Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Moss – nyt referencespil til Virtual Reality (Oculus Rift og HTC Vive headsets)
Software af Webmaster Monday den 11 June 2018 kl. 15:46 [ Software ]


Moss kan vel bedst beskrives som en kombination af platformspil og singleplayer action-eventyr (eng. ”action adventure”). Spillet udkom først til Sony PlayStation VR den 27/2 2018, og udkom i betydelig forbedret version til VR headsets som Oculus Rift og HTC Vive den 7/6 2018. Spillet har fået adskillige fantastiske anmeldelser og ikke uden grund – inden for genren er næppe nogensinde præsteret noget bedre. At Moss er noget ganske særligt, kan de mange awards, som Moss har vundet, vidne om:



For tilhængere af mere morbide spil som Doom VFR mm., kan Moss måske virke som et barnligt og kedsommeligt spil, men det er langt fra tilfældet.

Historien i spillet – uden at afsløre for meget
Spillet kan få en til at tænke på bogen Den Uendelige Historie, som Michael Ende fik publiceret i år 1979. I bogen kunne en læser påvirke selve bogens handling, hvilket kan siges også at gælde for handlingen i Moss. Moss starter således ved, at du befinder dig på et bibliotek, og begynder at læse en bog:


Den runde kugle er ens hånd og styres med en VR-kontroller

Bogen fortæller et eventyr, hvor en ildsprudlende slange Sarffrog har styrtet kongen (en mus) og overtaget kongeriget. Mens man læser i bogen (=spilintroen), bliver man pludselig teleporteret ind i spilverdenen, hvor man til start ser en ung hvid mus nærme sig:



I Moss styrer man en mus ved navn Quill i 3. persons perspektiv, mens man samtidig er til stede i spilverdenen i 1. persons perspektiv. Det betyder, at man både styrer musen samt kan gribe ind og manipulere med objekter, som musen ikke selv ville kunne påvirke. Lidt som Bastian i Den Uendelige Historie kunne hjælpe Atreyu og/eller Den Barnlige Kejserinde:


Her ses Quill og en selv – begge er konstant tilstede i spilverdenen

På følgende billede kan f.eks. ses en metalport, som er for tung for Quill selv at åbne, men det kan ens egen figur hjælpe med:



Generelt lyser objekter op, såfremt ens 1. persons spilfigur kan manipulere med disse. Se også traileren til Moss her, hvor flere lysende manipulérbare objekter kan ses:



Spillet kan minde om Kin (VR-spil), blot er Moss langt flottere, mere detaljeret og en mere imponerende oplevelse.

Et problem med Moss i VR er, at 2D billeder ikke duer til at vise spillet, og 2D-videofilm ødelægger næsten mere end de gavner, fordi man simpelthen ikke kan vise, hvor fantastisk Moss er via 2D-billeder og 2D-videofilm. Det svarer måske til at vise en introfilm fra Tycho Brahe Planetarium på et gammelt 14” sort-hvid TV og så forvente, at iagttagere bagefter virkelig har fået en fornemmelse af, hvad det vil sige at opleve en forestilling i Tycho Brahe Planetarium. Dvs. vi er nærmest ude i, at man kun kan vurdere VR-spil ved at prøve dem, desværre. Forhåbentlig kan billeder og film i denne anmeldelse give et lille indtryk alligevel.


Her ses den levende og helt fantastiske spilverden i Moss – bemærk f.eks., at der sidder en og fisker på broen

Hardwarekrav
Moss udkom oprindelig til Playstation VR, og spillet kræver VR headset. Nærværende anmeldelse er baseret på Moss til Oculus Rift headsettet, og følgende hardware er anvendt:

Anvendt PC til testning
Headset: Oculus Rift (CV1 – Consumer Version 1)
CPU: Intel Core i7 7700K (4,2 – 4,5 GHz)
Grafikkort: MSI Geforce GTX 1080 8GB Gaming X (overclocket til 2100 MHz boost og fra 10 til 11 GHz ram)
Systemram: 2 x 8GB Corsair Vengeance LPX 3200 MHz
Bundkort: MSI Z270i Gaming Pro Carbon AC (Mini-ITX)
Strømforsyning: CORSAIR PSU VS Series 550W
Lager: Samsung SSD PM961 M.2 PCIe 3000/650 r/w samt Toshiba P300 High-Performance til lager
Styresystem: Windows 10 64 bit (Home/OEM)
Forceware: 385.24 (for optimal kompatibilitet også med ældre spil)

Ifølge udviklerne bag Moss, så anbefales følgende hardware til spillet:

Anbefalet hardware til Moss ifølge udviklerne
Styresystem: Windows 10 (64-bit)
Processor: Intel Core i7-4790 / AMD Ryzen 5 1500X eller bedre
Hukommelse: 8 GB RAM
Grafik: Nvidia GeForce GTX 1070 8GB / AMD RX Vega 56 8GB eller bedre
Diskplads: 12 GB tilgængelig plads

Med GTX 970 eller tilsvarende burde man dog kunne være med. GTX 1060 6GB burde kunne anvende relativt høj grad af super-sampling også (måske op til 1,5), dog har vi ikke testet dette. Bemærk, at de grafiske indstillinger i Moss er sat til "low", når man starter spillet første gang, så husk at sætte disse til "high", hvis PC'en har kræfterne til det.


Eksempel på grafikken i Moss, som kræver en del af primært ens grafikkort

Spillet er her testet ved at sætte super-sampling til 2.0 via Oculus Tray Tool, hvilket nogenlunde svarer til at rendere Moss i ca. 4K opløsning (i 90 fps) og derefter tilpasse billederne til Rift-skærmens 2160x1200-opløsning. Super-sampling gør Moss langt flottere grafisk end normalt, men presser også grafikkortet. Med overclocket GTX 1080 var der ingen problemer med at forcere super-sampling på 2.0 i Moss. Moss bruger Unreal 4 enginen. Grafisk betyder det, at Moss er designet nærmest helt uden restriktioner, og både animationer og teksturer er fremragende.


Grafikken i Moss bliver meget flottere end normalt med høj grad af super-sampling

En - måske - lille hemmelighed ved Moss er i øvrigt, at musen Quill kan kommunikere med ægte tegnsprog, hvilket måske ikke bemærkes af mange, som ikke kender til tegnsprog. Men se bare her:


Musen Quill i Moss kan kommunikere via ægte tegnsprog

Hvad er så forskellen på Moss til Playstation VR og til Rift og Vive? Først og fremmest tilbyder PC-versionen flottere teksturer, understøtter højere headsets-opløsninger og større synsfelt. Derudover kan anvendes høje niveauer af super-sampling (=kantudglatning, antialiasing) på Rift og Vive headsets, der grafisk er langt hinsides, hvad kan opleves i Playstation VR; men nu koster en Playstation og tilhørende VR headset jo også nogenlunde det samme som blot ét enkelt ordentligt grafikkort til en pc…


Spillet skulle være langt flottere til PC end på Playstation4, men PC-hardwaren koster så også let 5 til 8 gange mere, ak… :-)

Endvidere spilles Moss på Playstation med Dualshock-kontroller, mens PC-versionen tilbyder fuld understøttelse af Rift og Vive kontrollere – så nu kan man pludselig bruge to arme uafhængigt, og nogle vil måske indvende, at ”ingen ordentlig VR uden arme” :-) Når dette er skrevet, så har man dog ingen fingre i Moss, men styrer via to oplyste kugler. Det fungerer fint, men er selvfølgelig langt fra niveauet i Lone Echo. Flere udenlandske anmeldere har bemærket, at styring i Moss er betydelig forbedret fra Playstation-versionen, også da tracking af ens kontrollere er langt mere præcis. I PC-versionen er i øvrigt mulighed for at have flere profiler og gemme sine spil i henhold hertil. Der er tillige understøttelse af flere sprog.


Her styres samtidigt musen Quill og ens håndbevægelse (=kuglen)

Via VR-kontrollere kan man også interagere med musen direkte, såsom at stryge Quill over pelsen og lignende, samt man kan overføre ny livsenergi til Quill i nødsituationer. Dette åbner for en ret avanceret styring, der er så godt implementeret i spillet, at det sjældent eller aldrig leder til frustration. Spillets sværhedsgrad er i øvrigt relativt let, og har man travlt, kan spillet vel gennemføres på en dag (omkring 6 timer). Spillets relativt korte varighed er blevet kritiseret, men tager man sin tid til virkelig at nyde og opleve spillet, frem for at storme af sted, kan man få meget ud af spillet. Spillet er designet til siddende stilling, men det kan anbefales at rejse sig op i ny og næ og undersøge, at man ikke har overset gemte genstande. 3D-grafikken i Moss kan ikke roteres, men er låst lige som i Chronos og Kin; fremragende kameravinkler gør dog, at dette er uproblematisk. Måske Moss på andre måder også minder om Chronos, i hvert fald har Quill også et sværd, som anvendes til at bekæmpe modstandere.


Husk at undersøge alt grundigt, ellers kan en gemt genstand let blive overset

Musik og 3D-lyd er også fremragende i Moss, selv om dette måske sjældent bemærkes sammenlignet med grafikken.

Afsluttende bemærkninger
Inden for genren omhandlende aktion-eventyr og platformspil er næppe set andre spil, der på overgår Moss. Også takket være VR. Dette gør Moss til den nye reference inden for genren. Moss tilbyder en levende verden, der konstant imponerer. Grafikken skifter hurtigt, så spillet ikke når at føles repetitivt. Tværtimod kan man måske snarere blive bange for at skynde sig for hurtigt gennem spillet, så det pludseligt er slut. Spillet er singleplayer, og der er næppe meget at vinde ved at spille det igennem mere end éen gang, udover at genopleve den fantastiske stemning, grafik og historie. Dette kan ses som en svaghed, der kan præge flere singleplayerspil, men som vi ikke vil kritisere Moss for. Nærværende skribent har oplevet talrige computerspil siden de gode gamle dage med Commodore 64; men aldrig et spil, der har overgået Moss.

Playstation VR-versionen af Moss er i flere tilfælde blevet anmeldt imponerende højt – og PC-versionen er som skrevet langt bedre end Playstation-versionen. Vi er dog meget enige i følgende anmeldelser, trods disse omhandler Playstation-versionen

Vurdering 100%
“While Moss is a short adventure, it's one filled with awe and wonder. The storytelling is superb with brilliant writing and a great atmosphere. The gameplay while basic is so much fun that you will never want to stop playing this game. [...] Moss is a masterpiece that is going to go down in the history books for the first game of this genre to work and play well in VR.”
Kilde: https://www.gamegrin.com/reviews/moss-review/



Vurdering 100%
"Moss is one of those games that is, in the purest and simplest way, golden. [...] Quill is so happy to have you join her on this journey, and the camaraderie you two create is unforgettable. I highly suggest tagging along, you won’t regret it. So when she squeaks and holds up her adorable little arm, make sure you don’t leave her hanging. This is an adventure you want to experience every part of.”
Kilde: https://www.gamespew.com/2018/03/moss-review-psvr-finds-golden-girl/



Vurdering 100%
"For a debut game, Moss is a remarkably mature, intelligent, confident and purposeful game by Polyarc. And risky. [...]. But, no, the developer had a vision that this game would use VR as core to the narrative, and it has risked far lower sales to execute the game to that vision. I hope it works out, because Moss really is the best VR game we've seen to date."
Kilde: http://www.digitallydownloaded.net/2018/02/review-moss-sony-playstation-vr.html



Vurdering 100%
"Moss is a flawlessly crafted experience starring a character that absolutely deserves to be the face of modern VR. Every inch of the world shows attention to detail, and a story is woven that draws you in, making you truly invested in the world and in Quill as a person. All that can be wished for is that there was more. Get on that, Polyarc."
Kilde: https://www.vrfocus.com/2018/02/review-moss/



Intet er selvfølgelig perfekt, hvorfor vi her på sitet ikke anvender vurderinger på 100 %, men Moss har bestemt fortjent en overordnet vurdering på 98 % relativt til spilgenren.







Ingen brugerkommentarer.

Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende