Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (20)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Warning Forever - gratis og fremragende arkadespil (shoot 'em up) til PC
Software af Webmaster Wednesday den 14 April 2004 kl. 11:26 [ Software ]
Freeware er ofte at oversætte med software, der er så ringe, at det kun kan foræres væk. Imidlertid går spillet "Warning Forever" imod denne tendens, og er aktuelt et af de hidtil bedste "shoot 'em up"-spil, hvor man udsættes for mere og mere krævende modstandere. Warning Forever er på relativ kort tid blevet kendt som et af de bedste Freeware-spil nogensinde, og vi ser i denne artikel nærmere på fænomenet, der både er helt gratis i fuld version og på absolut ingen måde kræver en high-end PC - dog vil denne anmeldelse nok mest interessere personer, der holder af gamle arkadespil som R-Type og nyere spil som Space Tripper, Star Monkey og Mutant Storm.


En lille reklame - som enkelte måske allerede nu kan gætte, så stammer dette spil fra Japan

INTRODUKTION

Warning Forever er et af de mest hæsblæsende og adrenalinpumpende spil, der længe er set, og virker vel bedre end bedstefars stærkeste (og næsten vandfri) kaffe. Spillet fylder under 1MB installeret, og kan således medtages på en god gammeldags diskette. Som mange vel allerede nu kan regne ud, så tilbyder dette spil ikke lyd og grafik som i Far Cry eller Half-Life 2, men dette er ej heller vigtigt, da Warning Forever derimod leverer underholdning, som kun få spil kan præstere.


Her er vores helt, som desværre befinder sig i det eksploderende og missilbefængte rumskib i nederste venstre hjørne, i gang med at bekæmpe endnu et gigantisk fjendtligt rumskib (jf. den grønne masse på billedet)

Konceptet i Warning Forever er ganske simpelt; dvs. man har sit eget rumskib (som reelt blot består af et par streger), der i hver bane tager kampen op mod et større rumskib. Man møder således ét fjendtligt rumskib for hver bane, og denne modstander bliver større og større. Sværhedsgrad kan ikke vælges, men stiger automatisk jo længere man kommer i spillet.


I Warning Forever starter man med at bekæmpe et relativt lille fjendtligt rumskib (den grønne klump på ovenstående billede), senere mødes langt værre modstandere (se forrige billede)

Spillet afvikles på tid, så man starter ud med et vist antal sekunder, og klarer man en bane hurtigt og uden at blive ramt, så kan man forøge sit sekund-antal til næste bane. Bliver man derimod ramt, så mistes 20 sekunder. Spillet er færdigt, når man løber tør for spilletid.


Atter er der godt gang i destruktionsfesten, og vores tapre lille rumskib smadrer her venstre side hos en langt større fjende. I øverste højre hjørne ses, at den resterende spilletid i dette øjeblik er begrænset til 109,55 sekunder

Selvom dette tidskoncept er ganske simpelt, er virkningen genial. Bliver man bange for at blive ramt og prøver man på at gemme sig, så risikerer man at løbe tør for spilletid, hvorefter man er "game over". Og bliver man ramt for tit, så bides også hurtigt i radiserne (vel at bemærke nedefra, red.). Tidskonceptet sikrer således, at man konstant er presset ud i kamp - så Warning Forever er både et kapløb med tiden samt en kamp mod ofte imponerende rumskibe.


Større rumskib får her justeret snuden...

På flere måder kan Warning Forever virke en smule som det klassiske arkadespil R-Type (produceret af Irem) i bane 3, hvor man skulle bekæmpe et på daværende tidspunkt gigantisk rumskib:


En klassisk scene fra arkadespillet R-Type, hvor stort rumskib skulle bekæmpes

Dog er Warning Forever designet således, at man kan cirkulere rundt om diverse rumskibe og beskyde dem fra mange forskellige vinkler. Lignende styring og koncept er især kendt fra spillet Mutant Storm, som vi tidligere har anmeldt her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/12/29/7843316

Warning Forever kan derfor beskrives som en blanding af bane 3 i R-Type og Mutant Storm. Styringen er Warning Forever er lige så hæsblæsende og simpel som resten af spillet. Man kan vælge mellem to primære måder at skyde på, så man enten skyder ligefrem eller aktiverer styring af skudvinkel samt skudspredning:


Man kan vælge mellem at skyde ligefrem (mod "nord") eller selv bestemme skudvinkel samt skudspredning (her anvendes høj grad af skudspredning)

På billede nummer 3 fra oven i denne artikel ses eksempel på, når man blot skyder ligefrem. Dette er ganske simpelt, men forhindrer ofte en i at ramme bagsiden på et rumskib. Med en anden taste kan man skifte styring, så skudretning samt spredning kan justeres. Dette ses på ovenstående billede, hvor to grønne linier ses fra ens eget rumskib. Disse grønne linier markerer både skudretning samt skudspredning - dvs. diverse skud vil blive affyret i den retning, som de grønne linier viser, og jo mere de grønne linier er adskilt, desto mere spredes skuddene. Aktiveres justering af skudretning og skudspredning, så fastlåses ens indstillinger, når man trykker "skud-tasten" (Fire-tasten) i bund, men når skud-tasten slippes, så justeres skudvinkel via bevægelse til højre eller venstre, mens skudspredning justeres via bevægelser mod billedets top eller bund.


Her er skudretningen justeret fra 0 grader til ca. 45 grader, hvilket betyder, at vi har kunnet pløkke en stor del af det fjendtlige rumskibs venstre side ned på særlig nem måde

Det kan tage lidt tid at vænne sig til at skulle justere skudretning og skudspredning på få sekunder, men lærer man ikke det, så kommer man ikke ret langt i dette spil - og udfordringen i at indlære denne styringsform er dog også en del af charmen ved Warning Forever.


Her er skudretning justeret til næsten 90 grader, og skudspredning er minimeret, så det fjendtlige rumskib kan få en moderigtig klipning

Ens modstandere i Warning Forever er opbygget af forskellige moduler, som skydes væk. Her gælder, at de forskellige rumskibe har ensartet kerne, men er meget forskellige mht. mere perifære moduler samt skydevåben. Via ens eget rumskib må man således skydes sig igennem flere og flere lag af moduler, før man når ind til kernen i et fjendtligt rumskib, som derefter helt kan destrueres.
Warning Forever indeholder i øvrigt mange forskellige baner af tiltagende sværhedsgrad, og her er en oversigt mht. spiludvikling:


Vi starter med "The Pure Heart", mens bissen for alvor skrues på fra bane 10. Bane 15 - 25 er for de få udvalgte, der kan præstere at komme så langt uden snyd

Fra og med bane 8 begynder spillet at blive ganske krævende, og mestrer man ikke styringen, så er der nok mange, der aldrig kommer videre. Spillet foregår i højt tempo, og det tager kun få minutter for øvede spillere at nå to-cifrede bane-numre, så selv om en del træning er påkrævet og man ikke kan gemme sit spil, er dette intet stort problem. Nuvel, Warning Forever er ganske simpelt, og der er næppe grund til at beskrive dette spil yderligere. I stedet kan man downloade spillet her (version 1.02 fra 18. januar 2004, ca. 700kb):

http://www18.big.or.jp/~hikoza/Prod/

Warning Forever kan afvikles glimrende blot man har et TNT-grafikkort fra 1998, og opløsningen er 640x480. Denne lave opløsning er dog intet problem og gør tillige, at stort set alle aktuelle PC'ere kan afvikle dette spil uden problemer. Vi vil derfor ikke gå i detaljer med hardwarekrav, men blot fortsætte med den samlede vurdering.

SAMLET VURDERING

GRAFIK = 65 % (6- tal). Grafisk er Warning Forever ganske simpelt, men alligevel effektivt. Spillet kan virke en smule "Tron"-inspireret og indeholder mange ganske pæne lyseffekter samt eksplosioner. Grafisk kan spillet dog ikke måle sig med kommercielle spil som Star Monkey, Space Tripper og Mutant Storm, men det skal Warning Forever heller ikke, da dette spil er gratis.

LYD = 70% (7-tal). Der er ingen musik i Warning Forever, men man har selv mulighed for at placere lydfiler i installationsmappen til Warning Forever, hvorefter man kan få musik i spillet. Lydeffekterne er ganske gode og hverken bedre eller ringere, end man kan forvente mht. denne type spil. Alt er ganske simpelt, men tilfredsstillende, forvent dog ikke EAX Advanced HD understøttelse osv.

STYRING = 90% (10-tal). Styringen er, hvad der bl.a. gør Warning Forever til at fremragende spil. I starten vil enkelte nok forbande styringen langt væk, når man gang på gang forgæves prøver at indstille optimal skudretning samt skudspredning under heftig beskydning fra fjendtlige rumskibe. Men det er lidt som at køre bil; har man først den nødvendige rutine, så lægger man ikke mærke til styringen, men skøjter gnidningsfrit over banen ("float like a butterfly, sting like a bee", som Muhammed Ali ville have sagt det) alt imens man tildeler sine fjender de mest herlige og dødbringende ødelæggelser. Standardstyring er piltasterne (bevægelse), Z (skyd), X (langsom bevægelse) og D (skift våben). Visse gamepads kan i øvrigt anvendes med fordel.

GAMEPLAY = 95% (11-tal). Warning Forever er vel undtagelsen, der bekræfter reglen om, at de bedste PC-spil har fremragende grafik og lyd. Her kan dog pointeres, at Warning Forever faktisk besidder en noget unik grafik, og i forhold til at spillet fylder under 1MB, er grafik og lyd bestemt imponerende. Warning Forever er først og fremmest fremragende og hæsblæsende underholdning, hvor man fra start til slut kæmper mod både tiden samt diverse fjendtlige rumskibe. Faktisk har dette spil på det seneste afholdt nærværende skribent fra at afvikle spil som Far Cry og Splinter Cell 2, hvilket siger en del om, hvor afhængig man kan blive af Warning Forever. Såfremt visse PC-spil kan beskrives som vanedannende, så må Warning Forever vel approksimere hård narkotika (for svage sjæle). Heldigvis er Warning Forever udstyret med "chef-knap", dvs. afvikles spillet på ens arbejde, og ser man chefen ud af øjenkrogen, så kan man med et enkelt tryk på Escape-tasten atter befinde sig i f.eks Word eller Excel (dvs. spillet lukkes ned øjeblikkeligt, hvis man trykker på Escape-tasten). Men måske dette spil ligefrem skulle anbefales til arbejdsgivere - 5 minutter Warning Forever har vel samme opfriskende effekt som 30 minutters "power-nap" eller en halv kande stærk kaffe :-)
Warning Forever er en stor nydelse i små portioner, dog næppe et spil, som er sjovt i flere timer ad gangen - men trænger man et øjeblik til at blive stimuleret, skal man som tidligere beskrevet nok lede længe efter bedre middel.

Warning Forever v. 1.02 blev testet på følgende PC:

CPU: AMD Athlon 2100-2200+ (1750/140 MHz - oc Athlon XP 2000+)
BUNDKORT: ASUS A7V333 Raid, bios 1017, VIA 4-in-1 Hyperion 4.48 (VIA KT333)
GRAFIKKORT: HERCULES 3D Prophet Radeon 9700 Pro 351/324 MHz (oc 325/310) med ATi Catalystdriver 4,2
RAM: 2 x 256MB SAMSUNG PC2700 (bios 2-2-2-6-2, hurtigst mulige indstillinger)
LYDKORT: CREATIVE LABS SoundBlaster Audigy Player (WHQL driver)
HOVEDTELEFONER: SONY MDR-DS5100 (stereo)
MONITOR: SONY 19" Multiscan G420 1600x1200@85Hz med vsync
STYRESYSTEM: MICROSOFT Windows98 SE med DirectX9.0b

Ingen stabilitetsproblemer blev oplevet. Spillets japanske hjemmeside kan findes her:

http://www18.big.or.jp/~hikoza/



Tom-tom skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 11:54: [ svar | nyeste ]

Freeware er ofte at oversætte med software, der er så ringe, at det kun kan foræres væk.

*******************************************************

AHhhh....Rune - En meget modig påstand !.....Noget sludder !

Der findes store mængder af god freeware Rune så jeg synes at det er forkert af dig at skrive sådan i øverste linie.

Venligst Tom-tom



mads skrev Sunday den 18 April 2004 kl. 18:19: [ svar | nyeste ]
hmmm Windows koster penge, men det sutter da :D :D


Ra skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 11:59: [ svar | nyeste ]
Åh nej, en ny spilanmeldelse. Det kan du ikke være bekendt.

Jeg bliver altid så grebet af dine anmeldelser at jeg vil spille dem. Er i gang med Star Wars: KotOR og har både Divine Divinity og Sheep Dog 'n Wolf stående parat efter at have læse dine anmeldelse. Jeg når ALDRIG igennem! Har endda opgivet at nå hele vejen gennem Gothic2...



Rune skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 12:05: [ svar | nyeste ]
Warning Forever er blot glimrende underholdning i 10-20 minutter ad gangen, og kan vel bedst opfattes som adspredelse mellem diverse mere omfattende spil :-)


Rune skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 12:02: [ svar | nyeste ]
Måske vi også skulle benytte lejligheden til at gøre reklame for Space Tripper, som dog ikke er et gratis spil (koster kun ca. kr. 100,00), men som stadig er et af de bedste "shoot 'em up"-spil (endda OpenGL i op til 1024x768x32):

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/01/10/06/0590088

Derudover er der et nyt klassisk shoot 'em up på vej, som tidligere hed "T-Zwei", men som nu har skiftet navn til "Steel Saviour":



Læs mere om "Steel Saviour" her samt se diverse skærmbilleder:

http://www.steelsaviour.com/

Spilbar demo af Steel Saviour/T-Zwei kan hentes her:

http://www.atlanteq.it/t-zwei/downloads.asp


Niels skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 15:46: [ svar | nyeste ]
Øhhh??? ok Rune... Denne gang har du da overgået dig selv, med en spilanmeldelse af et spil på Raptor stadiet... Der er måske interessant nok med et godt gratis spil, men...

1 - Hvis man har Far Cry, UT2004 eller sågar CS, så tror jeg nok flertallet vil foretrekke dem.

2 - Falder det ikke lidt uden for high-end??? Det er måske et high-end Freeware-spil, mmmmmeeeeeeeeeennnn.......???? :)

Nå ok, inden jeg kommer alt for godt i gang med den negative kritik af dette spil, så må jeg indrømme...

1 - Har ikke prøvet det.

2 - Har generelt haft noget mod Freeware-spil (det kan måske ændres nu?).

3 - Det kan i nogen sammenhænge stadig være praktisk med spil der kan ligge på en diskette og ikke har de store hardware krav.

Jeg synes dog netop af denne grund at det falder lidt udenfor high-end... Ellers er det sjovt nok at du anmelder sådan lidt "anderledes" spil.

Nu må du ikke tage dette for negativt på nogen måde! :-)



Rune skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 16:14: [ svar | nyeste ]
Det kan måske også virke forvirrende ved første øjekast, men spilanmeldelser har principielt (og teoretisk set :-) intet at gøre med hardware, dvs. selv om vi ofte holder meget af spil, som tilbyder særligt flot grafik mm., så er det udelukkende gameplay-vurdering, som gælder for diverse spil, jf. "om os"-sektionen:

"Dog anmelder HardwareTidende.dk udelukkende PC-spil, som vi kan anbefale vore læsere at købe, hvis de holder af genren. Dette betyder, at kun PC-spil, som vi med god samvittighed kan give mindst 90% i gameplay (et 10-tal ifølge 13-skalaen) bliver anmeldt på HardwareTidende.dk"

Kilde: http://www.hardwaretidende.dk/hard/page/om+os

Og her har vi vurderet, at Warning Forever klarer sig aldeles fremragende inden for "shoot 'em up"-genren, hvilket betyder, at at vi bringer en anmeldelse af spillet (der udvikles ej heller længere mange gode spil i denne genre, hvorfor et spil som Warning Forever har relativt gode vilkår for at imponere - tærsklen er sat betydeligt højere i racerspil og 3D-shootere mm.). Så fordi vi primært fokuserer på high-end hardware betyder bestemt ikke, at vi kun interesserer os for spil, der kræver high-end hardware for at kunne afvikles fornuftigt - ellers ville vi aldrig have bragt anmeldelser af f.eks Divine Divinity, Syberia, Diablo II samt diverse MAME-artikler osv. Spil mm. vurderes udelukkende efter underholdningsværdien - og denne værdi kan naturligvis i mange tilfælde også relateres til højt teknisk niveau (som giver bedre indlevelse og dermed oplevelse såsom i Far Cry), men bestemt ikke altid (jf. spil som HALO, Tomb Raider AOD osv.).


Swayspoon skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 19:03: [ svar | nyeste ]
Naar vi snakker freeware, vil jeg paasta at det bedste spil til dato er Wolfenstein Enemy Territory, 100% Gratis. Og paa hoejde med det normale RTCW.. Ikke at jeg selv bryder mig synderlig om precis wolfenstein genren, men alligevel et godt exempel paa at freeware absolut er paa vej frem ad.


(Mis)bruger skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 19:52: [ svar | nyeste ]
Offtopic: Rune er du igang med din NV40 opsamling? Kan ikke vente med at se den :-)


Rune skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 20:50: [ svar | nyeste ]
Ja, den er nok klar om et par timer...


Dr.X skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 19:54: [ svar | nyeste ]
Jeg synes at spillet er overaskende godt, men jeg har nogle problemer med det. (Lyder måske umuligt at have problmer med) men jeg har problemer med grafikken, når jeg skyder kommer der en blå firkant rundt om rumskibet og om fjendernes laser skud. Og hvordan er det helt præcist at man skifter våben? Når jeg prøver kommer der bare to grønne streger der nærmest skal symbolisere et sigtekorn..


Rune skrev Wednesday den 14 April 2004 kl. 20:54: [ svar | nyeste ]
Blå firkanter husker jeg ikke (kan være en driverfejl?); men reelt kan du ikke skifte våben - dvs. det eneste du skifter mellem er 1) fastlåst retning og spredning samt 2) dynamisk retning og spredning. Så det er blot ét våben, der kan anvendes på to måder (medmindre det skifter senere i spillet, jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har oplevet bane 25 endnu - hvis nogen har evnerne/reflekserne til dette uden snyd, så send gerne et billede :-)


C-nith skrev Thursday den 15 April 2004 kl. 02:50: [ svar | nyeste ]
Ja, det er et ganske underholdende spil du har fundet der Rune! Jeg håber at alle de timer jeg har haft brugt på Raptor før i tiden kan komme til deres ret nu >=)


Rune skrev Thursday den 15 April 2004 kl. 14:03: [ svar | nyeste ]
Jeg er nu ikke sikker på, at Raptor-erfaringer køber dig mange ekstra sekunder i Warning Forever - jeg fandt selv Raptor meget nem i de gode gamle dage, mens det går *host* mindre heldigt i Warning Forever (især i de to-cifrede baner, men det er altid spændende at se, hvor megen skade en bi kan gøre på hangarskibe :-)


Soda skrev Thursday den 15 April 2004 kl. 14:10: [ svar | nyeste ]
Jeg syntes stadig, at det bedre shoot-em up spil jeg har spillet til dato er Project X. Det var bare så hamrende svært, at komme længere end til bane to, men mindes, at have kommet til bane 4 en enkelt gang eller to.

Der blev sågar lavet en Project X Special Edition. Dette var ikke andet end en lidt nemmere udgave af originalen, som vidst også kun indeholdt 4 og ikke 6 baner i alt.

Raptor var da også godt, men stadig intet i forhold til Project X.



Bo skrev Thursday den 15 April 2004 kl. 18:29: [ svar | nyeste ]
Skod spil (:(


Rune skrev Thursday den 15 April 2004 kl. 18:48: [ svar | nyeste ]
Fordi enkelte kan lide chokoladekage, så betyder det naturligvis ikke, at alle andre er enige, men det kan dog nævnes, at Warning Forever er det shoot 'em up spil med højeste gennemsnitlige bruger-vurdering (på hele 97,6 %) hos det relativt store site "Home of the Underdogs" (som tilbyder meget stort antal Freeware-spil):

http://www.the-underdogs.org/game.php?id=4688

Endvidere kårede Tysklands største og mest solgte tidsskrift PC Games i april 2004 Warning Forever som det hidtil bedste Freeware-spil. Og du kan også finde et par meninger på nettet:

"If you're a fan at all of the vertical-scrolling shooter genre... Or even if you've ever liked one... My god this game is good. It's a tiny download, it's very light on system requirements, very fast, VERY clean, fun, endlessly challenging without being unfair. And it looks very, very good. This is what simple, arcade-style games should be. In fact, if this wasn't freeware but was instead in my arcade today, I'd be pumping quarters."

Og:

"I agree with Sowelu. This is the best freeware game ever... I've been playing this game since v0.80, and this new version (1.03, last I checked) is the best yet. I'm glad this game is actively being worked on, because with each new update it only seems to get better."

Kilde til ovenstående citater:

http://www.atcybertopia.com/news/download.php?dispfile=345

Så det er ikke helt tilfældigt, at vi mente, at Warning Forever kunne interessere flere af vore læsere.



Soda skrev Friday den 16 April 2004 kl. 12:25: [ svar | nyeste ]
Ingen tvivl om, at spillet er godt og det er nok min fejl, at sammenligne det med Project X i det PX var et kommercielt spil, hvor Warning Forever er freeware.

PX blev også taget med storm i sin tid, men på den anden side, så har alle Team 17's spil været fænomentale med et ekstremt højt gameplay.



Rune skrev Friday den 16 April 2004 kl. 16:34: [ svar | nyeste ]
Du kan sagtens genopleve Project X via Amiga emulator, faktisk burde spillet være stort set lige så godt på emulatoren som på en rigtig Amiga:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/12/15/6365715

Jeg er dog ikke sikker på, at dine minder om Project X lever helt op til aktuelle realiteter; dvs. jeg holdt selv meget af Project X i de gode gamle dage (samt f.eks. Hybris og Uridium 2 til Amiga og Delta, Sanxion mm. til CBM64), men mange vil nu nok opleve, at Warning Forever gameplaymæssigt og i 640x480 er langt foran gamle spil til Amiga og CBM64, men andet ville nok også være underligt :-)

Project X fra Team 17




Goa skrev Friday den 16 April 2004 kl. 16:05: [ svar | nyeste ]
Har i set http://www.theprodukkt.com/


Anders skrev Friday den 16 April 2004 kl. 23:10: [ svar | nyeste ]
bah mange tak for at ødelægge den lille smule tid jeg ikke brugte på far cry :(

Jeg kommer ikke længere end bane 12, men jeg må jo bare fortsætte



Rune skrev Friday den 16 April 2004 kl. 23:13: [ svar | nyeste ]
Bane 12 er vel også der, hvor drenge skilles fra mænd - måske man burde trykke en T-Shirt med "Jeg har set bane 13+ i WF" til de få indviede :-)


Anders skrev Saturday den 17 April 2004 kl. 00:11: [ svar | nyeste ]
Hvad med at du fortæller hvor langt du selv er nået? :P


Rune skrev Saturday den 17 April 2004 kl. 00:53: [ svar | nyeste ]
Bane 13, dog kun 2 gange, bane 12 er lidt af en fest-bremser, jf. min forrige kommentar :-) Det bliver nok ekstremt svært at nå bane 25, dvs. fra og med bane 8 begynder jeg at tabe sekunder, men kan nå at spare ca. 270 sekunder op ved bane 8; dvs. der er hele 17 baner tilbage, som giver 30 sekunder per bane (forudsat, at tiden ikke forøges efter bane 15, hvilket jeg vil gætte på, at den gør) - ellers giver det ca. 46 sekunder per bane fra 9 til 25...


Esben Aaberg skrev Sunday den 06 June 2004 kl. 10:36: [ svar | nyeste ]
Så er bane 28 nået!

16 dødsfald og en score på 30703600.

Scoren er forholdsvis lav! Den rakte kun til en 4 plads, hvor pladserne over kun er kommet til bane 23.

Hvis du stadig er intraseret i billeder, så har jeg ikke nogen fra bane 25, men 28 kan jeg klare med et monster der ikke ser så imponerende ud og så har jeg også nogle bileder fra et spil hvor jeg kom til bane 24, hvor monsteret tilgendgæld ser ret så inponerende ud!

Send mig evt. en e-mail, da jeg ikke lige kunne finde din!



Rune skrev Sunday den 06 June 2004 kl. 12:02: [ svar | nyeste ]
Imponerende; der er dog indbygget "trainer" i version 1.04 (faktisk lidt ærgerligt, da dette til en vis grad ødelægger spillet - Hikoza er dog vel blot prøvet at tilbyde alle hjælpemuligheder til tilhængere af spillet), så billeder fra de sidste baner er ikke så svært at få. Skulle du aktivere "The Ise-One", så vil vi dog gerne sætte et billede op her på sitet. Hvor mange boss-billeder ligger du i øvrigt inde med? (måske vi kunne addere lidt flere billeder i ny kommentar, især hvis du skulle have flere orange boss'er (check de japanske navne ifht. dette billede:



Du kan evt. sende til info@hardwaretidende.dk , så kan jeg sætte diverse billeder op for dig.


Nils skrev Saturday den 17 April 2004 kl. 17:45: [ svar | nyeste ]
Okay hvis i vil have et NICE ! freeware spil så besøg http://gunbound.net spiller det hele tiden max nice spil der er noget med 1.3 mio accounts i øjeblikket - btw syntes ikke det der spil er særlig sjovt rune - prøv gunbound fandme fedt !


Rune skrev Saturday den 17 April 2004 kl. 17:59: [ svar | nyeste ]
Oprindelig var ideen at skrive en artikel om de bedste Freeware-spil (efter test af diverse mest populære spil af denne type), men desværre fandt vi kun ét eneste, som vi mente kunne anbefales - men der var også et, som vi ikke nåede at vurdere, nemlig Gunbound (fordi dette spil fyldte 100MB og kun kunne findes på relativt langsomme servere) - men nuvel, det kan også hentes her på en lidt hurtigere forbindelse end Gunbound.net:

http://www.adminz.net/gunbound_gis_289.exe

Tysklands største trykte tidsskrift mht. PC-spil har i sidste nye nummer (april 2004) kåret de 10 bedste freeware-spil og nåede frem til denne konklusion:

1. Warning Forever
http://www18.big.or.jp/~hikoza/Package/wf102.exe

2. GlTron
http://www.gltron.org/download.php

3. Gunbound
http://gunbound.net/down/game_down_01.asp

4. Soldat
http://www.soldat.pl/download.html

5. Visual Pinball
http://www.randydavis.com/vp/download.htm

6. Little Fighter 2
http://home.hkstar.com/~marti/

7. Triumph
http://www.darksungames.com/gamedetail.cfm?title=TRIUMPH%21%20WAR%202099

8. Jardinains
http://www.jardinains.com/

9. Takatis
http://www.poke53280.de/download/download.php?id=5

10. Fire
http://stephane.mitermite.free.fr/Fire_en.exe

Derudover burde diverse spil kunne findes her:

http://www.the-underdogs.org

Et andet spil, som kan være en smule underholdende i korte perioder, er Space Invaders OpenGL:

http://spaceinvadersgl.sourceforge.net/


Rune skrev Saturday den 17 April 2004 kl. 20:32: [ svar | nyeste ]
Efter at have testet Gunbound gælder dog stadig, at Warning Forever er eneste spil, som vi anbefaler - men derfor kan der naturligvis være mange personer, der holder af diverse andre spil, jf. listen i mit forrige indlæg.


Lucky skrev Monday den 19 April 2004 kl. 11:12: [ svar | nyeste ]
Well...så tror jeg godtnok du skal prøve at tage et par runder Soldat...

det er feeed...det har vi godtnok spillet en del her på arbiz. Hvor hardwaren ikke lige kan trække BF ;)



195.181.246.227 skrev Monday den 19 April 2004 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
"Warning Forever er vel undtagelsen, der bekræfter reglen om, at de bedste PC-spil har fremragende grafik og lyd"

Det var ment for sjov er jeg sikker på. Tænk f.eks. på spil som Master of Orion og Heroes Of Might And Magic, som eksempler på spil hvor grafik / lyd ikke er det centrale og dermed ikke grunden til at man køber / spiller spillene. Faktisk har god grafik og lyd ofte været en undskyldning for at lave et spil uden nyskabelse eller interessant indhold, f.eks. hvorfor spille Unreal Turnament 2003? Det gamle er ifølge mig lige så udfordrende.



The Claw skrev Monday den 19 April 2004 kl. 13:58: [ svar | nyeste ]
Som Goa skrev: Har i set http://www.theprodukkt.com/ også kaldet K-Krieger, ikke fordi det er underholdende/svært og har god lyd, men det er f........ imponerende hvad de kan presse ud af et spil på 95 Kb (ja, i læste rigtigt: femoghalvfems kilobytes)


Rune skrev Monday den 19 April 2004 kl. 15:18: [ svar | nyeste ]
Den komprimeringsteknik, der anvendes, finder du dog også i diverse "64kb"-demoer, så f.eks. kan hentes her:

http://www.scene.org/file.php?file=/demos/groups/farb-rausch/fr-030_candytron_final.zip&fileinfo

http://www.scene.org/file.php?file=/demos/groups/aardbei/ptct-final.zip&fileinfo

http://www.scene.org/file.php?file=/parties/2003/assembly03/in64/zoom3_v1_02_final.zip&fileinfo

http://www.scene.org/file.php?file=/parties/2000/mekkasymposium00/in64/h7-final.zip&fileinfo

Dvs. via denne velkendte komprimeringstekning kan flere hundrede megabytes af data pakkes ned på kun 64kb, og det er naturligvis meget imponerende. Warning Forever ser dog ikke ud til at være komprimeret på denne måde. Flere demo'er/intro'er kan hentes her:

http://www.scene.org/news.php


Krogh skrev Monday den 19 April 2004 kl. 22:50: [ svar | nyeste ]
Men prøv så lige at fyre de demoer og spil af på en maskine med langsommme ram :(


Anders skrev Saturday den 24 April 2004 kl. 20:29: [ svar | nyeste ]
weeee er nået til bane 15. Endda 2 gange :D

Må jo bare fortsætte indtil jeg når de gode baner



Rune skrev Saturday den 24 April 2004 kl. 21:00: [ svar | nyeste ]
Hmmmnmm, nuvel, tillykke (det er bestemt ingen ringe bedrift); selv Jesper har nu oplevet bane 13, så jeg må vel hellere til at genoptage træningen (jeg er desværre ikke kommet videre end bane 13 endnu, men har til mit forsvar stort set ej heller rørt dette spil den sidste uge) - jeg er dog gået over til at bruge Gravis GamePad Pro, så må vi se, om det med tiden bliver bedre end tastatur-styring... Lagde du mærke til, om du fik mere end 30 sekunder tildelt på bane 15?


Anders skrev Saturday den 24 April 2004 kl. 21:30: [ svar | nyeste ]
Nej jeg fik stadig kun de 30 sekunder


Rune skrev Sunday den 25 April 2004 kl. 22:38: [ svar | nyeste ]
Warning Forever har nok mere dybde end måske først antaget. Dvs. "bane 13" er ikke blot "bane 13", der er nemlig flere varianter, som er ganske forskellige (også mht. sværhedsgrad). Jeg har for at underbygge denne påstand her inkluderet lidt bevismateriale:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikelimages/wf-bane13.zip

I denne zip-fil findes to eksempler på "bane 13" (placer indholdet af zip-filen i "rec"-mappen, dernæst kan filerne vælges under "replay"-funktionen); bemærk, at der er tale om to vidt forskellige rumskibe, der endvidere har to forskellige japanske navne. Hvor mange forskellige varianter af bane 13 som findes, aner jeg ikke. Og hvorledes forskellige varianter selekteres er lige så stor en gåde. Men der er næppe tvivl om, at Warning Forever, på ægte japansk vis, indeholder langt mere dybde og variation, end først antaget. Hemmeligheden ligger nok gemt i billedet "The Evolutionary Flow", men det er ikke lykkedes mig af afkode den endnu... Jeg har sendt flere spørgsmål om dybden i Warning Forever til producenten af dette spil, så må vi se, om han nogensinde svarer - dvs. disse spørgsmål har jeg stillet:

1. What do you mean by "evolutionary flow" ? - Are there different paths available when you reach level 10; if yes, how do you activate different paths ?

2. What are the main differences between levels 1 to 9 (pure heart), 10 to 15 and 16 - 25 ?

3. On your picture "the evolutionary flow" some elements are in orange like the names "The Ise-One", "The Infinity", "The Armageddon" and "The Catastrophe" - what is special about these titles or levels?

4. At level 10 it starts to take more than 30 seconds to finish a level - is it really possible to advance to level 25 ?

5. Do you plan a new revision of Warning Forever - if yes, what do you plan to change ?


... Det begynder jo så småt at blive en besættelse :-)


Rune skrev Tuesday den 27 April 2004 kl. 12:13: [ svar | nyeste ]
Jeg har endnu ikke modtaget svar fra Hikoza T. Ohkubo (som har skabt Warning Forever), men det behøves måske ej heller. Dvs. via gennemlæsning af en del indlæg på internettet ser det ud til, at en forklaring af billedet "The Evolutionary Flow" er mulig. I bane 1 møder man "The Pure Heart", dvs. en umodificeret modstander. Denne modstander vil modificere sig selv afhængigt af, hvorledes den bekæmpes. Dette beskrives også her:

"... the defense strength is based on how quickly you defeat the enemy, though that doesn't seem to make sense since the first ones go down the quickest and defense doesn't go up until later. :/ Also, parts that are destroyed by blowing off other parts ("sympathetic detonation," according to babelfish ^_^) will contribute to the strength of the next boss."

Og:

"I've come to the conclusion that it [=modstander-rumskibet] also tends to arm itself with stuff it knows it can kill you with. I got killed 4 times with the blue cannons one round by accident, the next round it was fucking festooned with the bastards... It appears to evolve the parts that kill you. Because the current tactic is sit at the front and blast it then naturally we're going to get killed by close weapons more - this evolves the front out to big sizes and makes it harder to kill the boss quickly. The boss isn't doing this as a defense measure though, it's just doing it because it's learnt that front based weapons kill you better. Around level 5-6 a boss will appear that's a turning point for further evolution. Do not get killed by it's forwards weapons. In fact, it might be better to let yourself get killed by the edge weapons a couple of times to ram the point home to the boss... Ever pruned a tree or a plant? The idea is that you get rid of the dead material and encourage new growth - this means that you can end up with a nice healthy vigourous plant just with a few little cuts. Warning Forever works in the same way."

Kilde: http://gamiko.com/showthread.php?t=1880


Billedet "The Evolutionary Flow" beskriver forskellige "Boss-monstre" (dvs. særligt stærke og specielle modstandere), og der ser ud til at være 8 almindelige boss-monstre samt 4 særligt avancerede boss-monstre (disse er angivet med orange skrift). Jeg kender desværre ingen, som har mødt eller taget screenshot af de 4 særlige boss-monstre, men bl.a. via ovenstående henvisning kan disse 7 forskellige "normale" boss-monstre præsenteres:

The Muramasa


The Pheonix


The Berserker


The Scorpion


The Asura


The Hekatoncheir


The Hammer Head


The Big Magnum (grøn) mangler dog i denne kollektion samt "The Ise-One" (orange), "The Infinity" (orange), "The Armageddon" (orange) og "The Catastrophe" (orange). Møder man et særligt boss-monster, så gemmes dette automatisk i "rec"-mappen og får et nummer (f.eks. Boos01.rec), så man nemt kan overskue, hvad man har oplevet. "The Ise-One" burde kunne mødes måske på bane 15, men denne særlige modstander kræver nok, at man konstant har beskudt sine modstandere overalt (læs cirkulært). Dvs. de små figurer på "The Evolutionary Flow" indikerer, hvorledes et boss-monster ser ud, og "The Ise-One" er netop cirkulært. Fordi ens modstandere konstant ændrer form i forhold til, hvorledes man spiller og bekæmper sine modstandere, så kommer man ikke til at opleve alle førnævnte normale boss-monstre, hvis man altid benytter samme spillestil - så prøv at skyde en modstanderne tidligt i spillet i ganske forskellige vinkler, så vil Warning Forever for alvor åbne sig op og eksemplificere spillets store dybde (dvs. to spil er generelt aldrig helt ensartede, men kommer an på, hvorledes du spiller og dør - to faktorer, der konstant vil påvirke, hvorledes din modstander former sig).

En anden japaner tilbyder også musik lavet specielt til Warning Forever, download her:

http://loopcube.net/dl.html

( http://0248.rocketspace.net/bgm.ogg )

Og her er lidt at øve sig på:

Highest score - 16081200 level 15 dead 11
Highest Stage - 18 - score 14622700 dead 10.
Kilde: http://www.the-underdogs.org/forum/viewtopic.php?t=33767&highlight=warning+forever&sid=0329cf109b3797a968b00ff5e689e273



Rune skrev Saturday den 01 May 2004 kl. 00:18: [ svar | nyeste ]
Så svarede Hikoza T. Ohkubo, som står bag Warning Forever, alligevel på mine spørgsmål, og jeg tillader mig her at bringe hele svaret:

Hi. I'm Hikoza.

Thank you for the report of my game.
I'm very glad for your very good verdict.

> 1. What do you mean by "evolutionary flow" ? - Are there different
> paths available when you reach level 10; if yes, how do you activate
> different paths ?

First, level number of the flow is a rough estimate. The growing of a boss depends on many parameters, so I can't calculate accurate answer.

Growing path of a boss depends on where are you destroy the part of the boss firstly. For example, if you destroy front parts of a boss first, this boss begins to grow up to one of "MURAMASA", "PHEONIX", and "BERSERKER".

> 2. What are the main differences between levels 1 to 9 (pure heart),
> 10 to 15 and 16 - 25 ?
> 3. On your picture "the evolutionary flow" some elements are in orange
> like the name "The Ise-One", "The Infinity", "The Armageddon" and
> "The Catastrophe" - what is special about these titles or levels?

Basically, there are only nine patterns of boss shape in this game. A boss becomes one of the nine shapes in his growing, and finally reaches one of four shapes. I call these nine patterns of shape "Complete Shape", and final four shapes "Final Shape". An orange name means that it is "Final Shape".

I think that if you play normally, maybe you can see "Complete Shape" in stage 10 to 15, and see "Final Shape" at stage 15 to 25. But the speed of growing up depends on your play style, so I can't assert accurate number of level. These are general value.

> 4. At level 10 it starts to take more than 30 seconds to finish a
> level - is it really possible to get to level 25 ?

I heard that some players reached over the level 30. Maybe I think that they are makeing an effort that an boss can't grow up. For example, they never destroy rear parts of a boss, then this rear unit doesn't grow up at next level. I've not seen their play yet, so I don't know detail. And I can't get to these levels, because I'm poor to play game.

> 5. Do you plan a new revision of Warning Forever - if yes, what do you
> plan to change ?

I'm makeing V1.03 now. I'll release this in a few days. In new version, I revised some bugs and appended some new game options for various players. For example you can set the limit of number of the player ship. Basically, I finished development of this game. So, I have no plan to change the game system.

Thank you very much!

-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-
Hikoza.T.Ohkubo


213.237.112.9.adsl.aeg.worldonline.dk skrev Saturday den 01 May 2004 kl. 14:21: [ svar | nyeste ]
det er sandt at der findes dårlige, men der er også en fandens masse gode tag bare som feks. SOLDAT:

http://www.soldat.prv.pl/

kan der nemt gå flere timer sommen med venner. og så vidre, inde på megagames under freeware er der side op og side ned fyldt op med dem, (der er de dårlige og de god)

http://www.megagames.com/news/html/freegames/freegames.shtml



213.237.112.9.adsl.aeg.worldonline.dk skrev Saturday den 01 May 2004 kl. 14:25: [ svar | nyeste ]
how glemte DROD

www.drod.net



_Martin Hansen skrev Monday den 03 May 2004 kl. 00:19: [ svar | nyeste ]
Nu har jeg vel brugt ca. fem timer ialt på dette spil og har præsteret følgende:

Score:12380400

Bane:16

Dødsfald:6

Scoren er ikke specielt høj, men min nuværende strategi har da bragt mig frem til bane 16 (tre gange) og det er vist det bedste der er registreret her på HWT. Men jeg ser da frem til at blive overgået, så jeg dermed kan finde ny inspiration :-)



_Martin Hansen skrev Monday den 03 May 2004 kl. 01:20: [ svar | nyeste ]
En lille opdatering:

Score:10220700

Bane:17

Dødsfald:6



C-nith skrev Monday den 03 May 2004 kl. 17:27: [ svar | nyeste ]
Så er WF 1.03 udkommet


C-nith skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 10:43: [ svar | nyeste ]
Øhm... WF 1.04 ser det ud til :)


C-nith skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 17:31: [ svar | nyeste ]
Min score:

Score: 17791600

Bane: 17 (Tiden løb ud imens jeg nakkede centerdelen af bossen :( )

Dødsfald: 10



_Martin Hansen skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 18:06: [ svar | nyeste ]
Aha, så er vi jo to der har passeret bane 16 :-) Men med meget forskellig score, dog har jeg fire dødsfald mindre end dig og det giver jo 80 sekunder ekstra i mit favør, så meget kunne tyde på, at jeg er for længe om at skyde på "centerdelen", så bosserne ikke bliver destrueret hurtigt nok. Jeg har dog kun spillet version 1.02, synes du at version 1.03 og 1.04 virker anderledes i gameplay?


C-nith skrev Tuesday den 04 May 2004 kl. 21:02: [ svar | nyeste ]
Jeg ved ikke om gameplayet er anderledes... det er lidt svært at vurdere. Det virker nemmere men jeg kan ikke helt sige om det er evnerne eller gameplayet der gør forskellen :) I lange tider kom jeg kun til level 13 højest, men ligepludselig blev bane 14-15 "hverdag", da jeg downloadede 1.03 og 1.04. Måske var det bare træningen i de andre game-modes der gjorde forskellen.

En ting der virkeligt rykkede var bevidstheden om at der hvor man skød mest (i starten af banen?!) ville bossen gro mest frem. Jeg plejede at meje løs forfra i starten af banerne og bosserne blev meget lange så man fik sig lukket inde i siderne.

En taktik jeg bruger meget er at starte med at skyde meget fra siden så bosserne gror der, og omkring bane 8-10 begynde at skyde mere forfra... så kan man "save" kæmpe stykker af armene og det giver gode point! :) Bossen skal være noget lignende "the Scorpion", "the Asura" og "The Hekatoncheir" for at den taktik lykkes. Helt op i snotten på dem og fokuser på "skulderen" af armen.

De nye game-modes giver også gode træningsmuligheder. Især der hvor man har uendelig tid, men kun et liv. Der ville du nok klare dig bedre end mig, Martin :)

Jeg har forresten fundet en bug... Jeg nakkede en boss samtidig med at jeg selv blev skudt af den og tiden nåede 0 sekunder, og spillet hoppede ud.



_Martin Hansen skrev Wednesday den 05 May 2004 kl. 22:05: [ svar | nyeste ]
Jeg har netop fået downloadet version 1.04, men jeg har ikke haft tid til at "power spille" endnu :-), men det kommer forhåbentlig i weekenden, jeg synes dog heller ikke der er noget ændret ved "normal" spillestil, men det er klart at de nye spille muligheder vil kunne intensiverer en mere målrettet træning - så dette lille stykke software er desværre ikke længere et lille spil man blot bruger 10-20 minutter på ;-)



_Martin Hansen skrev Wednesday den 05 May 2004 kl. 22:40: [ svar | nyeste ]
Ok, jeg fandt lige en lille time alligevel, man kan jo ikke lade være :-)

Score: 13119100

Bane: 18

Dødsfald: 7

Tid: 09:11:12



Rune skrev Thursday den 06 May 2004 kl. 10:31: [ svar | nyeste ]
Så er du jo kun 7 baner fra nummer 25... "hep-hep" (og har spildt 140 sekunder, så det burde vel kunne lade sig gøre :-)


Rune skrev Saturday den 08 May 2004 kl. 14:03: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at der netop er udkommet ny spilbar demo af "Steel Saviour" (se det store billede femte kommentar til denne artikel), som kan hentes her:

http://www.worthplaying.com/article.php?sid=17749

Så måske er der alligevel blot en smule liv tilbage i "shoot-em-up"-genren...


Esben Aaberg skrev Friday den 21 May 2004 kl. 08:50: [ svar | nyeste ]
Jeg er kommet en tand nærmer bane 25, hvilket er et meget realistisk mål!

Score: 30152900

Bane: 22

Dødsfald: 10

Jeg startede på bane 22 med tiden 70.42 og døde 3 gange, så hvis man lige tog sig sammen…

Jeg spiller stadig kun v. 1.02.

ps. man kan sagtens (host) lave tid på alle baner op til 17, og det med hvor meget tid man kan have når man kommer til en given bane så er det max 300, da der afrundes hvis man når højere op med de +30 man får pr. bane!

tip: Prøv at små hurtig slides fra side til side med x og z trykket ned!



Molbo skrev Saturday den 22 May 2004 kl. 01:24: [ svar | nyeste ]
Jeg vil lige bemærke at spillet bliver super meget sjovere hvis man sætter lyden fra UFO ind. Den lyd jeg tænker på er når man angriber et rumskib, det giver en perfekt stemning.


Rune skrev Sunday den 23 May 2004 kl. 02:44: [ svar | nyeste ]
Et fransk site har interviewet Hikoza, som har produceret Warning Forever; uddrag:

"Roni: Do you know any little tips to get a better score in the V1.02 ?

Hikoza: This game has two bonus systems. First, you can get "rapid destroy bonus" if you destroy a part rapidly. Second, If you destroy an enemy part that has many child parts, you can get many bonus. This is called "chain destroy bonus". You can check these bonus points in stage result screen."

Læs det hele her; nederst på sitet er interviewet oversat til engelsk:

http://www.int13.net/~roni/hikoza.htm


Rune skrev Monday den 14 June 2004 kl. 12:06: [ svar | nyeste ]
En af vore læsere ved navn Esben Aaberg har via Warning Forever v. 1.02 på heroisk vis kæmpet sig frem til level 28 (og man kan ikke snyde sig til mere tid i v. 1.02). Imidlertid var level 28 ikke en fuldt udgroet boss, men det var det rumskib, som Esben mødte på bane 18; så her er et billede af et fuldt udgroet rumskib (beskrevet med orange tekst i billedet "The Evolutionary Flow" i ovenstående artikel):

THE CATASTROPHE


Esben mødte dog også dette underholdende rumskib på en bane 24 (bemærk, at hvad man møder på bane 24 vil variere efter ens spillestil):



Det ser ikke nemt ud - og ønsker man at opleve samtlige boss-monstre, så er der unægtelig forfærdeligt mange timers underholdning i Warning Forever...


Jacob Mikkelsen skrev Monday den 05 July 2004 kl. 16:07: [ svar | nyeste ]
Jeg er også blevet fanget af WF - men var ikke klar over at der er en evolution af skurken.

Et andet spil som jeg kan anbefale er Every Extend. Spillet blev lavet ifm. en konkurrence hvor spillene ikke må tage mere end 3 minutter at spille. Jeg vil kategorisere Every Extend som en puzzle/shooter og det er lidt svært at forklare men indeholder også bosser, bonus dimser og sågar en hidden boss.

Når først man har fanget 'quicken' tricket så kommer man godt op af highscoren...

Japansk freeware når det er bedst!

Kan hentes her: Every Extend kan hentes her

Enjoy! /Jacob



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende