Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


ATi og Nvidia - billedkvalitet, ydelse og drivere
Grafikkort af Webmaster onsdag den 03 december 2003 kl. 11:49 [ Grafikkort ]
3DCenter publicerede i sidste uge en artikel om, at ATi brugte markant lavere filtreringskvalitet end Nvidia, når f.eks. bilineær og trilineær filtrering blev anvendt. Bemærk, at denne artikel ikke er ment som diskussionsoplæg til, hvorvidt ATi er bedre eller dårligere end Nvidia (eller omvendt), men blot er skrevet for at sætte fokus på relativt ukendte egenskaber ved aktuelle grafikkort.

Hvis man aldrig før har læst om eller hørt om f.eks. "trilineær" og "anisotropisk" filtrering, så kan eksempler på anisotropisk filtrering mm. ses her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/01/05/15/1241290

Personer, som ønsker at vide lidt mere om forskellige former for billedfiltrering, kan læse disse artikler:

http://www.3dcenter.de/artikel/2003/10-26_a_english.php
http://www.extremetech.com/article2/0,3973,1154593,00.asp

INTRODUKTION
Først og fremmest kan nævnes, at kvaliteten af anisotropisk filtrering fungerer på tilsvarende måder hos ATi fra og med Radeon 8500 (R200-R360) og GeForceFX, da disse grafikkort alle tilbyder adaptiv anisotropisk filtrering, hvor kun udvalgte dele af skærmbilledet filtreres.
Eksempelvis anvendte Nvidia GeForce3 og GeForce4 Ti en langt mere omfattende brug af anisotropisk filtrering (dvs. på hele skærmbilledet fremfor udvalgte dele), hvilket betød, at anisotropisk filtrering forårsagede markant ydelsesreduktion på GeForce3 og GeForce4 Ti, selv om billedkvaliteten ikke blev markant bedre end med den aktuelle form for adaptiv anisotropisk filtrering (medmindre man ser meget godt efter). Hvorledes adaptiv anisotropisk filtrering fungerer, kan ses beskrevet her:

http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

GeForceFX grafikkort tilbyder dog, at der kan skiftes mellem den klassiske og meget beregningskrævende form for anisotropisk filtrering samt adaptiv anisotropisk filtrering:

"Thanks to its [=GeForce FX, red.] adaptive anisotropic filtering technique and the fast trilinear filter, the performance penalties of a GeForce4 Ti4600 should be a thing of the past. Another positive aspect is that the user still has full control over the filter settings, making it possible to switch back to "classical" filtering techniques any time."
Kilde: http://www6.tomshardware.com/graphic/20021118/geforcefx-15.html

Problemer med ATi grafikkort
Fokus for denne artikel er dog ikke primært anisotropisk filtrering, hvor både ATi og Nvidia aktuelt benytter høj grad af optimering, derimod fandt 3DCenter, at ATi anvender lav kvalitet mht. basale bilineære filtre (hvilket dog også vil påvirke kvaliteten af trilineær og anisotropisk filtrering). 3DCenter skriver:

"A trilinear filter is a linear interpolation between two bilinear samples, requiring a weight between 0 and 1. ATI allocate five bits for this weight, which matches Direct3D's reference rasterizer (however, higher precision is allowed by Direct3D and in fact desirable). In OpenGL, SGI - who spearheaded the inception of this API - use eight bits. That's also the standard that's followed by, eg, Nvidia's GeForce range that implements the 8 bit linear interpolation weight for both OpenGL and Direct3D. These three additional bits result in an eightfold increase in definition. Do we "need" that? In our opinion, at least six bits of "LOD fraction" are desirable to minimize banding artifacts. Five bits are okay for most cases, while four bits are definitely too few. Eight bits may be slightly overkill but then there's no disadvantage to precise texture filters. Anyway, textbook quality is eight bits, this guarantees zero banding and also constitutes SGI's recommendation for OpenGL."
Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

Dvs. ATi anvender 5bit præcision mht. basal billedfiltrering, mens Nvidia anvender 8bit (5bit = 32; 8bit = 256, så der er en faktor 8 til forskel i opløsning). Der er intet "ulovligt" i dette fra ATi's side, hvilket 3DCenter også skriver, men kvalitetsmæssigt betyder dette, at ATi og Nvidia grafikkort er meget forskellige, også selv om dette kun sjældent kan ses med det blotte øje. Hvorledes bilineær filtrering er ramt af dårlig kvalitet fra ATi's side (gælder fra R200 (=Radeon 8500) til R360 (=Radeon 9800XT)) kan ses via disse billeder:

NVIDIA - bilineær filtrering

Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

ATI - bilineær filtrering

Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

Forskellen i kvalitet er her markant, men i diverse spil er den meget svær at se. Se også disse billeder:

NVIDIA - bilineær filtrering (weight matrix's quantization)

Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

ATI - bilineær filtrering (weight matrix's quantization, dog 6bit)

Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

Forskellen er atter markant, og det er tydeligt, at billedkvaliteten er forringet hos ATi, mens det samme ikke er tilfældet for Nvidia. 3DCenter skriver dog, at det er meget svært at bevise via skærmbilleder fra aktuelle 3D-spil, at denne kvalitetsforringelse fra ATi's side har betydning; men efter at have ledt en del, så faldt vi over dette eksempel:


Star Wars - Knights of the Old Republic; problemer med filtreringskvaliteten på ATi grafikkort?

Dette er et eksempel på billedkvalitet i Star Wars: Knights of the Old Republic med ATi Radeon 9700 Pro (Catalyst 3,8 eller 3,9 giver begge samme resultat). Og her er det klart, at billedkvaliteten ikke er tilfredsstillende. Det skal dog nævnes, at denne effekt optræder så sjældent, at de færreste sandsynligvis vil bemærke effekten, såfremt man ikke leder efter den. Endvidere har vi ikke testet samme sted på Nvidia grafikkort, så det er aktuelt udokumenteret, at Nvidia ikke har dette problem (bortset fra dokumentationen i artiklen på 3DCenter - ejere af Nvidia grafikkort er naturligvis velkomne til at skrive en kommentar til denne artikel; billedet er taget på planet Dantooine, og dårlig filtrering ses kun, når solen direkte reflekteres i "pixel shader"-vandet - højeste detaljeniveau uden FSAA er anvendt; om der anvendes anisotropisk filtrering og "Frame Buffer"-effekter eller ej betyder intet, hvilket indikerer, at årsagen kan være lav kvalitetsgrad af bilineær eller trilineær filtrering). Fordelen ved at anvende en sådanne lav filtreringkvalitet er dog formodentlig bedre ydelse, hvilket muligvis til dels kan forklare, at ATi's grafikkort bliver meget hurtigere end Nvidias grafikkort, når høj grad af anisotropisk filtrering anvendes; prøv at se disse forskelle i Call of Duty:

NVIDIA, trilineær filtrering

Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/call_of_duty_nvidia/

ATI, trilineær filtrering

Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/call_of_duty_nvidia/

Nvidia vinder meget stort i dette spil med almindelig trilineær filtrering, hvor GeForceFX 5950 Ultra er hele 23% hurtigere end Radeon 9800XT. Med mere avanceret billedfiltrering og kantudglatning vinder ATi dog pludseligt stort over Nvidia (selv om Nvidia GeForceFX 5950 Ultra har flere transistorer, højere VPU-taktfrekvens og langt større båndbredde):

NVIDIA, 4xFSAA + 8xANI

Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/call_of_duty_nvidia/

ATI, 4xFSAA + 8xANI

Kilde: http://www.firingsquad.com/hardware/call_of_duty_nvidia/

Nu er Radeon 9800XT pludseligt 27% hurtigere end Nvidia GeForceFX 5950 Ultra. Vi kan naturligvis ikke bevise, at denne forskel på ATi Radeon 9800XT og Nvidia GeForceFX 5950 Ultra har noget som helst at gøre med, at ATi anvender langt ringere filtreringskvalitet end Nvidia, men mon ikke det danske retsvæsen her ville tale om en "begrundet mistanke" (som naturligvis ikke betyder, at tiltalte er skyldig, red.). Nuvel, ATi er dog ikke eneste producent af grafikchips, der er skyldig i kvalitetsforringende optimeringer:

Problemer med Nvidia grafikkort
Ovenstående betyder ikke, at Nvidia nødvendigvis klarer sig meget bedre i alle situationer, hvilket HardOCP her er inde på vedrørende den nye Detonator 52,16-driver (Forceware):

"The meat of the problem is the fact that NVIDIA is forcing a "not true" level of filtering upon us, not giving us the option to truly let the game decide the filtering and be seen as the game developer most likely intended. In NVIDIA’s driver control panel there are selections labeled "Application-Controlled", which would lead you to believe that when selected would do just that and allow the application to control filtering features. However, with "Application-Controlled" selected in the control panel we cannot get "full" Trilinear filtering, even if you select the options from the game itself such as in UT2003. Whereas on the R3xx line from ATI if you leave the control panel at Application Preference you can select the filtering level from the game and it will allow the game/gamer to decide the filtering level. In this new 52.16 driver it seems NVIDIA has gone one step further and has forced their lessened Trilinear Filtering on every Direct3D application, and the user cannot correct it."
Kilde: http://www.hardocp.com/article.html?art=NTM3LDI=

Problemet kan bedst illustreres via dette billede:


Kilde: http://www.hardocp.com/article.html?art=NTM3LDI=

Billedet viser områder markeret med forskellige farver, såsom rød, grøn, blå osv. Når man i et 3D-spil f.eks. ser ud over et større landskab, så er dette inddelt i tilsvarende zoner. Beskueren skal dog helst intet vide om disse zoner, hvorfor det er vigtigt, at overgangen mellem diverse zoner er så uigennemskuelig og flydende som muligt; og netop her har Nvidia store problemer med Forceware 52,16. Overgangen mellem zonerne på GeForceFX 5950 Ultra er meget skarpere og mindre flydende end hos ATi Radeon 9800XT, konsekvensen er, som HardOCP her skriver:

"You will also notice that the GFFX 5950Ultra has a harsher transition to it with more abrupt changes between mip-maps than the 9800XT does [se ovenstående billede, red.]. What this means is that at their default Application Preference settings the 9800XT is doing better Trilinear filtering than the 5950Ultra is with the 52.16 driver. This is the default setting folks, and no matter what you change the AF level to it will keep on using this level of filtering, even if you select otherwise in any D3D game. While you think about that, do keep in mind that what really matters is what is noticeable in gameplay and whether it affects it negatively. If you aren’t going to use AF, this could have a negative impact as you will notice the mip-map levels ‘moving’ with you as you run through games. However, if you run with AF enabled this will be less noticeable... Some gamers have issue with NVIDIA limiting their choices, and others do not."
Kilde: http://www.hardocp.com/article.html?art=NTM3LDI=

Så både ATi og Nvidia benytter lav kvalitetsgrad mht. diverse filtre, blot på helt forskellige områder, og kan hver især kritiseres for dette.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Formålet med denne artikel er ikke at pege fingre af den ene eller anden grafikkortproducent, men blot at beskrive enkelte områder, hvor kvaliteten langt fra er i top - samt give et indblik i, hvorledes forskellige grafikkort fungerer. Problemet er formodentlig, at kvalitet og ydelse generelt er to omvendt proportionale størrelser; dvs. forøges den ene, så mindskes den anden. At ATi anvender kun anvender 5-6bit præcision ved basal billedfiltrering, mens Nvidia anvender 8bit, betyder stort set intet for billedkvaliteten i langt de fleste 3D-spil; dvs. vi skulle lede længe, før vi faldt over ovenstående problem i Star Wars - Knights of the Old Republic (og dette billede er også kun "begrundet mistanke"). Endvidere anvender Nvidia aktuelt meget brat transition mellem forskellige renderingszoner, hvilket også kan kritiseres, men som kun få personer sandsynligvis opdager. Det ubesvarende spørgsmål er dog, hvor meget ydelse som Nvidia og ATi reelt vinder ved sådanne kvalitetsreduktioner, og dette er nok en forretningshemmelighed, som hverken ATi eller Nvidia vil ud med. Vi afslutter med at lade 3DCenter kommentere aspektet vedr. høj ydelse og forringent filtreringskvalitet med aktuelle Radeon grafikkort:

"Unless there's heavy magnification involved, the block artifacts in ATI's bilinear filtering only show up as slight color skew and is hardly visible... It all fits together: there's only FP24 for operations on texture coordinates, yet there's no apparent disadvantage because of the simplifications in BF (=Bilinear Filtrering, red.), TF (=Trilinear Filtering, red.) and AF (=Anisotropic Filtering, red.). This is how R300 (og også R350-360, red.) offers unmatched performance, but doesn't deliver the best image quality. From an "ethics" point of view (whatever that means to ATI and Nvidia) the competition can easily reduce image quality through drivers, to squeeze a bit of extra performance out of the chips and keep up." (min fremhævning, red.)
Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php



John skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 11:54: [ svar | nyeste ]
Så kan jeg bedre forstå at mit Ati-kort står uskarpt i forhold til mit 'gamle' Ti4200 :-(


Hans skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 12:34: [ svar | nyeste ]
Har samme problem med mit Radeon 9800 pro, mod mit tidligere ti 4400 :-( Troede det var mig der så forkert.


Rune skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 12:45: [ svar | nyeste ]
Dog kan du benytte 16x anisotropisk filtrering på Radeon 9800 Pro og opnå tilsvarende eller forbedret ydelse ifht. Ti 4400 uden anisotropisk filtrering. Alt er naturligvis en afvejning, men mon ikke, at mange er tilfredse med de aktuelle funktionsniveauer, hvor høje grader af anisotropisk filtrering tilbyder stærkt forbedret billedkvalitet samt minimal ydelsesreducering, selv om filtreringskvaliteten kunne være bedre. Men er man meget generet af filtreringskvaliteten på ATi grafikkort, kan man naturligvis overveje GeForceFX grafikkort (især, hvis man stort set altid benytter anisotropisk filtrering, hvor problemerne med mipmap-overgange ikke er specielt synlige).


MarkusPaldan skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 12:41: [ svar | nyeste ]
Syntes også, at jeg kunne se forskel på min tvout, fra mit relativt skarpe gf4800SE til et lidt sløret 9800 pro.. :/


Rune skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 12:48: [ svar | nyeste ]
Det burde nu ikke have noget relation til ovenstående artikel, men skyldes formodentlig forskel på TV-Out-chippen. Jeg har dog ikke selv oplevet forskel på f.eks. Asus GeForce3 Deluxe og Hercules Radeon 9700 Pro på dette område.


Nash skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 12:45: [ svar | nyeste ]
Fed artikel Rune :-)

Det sætter tingene lidt i perspektiv. Før var det altid Nvidia der blev anklaget for at ofre billedkvalitet for opnå højere ydelse, men nu ser det ud til at det er lige omvendt. Det giver også en mulig forklaring på hvorfor Nvidias kort med højere hastighed på GPU og mere hukommelsesbåndbredde, næsten altid taber i benchmarks til ATI's når AA og AF er aktiveret...



Viktor skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 13:44: [ svar | nyeste ]
rune jeg har det os et radeon 9700 pro, og har fundet det samme sted som dig! jeg har ik de mærkelig firkanter, jeg bruger catalyst 3.7 - pga de andrer crasher BF1942 og Need For speed Underground.. well fatter det ik ? :)


Rune skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 14:06: [ svar | nyeste ]
Vi har kun testet de nyeste drivere fra ATi, nemlig Catalyst 3,8 og 3,9, fordi der er alvorlige renderingsfejl med andre Catalyst-drivere i f.eks. Call of Duty (og andre OpenGL-spil - det kan naturligvis ikke udelukkes, at både ATi og Nvidia via drivere selv bestemmer kvalitetsniveauet, så om ikke andet, kan ovenstående artikel repræsentere et øjebliksbillede mellem Catalyst 3,8-3,9 og Detonator 52,16 (Vi har testet Catalyst 3,9 og 3,8 på to forskellige PC'ere med samme resultat). 3DCenter har dog konstateret dårlig filtreringskvalitet siden Radeon 8500, så det kan ikke udelukkes, at fejlen i Kotor skyldes andre faktorer (og blot ved et tilfælde matcher billedet fra 3DCenter).


Kristian R skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 15:01: [ svar | nyeste ]
Jeg synes at have lagt mærke til at ATI i mange spil benytter BILLINÆR filtering som standard. Det er vist primært i ældre spil. Jeg lagde mærke til forskellen da jeg skiftede fra GF3ti200. Visse spil så dårligere ud pga. filteringen. Det er nu ikke noget jeg har tænkt videre over.

Et eksempel på et nyere spil kunne være IL2 Sturmovik (+ Forgotten Battles). Når man letter eller lander er det tydeligt at se kvaliteten af filteringen på landingsbanen. Medmindre jeg benytter anisotropic filtering, så ser landingsbanen ringere på Radeon 9500 Pro ifh. GF3ti200.

Kan man forbedre filteringen ved at indstille mipmap og tekstur i Catalystdriverne?

I nyere spil er der ellers ingen problemer.



Niels skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 19:22: [ svar | nyeste ]
Ja da, du skal da huske at sætte "mip-map detail" i Catalyst driveren op ! så er kvaliteten bedre. Yderligere skal du også huske at aktivere "anisotropic filtering" i spillets setup menu !. Og så skal du jo også huske at sætte AF slideren i Catalyst-driveren til 2x/4x/8x/16x anisotropic filtering efter behov.


Hoova skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 15:31: [ svar | nyeste ]
For det første: At nogle folk mener deres output er mere "sløret" på Radeon end GF4, har højst sandsynligt ikke noget med denne artikel at gøre, da ATi's "genveje" nærmest har den modsatte effekt: Overgange bliver skarpere på steder, hvor de ikke skal være skarpe.. For det andet: Jeg synes det er useriøst at bringe et billede som det fra Star wars xxx, når der ikke er noget bevis for, at det har noget med filtrering at gøre.. Hvis effekten (som nævnt) kun optræder i modlys, tyder det mere på en lav præcision i en shader IMO..



Hans skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 17:16: [ svar | nyeste ]
Æhh ok nørdet..

Tænk engang er give 3000 eller mere for et grafikkort, og ved man ikke engang om man har købt katten i sækken.

Jeg har selv en 9500 nonpro moddet til 9700 og det kører det jeg har prøvet i fulde detaljer!!

Sidder nogle virkelig og kigger på alle detaljer i spil, og kan se forskel på det ene eller det andet? jeg kan ikke nå det har travlt nok med at styre min mand inden jeg bliver skudt.

;o)



Niels skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 19:17: [ svar | nyeste ]
Det har da været kendt ret så længe at biliiar-filtering + anisotropicfiltering kombineret ikke har givet den bedste billed kvalitet ! se Hardware PC Games nr.10/11-03.

Yderligere synes jeg ikke man kan sige at ATi snyder. Man skal huske på at ovennævnte ting KUN opstår ved biliniar-filtering. Dvs triliniar-filtering er ligesom på nvidia. Og BTW hvem i dag vil dog også spille med biliniær-filtrering ?.

Og jeg synes nu mit Radeon9500Pro og R9800np har leveret skarpere billedkvalitet end mit GF3ti200 !.



Rune skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 20:50: [ svar | nyeste ]
Problemet ser dog ud til at være, at trilineær filtrering er baseret på bilineær filtrering, hvorfor dårlig kvalitet med bilineær filtrering påvirker både trilineær filtrering og anisotropisk filtrering:

"A trilinear filter is a linear interpolation between two bilinear samples, requiring a weight between 0 and 1. ATI allocate five bits for this weight, which matches Direct3D's reference rasterizer" (min fremhævning, red.)
Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

Problemet er dog nok mere teoretisk, og jeg har normalt ikke lagt mærke til specielle problemer med både bilineær og trilineær filtrering mm., hvilket dog nok også kræver, at man studerer enkelte teksturer meget nøje - så "Hans" har nok en pointe. Rent spekulativt kan man dog forestille sig, at der ved akkummulering af mange teksturlag med dårlig filtrering kan opstå en forstærkning af uheldige tendenser, hvilket måske kan forklare, hvad der sker i Kotor (dog et rent gæt, men netop her akkumuleres et stort antal effekter - fejlen kan naturligvis også skyldes Bioware's Opengl-kode eller ATi's drivere). 3DCenter skriver, at det bestemt er svært at fremprovokere og se ATi's dårlige filtrering:

"This, too, is very hard to prove with "realistic" (ie in-game) screen shots. As long as there are higher resolution mip map levels to use, the bilinear filter will at most zoom a mip level to double size, obscuring these artifacts. To reveal them, a high contrast, high frequency texture must be heavily magnified."
Kilde: http://www.3dcenter.org/artikel/2003/11-21_a_english.php

Som tidligere skrevet omhandler ovenstående artikel også blot et forsøg på at forklare, hvorfor ATi grundet lav kvalitet af visse filtre muligvis kan opnå markant bedre ydelse med anisotropisk filtrering end Nvidia. Derudover er der næppe grund til at dvæle meget ved en filtrering, som kun få bemærker (vi kunne naturligvis helt have undladt denne artikel, men tænkte, at der var en del interessant information om egenskaber og optimeringer, som man normalt intet læser om - ikke engang Anandtech eller Tom's Hardware er faldet over disse forskelle, selv om især Tom's Hardware er kendt for grundige analyser af diverse grafikkort).


WinWiz skrev torsdag den 04 december 2003 kl. 18:13: [ svar | nyeste ]
- ikke engang Anandtech eller Tom's Hardware er faldet over disse forskelle Det er fandme l0gn rune



Rune skrev torsdag den 04 december 2003 kl. 23:08: [ svar | nyeste ]
Nuvel, jeg tager gerne fejl, men ville påskønne, hvis du kan dokumentere, præcis hvor Anandtech og Tom's Hardware påviser 1) forskel på bilineær filtrering på ATi og Nvidia grafikkort - og nævner, at ATi anvender 5-6bit præcision, mens Nvidia altid anvender 8bit præcision, samt 2) at overgangen mellem forskellige mipmaps er sub-optimal på GeForceFX 5950 Ultra via Forceware 52,16 ifht. Radeon 9800XT.


red_martians skrev onsdag den 03 december 2003 kl. 21:55: [ svar | nyeste ]
Har lige været for skæg, inde og sammenligne XGI's på toms hardware. og AF-testeren ser faktisk ud til at være på højde med ATi.. http://www6.tomshardware.com/graphic/20031107/images/aftester.png Jeg glæder mig helt vildt, til at se nogle seriøse test af det. Nu da driverne er til at hente og kortet snart er til at købe.



Rune skrev torsdag den 04 december 2003 kl. 09:59: [ svar | nyeste ]
Ønsker man selv at udføre tilsvarende test, så kan programmet "D3D AF-Tester" hentes her:

http://www.3dcenter.de/downloads/d3d-af-tester.php


Frank skrev torsdag den 04 december 2003 kl. 14:19: [ svar | nyeste ]
Jeg synes , mine spil generalt er blevet flottere ved skiftet fra TI4200 til 9800np, jeg er nok muligvis ikke så fikseret på detaljer, men mere helheden. De fleste både gamle og nye så er aktion og simulatorspil ;_) Og de gamle spil afvikles forresten bedre på ATI kortet (må jeg med skam melde, selvom jeg har var utrolig glad for mine TNT, geforce2 og geforce4 kort)


Karsten skrev fredag den 05 december 2003 kl. 16:52: [ svar | nyeste ]
Hej Rune Hvorfor kan Nvidea kort ikke gengive 2048x1536 85hz i 32bit,men det kan ATI selv mellemklasse kort kan. Et godt råd tak.Jeg skal skifte skærm den skal bruges til billedbehandling og tekstbehandling ikke spil men er Samsung 959NF bedre end Samsung DF1100,jeg har desværre råd til dyrere skærm.


Rune skrev lørdag den 06 december 2003 kl. 01:35: [ svar | nyeste ]
Både nyeste ATi og Nvidia grafikkort anvender 400MHz RAMDACs, og burde understøtte op til 2048x1536 i 85 HZ, se også disse specifikationer på f.eks. GeForceFX 5950 Ultra:

http://www.evga.com/articles/public.asp?AID=151

"The GeForceFX possesses two integrated 400 MHz 10-bit RAMDACS. Each can output a signal to a CRT at a maximum resolution of 2048x1536@85Hz."
Kilde: http://www6.tomshardware.com/graphic/20021118/geforcefx-08.html

Så både GeForceFX og nyere Radeon grafikkort burde tilbyde 2048x1536 i 85 Hz, evt. er du måske nødt til at anvende Powerstrip software for at få skærm og grafikkort til at makke ret:

http://www.entechtaiwan.com/ps.htm

Jeg ville vælge Samsung 959NF også til tekst- eller billedbehandling grundet ægte Diamondtron billedrør (svarer til Sony Trinitron; DF1100 besidder ikke billedrør i samme kvalitet). Konkurrenter til Samsung 959NF er skærme som Eizo T766 og Sony G420; dvs. skærme, som koster/kostede over kr. 5.000,00.


gnaif skrev lørdag den 06 december 2003 kl. 07:53: [ svar | nyeste ]
hej rune jeg har købt en 19" samtron skærm 96P og det er bedste køb jeg nogen sinde har gjort. De skærme fra samtron er generalt billiger og bedre i biledet end de skærme til det dobbelte syntes jeg og med 0,22 dot så syntes jeg man burde overveje at kikke lidt mere efter andet end sony og eizo. Jeg ved godt sumsung og samtron er samme selskab men den skærm her er bare kanon.Og så koster den altså kun 1600 Kr.


Rune skrev lørdag den 06 december 2003 kl. 12:31: [ svar | nyeste ]
Vi ville aktuelt ikke anbefale skærme, som ikke kan klare 1600x1200 i 85 Hz, hvilket kræver ca. 110 KHz (Samtron 96P har kun 96KHz, så her stopper opløsningsfesten ved 85 Hz i 1280x1024; derudover besidder denne skærm ikke Diamondtron billedrør mm.), men tak for tippet; flere kommentarer vedr. skærme bedes venligst skrevet i vores forum eller i forbindelse med mere relevante artikler (ovenstående artikel handler udelukkende om basale forskelle mht. renderingsprocessen hos ATi og Nvidia grafikkort).


Karsten skrev lørdag den 06 december 2003 kl. 15:18: [ svar | nyeste ]
Tak for svaret jeg køber en Samsung 959NF. Efter at have læst ovenstående artikel er jeg kommet i tvivl om jeg skal købe ATI eller Nvidea når jeg skal betragte digital foto altså stillbilleder.


Rune skrev lørdag den 06 december 2003 kl. 16:02: [ svar | nyeste ]
Ovenstående artikel har intet at gøre med 2D-billeder, såsom når du ser på digitale fotografier. Diverse filtreringsmekanismer, som er beskrevet i ovenstående artikel, træder udelukkende i kraft i diverse 3D-spil. Du burde ikke observere nævneværdig forskel på ATi og Nvidia i diverse 2D-applikationer (faktisk ej heller i diverse 3D-spil; de mekanismer, som er beskrevet i ovenstående artikel, er mekanismer, som du normalt ikke bemærker, men som kan have betydning for ydelse). Valget mht. ATi og Nvidia vil jeg først og fremmest mene bør handle om f.eks. blæserstøj (=kvaliteten af selve grafikkortet) og ydelse i 3D-spil, da 2D ikke længere er betydningsfuldt vurderingsparameter (selv om Matrox Parhelia for feinschmeckere nok stadig har 2D-førertrøjen på; meget vil dog primært afhænge af dit valg af skærm, hvorfor de fremragende farver samt kontrastforhold på Diamondtron-skærm næppe vil skuffe dig).


Sven skrev mandag den 08 december 2003 kl. 03:27: [ svar | nyeste ]
Hej Rune. Når man ser tests af f.eks. ATI 9800XT, så er der den ene benchmark efter den anden, på trods af, at de er næsten lige hurtige uanset om det er et Powercolor, Connect3D, ASUS eller andet. Hvorfor er der ingen der sammenligner billedkvaliteten i høje opløsninger? Jeg har selv set en forskel hos en bekendt, som først havde købt et Club3d, men i høje opløsninger på hans 21" Sony, var bogstaver og stillbilleder uldne i kanten. Han skulle faktisk ned på 1600x1200 før billedet stod knivskarpt. Han har så byttet det (måtte af med ca 350,- kr i bytte) til et Sapphire 9800XT, og nu står billedet knivskarpt i alle opløsninger. Dvs samme chipsæt, men et andet fabrikat. Nu kan det første kort jo godt have en lille defekt, og andre kort fra denne producent kunne jo godt være gode nok, men det modsatte kan jo absolut også være tilfældet!! Når man giver så mange penge for et grafikkort, og for sin skærm, så vil man jo helst have det kort der, udover ydelse, giver det pæneste billede. Hvorfor bliver det aldrig testet i div. tests? Altså ikke kun i 1024x768, eller 1280x960, men i høje opløsninger (glem fladskærmsfolket i dette tilfælde!). Han ville have været glad for en sådan test inden køb, og vi ved jo stadig ikke, om han kunne have købt et der er endnu bedre. SVJV gælder denne manglende test både for Nvidia og ATI, der snakkes om ydelse, drivere 3d-renderingsteknikker, men billedkvalitet er åbenbart ikke interessant uden for en lille skare. Kan du skrive eller henvise til noget Rune?


Rune skrev mandag den 08 december 2003 kl. 11:25: [ svar | nyeste ]
2D-kvaliteten på diverse Nvidia og ATi grafikkort burde teoretisk set være ensartet, men der kan opstå individuelle forskelle. Derfor testes de aspekter, som du efterlyser, ikke. Der kan også være individuelle forskelle på skærme osv., som man kun kan tage højde for, såfremt man tester f.eks. 10 stk af præcis samme skærme (f.eks. 10 x Samsung 959NF osv.). Ifølge The Inquirer, så producerer Sapphire samtlige ATi Radeon 9800XT grafikkort, pånær Powercolor og Asus:

"NOT ALL ATI CARDS are made by Sapphire we learned recently, as one big ATI customer chose another manufacturer to produce its cards. It was surprise to us that we are not actually talking about any company known to the graphics world. But, for people that know this hardware manufacturing business, the name FoxConn should ring some bells... So, all, or at least the majority, of PowerColor cards will be manufactured by FoxConn... This adds some more competitive spirit to the crowding market, as now you have at least three different sources of ATI cards: Sapphire, PowerColor and Asus."

http://www.theinquirer.net/?article=12997

Dette indikerer, at der ikke burde være forskel på ATi grafikkort fra Connect3D og Sapphire, da Sapphire sandsynligvis har produceret begge grafikkort (eller at Sapphire måske benyttede nyere bios, der tillod bedre 2D-kvalitet?) - hvis der er forskel, kan defekt ikke udelukkes - jeg har selv oplevet mange forskellige ATi grafikkort (fra mange forskellige producenter), og har ikke bemærket markant forskel, hvilket der ej heller burde være. Endvidere er 2D-egenskaberne ved aktuelle ATi grafikkort integreret i VPU'en, hvorfor der reelt ej heller burde være forskel på grafikkort fra Asus, Powercolor og Sapphire (men anden PCB kan dog medføre mindre interferens og teoretisk set bedre 2D-kvalitet - dette er dog ganske spekulativt).


Tommy skrev mandag den 08 december 2003 kl. 09:19: [ svar | nyeste ]
Hej Rune eller en anden der har haft samme problem. Nu har det ikke så meget med emnet at gøre, har fået Need For Speed Underground og det kører sku egentligt meget godt med mit ti-4600, men efter noget tid (kan gå en time eller mere) fryser min comp., (p4 3GHz) den er ikke besynderlig varm så tror egentligt ikke det er det. Hentede ny detonater driver for et par uger siden, skal jeg evt. prøve en anden/ældre (mener det er 52.1(4/6)) Sidder ikke lige hjemmme pt. og kan ikke huske det præcist? Hvis der er en der kender til problemmet eller ved hvad det skyldes, så lad høre fra jer.


Rune skrev mandag den 08 december 2003 kl. 11:39: [ svar | nyeste ]
Prøv evt. Detonator 45.23 eller 44.03, hvis der er problemer med 52.16. Husk også at patche spillet til nyeste version. Derudover bedes problemer med spil, som vi ikke har anmeldt her på sitet, venligst beskrives i vores forum, hvor du aktuelt kan finde længere tråd om netop dette spil:

http://www.hardwaretidende.dk/forum/list.php?f=1


Rune skrev torsdag den 11 december 2003 kl. 15:19: [ svar | nyeste ]
Så har også Anandtech set nærmere på den billedkvalitet, som aktuelt præger grafikkort fra ATi og Nvidia. Ej heller Anandtech fandt nogen vinder og konkluderede:

"At this point, ATI uses a more visually appealing algorithm for antialiasing, while NVIDIA does a better job calculating texture LOD and does more alpha blending. The question we are asking now is whether or not these optimizations degrade image quality in any real way. We feel that NVIDIA needs to refine its antialiasing algorithms, and ATI needs to do a better job of rendering alpha effects... The decision on what is acceptable is out of our hands, and we can't really declare a clear winner in the area of image quality. We can say that it appears from the tests we've done that, generally, NVIDIA hardware does more work than ATI. Honestly, it is up to the reader to determine what aspects of image quality are important, and how much of what we covered is relevant.

Læs det hele her:

http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1931



Rune skrev tirsdag den 16 december 2003 kl. 10:13: [ svar | nyeste ]
Her er også en glimrende fremvisning af forskelle på anisotropisk filtrering med ATi og Nvidia grafikkort:

http://www.skenegroup.net/tertsi/aniso/

Nyeste Forceware 53.03-drivere er anvendt til Nvidia grafikkort, mens ATi anvender Catalyst 3,9.


?til rune? skrev torsdag den 25 december 2003 kl. 13:17: [ svar | nyeste ]
Rune.. kunne det lade sig køre at sænke nvidias grafikkort til samme filtreringskvalitet som atis.. og så køre et par benchmarks? Kunne godt tænke mig at se hvordan nvidias kort afvikler samme billedkvalitet? Ellers synes jeg benchs virker nytteløse..

ELLER måske hæve atis ? :D



Rune skrev fredag den 26 december 2003 kl. 01:38: [ svar | nyeste ]
Ikke såvidt jeg ved - dvs. disse parametre er enten givet i hardwaren eller i driverne og er ikke tilgængelige for almindelige brugere (medmindre du er meget god til at om-programmere diverse drivere :-)


Schmeichel skrev torsdag den 14 oktober 2004 kl. 08:57: [ svar | nyeste ]
Hej... jeg vil gerne vide hvad det er der sker når jeg kører BFV (Battlefield Vietnam). den kører fint igennem med grafik osv... men lige så snart jeg er inde i spillet, så når jeg ser på huse osv... kømmor de pokkers lag streger... min ven har haft problemer med det... hvad skal jeg gøre....

send gerne en besked her inde... men også på min mail... martin@vibaek.dk (virker også som msn)



Schmeichel skrev torsdag den 14 oktober 2004 kl. 09:00: [ svar | nyeste ]
tilføj eventuelt også gerne nogle driver links... ell.. sådan noget...

Mange tak... Schmeichel:)



Schmeichel skrev torsdag den 14 oktober 2004 kl. 09:02: [ svar | nyeste ]
hej.... så er jeg her igen... glemte li at si at mit grafikkort er et GeForce FX 5900 XT 128Mb.....


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende