Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Effektforbrug hos aktuelle grafikkort
Grafikkort af Webmaster mandag den 05 april 2004 kl. 22:06 [ Grafikkort ]
Tom's Hardware har netop bragt en artikel, som indeholdt målinger af, hvor stor forskel der var på effektforbruget hos forskellige mellemklasse og high-end grafikkort. Vi har tidligere set nærmere på dette emne, men eftersom Tom's Hardware har tilbudt modstridende resultater, så har vi valgt at bringe disse nye resultater.

Tom's Hardware anvendte følgende testsystem:

CPU: Pentium4 3,2 GHz
BUNDKORT: Asus P4P800 Deluxe (i865PE)
RAM: 4 stk. Corsair PC3200 (CMX256A-3200LL, TWINX)
HARDDISK: Seagate Barracude 7200.7 120GB
DVD-ROM: Hitachi GD-7000
STRØMFORSYNING: Antec True Control 550W

Tom's Hardware målte ikke diverse grafikkorts præcise og totale effektforbrug, men målte det samlede effektforbrug for ovenstående system, hvor diverse grafikkortet blev testet. Vi er primært interesseret i spidsbelastningen, så lad os se, hvor megen effekt ovenstående hardware brugte med forskellige grafikkort:

EFFEKTFORBRUG (SPIDSBELASTNING)


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/20040405/index.html

For bedre at kunne relatere os til forskellige målinger, så kan vi se på diverse forskelle, idet vi normaliserer ifht. Radeon 9600XT, som medførte mindst samlet effektforbrug:

1. Radeon 9600XT = 0 watt (basis)
2. GeForceFX 5700 Ultra (GDDR3) = +9 watt
3. GeForceFX 5900XT = +19 watt
4. GeForceFX 5700 Ultra (GDDR2) = +25 watt
5. Radeon 9800XT = +51 watt
6. GeForceFX 5950 Ultra = +54 watt

Dvs. at vi ikke aner, hvor megen effekt 9600XT brugte hos Tom's Hardware, men vi dog kan se, at f.eks. high-end grafikkort som 9800XT og 5950 Ultra anvendte lidt over 50 watt mere end 9600XT. Imidlertid er disse resultater også interessante, fordi de er i modstrid med tidligere effektmålinger, som direkte målte spidsbelastningen på enkelte grafikkort:


Kilde: PC Games Hardware 12/2003, side 32 - 34

Gentager vi tilsvarende udregning af effektforskelle som før, så ser alt nu således ud:

1. Radeon 9600XT = 0 watt (basis)
2. GeForceFX 5700 Ultra (GDDR2) = +36 watt
3. Radeon 9800XT = +52 watt
4. GeForceFX 5950 Ultra = +72 watt

Her kan vi se, at både Tom's Hardware og PC Games Hardware målte, at forskellen på 9600XT og 9800XT var ca. 50 watt. Endvidere er der nogenlunde enighed om, at GeForceFX 5700 Ultra (GDDR2) brugte ca. 30 watt mere end 9600XT, men der er relativt stor forskel på målingerne mht. GeForceFX 5950 Ultra, hvor Tom's Hardware målte 18 watt mindre effektforbrug ifht. 9600XT end PC Games Hardware. Det er dog klart, at diverse forskelle kommer til at virke mindre på ovenstående billeder, fordi Tom's Hardware inkluderer målinger fra et helt system, mens PC Games Hardware tilbyder fokus udelukkende på diverse grafikkort (jo større effektforbrug på hele systemet, desto mindre vil en forskel på f.eks 20 watt synes). Forskellen på 9 watt mht. GeForceFX 5700 Ultra (GDDR2) og 18 watt mht. GeForceFX 5950 Ultra kan naturligvis indikere, at Tom's Hardware eller PC Games Hardware har målt resultater, som ikke er repræsentative mht. spidsbelastning. En anden årsag kunne naturligvis være, at nyere drivere, forskellige testmetoder eller forskelligt måleudstyr kan medføre variation mht. diverse resultater.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Diverse resultater mht. effektforbrug indikerer, at Radeon 9600XT er det mellemklasse grafikkort, der har mindst effektforbrug. Endvidere tyder ovenstående resultater på, at Radeon 9800XT bruger 51-52 flere watt end Radeon 9600XT. Usikkerheden bliver lidt større mht. GeForceFX 5700 Ultra (GDDR2), som brugte ca. 31 watt mere end Radeon 9600XT (spredning 25 - 36 watt), mens GeForceFX 5950 Ultra brugte ca. 63 watt mere end Radeon 9600XT (spredning 54 - 72 watt). En gennemsnitlig forskel på 9800XT og 5950 Ultra på lidt over 10 watt er således ikke meget, men indikerer fortsat, at 9800XT har en smule lavere effektforbrug ved spidsbelastning end GeForceFX 5950 Ultra. Det kan dog bemærkes, at 9800XT konstant forbruger megen effekt, mens 5950 Ultra forbruger meget mindre effekt i 2D, hvorfor 5950 Ultra vinder, hvis man ikke konstant afvikler 3D-spil. Eftersom HardwareTidende er fokuseret på ydelse i forbindelse med afvikling af 3D-spil, fokuserer vi i denne artikel kun på resultater i forbindelse med afvikling af 3D-spil under særligt krævende forhold - er man interesseret i resultater under opstart af PC'en eller under afvikling af 2D-programmer, så kan flere resultater findes her:

http://www20.tomshardware.com/graphic/20040405/gddr3-11.html



træulven skrev mandag den 05 april 2004 kl. 22:22: [ svar | nyeste ]
tror mest på PC Games Hardware


Kristian skrev mandag den 05 april 2004 kl. 22:28: [ svar | nyeste ]
Når strømstyrken stiger, stiger effekttabet (i eksempelvis strømforsyning).

Derfor vil strømslugende grafikkort synes endnu mere strømslugende :)



129.142.198.114.ip.tele2adsl.dk skrev mandag den 05 april 2004 kl. 22:31: [ svar | nyeste ]
Der er fuldstændig vanvittig hvad gfx kort bruger i strøm nu om dage.

Gad vide hvad mit geforce4ti4600 bruger watt mæssigt ? er der nogen der ved det ?



munkebo skrev mandag den 05 april 2004 kl. 22:31: [ svar | nyeste ]
Er effektforbruget under 2D også analogt til 3D ydelsen? De fleste af os sidder jo og surfer det meste af tiden.


Rune skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 11:05: [ svar | nyeste ]
Nej, prøv at læse sidste afsnit i ovenstående artikel endnu engang :-)


Flemming skrev mandag den 05 april 2004 kl. 22:33: [ svar | nyeste ]
Hov der fik jeg vist kliket lidt for meget. anonym er der jo ingen grund til at være.


Mandak skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 00:47: [ svar | nyeste ]
Det mest interessante er dog resultaterne for GDDR2 og GDDR3, her er der en besparelse på ca. 10% ved at skifte til GDDR3. Med 256MB RAM på kortne nu og 512MB lige om hjørnet, kan det betyde en del for TCO.

Man...



Thor skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 09:47: [ svar | nyeste ]
Jeg valgte bl.a. Radeon 9600XT ud fra effektforbruget, og det har jeg ikke fortrudt. Mit system bruger samlet lige under 100W når jeg arbejder i Windows, en smule mere når jeg gamer. Dette skyldes ikke kun grafikkortet, min TFT-skærm og en strømforsyning med forholdsvis god effektivitet hjælper også. Systemet er i øvrigt baseret på et nForce2 bundkort og en Barton 2500+@2112MHz, så det er ikke fordi min PC er en oldnordisk snegl.

Jeg kender folk med systemer der rask væk sluger over 250W, selvom de ikke yder meget bedre end mit. Hvis vi siger at computeren i gennemsnit er tændt 5 timer om dagen, så koster en effektforskel på 150W ca. 500 kr om året i strøm.

Værd at overveje næste gang I køber hardware, synes I ikk'? ;)



Mick skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 11:51: [ svar | nyeste ]
Jeg ville nu gerne betale flere gange de kr. 500.- om året hvis min maskine var en AMD 64 på 4 Ghz. Min nuv. XP2800+ er virker allerede sløv og ditto mit 9700 PRO.

Og så kan nogle af os ikke "nøjes" med en TFT (alt for få fps til mit behov). De er desuden sindsygt dyre såfremt man er vant til en 21" CRT og ikke vil under 19" TFT.

Derimod ville jeg gerne se effektiviteten af elektronikken forbedret således at der ville udvikles mindre varme ifht. ydelsen. Her synes jeg man burde forske meget mere - og ikke som nu bare forsøge at pumpe (og forbruge) mere og mere olie til verdens stigende ødslen med energi og andre resourcer....



50a2c49b.flatrate.dk skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 10:23: [ svar | nyeste ]
Nu er det vel egentlig mere strømforsyningen der konstant "æder" strøm, de øvrige komponenter variere vel mere ;-D


Mandak skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 13:28: [ svar | nyeste ]
Ikke hvis Tom's test skal tages for gode vare, der har 9800XT et højt standby forbrug. 48W mere end 9600XT i "tomgang", det må siges at være en hel del.

Man...



Mandak skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 15:24: [ svar | nyeste ]
Godt nyt ang. strønforbrug "the initial launches of Radeon X800 will use 256MB of GDDR3"

http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=2018

Man...



red_martians skrev tirsdag den 06 april 2004 kl. 16:40: [ svar | nyeste ]
Spændende læsning.. X800 ser lækkerrrrrt ud... X300, X600 og X800 som SE, pro, XT. Godt... ingen forviring over intet-navnet (non-pro osv) Jeg er bare mere bange for hvad ATi gør i fremtiden med navnene. Mit bud er, at R500 får et helt nyt navn. Det bliver jo skiftet fra den R300baserede kerne, som også R420/R423 bygger på, til en hel nydesignet kerne. Anandtech har lavet en god artikel dér!


129.142.197.126.ip.tele2adsl.dk skrev torsdag den 08 april 2004 kl. 12:44: [ svar | nyeste ]
nogle som ved hvad et R9700Pro bruger?


Rune skrev fredag den 09 april 2004 kl. 14:10: [ svar | nyeste ]
Radeon 9700 Pro er tidligere blevet målt til max. 54 watt.


Bolo skrev søndag den 11 april 2004 kl. 19:23: [ svar | nyeste ]
Hej, jeg har et lille spørgsmål angående købet af grafikkortet. Jeg overvejer at købe et radeon 9800 pro til 1800 kr, da så vidt jeg kan se er det bedste til prisen. MEN skal jeg hellere vente til NV40 og R420 udkommer?? Og købe et af dem hvis 1800 er nok, eller håbe på 9800 pro falder endnu mere i pris??


Søren EG skrev søndag den 11 april 2004 kl. 19:59: [ svar | nyeste ]
NV40 og R420 er jo de nye flagskibe (high-end kort), så prisen på dem være sikkert være temmelig gusten i begyndelsen; mellem 4000-5000 kr. Dog kommer der også mellem-klasse-grafikkort i de nye serier fra Nvidia og ATi, men det er endnu ikke til at sige noget om pris og ydelse på disse.

Ok, omkring 1800 for et Radeon 9800 Pro (især HIS IceQ 128MB) må siges at være et rigrig godt køb. Jeg ville nok slå til nu, og derefter begynde at spare sammen til et af de nye kort



Christian skrev fredag den 23 april 2004 kl. 22:59: [ svar | nyeste ]
jeg har en 3.2 ghz intel p4 (northwood) og et 9800XT 256 mb....

har haft lidt problemer med puter, da den kan finde på at gå ned, fryse, genstarte etc.

hvis det er strømforsyningen der er flaskehalsen her:

er det så fordi det er for lidt med en 300 watt strømforsyning?

hvad kunne i så anbefale mig, hvis jeg skulle have en ny?

jeg har også en 340 watt sf liggende der kører 15A på 12V, men er det nok?

min pc er fyldt ud med det mest alm. stuff som 2 ramklodser (1024), audigy 2 lydkort, dvd drev, 2 harddiske

på forhånd tak

Christian



Rune skrev lørdag den 24 april 2004 kl. 01:31: [ svar | nyeste ]
En god strømforsyning på ca. 350 watt burde være tilstrækkeligt, så prøv at undersøge, om din 340 watt strømforsyning er tilstrækkelig (sæt evt. grafikkortet på et strømstik fra et kabelbundt, der ikke også forsyner diverse harddiske).


Christian skrev lørdag den 24 april 2004 kl. 13:30: [ svar | nyeste ]
Hej Rune og tak for dit svar

Jeg prøver 340'eren, og ellers må jeg ud og købe 350 eller derover!

hilsen C



Thue skrev tirsdag den 04 maj 2004 kl. 11:59: [ svar | nyeste ]
Til information har jeg købt et Club 3d grafikkort FX5900XT lige da det udkom og blev nødt til at skifte min strømforsyning som var på 300 Watt til en på 400 watt.



henrik skrev tirsdag den 25 maj 2004 kl. 18:36: [ svar | nyeste ]
jeg har og¨så problemer med at min puter genstart som regle under spil maskine er en p4 2,4 800fsb 1 sata maxtor 80gb 1 sata 200gb maxtor 1 ide 100 maxtor 80gb liteon cdbrænder, nec2500a dvdbrænder vandkøling waterchil som køler cpu gpu samt bundkort køler sidder også et soundblaset live. nogle som har et bud på hvilken psu som jeg skal finden


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende