Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af 35 grafikkort i 1024x768-skærmopløsning (oktober 2003)
Grafikkort af Webmaster onsdag den 08 oktober 2003 kl. 19:58 [ Grafikkort ]
Hvis man ofte benytter 1024x768 uden kantudglatning (FSAA) eller anisotropisk filtering (ANI), kan det så overhovedet betale sig at købe et high-end grafikkort? Netop dette spørgsmål sætter vi fokus på i denne artikel, hvor vi sammenligner high-end grafikkort som Radeon 9800 Pro 256MB (380/700) og GeForceFX 5900 Ultra (450/850) med mellemklasse grafikkort som Radeon 9600 Pro (400/600), Radeon 9800 SE (325/540) og GeForceFX 5600 Ultra (400/800).

Det russiske site iXBT har stået for udarbejdelse af samtlige testresultater, og iXBT anvendte i denne sammenhæng følgende hardware:

CPU: Intel Pentium 4 3,2 GHz
BUNDKORT: i875P-baseret bundkort fra DFI
RAM: 2 x 512MB PC3200
STYRESYSTEM: WindowsXP Pro (SP1) med DX9.0a

Bemærk, at overclockede grafikkort ikke kommenteres (disse er angivet med særlig kraftig rød farve, normale taktfrekvenser er angivet med mørk rød farve). Mht. grafikkortdrivere blev beta-Detonator 51,75 anvendt til Nvidia grafikkort, hvorfor ydelsen i flere spil vil være markant højere end med 45.23, som er den aktuelle referencedriver til Nvidia grafikkort. ATi grafikkort anvendte Catalyst 3,7. Vi starter med Return To Castle Wolfenstein:

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN (OPENGL)


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video.shtml

Ved at sætte hurtigste udvalgte grafikkort til 100% kan andre grafikkort rangordnes i forhold til dette hurtigste grafikkort:

1. GeForceFX 5900 Ultra 256MB 450/850 = 100%
3. Radeon 9800 Pro 256MB 380/700 = 94%
2. GeForceFX 5600 Ultra 128MB 400/800 = 60%
4. Radeon 9600 Pro 128MB 400/600 = 59%
5. Radeon 9800 SE 128MB 325/540 = 41%

De to high-end grafikkort rangerer højt over mellemklassen, men mon ikke, at mange i dette spil vil være tilfredse med de 150 FPS, som mellemklassen her leverer. Resultaterne for Radeon 9800 SE er skuffende, fordi dette grafikkort yder væsentlig ringere end Radeon 9600 Pro, men lad os se, hvordan stillingen bliver i Unreal Tournament 2003:

UNREAL TOURNAMENT 2003 (DIRECTX 8)


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video.shtml

I Unreal Tournament 2003 ser vi:

1. Radeon 9800 Pro 256MB 380/700 = 100%
2. GeForceFX 5900 Ultra 256MB 450/850 = 99%
3. Radeon 9600 Pro 128MB 400/600 = 72%
4. GeForceFX 5600 Ultra 128MB 400/800 = 70%
5. Radeon 9800 SE 128MB 325/540 = 52%

Atter er kampen tæt blandt high-end grafikkortene, som dog næppe presses specielt i 1024x768. I mellemklassen ser vi tilsvarende som i Wolfenstein, nemlig at disse ligger langt bag high-end grafikkortene, men både GeForceFX 5600 Ultra og Radeon 9600 Pro leverer hele 85 FPS, hvilket mange nok vil være tilfredse med. Radeon 9800 SE klarer sig atter dårligt, men kommer dog om på den rigtige side af de magiske 60 FPS i gennemsnit. Lad os se, om denne trend fortsætter i Serious Sam 2:

SERIOUS SAM - THE SECOND ENCOUNTER (OPENGL)


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video.shtml

Med beta-Detonator 51.75 går det relativt forrygende for GeForceFX, og vi ser:

1. GeForceFX 5900 Ultra 256MB 450/850 = 100%
2. Radeon 9800 Pro 256MB 380/700 = 91%
3. GeForceFX 5600 Ultra 128MB 400/800 = 75%
4. Radeon 9600 Pro 128MB 400/600 = 71%
5. Radeon 9800 SE 128MB 325/540 = 53%

GeForceFX 5900 Ultra er 10% hurtigere end Radeon 9800 Pro 256MB, og GeForceFX 5600 Ultra er 6% hurtigere end Radeon 9600 Pro. Radeon 9800 SE beviser atter, at man kun med omtanke bør investere i dette grafikkort. Næste test er Unreal 2:

UNREAL 2 (DIRECTX 8)


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video.shtml

I Unreal 2 hjælper beta-Detonator 51.75 ikke meget, og ATi er tilbage på toppen:

1. Radeon 9800 Pro 256MB 380/700 = 100%
2. GeForceFX 5900 Ultra 256MB 450/850 = 96%
3. Radeon 9600 Pro 128MB 400/600 = 65%
4. GeForceFX 5600 Ultra 128MB 400/800 = 59%
5. Radeon 9800 SE 128MB 325/540 = 53%

Selv om opløsningen kun er 1024x768, så presser denne test diverse grafikkort i særlig høj grad. GeForceFX 5600 Ultra og Radeon 9800 SE ligger her som de eneste under 60 FPS. Der findes dog et spil, som er ekstremt meget værre end Unreal 2, og som vi slutter af med

TOMB RAIDER - ANGEL OF DARKNESS (DIRECTX 9)


Kilde: http://www.ixbt.com/video2/itogi-video.shtml

"Tomb Raider 6" er i sandhed en hård og ubarmhjertig "Angel of Darkness", der for alvor sorterer fårene fra bukkene. Hvis enkelte savner nogle grafikkort på ovenstående billede, så skyldes dette, at alle grafikkort, som ikke understøtter DirectX 9.0 fuldt ud, slet ikke kan afvikle denne test. Lad os se, hvor godt Nvidia klarer sig med beta-Detonator 51.75 i dette spil:

1. Radeon 9800 Pro 256MB 380/700 = 100%
2. Radeon 9600 Pro 128MB 400/600 = 57%
3. GeForceFX 5900 Ultra 256MB 450/850 = 45%
4. Radeon 9800 SE 128MB 325/540 = 42%
5. GeForceFX 5600 Ultra 128MB 400/800 = 18%

Anandtech har i ny artikel om NV38 (GeForceFX 5950 Ultra) argumenteret for, at Tomb Raider AOD er et dårligt spil, hvorfra man ikke bør oplyse konkret billedrate. Dette lyder dog mere, som om Nvidias markedsføringsafdeling har besat Anandtech (eller blot vredet armen om på ryggen af Hr. Anand); for Tomb Raider AOD er et populært spil hos mange "almindelige" mennesker, og spillet er endvidere sponsoreret af Nvidias "The Way It's Meant to be Played"-kampagne. Så netop Nvidia burde have fordel i Tomb Raider AOD. Men testresultaterne lader ingen tvivl om, at Tomb Raider på Nvidia grafikkort er en forfærdelig oplevelse. Og selv med high-end grafikkort fra ATi er billedraten meget lav (under 60 FPS). Resultater fra Tomb Raider AOD minder dog om resultater med fuld DX9-understøttelse fra Half-Life 2, så derfor lader vi ovenstående resultater få fuld vægt, når diverse resultater senere gøres op. Ved at sammenligne ydelse i Tomb Raider AOD i de kommende måneder er det formodentlig nemt at vurdere, hvor langt Nvidia kommer mht. driverudvikling.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Vi kan slutte af med at udregne de gennemsnitlige resultater for de fem grafikkort, som vi har fokuseret på ovenstående:

1. Radeon 9800 Pro 256MB 380/700 = 97%
2. GeForceFX 5900 Ultra 256MB 450/850 = 88%
3. Radeon 9600 Pro 128MB 400/600 = 65%
4. GeForceFX 5600 Ultra 128MB 400/800 = 56%
5. Radeon 9800 SE 128MB 325/540 = 48%

Ovenstående resultater indikerer, at Nvidias aktuelle grafikkort med beta-Detonator 51,75 klarer sig relativt glimrende ifht. konkurrerende grafikkort fra ATi (dvs. hvis vi ser bort fra Tomb Raider AOD). Forskellen på high-end og mellemklasse grafikkort er dog stor i gennemsnit, dvs. ca. 60 - 75 % i ydelse; så high-end grafikkort yder meget bedre end mellemklasse grafikkort også i 1024x768. I flere af ovenstående spil er billedraten dog så høj med velvalgt mellemklasse grafikkort, at mange nok vil være tilfredse i 1024x768 (medmindre man er stor fan af Tomb Raider AOD). Taberen er dog Radeon 9800 SE, som yder ganske elendigt og som slet ikke minder om Radeon 9800 trods navnet. Radeon 9800 SE kan dog på askepot-agtig manér være en prinsesse i forklædning, da flere af disse grafikkort via software kan modificeres til ægte Radeon 9800 (Pro); ligesom Radeon 9500 tidligere kunne ændres til Radeon 9700 (Pro). Personer, som er specielt interesserede i dette aspekt ved Radeon 9800 SE, kan læse mere her:

http://www.overclockers.co.nz/ocnz/review.php?id=03vga00r9800se0powercolr9800se00105



Nyfrelst skrev onsdag den 08 oktober 2003 kl. 20:21: [ svar | nyeste ]
Jeg visste det, ATI er topp.

"DIP the CHIP in the ROM and RAM the MOS in the ASS"



Klatu Verata skrev onsdag den 08 oktober 2003 kl. 21:32: [ svar | nyeste ]
Hejsa..

Endnu en god artikel (Især for mig der altid spiller 1024x768 og kun sjældent bruger FSAA og ANI).

På Toms hardware kan man læse følgende artikel om DirectX og de forskellige driver versioner. Der sættes her spørgsmålstegn ved rigtigheden af nVidias nye drivere (Ikke ligefrem nogen nyhed. Men artiklen er stadig ganske god).

http://www.tomshardware.com/graphic/20030918/index.html

PS: Der har på flere danske hardware-sites været diskuteret 9800SE som skulle moddes til en 9800NP og derefter overclockes så den næste fungerer som et 9800PRO. Hvis det er muligt (med en acceptabel success-rate) så er 9800SE et billigt alternativ. Hvis ikke ser det ud til at 9800SE ikke er pengene værd.

Mvh, Klatu Verata



Anders skrev onsdag den 08 oktober 2003 kl. 22:06: [ svar | nyeste ]
Der findes 2 typer af 9800SE. En med 128bit hukommelsesbus og en med 256bit hukommelsesbus. Det ser ud til at den de har brugt i ovenstående test er den med 128bit. Den med 256bit burde være hurtigere end R9600Pro i stort set alle tests..


Rune skrev onsdag den 08 oktober 2003 kl. 22:30: [ svar | nyeste ]
iXBT har også testet "Radeon 9800 SE Gold 256bit 128MB 380/680", som du kan se på billederne i ovenstående artikel. Dette grafikkort klarer sig stort set lige så godt som Radeon 9600 Pro 400/600 (og er dermed kun interessant, hvis prisen ikke er højere end Radeon 9600 Pro). "Gold"-versioner tilbyder dog ofte højere taktfrekvenser end normalt, hvorfor der ikke blev fokuseret på denne grafikkortversion i ovenstående artikel.


Søren skrev onsdag den 08 oktober 2003 kl. 23:51: [ svar | nyeste ]
Er egentlig tilfreds med mit 96 pro-kort (400/600), eftersom jeg for det meste spiller i 1024x768. Men med hensyn til Tomb Raider og især kommende spil som HL2 og Doom 3, ja, da kan jeg da godt blive lidt bekymret. Vil det da overhovdet hjælpe mærkbart på fps, hvis jeg spiller disse spil i 800x600?? Har Athlon xp 2400+ og 512 pc 2700 ram.

PS: I disse test, er alle detaljer i spillet slået til?



Rune skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 00:11: [ svar | nyeste ]
Såvidt jeg erindrer, så benyttes højeste detaljeniveau i diverse spil, dog med deaktiveret FSAA og ANI (UT2003 dog med "default" quality). 800x600 hjælper en del i Tomb Raider AOD, hvis man kan leve med så lav en skærmopløsning. Læs mere om testkonfigurationer her:

http://www.digit-life.com/articles2/digest3d/index.html#config


Martin skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 00:23: [ svar | nyeste ]
Meget relevant artikel/problemstilling for mange læsere (vil jeg tro), TAK Jeg vil ihvertfald overveje at købe nyt kort bl.a. ud fra den her info. Altså ingen bitch'en og whinen, men bare tak :o)

Ønske: Please overvej at lave en artikel om spillet "Chrome", eller ihvertfald gør jer selv den tjeneste at prøve det. Det er satme for lækkert et spil, som ikke nødvendigvis kræver et "Radeon 9800 Pro 256MB".



Rune skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 00:31: [ svar | nyeste ]
Jesper her fra sitet er også meget glad for Chrome, som dog ellers har modtaget flere meget dårlige anmeldelser i den internationale presse (mens Halo på forunderlig vis er blevet lovprist til skyerne). Jeg regner dog med at teste spillet, når Jesper er færdig med det, indtil videre har jeg kun kortvarigt testet den tyske demo (som grafisk virkede ret flot i 1600x1200). Men tak for tippet.


Søren skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 01:55: [ svar | nyeste ]
Ok, tak for svaret, Rune. Har lige læst, hvad du/I skriver om forskellige test med Half-Live 2 (længes bare efter dette spil!), og nu tror jeg ikke længere, jeg er så tilfreds med det 96 pro-kort. Men tja, hvis HL 2 først kommer om nogle måneder, så er det nok klogt at vente med, at købe et high-end grafikkort. Hvad angår 800x600, så har jeg lige prøvet at spille UR 2003 i den opløsning - og det er rigtignok ikke nogen rar oplevelse for øjnene. Tilbage til 1024x768.


Ra skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 05:23: [ svar | nyeste ]
En interessant detalje er, at ATIs lille 9200 optræder både i AGP- og PCI-bus, men med samme takstfrekvenser. Der kan man så læse en strømpil på hvor stor forbedring AGPx8 har givet siden vi alle skulle udskifte vore PCI-grafikkort (bare fordi man skulle spille 3D-spil, pjat!). Jeg har ikke regne helt efter, men det ser ud til at forskellen er på fra ca. 2 - 15% forbedring... Jeg havde faktisk regnet med noget mere!

Men OK, jeg kan godt regne ud at større trafik med store textures vil drage større nytte af AGP-bussen, når det er et hurtigt (dét er 9200 ikke!) kort der kan beregne dataene og bede om mere hurtigt. Det kunne være sjovt at se et Radeon9800Pro som PCI-kort, og så teste forskellen... Nørdet...



Ra skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 08:55: [ svar | nyeste ]
Sad lige og studerede originalartiklen...

I forlængelse af vores drøftelse om RAM-frekvensens betydning i 9800XT-artiklen, slår det mig, at Radeon9700Pro her konsekvent er lidt hurtigere end 9800ikke-Pro. 9700Pro har kun lidt højere RAM-hastighed (20MHz DDR = 40MHz), hvilket bør forklare forskellen, når VPUen kører samme hastighed... så vidt så godt.

Jeg undrer mig bare over at optimeringerne i 9800 ikke slår igennem!!! Når AA+AF blev aktiveret troede jeg at 9800 ville være noget hurtigere end 9700Pro på trods af lidt langsommere RAM, men dé optimeringer har vist ikke givet meget... Det ser ud til at 9700Pro stadig er et bedre køb end 9800!



Torben skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 09:21: [ svar | nyeste ]
Den problemstilling du fremfører til sidst er ikke aktuel, med mindre du køber et Radeon 9700 Pro brugt. Et nyt kort kan ikke købes mere...


Daniel Olesen skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 09:26: [ svar | nyeste ]
Cool nok artikel;) Nu er det bare ikke så tit jeg spiller i 1024x768 mere! Men det er da meget sjovt at se hvordan diverse high-end gfx opererer i denne opløsning. Jeg havde nu troet alligevel troet af 5900 Ultra ville have klaret sig lidt bedre!

ps. Nu er den nye Catalyst driver på banen:) Håber der kommer en artikel om den, for der skulle være en del ændringer i den.



nataddr.aarhus.dk skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 09:29: [ svar | nyeste ]
Jeg var ved at være hooked på et Radeon 9500 kort, der så skulle softmoddes til 9700, men er nu efterhånden ved at mere til at vente på prisnedsættelse på 9800, der så kan moddes til et alm. eller pro. Der er et godt stykke fra prokortene til den bløde mellemvare, så geforce 4200 64 ram (310/645)kortet med passiv køler må vist holde for et par måneder endnu



Bassman skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 09:50: [ svar | nyeste ]
Fin test.. Tror den rammer den situation langt de fleste sidder i . . . Jeg holder på mit ti4200@(339/560) indtil HL2 kommer. (spiller TFC og BF1942 i 1024x768) Så er der nok ikke er nogen vej uden om et ex. 9800 PRO (håber det falder lidt i pris :)



Bassman skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 09:57: [ svar | nyeste ]
Torben, der er da flere 9700 pro kort på edbpriser ..?


Mortweno skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 15:59: [ svar | nyeste ]
Genial artikel. Søren hvis du er træt at dit gamle 9600 PRO vil jeg da gerne købe den af dig... Jeg sidder selv med et GF2 MX400 @ (230/200). Det går nok ikke til Half-life 2...


alex skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 16:25: [ svar | nyeste ]
der står i artiklen under tombraider testen

"Hvis enkelte savner nogle grafikkort på ovenstående billede, så skyldes dette, at alle grafikkort, som ikke understøtter DirectX 9.0 fuldt ud"

jeg kan ikke se mit radeon 9700 der.... men jeg kan se 9700 pro! Den normale 9700 understøtter da dx 9.0 ligeså godt som 9700 pro. Eller er det bare mig?



Mick skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 19:38: [ svar | nyeste ]
9700 = lidt langsommere 9700 PRO (samme R300 VPU)


priess skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 16:47: [ svar | nyeste ]
Hej.Jeg har nu haft mit msi nbox gf5900ultra i snart 2 måneder,og er egentlig tilfreds med mit valg.Men jo flere test jeg læser,jo mere røv får nvidia.Har jeg virkelig købt katten i sækken ? eller får nvidia nosset sig sammen og skabt en driver der løser de pinlige facts.Jeg syntes især at når man som kunde bruger 5000 på et kort,så burde man udover de flotte clock/ram frequencer,blive orienteret om de problemer nvidia har haft med pixel shader 2.0 og dx9.0.Man græder jo snot når man ser pics fra halflife2,men jeg laver en syndflod hvis det ikke kan spilles optimalt. En bekymret FX ejer


Kim Andersen skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 17:46: [ svar | nyeste ]
God artikel igen Rune.

Rune, ved du hvad ATi's formål med 9800SE er? Som navnet antyder burde det her kort jo yde bedre end et 9500-9600Pro. Synes det er meget misvisende at bruge navnet 9800SE. Det minder meget om nVidia's gamle Ti4800SE Turbo stunt, hvor kortet bare var en mindre tunet GeForce Ti4200. Ved du i øvrigt om kortets specs. og prisen på kortet?



Rune skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 20:14: [ svar | nyeste ]
Tak, 9800SE har kun 4 pipelines og dermed kun 50% af fillraten fra Radeon 9800 (non-pro). Derudover er båndbredden i 128bit versionen også halveret ifht. Radeon 9800. Jeg vil gætte på, at flere defekte Radeon 9800 Pro (R350) VPU'er ender i 9800 SE grafikkort; dvs. sandsynligvis VPU'er, hvor der er fejl i VPU'en, som ikke kommer til udtryk, såfremt de 4 pipelines deaktiveres. Så i stedet for at kassere flere R350-VPU'er, kan Radeon 9800 SE formodentlig forbedre økonomien... Du burde kunne finde Radeon 9800 SE hos Gate2prices.dk og Edbpriser.dk.


(Mis)bruger skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 18:08: [ svar | nyeste ]
Til Rune:

Først ville jeg lige sige god artikel, og så til spørgsmålene ;)

Jeg har på nuværende tidspunkt et Ti 4200 kort, og går med tanker om at opgradere det, men kan det betale sig på nuværende tidspunkt. Jeg havde tænkt på at købe et midlertidligt kort og så købe Radeon 9600XT når HL2 udkommer (har hørt at det kun skulle koste 1600,- kan det passe??). Af midlertidlige kort kunne tænkes et Radeon 9600 PRO, men er det så meget bedre, eller skal jeg bare vente til et godt tilbud på et andet kort eller 9600XT?

Andre må også gerne svare!



Rune skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 20:19: [ svar | nyeste ]
Hvis Half-Life 2 er, hvad du venter på, så vil jeg ikke anbefale, at du køber noget som helst, før Half-Life 2 er ankommet. Jeg vil aldrig anbefale, at man opgraderer for et spil, som ikke er udkommet. Belært af erfaringen, så er det meget usikkert, hvornår diverse spil udkommer - sæt nu, at Half-Life 2 udskydes til 2005 (allerede nu er der relativt solide rygter om, at Half-Life 2 er udskudt fra 30. september 2003 til april 2004).


Søren Bro skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 19:57: [ svar | nyeste ]
God artikel, er altid interessant at læse artikler med grafikkort i 1024x768 opløsningen, da det er den eneste opløsing jeg benytter mig af, da jeg bruger en 15" TFT - kan sagtens spilles på ;)

Jeg mangler dog at i tager et GF4-ti4xxx grafikkort med ind i sammenligningen, for jeg ved at utroloigt mange stadigvæk bruger et sådant kort, og mange sidder med planer om at opgradere, så hvis I tog dem med i sammenligningen kunne man bedre få sig en ide om man burde opgradere.



Sway skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 21:20: [ svar | nyeste ]
God artikel Rune, men du kaster dog ldit dårligt lys over 9800SE, jeg har et som er moddet til 9800PRO og det kører aldeles glimrende. Og du skriver heller ikke at den som er i denne test faktisk er den "lille version" af 9800SE altså den med 128 bit, og 325/540, istedet for 256 bit'ens 380/680...Så hvis den "store" 9800SE havde været med, så havde resultaterne selvfølgelig set anderledes ud. Det med moddet bør du jo af gode grunde ikke tage med, ligesom princippet med at overclockede grafikkoret ikke kommenteres, men du kunne godt lige skrive lidt om de 2 slags SE, for så vidt jeg kan se er der MEGET stor forskel(også uden modd'et). Mærkeligt at iXBT ikke har målt det "store", og mærkeligt igen at de har samme navn, da specifikationerne er fuldstændigt forskellige, det ene er jo et 9800NP-SE med 4 rendering pipelines og 128 bit bus, og det andet er et 9800PRO-SE med 4 rendering Pipelines med 256 bit bus. (Med mindre at jeg har misforstået noget skulle ovenstående vist være fakta) Ellers endnu engang tak for en god opsumering, for os som ikke forstår os på russisk :-)



Ra skrev fredag den 10 oktober 2003 kl. 11:14: [ svar | nyeste ]
Læs lige graferne igen, Sway: Begge versioner af 9800SE er med i alle iXBTa målinger - det er "kun" Runes opsummering, hvor den ikke optræder. 9800SE med 256bit bus er oftest en lille smule langsommere end 9600Pro (dog noget højere i Tomb Raider) og er derfor ikke særligt interessant! Godt for dig at du kunne modde dit kort til et ægte 9800Pro, men blandt mange andre jeg ville aldrig gå efter denne tvivlsomme gevinst.


Sway skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 22:06: [ svar | nyeste ]
Efter lidt effektiv arbejde i Excel fik jeg det nogenlunde stillet op, håber at tallene er korrekte. Hvis ik' så er der nok nogle kvikke hovedet som gør mig opmærksompå det.

9800TX core : 412 Ram : 730 Bus : 256 Pixel Pipelines: 8
9800pro core : 380 RAm : 680 Bus : 256 Pixel Pipelines: 8
9700pro core : 325 Ram : 620 Bus : 256 Pixel Pipelines: 8
9800SE Core : 380 Ram : 680 Bus : 256 Pixel Pipelines: 4
9800SE Core : 325 Ram : 540 Bus : 128 Pixel Pipelines: 4
9800np Core : 325 Ram : 580 Bus : 256 Pixel Pipelines: 8
9700np Core : 275 Ram : 540 Bus : 256 Pixel Pipelines: 8
9600Pro Core : 400 Ram : 600 Bus : 128 Pixel Pipelines: 8


Rune skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 23:36: [ svar | nyeste ]
Ok, jeg har tilladt mig at rette lidt i dit indlæg, eftersom alle kommentarer er underlagt retningslinier for HTML. Bemærk dog, at Radeon 9600 Pro ligesom Radeon 9800SE kun har 4 pixel pipelines. Radeon 9600 Pro kompenserer netop for dette via relativt høj VPU-hastighed. Radeon 9800 Pro 256MB har 380 Mhz VPU og 350 MHz 256bit DDR (="700" Mhz ram).


Adam skrev torsdag den 09 oktober 2003 kl. 22:48: [ svar | nyeste ]
Prøv at kigge på GeForce 4 Ti 4600. Det følger faktisk ret godt med stadigvæk. Eneste minus er selvfølgelig, at det ikke understøtter DirectX 9. Den er jo faktisk hurtigere end Radeon 9600 PRO i flere af spillene. Hvad prisen så er, er jeg ikke klar over.


Bendy Duncker skrev fredag den 10 oktober 2003 kl. 17:00: [ svar | nyeste ]
Hej Rune og alle i andre jeg har en xp 2400 256 ddr333 ram på et chaintech bundkort af de nyeste kan det betale sig at at købe nyt grafikkort tænker på fx 5600 ultra jeg har et ti4200 nu



Rune skrev lørdag den 11 oktober 2003 kl. 00:39: [ svar | nyeste ]
Jeg ville aktuelt ikke skifte fra Ti 4200 til FX 5600 Ultra. Et skift fra Ti 4200 til Radeon 9600-9800 (Pro) eller FX 5800-5950 (Ultra) kan derimod være interessant.


Lubben skrev mandag den 13 oktober 2003 kl. 14:45: [ svar | nyeste ]
Hejsa.. Jeg har et Asus GForceFX5200 Videosuite. (http://www.asus.com/products/vga/v9520vs/overview.htm) som jeg ikke er helt tilfreds med. og ville gerne købe et bedre.. Denne artikel er et fint værktøj til at pejle sig ind på en bedre kort. Jeg har dog lige et spørgsmål.. Når der står (400/800) hvad er det så lige? jeg tænker lidt på at købe et FX5600Ultra som kan købes for under 2000kr. men der er vist flere slags, og kan ikke finde ud af hvad de tal i ( ) står for. :(



Rune skrev mandag den 13 oktober 2003 kl. 14:59: [ svar | nyeste ]
400/800 betyder, at der anvendes VPU (=grafikprocessor) på 400 MHz og ram på 800 MHz (disse "800" Mhz dækker dog reelt over 400 MHz 128bit DDR).


Lubben skrev mandag den 13 oktober 2003 kl. 15:04: [ svar | nyeste ]
Tak for det Rune.. :) Så skal jeg bare beslutte mig hvilket jeg vil købe..


Kaleb skrev torsdag den 16 oktober 2003 kl. 10:34: [ svar | nyeste ]
Hvordan kan man checke ens ram mht. hastighed og 128/256bit?

Jeg har lige købt et Sapphire 9600pro kort, men rammen på kortet ligner ikke det ram man ser på forskellige kort i diverse test.

På rammmen står der Samsung 331 og istedet for en kvadratisk klods så er klodserne aflange....????

Hvad skal jeg bruge af programmer til at overclocke??

VH

Kaleb



Rune skrev torsdag den 16 oktober 2003 kl. 11:48: [ svar | nyeste ]
Det kræver, at du finder ramkoden hos Samsung. Som kan se her, så er Samsung 331 (=Samsung K4D263238E-GC2A) lig med 350 MHz 128bit DDR:

http://www.ixbt-labs.com/articles2/radeon/asus-ati.html

Læs mere om din ram her:

http://www.samsung.com/Products/Semiconductor/GraphicsMemory/DDRSDRAM/128Mbit/K4D263238E/K4D263238E.htm

Du burde således (teoretisk set) kunne sætte din ram til 350 MHz, men det er ikke sikkert, at det virker (hvilket også kan skyldes opbygningen af grafikkortet mm.). Hvis du ønsker at overclocke, kan du anvende programmer som Powerstrip og Rivatuner. Powerstrip finder du her:

http://www.entechtaiwan.com/ps.htm

Rivatuner og mange flere lignende programmer kan findes i download-sektionen hos Guru3D-com:

http://www.guru3d.com


Rune skrev mandag den 27 oktober 2003 kl. 15:13: [ svar | nyeste ]
Så er den engelske version udkommet mht. den artikel, der lå til grund for ovenstående testresultater:

http://www.digit-life.com/articles2/digest3d/index.html


Alex skrev fredag den 14 november 2003 kl. 22:33: [ svar | nyeste ]
Hej med jer :-D jeg ville spørge hvad for et kort jeg skal købe for 1500kr.?? det skal være et gamer kort som kan tage enter the matrix battlefield osv.. :-D og HL2 (behøves ikke) skal helst være det bedste man kan få for det penge?


Rune skrev fredag den 14 november 2003 kl. 22:48: [ svar | nyeste ]
Prøv at undersøge Edbpriser mht. Radeon 9600Pro, GeForceFX 5700 Ultra og Radeon 9600XT - disse grafikkort aktuelt toppen af mellemklassen.


alex skrev fredag den 14 november 2003 kl. 22:55: [ svar | nyeste ]
K tak:-D


Alex skrev fredag den 14 november 2003 kl. 23:01: [ svar | nyeste ]
Vil du være sød og finde et grafikkort der køre godt og er til 1500kr. ??

PS.: rune? hvis du gør det så er du en guttermand



alex skrev fredag den 14 november 2003 kl. 23:01: [ svar | nyeste ]
har ikke forstand på det nemlig? det med hardware?



Rune skrev lørdag den 15 november 2003 kl. 23:41: [ svar | nyeste ]
Prøv at undersøge prisen på Sapphire Radeon 9600 Pro Ultimate Edition - dette grafikkort er hurtigt og fuldstændigt lydløst. Snart vil dette grafikkort formodentlig erstattes af Sapphire Radeon 9600XT Ultimate Edition, men skal du have nyt grafikkort her og nu, så finder du næppe noget bedre mht. kvalitet og ydelse (ellers vælg et grafikkort med 256MB ram og Radeon 9600 Pro fra f.eks. Sapphire - GeForceFX 5600 Ultra kan aktuelt ikke anbefales grundet ofte lav ydelse). Find priser her:

http://www.g2p.dk

Og:

http://www.edbpriser.dk


Lars skrev torsdag den 20 november 2003 kl. 20:09: [ svar | nyeste ]
hvor stor er ydelses forskellen på GeForce Fx 5700 Ultra 128 Mb ram og GeForce Fx 5700 256 Mb ram


Rune skrev torsdag den 20 november 2003 kl. 20:29: [ svar | nyeste ]
Medmindre du anvender meget høje skærmopløsninger samt høj grad af kantudglatning/FSAA, så vil der aktuelt og generelt ikke være mange fordele med 256MB ram. Fordelene vil komme i fremtiden, hvor spil vil kræve 256MB ram på grafikkortet, for at du kan vælge de flotteste teksturer (allerede nu kræver Call of Duty ifølge udviklerne 256MB ram på grafikkort, hvis du vil opleve de flotteste teksturer uden problemer). Rollespillet Asherons Call 2 og Unreal Tournament 2003 kan også bringes til at anvende 256MB ram på grafikkortet. Planlægger du at have grafikkortet i en længere periode, så ville jeg uden tvivl vælge 256MB ram fremfor 128MB.


Lars skrev torsdag den 20 november 2003 kl. 21:04: [ svar | nyeste ]
tak for tippet. jeg står over for en opgradering af mit FX 5200 med 128 mb ram og jeg synes at ydelsen er for lav i 1280x1024 i fx Call of Duty


Rune skrev mandag den 08 december 2003 kl. 16:04: [ svar | nyeste ]
Digit-Life har testet hele 80 forskellige grafikkort, som udkom i perioden 1999 - 2003. Diverse resultater er i 800x600 eller 1024x768 opløsning og kan findes her:

http://www.digit-life.com/articles2/over2003/index.html


0x50a06e89.naenxx4.adsl-dhcp.tele.dk skrev mandag den 15 november 2004 kl. 14:13: [ svar | nyeste ]
Jeg skal lige sige at et Radeon 9800SE kan nemt slå et radeon 9800Pro med et smart lille program jeg har fundet som kan overclock det uden at gøre skade det eneste du skal huske ved dette er en extra køler så det ikke bliver for varmt og det ligger på 100 fps KONSTANT så det ser ik ligså ringe ud som med de test der er lavet her....

www.overclock.dk



Rune skrev mandag den 15 november 2004 kl. 16:44: [ svar | nyeste ]
Dette vil kræver modifikationer, som åbner for alle 8 pipelines, samt overclockning af kerne samt ram til hastigheder hinsides 9800 Pro. Hvis det lykkedes for enkelte, så har du ret i dit udsagn, men generelt vil der formodentlig være god grund til at tro, at ikke alle er så heldige. Og får man ikke åbnet for alle pipelines og når 9800Pro taktfrekvenser, så er 9800SE kun en utydelig skygge af 9800Pro, jf. ovenstående artikel.


kQleskabsindianer skrev mandag den 15 november 2004 kl. 14:23: [ svar | nyeste ]
Har jeg så ekstremt svært ved at tro på


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende