Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Intel i845D chipset - nyt Pentium4 bundkort med support for PC2100 DDR-ram
Bundkort af Webmaster Thursday den 13 December 2001 kl. 23:18 [ Bundkort ]
Tidligere kunne i845-bundkort kun anvende SDram, men Intel har netop udgivet en ny version, der nu virker med både PC1600 og PC2100 DDR-ram. Det nye chipsæt hedder i845D (i845 B-step), og ydelsen er glimrende. Så her kan du møde første officielle bundkort til Pentium4, der benytter både billig PC2100 DDR-ram og tilbyder den stabilitet samt kvalitet, som Intel-produkter er kendt for.

Beklageligvis understøtter i845D ikke PC2700 (= "333" MHz) DDR-ram, men kun PC2100 (= "266" MHz). Det betyder, at Pentium4 bundkort baseret på SIS645-chipsættet får en ydelsesmæssig fordel, da SIS645 understøtter PC2700 ram. Men lad os se, hvor galt det går, følgende hardware blev testet af XBitLabs.com:



Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/intel845d/

Vi hopper over alle de kedsommelige syntetiske testresultater (som du kan læse i originalartiklen på XBitLabs.com), og starter med desserten (vi har udvalgt de mest repræsentative testresultater):

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/intel845d/

SIS645 fører grundet den hurtige PC2700 DDR-ram, men øvrige bundkort er lige bag efter. Forskellen på SIS 645 og i845D er kun 3%. De forventes, at både i845D og SIS645 vil blive relativt billige bundkort - sammenlignet med i850 bundkort, som tillige kræver dyr PC800 RDram for optimal hastighed. i845 var en ynk, mens i845D tydeligt viser, hvor meget potentiale der er i DDR-ram til Pentium4. Vi fortsætter test-valsen med Unreal Tournament:

UNREAL TOURNAMENT


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/intel845d/

Atter er forskellen nærmest ubetydelig, i850 fører kun med 3% over i845D. I Dronez ser vi dog, at fårene skilles fra bukkene:

DRONEZ


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/intel845d/

Dronez nyder godt at den meget høje båndbredde, som i850 med PC800 RDram tilbyder. SIS645 ånder dog i850 i nakken, og i850 er her hele 10% hurtigere end i845D. Vi slutter af med 3DMark 2001:

3DMARK 2001


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/intel845d/

Atter ser vi minimal forskel på alle bundkort undtagen i845 (som jo kun anvender PC133 Sdram). Forskellen på SIS645 og i845D er sølle 2%.

KONKLUSION

Forskellene på diverse bundkort til Pentium4 er minimale, og kun i Dronez ser vi, at i850 og SIS 645 rigtig kan give i845D og VIA P4X266 baghjul. Er du ude efter et Pentium4-system, hvor bundkortet anvender originalt chipsæt fra Intel, og hvor pris og ydelse hænger fint sammen, så er i845D bestemt ikke et dårligt valg. Og med den nye Pentium4 Northwood, som ankommer i januar 2002 med hele 512kb cache, ser det således ud til, at Intel-tilhængere har meget at glæde sig til.



Rune skrev Monday den 17 December 2001 kl. 13:11: [ svar | nyeste ]
Også Tom's Hardware og Digit Life er nu med på i845D-bølgen. SIS645 og i850 er dog stadig førende kandidater (hvis hver en dråbe tæller). Læs mere her:

http://www.tomshardware.com/mainboard/01q4/011217/index.html

og her:

http://www.digit-life.com/articles/intel845ddr/index.html


Rune skrev Tuesday den 18 December 2001 kl. 12:29: [ svar | nyeste ]
Anandtech har testet mange forskellige i845D-bundkort, desværre var der kun én test af 3D-spil, og Asus P4B266-bundkortet var slet ikke med, men interesserede kan dog læse det hele her:

http://www.anandtech.com/mb/showdoc.html?i=1567


62.107.95.227 skrev Tuesday den 18 December 2001 kl. 15:58: [ svar | nyeste ]
Det morsomme er at SIS/VIA jo slår Intel når det gælder bundbræt med DDR. SIS og VIA er løsningen hvis man vil have et DDR bundbræt til sin P4. Hvorfor man vil have en P4 er så et andet spørgsmål men det bør vel overlades til psykologer at besvare.


Rune skrev Tuesday den 18 December 2001 kl. 16:21: [ svar | nyeste ]
Jeg har efterhånden oplevet mange større og mindre problemer med VIA-bundkort, sidste nye var et grafikkort, som virkede perfekt i bundkort med Intel chipsæt, men som havde problemer med VIA KT266A bundkort. Dem, som ofrer store beløb på P4 maskiner + bundkort med Intel chipsæt, gør det med al sandsynlighed for helt at undgå diverse kompatibilitetsproblemer. Havde VIA ikke haft disse kompatibilitetsproblemer (som også for nylig opstod med Nvidias 23.11-drivere), så havde VIA stået langt stærkere idag, og Intel havde for alvor været i klemme. Intel P4 er vel for dem, der ingen chancer tager mht. stabilitet og kompatibilitet, og som ikke er generet af en lidt ringere ydelse end Athlon XP+ systemer (og som tillige ikke generes af at skulle tage den store tegnebog frem :-) ...


Rune skrev Wednesday den 19 December 2001 kl. 10:26: [ svar | nyeste ]
Også Firingsquad har testet forskellige P4-bundkort fra Intel (i850, i845D) og VIA (P4X266). i850 vinder dog som forventet, når 3D-spil kommer på bordet, læs mere her:

http://firingsquad.gamers.com/hardware/p4x266comp/


Rune skrev Tuesday den 15 January 2002 kl. 13:10: [ svar | nyeste ]
VR-Zone har netop testet nuværende P4-bundkort med DDRram (i845D vs. P4X266A vs. SIS 645 vs. ALi Aladdin P4). Der er dog ikke meget nyt under solen:

http://www.vr-zone.com/reviews/Chipsets/P4DDR/


Rune skrev Monday den 11 March 2002 kl. 21:19: [ svar | nyeste ]
Digit-Life har testet 9 forskellige i845 bundkort og følgende klarede sig bedst: ASUS P4B266, Chaintech 9BJD, EPoX 4BDA2+ og Soltek 85DR-C. Læs det hele her:

http://www.digit-life.com/articles/roundupi845dmar2k2/index.html


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende