunne også godt tænke mig at se en test på hvilke kort der køre optimalt med Zaleman heatpipe... Har selv en sidene på mit gamle 4200Ti

tak Rune for denne fede site! klart den bedste;)



Rune skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 11:51: [ svar | nyeste ]
Tak, prøv at følge denne henvisninger, som angivet nederst i artiklen (i konklusionen):

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/05/20/8037259

Enkelte producenter såsom Hercules benytter tilsvarende blæserkøling på både Radeon 9700 Pro og Radeon 9800 Pro, så støjopgivelser for Hercules Radeon 9800 Pro gælder også for Hercules Radeon 9700 Pro. Forvent endvidere, at Radeon 9800 Pro og non-Pro fra samme producent benytter samme type blæser samt køling.


Asger skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 12:09: [ svar | nyeste ]
Jeg har 9700Pro med en Zalman og kan kun sige at den funker upåklageligt, selv uden ret stor luftgennemstrømning i kabinettet - Min PC står i et klædeskab og har en Papst kabinetblæser ud over blæseren i strømforsyningen.


morten skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 09:05: [ svar | nyeste ]
få da lige rettet de grafer til så de er rigtige der er ingen kort med en blæser på der larmer 4,1 dB(A) de larmer en hel del mere nok en faktor 10 mere


Rune skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 11:54: [ svar | nyeste ]
Det er korrekt, at der på billederne ved en fejl var angivet "dBA" i overskriften, selv om målingerne er i sone. Fejlen er rettet nu (billederne var gamle billeder, som blot er genbrugt med nye måleresultater og nye grafikkort; jeg glemte desværre blot at slette "dBA" i overskriften, beklager).


fiske.miba.auc.dk skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 09:17: [ svar | nyeste ]
Læs dog artiklen Morten, graferne er ikke angivet i dBA


Niels skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 13:13: [ svar | nyeste ]
Hvordan regner man sone om til dbA?? DbA er lidt nemmere at forholdesig til.

- Tak for en fed side!



Niels skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 13:15: [ svar | nyeste ]
Der var jeg vidst for hurtig på aftrækkeren - det sår jo i artiklen *doh* ;-)


Sway skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 15:13: [ svar | nyeste ]
der er sørme nogle der har været kreative hva'? Fedt billede at fyre af ude på forsiden, det med BÅÅÅT-Hornet...ellers en fed artikel, (men det er jo intet nyt) men syntes bare lige jeg ville gøre opmærksom på det fede BÅÅÅT-Horn.. (psst.? har du selv lavet det Rune? eller har du nakket det et eller andet sted fra?


Mick skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 16:09: [ svar | nyeste ]
Det må vel være det mest ikke-relevante indslag længe...


LeTeam skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 18:02: [ svar | nyeste ]
Sway: Ja det er vel et okay båthorn, MEN den røde streg på tværs af skiltet burde have gået over båthornet. :) Bare lidt random bitching


Rune skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 19:42: [ svar | nyeste ]
Det er nu en trompet, som jeg fandt via Google (jeg har desværre ikke livstid nok til at tegne selv :-)


Mortweno skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 15:23: [ svar | nyeste ]
Hejsa. Er der nogen der kender noget til "HighTech". Jeg overvejer nemlig at købe deres "Excalibur ATI Radeon 9600 Pro". Kortet har fået rigtig gode anmeldelser på EDBpriser.dk. Det skulle bl.a. være ret støjsvagt. Jeg ved bare helt. Er HighTech et lidt for billigt / dårligt mærke??

God artikel. Støjende grafikkort kan ødelægge meget af spilleglæden...



Utrak skrev Friday den 19 September 2003 kl. 22:19: [ svar | nyeste ]
Ang. Hightech (eller HIS), er det skam et ganske godt mærke. Det er billigt, men bestemt ikke dårligt! En god tommelfingerregel: så længe du holder dig fra Palit Microsystems, er der ingen grund til bekymring, lol. :) Jeg har selv et HIS 9800 pro, og er fuldt ud tilfreds. Dog har jeg udskiftet køleren (som er en standard ATi køler), med en Zalman heatpipe. Alle de standard grafikkølere jeg har hørt, larmer for meget i mine ører.


Søren Bro skrev Tuesday den 16 September 2003 kl. 16:38: [ svar | nyeste ]
Mht hvilke grafikkort man kan sætte Zalman ZM80-HP på se her: http://www.zalman.co.kr/english/product/ZM80C-HP.htm

Du kan godt køre 9800pro med den, men de anbefaler at man bruger en blæsere til. Dette kan sådan set anbefales til alle grafikkort, da man hermed før super køling til et meget lavere støjniveau ellers, hvis man sætter den 80mm blæser til f.eks 5V.



Weng skrev Wednesday den 17 September 2003 kl. 10:42: [ svar | nyeste ]
Hehe, mht støj slår mit kort da alle de testede - 100% støjfri. Det er godt nok "kun" et ti4400 men alligevel.. Det kan oc's til næsten ti4600 niveau med passiv køling. Hvis man har et større kort kan man jo bare sætter en 10dB på eller deromkring. Det må jo så svare til 1/4 sone...


Rune skrev Wednesday den 17 September 2003 kl. 10:46: [ svar | nyeste ]
10 dBA vil svare til 0,125 sone (20 dBA = 0,25 sone; 30 dBA = 0,5 sone; 40 dBA = 1 sone osv.).


Weng skrev Wednesday den 17 September 2003 kl. 23:24: [ svar | nyeste ]
Nå ja, 1/8 selvfølgelig. Jeg satser virkelig på at jeg også kan bruge passiv køling på mit næste grafikkort, hvad/hvornår det så end bliver. Sparkle Geforce5900: 4.8 Sone = 62,63dBA, man bliver da døv:-)


Jesper skrev Sunday den 21 September 2003 kl. 20:13: [ svar | nyeste ]
Hej Rune,

Hva' er en støjsvag person? 'Støjsvage personer bør således som ....' hehe, sorry, men kunne ikke lade være.

BTW, God artikel som sædvanlig.



Rune skrev Sunday den 21 September 2003 kl. 20:27: [ svar | nyeste ]
Tak for hjælpen, der skulle naturligvis have stået "støjfølsomme personer"; fejlen er rettet nu :-)


jesper w skrev Sunday den 28 September 2003 kl. 16:19: [ svar | nyeste ]
heyy jeg har et herkules 9700 pro, og blæsen skulle "larme" de der 28 db.

nu har jeg fået nyt kabinet og blæser. og i dag var jeg lige ned go rode med noget andet og så høre jeg at min blæser på gf larmer ligeså meget som min cpublæser som er en gammel standart blæser.

det er da ikke meningen ??? burde jeg kunne høre andet en en svag blæsen ?



Rune skrev Sunday den 28 September 2003 kl. 16:28: [ svar | nyeste ]
Næppe helt, 28 dBA er ikke lydløst, men larmer lidt mere end en 80mm Pabstblæser (26 dBA), der roterer med næsten 3000 rpm. Så 28 dBA kan sagtens høres, men burde ikke genere i lukket PC-kabinet; derfor plejer jeg at sætte grænsen for acceptabelt støjniveau ved 30 dBA (dvs. 30 dBA ifølge producentens egne målinger, som formodentlig er foretaget i 1 meters afstand). Du får dog nok svært ved at komme meget længere ned mht. blæserkølet high-end grafikkort (25-26 dBA kan de bedste blæserkølede grafikkort klare) - alternativer er naturligvis køling med Zalman passivkøler, men VPU-temperaturen stiger ca. 20 grader herved (fra ca. 45 til ca. 65).


jesper w skrev Thursday den 16 October 2003 kl. 16:01: [ svar | nyeste ]
hey rune jeg kan huske du har et herkules 9700 pro grafikkort, så vil lige høre om du har kigge på muligheden for at skifte den blæser ud på kortet.

jeg ved godt at jeg mister min garanti, men nu har det kørt med alt hvad jeg kræver af det, så der overlever jeg nok.

hvis du kunen hjælpe mig med en leverandør og hvilken blæser så ville der være rart.

andre må selvfølgelig også give deres råd, hvis de har prøvet det selv.

jesper W



Rune skrev Thursday den 16 October 2003 kl. 16:36: [ svar | nyeste ]
Blæseren på mit Hercules Radeon 9700 Pro larmer ikke meget, så jeg har ikke skiftet denne. Men eftersom man ofte nyder bådturen mere med adgang til en redningsvest, så har jeg Zalman ZM80A-HP liggende i skabet. Imidlertid har Zalman nu udgivet forbedret passivkøler, hvorpå der evt. kan påmonteres lydsvag blæser, ved navn Zalman ZM80C-HP - og du kan finde detaljeret installationsguide her:

http://www.zalman.co.kr/english/product/zm80c-hp.htm

Zalman ZM80C-HP (0 dBA) kan købes her (bruger du Arctic Silver III kølepasta, i stedet for medfølgende Zalman kølepasta, kan køleevnen nok forbedres yderligere):

http://www.studiedata.dk/productitem.asp?id=ACZM212&Fane=

Og passende blæser til ZM80C-HP kan købes her (20 - 33 dBA, denne blæser burde dog være overflødig til Radeon 9700 Pro):

http://www.studiedata.dk/productitem.asp?id=ACZM403&Fane=


jesper w skrev Friday den 31 October 2003 kl. 21:35: [ svar | nyeste ]
hvis jeg nu bare vil have en anden blæser på min herkules kort. Hvilken kan jeg så anskaffe mig ??

jeg er ikke så meget for at sætte noget som er større og tungere på mit kort, da min pc bliver flytte en del gange på en måned.



jesper w skrev Tuesday den 04 November 2003 kl. 23:28: [ svar | nyeste ]
er der ikk en som kan hjælpe mig med at skaffe en forhandler som skaffe en blæser til mit grafikkort som er et herkules 9700 pro ?????


Martin Hansen skrev Wednesday den 05 November 2003 kl. 01:18: [ svar | nyeste ]
Prøv evnt.:

http://www.studiedata.dk/



Rune skrev Wednesday den 05 November 2003 kl. 12:43: [ svar | nyeste ]
Problemet er, at du har brug for en blæser, som larmer markant mindre end 28 dBA (eftersom din aktuelle blæser larmer 28 dBA). Du kan muligvis finde et par alternativer, men skal du ned på ca. 20 dBA, hvor du virkelig kan høre forskel ifht. din nuværende blæser, så tror jeg aktuelt, at du får svært ved at komme uden om Zalman ZM80C-HP med påsat 20 dBA blæser - men hvem ved, måske er du heldig (og i dette tilfælde må du meget gerne dele dine erfaringer).


jesper w skrev Wednesday den 05 November 2003 kl. 14:28: [ svar | nyeste ]
Jeg tror du har misforstået hvad jeg har skrevet rune, min blæser er gået i stykker og Larmer nu mere en jeg ved ikke hvad.

men har fundet en blæser gennem det link som martin hansen skrev. og bestiller nu en blæser denne her: http://www.studiedata.dk/productitem.asp?id=ACVA200&Fane=COLD,COCOVG

den stå til 24 dba.



Rune skrev Wednesday den 05 November 2003 kl. 16:11: [ svar | nyeste ]
Ok, men hvis blæseren er gået i stykker, så burde du blot kunne henvende dig til Hercules (http://www.hercules.com - de har glimrende support) eller din forhandler - der er 3 års garanti (og 2 år hos din danske forhandler). Skifter du selv blæser, så mister du teoretisk set al garanti på grafikkortet, hvilket jeg dog tror, at du er helt klar over.
Derudover anvender Hercules Radeon 9700 Pro en køler fra Titan, som hedder TTC-CUV2AB (anvendes også til Hercules Radeon 9800 Pro). Denne blæser flytter 10,25 CFM (28dB, 4500rpm), mens den grafikkort-køler, som du har fundet hos Studiedata, kun leverer 5,9 CFM (24dB, 6000rpm) og muligvis vil medfører markant temperaturstigning - medmindre kobberkøleprofilen er markant bedre end hos TTC-CUV2AB - det ser dog ud til, at den jf. specifikationerne virker fint med Radeon 9700 Pro).


jesper w skrev Wednesday den 05 November 2003 kl. 21:35: [ svar | nyeste ]
grunden til jeg ikke "Gider" få det lavet er fordi jeg skal undvære det i 14 dage mininum, og det synes jeg er vildt lang tid uden en pc.

og hvis der har været fejl på kortet så var de nok kommet nu.

nu har jeg bestilt blæseren, men hvis det ikke fungere så kan den gamle komme på. Og efter hvad jeg kort har kigget, så kan det gøres uden at de kan se det.

er det ikke også hvad du har set på dit kort ?



Rune skrev Thursday den 06 November 2003 kl. 11:48: [ svar | nyeste ]
Jeg vil også tro, at du burde kunne skifte køler uden at det nødvendivis kan ses (der bruges nok hvid silikonepasta under standard-køleprofilen, så skifter du til f.eks. Arctic Silver III, bør du være opmærksom på, at dette vil kunne ses - såfremt kortet skulle blive defekt og du indleverer det med Arctic Silver III + den gamle køler (du burde dog nemt kunne købe hvid silikone-kølepasta)). Men mon ikke det virker fint - du er meget velkommen til at skrive om dine oplevelser, når du har skiftet køler, såfremt andre skulle befinde sig i tilsvarende situation.


jesper w skrev Sunday den 09 November 2003 kl. 23:30: [ svar | nyeste ]
så er opperation udført. nu sidder der en ny blæser på mit herkules 9700 pro.

og det har spillet halo i en time med alt på max og i 1280*1024, uden at kortet kunne følge med.

spillede også lige 4 timer på cs, uden nogle problemer.

efter at have monteret en 60 mm pasth blæse på min kølerprofil til cpu og ny blæser til grafikkort så er det eneste jeg kan høre nu, når mine harddisk der køre og når jeg har en cd i som køre.

så jeg kan varmt anbefalde at skifte blæser ud på sit grafikkort.

Jeg købte mine blæser gennem www.studiedata.dk og jeg kan varmt anbefalde dem til andre, har tænkt mig at bruge dem i fremtiden. fornuftige priser synes jeg også og et stort udbud i det meste til pc moding.



jesper w skrev Sunday den 09 November 2003 kl. 23:33: [ svar | nyeste ]
hov glemte at skrive at der er altså grå kølepasta under blæseren, bare så andre er klar over det


Rune skrev Friday den 12 December 2003 kl. 21:38: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har testet specielt Radeon 9800 Pro grafikkort fra HIS, der kun larmer 18 dBA - læs mere her:

http://www.tomshardware.com/firstlook/20031210/index.html


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende