Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Windlands 2 til Oculus Rift headset: Bedste (co-op) spil år 2018?
Software af Webmaster Sunday den 16 September 2018 kl. 00:49 [ Software ]
Windlands udkom i slutningen af år 2016 og har aktuelt en gennemsnitlig vurdering på hele 90 % baseret på mere end 300 vurderinger i Oculus Store (til Rift headsettet). Windlands var singleplayer, og forventningerne til 2’eren har været høje. I bedste Spiderman-stil tilbyder Windlands at opleve fantastiske verdener, men er tillige kendt som et af de mest køresyge-inducerende VR-spil. Vi ser i denne anmeldelse på 2’eren, der vel kan siges at overgå Windlands på alle områder, endda stort.



Ligesom i Windlands anvender man i Windlands 2 særlige kroge md påhæftede snore til at gribe fat i vegetation, hvorefter man som en lian-svingende Tarzan, men nok alligevel meget mere lig Spiderman, kan svinge sig frem. Og det er netop disse konstante og udfordrende gyngeture, der kan sende selv de tapreste maver til tælling grundet køresyge. Selv blandt hærdede VR-entusiater er der flere, som ikke er i stand til at klare dette spil. Nærværende skribent har dog en del erfaringer med Windlands og har ikke oplevet nogen problemer med køresyge i Windlands 2.


Her skydes krogen afsted, som kan gribe om grøn vegetation, men ikke i bygninger, klipper og deslige.

Spillets handling er relativt simpel, hvilket på ingen måde forringer spillet. Kort skrevet kommer man i Windlands 2 tilbage til Windlands-verdenen, og dette kan gøres enten alene (singleplayer) eller sammen med venner (op til 4-player coop). Denne gang er man imidlertid ikke kun bevæbnet med kroge, men tillige med bue og pile, og kan atter svæve gennem ruinerne af en faldet verden. En stor forskel er dog, at spilverdenen nu er befolket både af fjendtlige robotter og af de oprindelige beboere i Windlands-verdenen. Følelsen af isolation kendt fra Windlands er derfor ikke til stede i Windlands 2. De oprindelige beboere, hvoraf flere er ganske nuttede, leder tanker hen på Zelda-universet, og disse er i fare, da Windlands-verden er blevet inficeret med robotter og det, som er værre. I den officielle trailer til spillet kan ses gigantiske ormelignende monstre, der kaldes for titanere, som man kommer til at bekæmpe i spillet:



Grafisk ser spillet måske simpelt ud og kan ligne at anvende lavt polygonniveau, hvilket næppe er helt korrekt. Men Windlands 2 er på vej til Playstation4 VR engang i år 2019, og selvfølgelig kan spildesignerne have været fremsynede, så spillet ikke er for vanskeligt at overføre til Playstation4. Windlands 2 til Oculus Rift tilbyder dog nærmest gigantisk synsdistance, som man kan indstille efter ens cpu. Endvidere tilbyder Windlands 2 som noget unik understøttelse af super-sampling (ss) på op til hele 2,4, hvilket nok vil kræve et RTX 2080 Ti at trække - eller bedre ;-) Det kan nok diskuteres, hvor megen gevinst der er ved at øge supersampling hinsides ss 2,0 – især da mange ikke kan se forskel på ss 1,5 og ss 2,0 (husk, at opløsningen på ca. 5K med ss 2.0 er næsten dobbelt så høj som med ss 1,5, så ss 2.0 er ofte mere, end selv de aktuelt hurtigste grafikkort kan klare, når der skal holdes mindst 90 fps).


Som noget nyt tilbyder Windlands 2 multiplayer i form af op til fire personer, der spiller sammen (4-player coop), samt der er singleplayer.

Hardwarekrav
Nærværende anmeldelse er baseret på Windlands 2 til Oculus Rift headsettet. Bemærk, at Windlands 2 udkommer først til andre VR headsets år 2019 (inkl. Steam), dvs. at spillet er eksklusivt til Rift år 2018, og følgende hardware er anvendt til nærværende anmeldelse:

Anvendt PC til testning
Headset: Oculus Rift (CV1 – Consumer Version 1)
CPU: Intel Core i7 7700K (4,2 – 4,5 GHz)
Grafikkort: MSI Geforce GTX 1080 8GB Gaming X (overclocket til 2100 MHz boost og fra 10 til 11 GHz ram)
Systemram: 2 x 8GB Corsair Vengeance LPX 3200 MHz
Bundkort: MSI Z270i Gaming Pro Carbon AC (Mini-ITX)
Styresystem: Windows 10 64 bit (Home/OEM)
Forceware: 391.35

Ifølge udviklerne bag Windlands 2, så anbefales følgende hardware til spillet:

Anbefalet hardware til Windlands 2 ifølge udviklerne
Processor: Intel Core i5-4590 eller bedre
Hukommelse: 8 GB RAM
Grafik: Nvidia GeForce GTX 970 / AMD 290 eller bedre
Diskplads: 7 GB tilgængelig plads

Spillets hardwarekrav er relativt lave, hvilket betyder, at ejere af væsentligt hurtigere grafikkort end GTX 970 kan aktivere høje grader af super-sampling og yderligere kantudglatning (antialiasing). Med førnævnte overclockede GTX 1080 grafikkort og i7 7700K cpu kunne spillet generelt afvikles i perfekte 90 fps med super-sampling på 2.0 og 2x antialiasing – samt synsvidde sat på 1,2. Synsvidde kan indstilles fra 1,0 til 5,0, og 1.2 kan synes lavt, men blot 1,0 (basis) giver en enorm synsvidde, og det er ikke lykkedes at finde steder i spillet, hvor det gav synlig bedring at øge 1,2 til 5,0 – ud over, at ens billedrate falder en del ved 5,0. Så pas på med blot at skrue alle detaljer i vejret, hvis det ikke giver en synlig forskel på billedkvaliteten.


Flere udfordringer i Windlands 2 – bemærk, at dette billede får spillet til at se langt mere polygonfattigt og tegneserieagtigt ud, end det opleves i VR. Spillet er en absolut fantastisk oplevelse i VR og kan ikke gengives korrekt i 2D - heller ikke som video, desværre.

Teksturer er blevet meget flottere end i Windlands, og kommer man tæt på teksturer i Windlands 2, så aktiveres særligt detaljeret overflader, dog intet vildt avanceret (sammenlignet med Seeking Dawn), men det gør alligevel en mærkbar kvalitetsforskel. Nogle vil måske mene, at grafikken er simpel i Windlands 2 og dette er ikke nødvendigvis ukorrekt; men det grafiske design er unikt og minder mest om en særlig kunstart, se mere i følgende trailer.



Yderligere indhold
Det bør vel nævnes, at Windlands 2 byder på originalt soundtrack og at lyden, bl.a. i form at 3D positional audio, på glimrende måde øger spiloplevelsen. Forskellige NPC’ere (NPC = non-player-character) har alle forskellige stemmer, der atter er med til at gøre Windlands 2 til en levende verden. Der er tillige mange forskellige genstande, og ”påskeæg” (easter eggs), der belønner udforskning af den meget detaljerige verden.
Spillet er ikke nødvendigvis let, så man bør være beredt på et dø hundredevis af gange – men det gør ikke meget; spillet gemmes automatisk, når man passerer en portal, og dem er der mange af i spillet. Når man dør, starter man derfor typisk tæt på det sted, hvor man døde. Og blev man slagtet af et stort monster, er det måske godt at vide, at monstret fortsat bevarer den skade, man tidligere har tildelt det, også selv om man dør. Det kan svare til at have uendelige liv, hvilket nogle spillere har kritiseret Windlands 2 for, men eftersom flere monstre er fantastisk svære. Især i singleplayer vil det dog nærmest være umuligt at bekæmpe disse monstre, hvis man skulle starte helt forfra, hver gang man døde.


Den første boss i spillet, som man møder efter få minutter. Den er meget svær af nedkæmpe især i singleplayer, hvorfor det er glimrende, at monstre ikke helbreder sig selv, når man dør, men i stedet bevarer sine skader.

På nogle måder svarer Windlands 2 lidt til Dark Souls 3, hvor man efter kort tid møder en vanskelig modstader (Iudex Gundyr i Dark Souls 3), hvilket i højeste grad tvinger en til at lære styringen – for man kommer bestemt ikke sovende forbi.



Her er i øvrigt en kort video, der viser en særdeles hektisk kamp mod en af de store titanere i selskab med fjendtlige robotter:



Og her kan ses eksempel på co-op, hvor to spillere kæmper sig igennem en af spillets sværeste baner:



Styringsmæssigt er der fuld bevægelsesfrihed (full locomotion), og man kan vælge, om fremad er relativt til ens headset eller til ens Touch-controller. Det er muligt at sidde ned og at anvende 2 sensorer i spillet, men dette kan på ingen måde anbefales. Spillet kræver ofte lynhurtige reflekser, samt høj grad af præcisionsskydning med bue og pil, hvorfor vi klart anbefaler at stå op og at anvende 360 graders tracking (3 eller 4 sensorer). Spillet muliggør, at man kan skyde med bue og pil selv mens ens gribekroge er aktive – det er altså muligt at hænge i en tynd snor, mens man bombarderer et eller andet med en regn af pile, hvilket er en fantastisk oplevelse :-)


Skydning med bue og pil kan være en udfordring. Her skal alle 8 vinduer enkeltvist rammes inden for ca. 8 sekunder, det kan kræve en del træning (indtil man er blevet en ægte Robin Hood), og kan resultere i en øm skulder. Det er måske nemmere i co-op end singleplayer ;-)

Afsluttende kommentarer
Windlands 2 er på alle måder en absolut fantastisk oplevelse, og et af de allerbedste spil til VR, som hidtil er lavet. Aktuelt ligger den gennemsnitlige bedømmelse baseret på ca. 40 vurderinger i Oculus Store på 96 %, hvilket er ekstremt højt og bevidner den tårnhøje kvalitet, der præget alt i Windlands 2 – lige fra grafik til musik, tale, historie, gameplay og styring. Endvidere er spillet så fremragende optimeret, at selv ejere af ældre grafikkort som GTX 970 kan opleve spillet med højt niveau af billedkvalitet: Hvis GTX 1080 kan klare 90 fps med ss 2,0, så burde GTX 970 og især GTX 1060 (6GB) kunne levere fornem billedrate med ss 1.5.
Grafisk er spillet ikke på niveau med Lone Echo eller Moss, men Windlands 2 er også en ganske anden genre, nemlig primært et intensivt VR-platformspil. Aktuelt er det næppe urimeligt at opfatte Lone Echo, Moss og Windlands 2 som de førende referencer inden for VR-spil, trods der er adskillige andre helt fantastiske spil og oplevelser i VR.
Spillet var i øvrigt fuldstændigt stabilt og vi oplevede ingen tekniske problemer.

Vi ender med en samlet bedømmelse på 96 %.





Ingen brugerkommentarer.

Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende