Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


VIA KT333 - omfattende test af nye bundkort til Athlon (XP) cpuer
Bundkort af Webmaster onsdag den 20 februar 2002 kl. 18:31 [ Bundkort ]
Så ankom den officielle udgivelsesdato for nye VIA KT333-bundkort endelig. Det nye KT333-chipsæt understøtter officielt 166 MHz DDRram (DDR333 eller PC2700), og er derudover blevet optimeret ifht. KT266A. Vi kigger i denne artikel nærmere på, om bundkort med KT333-chipsæt er verdens hurtigste til Athlon XP cpuer.



Vi har tidligere beskæftiget os med KT333-bundkort, jf. denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/story/02/02/12/7554917

Er du interesseret i diverse tekniske detaljer bag KT333, vil vi anbefale denne artikel:

http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1586

Ellers kan kort nævnes, at KT333-bundkort aktuelt understøtter AGP4x, og først senere på året vil understøtte AGP8x. Derudover understøtter KT333 PC2700 (selv om denne standard endnu ikke er helt fastlagt) og ATA/133 (dvs. support for diske over 137GB og burst rates på op til 133 MB/s).


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/viakt333/index.html

Men nok om alt dette, lad os se, hvor meget hurtigere KT333 er ifht. KT266A (bemærk, for at undgå at gøre grafikkortet til flaskehals er resultater fortrinsvist udvalgt fra lavest mulige opløsning - f. eks. 640x480x16. Medmindre andet er anført, er alle test udført med Athlon XP 2000+ cpu og GeForce3 (Ti 500) i Windows2000 eller WindowsXP (Anandtech anvendte dog GeForce4 Ti 4600 grafikkort)):

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/via-kt333/

XBitLabs fandt, at KT333 (PC2700) var hele 9% hurtigere end KT266A (PC2100). Endvidere ses, at KT333 (PC2100) er optimeret, så dette chipsæt alene er 4% hurtigere end KT266A (PC2100). Lad os se, om Digit-Life er enige:


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/viakt333/index.html

Ifølge Digit-Life var KT333 dog kun op til 6% hurtigere end KT266A. Men lidt har vel også ret... Vi fortsætter med Serious Sam 2:

SERIOUS SAM 2 (Second Encounter)


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1586

Anandtech fandt ikke det helt vilde i Serious Sam 2, hvor KT333 kun var 2% hurtigere end KT266A. Mon XBitLabs er enige?


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/via-kt333/

XBitLabs kan desværre ikke helt verificere Anandtechs resultater, men finder, at KT333 er 7% hurtigere end KT266A. Vi fortsætter med Expendable:

EXPENDABLE (gammelt DirextX6-spil)


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/viakt333/index.html

I Expendable var KT333 op til 6% hurtigere end KT266A.

UNREAL TOURNAMENT OG UNREAL 2


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/via-kt333/

Også i Unreal Tournament vinder KT333 over KT266A, forskellen er her 4%. Anandtech har endvidere testet en uofficiel og tophemmelig version af Unreal2:


Kilde: http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=1586

Atter kan KT333 kun imponere en lille smule (havde Anandtech testet KT333 fra Asus, nemlig det kommende A7V333-bundkort, så havde KT333 muligvis klaret sig bedre, hvem ved...), og KT333 er 3% hurtigere end KT266A. Spillet Dronez har altid være glad for båndbredde, så lad os se, om KT333 imponerer stort her:

DRONEZ


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/viakt333/index.html

Forskellen på KT333 og KT266A er desværre minimal i Dronez, når opløsningen er 1024x768; men er dog 4% i 640x480x16. Mon det går bedre i Return to Castle Wolfenstein?

RETURN TO CASTLE WOLFENSTEIN


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/via-kt333/

Atter ser vi, at KT333 klarer sig usædvanlig godt hos XBitLabs, og KT333 fører med 10% over KT266A. Vi slutter af med 3DMark 2001:

3DMARK 2001


Kilde: http://www.digit-life.com/articles/viakt333/index.html

Forskellen på KT333 og KT266A er her ganske stor, nemlig ca. 500 points eller ca. 6%. Vi dobbelt-checker også dette resultat:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/mainboards/via-kt333/

XBitLabs er ikke helt enige med Digit-Life og fandt, at KT333 kun var 3% hurtigere end KT266A.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Der er aktuelt ingen tvivl om, at VIA med KT333-baserede bundkort har leveret basis for at bygge de hidtil hurtigste bundkort til Athlon XP cpuer. Hverken Nvidias nForce420 eller VIA's KT266A kan følge med KT333. Ovenstående testresultater viste følgende:

1. Quake3 Arena: KT333 er 6 - 9 % hurtigere end KT266A.
2. Serious Sam 2: KT333 er 2 - 7 % hurtigere end KT266A.
3. Expendable: KT333 er 6 % hurtigere end KT266A.
4. Unreal Tournament: KT333 er 4 % hurtigere end KT266A.
5. Unreal 2 (alfa): KT333 er 3 % hurtigere end KT266A.
6. Dronez: KT333 er 4 % hurtigere end KT266A.
7. Return to Castle Wolfenstein: KT333 er 10 % hurtigere end KT266A.
8. 3DMark 2001: KT333 er 3 - 6 % hurtigere end KT266A.

Tager vi gennemsnittet af alle disse tal, er KT333 således 5% hurtigere end KT266A (bemærk, disse tal er baseret på opløsninger, hvor grafikkortet ikke er flaskehals - hvis dit grafikkort er flaskehals f. eks i 1280x1024x32 eller 1600x1200x32, så er der stort set ingen gevinst med KT333). Så har du KT266A, er dette hastighedsudbytte næppe nok til at retfærdiggøre opgradering til KT333. Det forventes, at KT333-baserede bundkort kan købes i Danmark indenfor 2-3 uger fra dags dato. Til sommer ankommer VIA (ifølge XBitLabs) med et nyt KT400-chipsæt, som understøtter PC3200 (DDR400) ram, AGP 8x, 533MB/sec V-Link (KT333 og KT266A benytter 266MB/s) og AGP8x - så mon ikke nuværende KT266A-ejere bør holde ud indtil da...



René Molbo Jacobsen skrev onsdag den 20 februar 2002 kl. 19:12: [ svar | nyeste ]
Nu mangler vi bare en AMD processor der understøtter denne båndbredde. De understøtter jeg kun 2,1GB/s så indtil da vil der ikke være så meget at hente ved DDR333 (med mindre det er til en P4).


Ulrik Jensen skrev onsdag den 20 februar 2002 kl. 20:20: [ svar | nyeste ]
Hvornår kommer KT333A?????????, det skulle undestøtte meget mere end KT333.


René Molbo Jacobsen skrev onsdag den 20 februar 2002 kl. 22:48: [ svar | nyeste ]
Omkring maj hvis rygterne taler sandt. Den skulle understøtte 8GB RAM og AGP 8x så det bliver sjovt at se hvad den kan gøre. I hvert fald skal man være lidt dum for at købe nu. Håber at I der har bestilt et bundkort med KT333 blev stødt over den kommentar.


Rune skrev onsdag den 20 februar 2002 kl. 23:02: [ svar | nyeste ]
Da ikke hvis man opgraderer fra Intel 500 MHz på BX til Athlon XP :-) KT333 er perfekt, hvis du udskifter ældre hardware, men der er ingen grund til at købe KT333, hvis du allerede har KT266A (eller til en vis grad anden type PC2100-kompatibelt Athlon bundkort), jf. artiklen.


Rune skrev onsdag den 20 februar 2002 kl. 23:38: [ svar | nyeste ]
Et eller andet gik helt galt, da HardOCP testede KT333:

http://www.hardocp.com/reviews/chipsets/kt333/quake3-kt333.gif

Tom's Hardware fandt ej heller det helt vilde mht. ydelse:

http://www.tomshardware.com/mainboard/02q1/020220/index.html



JJ skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 06:56: [ svar | nyeste ]
Ang. 'I hvert fald skal man være lidt dum for at købe nu' pga. KT 133A's mulighed for 8GB RAM og AGP 8x.

Så er man endnu dummere vis man venter for disse 2 features da end ikke 4x AGP reelt har nogen indflydelse iflg. alle betydelige sites - uanset CPU størrelse / grafikkort.

Og hvor mange brugere har reelt brug for 8 GB. ram?!

Jeg skulle mene, at 512 MB. rækker for de fleste brugere... ofte er der max på 3 GB. ram - hvem bruger 3 GB. til fx spil??!!

He...



René Molbo Jacobsen skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 09:58: [ svar | nyeste ]
Du kan jo også bruge din Athlon til at lege server eller workstation så begynder man at få brug for det. Jeg vil nok vente lidt med det alligevel.

Så vidt jeg ved har 183409 brugere brug for 8GB RAM i deres hjemme PC.



Locudo skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 10:13: [ svar | nyeste ]
Jeg ved at man er nåd til at teste i 640x480 for at se hvorhutig et bundkort, men det kunne da være at også at se test i 1024x768 eller 1280x1024 for det er jo den opløsning man spiller i, ved at ens grafikkort har noget at sige i den opløsning,jeg sider selv mes et ECS K7S5A med SD-Ram og der vinder KT333 jo stort over men ville den også det i 1280x1024, det kunne være rart at se eller er det bare mig.

Locudo



Rune skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 10:27: [ svar | nyeste ]
Problemet er, at hvis vi udvælger testresultater fra 1280x1024x32, så ville KT333 stadig vinde lige så meget, som ovenstående - hvis du har f. eks. 1 GHz cpu og GeForce4 4600. Har du Athlon XP 2000+ og GeForce3 (Ti 500), så er det ikke længere tilfældet, da grafikkortet nu er flaskehals. Selvfølgelig kunne vi vælge resultater fra begge opløsninger (640x480 og 1280x1024), men så ville artiklen blive meget lang, og hindre et relativt hurtigt overblik (og flere ville måske indvende, at de spiller i 1024x768 og ikke 1280x1024 :-). Eftersom bundkort ofte holder i flere generationer af grafikkort, fandt jeg det mest relevant af vise KT333 maksimale potentiale - ellers bliver det jo mere en test af nuværende grafikkort (anvendte vi GeForce2 GTS i 32bit farver med Athlon XP 2000+, ville fordelen ved KT333 sikkert fordampe allerede i 800x600, og give en urimelig vurdering af KT333). Og med GeForce5 vil KT333 sikkert yde jf. ovenstående testresultater også i 1280x1024.


Rune skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 10:36: [ svar | nyeste ]
Vil du have en lettilgængelig oversigt over KT333 vs. KT266A i 1280x1024x32 (Athlon XP 2000+ og GeForce3 Ti 500), så følg dette link:

http://www.xbitlabs.com/mainboards/via-kt333/

Tom's Hardware har resultater fra 1024x768 med GeForce3 og Athlon XP 2000+:

http://www.tomshardware.com/mainboard/02q1/020220/kt333-11.html


Ulrik Jensen skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 10:36: [ svar | nyeste ]
Så må jeg jo vente til maj/april, problemet er bare at jeg ikke kan vente :-) Glæder mig sådan :-)


Locudo skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 10:45: [ svar | nyeste ]
Tak for jeres hurtige svar herinde, skulle have skrevet at jeg har en Duron 1,2GHz og GeForce2 MX400 32MB skulle få mit ATI Radeon 8500 retail i morgen fra tyskland.

Locudo



Mick skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 16:17: [ svar | nyeste ]
Locudo, du bliver glad for dit 8500!

Efter flere problemer under XP har jeg nu meget gode og stabile drivere til mit 8500 LE.

Det kører perfekt, hurtigt og med MEGET pænere billede end GF3 (har begge kort). Desuden koster anisotropisk filtere intet på 8500 i forhold til GF3 (der er det faktisk ubrugeligt!).

Og så er der jo lige prisforskellen. Vi er jo ikke så mange ATI-ejere - NVIDIAs marketingsafd. har jo fin succes.

Men får du problemer (under Win2K eller XP) så evt. kontakt mig via http://descentia.net.



Anony(mus) skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 17:52: [ svar | nyeste ]
Hallo der kommer altid noget nyt og det kan næsten aldrig betale sig for normale folk at købe det køb altid det næst nyeste med mindre man er overclocker eller super nørd guru det kan ikke betale sig Det koster altid en formue for det nye og der kommer aligevel noget nyt imorgen Denne besked er til alle og er skrevet i sur dom så please ikke flame mig


Niklas Pedersen skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 19:48: [ svar | nyeste ]
Hvad koster dette nye bundkort??


Rune skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 21:31: [ svar | nyeste ]
Det forventes, at KT333-bundkort koster det samme som KT266A-bundkort. Dvs. at KT333 simpelthen afløser KT266A, da KT333 fint kan anvendes med PC2100 - så KT266A har hermed aftjent sin værnepligt.


Michael skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Med hensyn til KT333A, så bliver det ikke!!! udgivet.

VIA har selv annonceret at de efter KT333 går vidrer til KT400.

KT333 arbejder asynkront mellem RAM of FSB, (RAM på 166MHz og FSB på 133MHz (u. overclocket :-))

KT400 vil blive VIA's første officelle chipset til Hammer (Claw og Sledge) og T-Bred(nej ikke T-Bird :-) CPU'erne som har en FSB på 166MHz.



Michael skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 22:11: [ svar | nyeste ]
Glemte lige at skrive dette.

Grunden til at KT333 arbejder asynkront mellem FSB og RAM'ene er den at, KT333 er et AthlonXP/MP Chip, og de CPU'er har ikke en FSB på 166MHz, men 133MHz (den kan jo bare overclockes :-)

så skulle det hele være der..



Martin Skødt skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 22:30: [ svar | nyeste ]
Rene Molbo jensen er fuld af lort--- fyre bare lidt pis af for at skrive noget !!!!! WANNABE MAN!!


René Molbo Jacobsen skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 22:46: [ svar | nyeste ]
"And Beavis cannot even get that right." Du kan selv være en wannabe student. Der er jo ikke noget med at jeg har postet så meget her (hvilket jeg også er fuldstændig ligeglad med), så det er vist dig der er en værre idiot. "Keep your money where your mouth is - not that you have that much money!"


Munki skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 22:36: [ svar | nyeste ]
Mick--> Anisotropic filter, køre sgu da ganskeudemærket på GF3, jeg har spillet med slået til hele tiden i MOHAA, og det køre sgu kun lidt langsommere. Desuden er Radeon´s utrolig dårlig til "flydende" overgange i filtrering. Hvor i mod GF3 gør arbejdet perfekt! Det er blandt andet en af grundende til at jeg ALDRIG kunne finde på at at købe et Radeon 8500.


Rune skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 23:41: [ svar | nyeste ]
Grunden til, at ydelse med Radeon 8500 ikke mindskes så kraftigt som hos GeForce3 er, at Radeon 8500 kun anvender anisotropisk filtrering på teksturer i en 3D-scene, hvor resultatet bemærkes (dvs. ikke, når du f. eks studerer en væg på få meters afstand). GeForce3 anvender derimod anisotropisk filtrering på alt, hvorfor den ydelsesmæssige reduktion er meget mere markant hos GeForce3 end hos Radeon 8500. Bemærk, dette betyder ikke, at GeForce3 nødvendigvis er langsommere end Radeon 8500, men blot er GeForce3 procentuelt rammes hårdere, jf. disse resultater:


Kilde: http://www.hardocp.com/reviews/vidcards/ati/8500_revisited/

Anisotropisk filtrering er grunden til, at Serious Sam 2 er uhyre tungt med "quality"-setting. Og her er, hvad Anandtech fandt:

SERIOUS SAM 2 (1600x1200, Quality)
GeForce3 Ti 500 = 36,9 FPS (100%)
GeForce3 = 31,8 FPS (86%)
Radeon 8500 = 21,9 FPS (59%)
Kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1583

XBitLabs havde dog mere fordelagtige resultater mht. Radeon 8500 (men til gengæld er resultater for Geforce4 Ti 4600 helt hen i vejret og på ingen måde repræsentative - XBitLabs må have begået en fejl med drivere eller opsætning af Ti 4600):


Kilde: http://www.xbitlabs.com/video/geforce4/

Så Radeon 8500-ejere har ikke nødvendigvis meget hurtigere anisotropisk filtrering end GeForce3 (Ti 500)-ejere.


Rune skrev torsdag den 21 februar 2002 kl. 23:54: [ svar | nyeste ]
Se også denne udredning hos Tom's Hardware:

http://www6.tomshardware.com/graphic/01q4/011123/radeon8500-03.html

Her er et lille uddrag:

"The Radeon 8500 only uses the full number of samples in parts of the image where they are really needed, which saves bandwidth while still delivering full anisotropic image quality - just another example of the 'intelligent architecture' that saves bandwidth whenever possible."

Men nuvel, ovenstående artikel omhandler KT333, så flere indlæg med GeForce3 vs. Radeon 8500 bedes venligst skrives som kommentar til denne artikel i stedet:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/story/01/10/17/6923555


Mick skrev mandag den 25 februar 2002 kl. 00:18: [ svar | nyeste ]
Hvis Munki nu læste ville han se at jeg har BEGGE kort (får Ti500 om 1-2 dage - udskiftet fra Ti200 og har Radeon 8500 ditto).

Dernæst: THG (og andre) har desuden opdaget at GF3 og Radoen 8500 ikke kan sammelignes ud fra 4,8,16 og 64-tap ani-filtering. Billedesammenligning viser tydeligt at man skal sammenligne 16-tap for Radoen 8500 med 64-tap for GF3 - der er forskel i kvaliteten.

Jeg mener THG har en god forklaring - desuden er www.reactorcritical.com også gået i dybden mht. "indmaden" i de 2 chips.

Jeg kan skal udmærket lide GF3, er blot træt at de tumber som kun tror NVIDIA dur. Hvis man nu gad spørge dem af os som har måneder og års erfaring med BEGGE dele så......

Men brug du bare dit (udmærkede GF3) kort. Du skal bare bruge 64-tap ani-filtering (med op til 40-50% tab af performance) hvis du vil sammenligne med 16-tap på 8500'eren.

Nå ja - check lige performance med mere end een lyskilde nu vi ER igang ;) - 8500 kværner fuldstændigigt GF3 med mere end een lyskilde LOL!

Og GF4 har INTET ændret på dette (ani-filtering koster stadigvæk en herregård med 64-tap som man skal op på for at få flimeret rimeligt væk).

Hvorfor jeg beholder mit GF3Ti500 og venter på R300 ;) - fart har jeg nok af med +100 fps i alle spil.

Nu må det være billedekvaliteten der står for tur. Det tyder det også på hvis man kikke på spillene - de nye kort er fortrinsvis bedre til DX8 end DX8.



Munki skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 00:54: [ svar | nyeste ]
Tak, for din forklaring Rune. Jeg syntes bare ikk at Mick skulle have lov til at "svine" GF3 til fordi det haltede efter med anisotropic filtrering. Som det jo netop absolut ikke gør!


Ulrik Jensen skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 07:54: [ svar | nyeste ]
Vil KT400 så ikke understøtte Athlon og XP cpu'er??? Skal man så have den nye AMD Hammer cpu????


Rune skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 10:41: [ svar | nyeste ]
KT400 er sandsynligvis fuldt kompatibel med Athlon XP og 0.13 mikron Thoroughbred, men lad os vente og se, 4-5 måneder i denne branche er jo lang tid, og meget kan nå at ændre sig...


Rune skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 10:51: [ svar | nyeste ]
Ifølge The Inquirer gælder:

"The KT400 ... supports both Athlon XPs and Durons, has twin 200/266MHz front side bus support, support for DDR333 and DDR400 ECC, AGP 4X and AGP8x and will sample next month, with production in the second quarter."

Kilde: http://www.theinquirer.net/18020213.htm


Ulrik Jensen skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 11:56: [ svar | nyeste ]
Hmm skulle Thoroughbred'en ikke kører med højere FSB eller tænker jeg på Clawhammer'en???


Rune skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 12:52: [ svar | nyeste ]
Meget tyder på, at Thoroughbred blot er Athlon XP med 0,13 mikron fabrikationsproces i stedet for 0,18 (=mindre varmeudvikling = højere antal mulige taktfrekvenser):

".13 micron Thoroughbred Athlons will use the Palomino core and Socket A and is scheduled for Q2 ... Thoroughbred comes with 384K cache, a 266MHz FSB, .13 micron technology and it's already sampling"

Kilde: http://www.theinquirer.net/20010201.htm

De 384 kb cache svarer så vidt jeg ved til 128kb L1 og 256 kb L2, jf. Athlon (XP).


Ulrik Jensen skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 13:25: [ svar | nyeste ]
Tak for svaret Rune :-)

Lige sidste spørgsmål; Hvad er forskellen mellem KT333 og KT400???

Er KT400 værd at vente på i forhold til KT333???



Rune skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 13:53: [ svar | nyeste ]
Det var da så lidt :-) Forskellen på KT333 og KT400 skulle være AGP8x, DDR400-support (PC3200) og 533MB/s V-Link (KT333 og KT266A benytter 266MB/s) - så jo, KT400 virker da mere interessant end KT333. Har du allerede PC2100-kompatibelt bundkort og Athlon (XP), så ville jeg vente på KT400. Men opgraderer du fra ældre bundkort med SDram, så er KT333 (eller KT266A) glimrende bundkort at investere i aktuelt.


Ulrik Jensen skrev fredag den 22 februar 2002 kl. 14:30: [ svar | nyeste ]
OK, tak igen :-)

Jeg har et Asus A7V med en 1200 MHz på, så jeg venter og ser hvornår KT400 kommer :-)



213.237.37.35 skrev lørdag den 23 februar 2002 kl. 16:35: [ svar | nyeste ]
[Indlæg af Jesper Christensen er flyttet til vores forum, kateogori "andet".]



Erik Winther skrev lørdag den 23 februar 2002 kl. 21:41: [ svar | nyeste ]
KT400 : AMD Thoroughbred, DDR 400, AGP8X, V-Link 533MB/s, Sampling March, Launch end Q2 '02 "taget fra http://www.vr-zone.com" Der står også hvilke perioder der forventes at kome større RAM Hastigheder og hvilke modeller af den nye Thoroughbred forventes, 1900+ - 2500+ Selvom man nok ser lidt bittert på at der vil gå laaaaaang tid til den helt store RAM Speed kommer, men 1200MHz er heller ikke så lidt PC6400 i 1-4GB Stænger og opefter ved 1,2-1,5v og 0,065micron.

Dog vil et køb her og nu af PC2700 RAM være "snøft for sent snøft" godt nok, men ikke ligefrem en langfristet investering, så vi må nok hellere se om der ikke kan komme en ny slags "påskepakke" men til fordel for en gangs skyld :o)



Ulrik Jensen skrev lørdag den 23 februar 2002 kl. 22:47: [ svar | nyeste ]
Hvorfor købe en Thoroughbred??? Den er allerede gammeldags når Clawhammeren kommer, den slår alt. Det er virke en en CPU der kan meget i forhold til XP og Thoroughbred.


René Molbo Jacobsen skrev søndag den 24 februar 2002 kl. 00:51: [ svar | nyeste ]
Ja, eller hvad med at vente til man ikke kan gøre computerne hurtigere? Så kan man meget nemmere lave det rigtige køb.


Erik Winther skrev søndag den 24 februar 2002 kl. 19:58: [ svar | nyeste ]
De der læser disse kommentarer, læser dem vel ikke for kun at brokke sig, kun anti IBM hoveder "GG" de er nok interreseret i hvad andre oplever med Hardware som enten driller eller anbefales, derfor er det også rart at vide om et produkt der anbefales, har en forældelses frist, der ligger lige om hjørnet, dette kan jo få en enorm indflydelse på hvad og hvornår man mener det er rigtigt at investere.

Men jeg kunne jo også hyle pga. De PC2700 RAM jeg lige har sat i, men det var jo frivilligt og kalkuleret, det er lige som ved børsen, nogle aktier bør man holde længere på andre holde sig fra, det eneste der er sikkert i denne branche er, at intet er sikkert.

Hvad med et TV med kun et Program, så er valget jo ikke så svært, det ville være det samme!

R*V KEDELIGT, så lad os få brugt nogle pengen i en fart, det er bare KANON at der findes en side som denne, det er jo næsten ubegrænset hvad man kan få at vide, man skal dog lige kunne sortere lidt, hvis jeg havde haft de muligheder for 5år siden.......WOW det tør jeg slet ikke tænke på, i august 1995 købte jeg 8MB RAM til min 486, de kostede over 2900kr. Så jeg synes folk bare skal se og slå til hvis de ser noget de mener de har gavn af, de priser vi har idag og fremtiden byder på er absolut LATTERLIGE, taget udviklingen i betragtning, længe leve efter spørgslen!



Rune skrev fredag den 01 marts 2002 kl. 15:05: [ svar | nyeste ]
Hmmm, umiddelbart er mine Samsung PC2700 (ægte 6 ns.) fantastiske - kører med absolut laveste settings på KT266A uden problemer (dvs. bl.a. 1T bios-indstillingen, kendere ved, hvad jeg fabler om :-) Jeg har dog endnu ikke prøvet at overclocke bundkortet til høje ram-hastigheder. Ingen blå skærm endnu - og jeg kører endda Win 98 (ikke SE). Original Samsung PC2700 CAS2,5 (både Samsung chips + PCB - mere fornemt bliver det ikke) forhandles, såvidt jeg ved, udelukkende af http://www.midtdata.dk - prisen er kr. 1.095,00 per 256 MB (ikke opført på Edbpriser.dk!).


mai skrev fredag den 01 marts 2002 kl. 14:26: [ svar | nyeste ]
hvad bliver prisen for denne bundkort?


Rune skrev fredag den 01 marts 2002 kl. 14:58: [ svar | nyeste ]
Det forventes, at KT333-bundkort koster det samme som nuværende KT266A-bundkort. KT333 afløser simpelthen KT266A.


David skrev lørdag den 02 marts 2002 kl. 20:05: [ svar | nyeste ]
Det kan godt være jeg overset noget, men hvornår udkommer bundkortet egentlig????


Rune skrev lørdag den 02 marts 2002 kl. 22:49: [ svar | nyeste ]
Et forhåbentlig kvalificeret gæt - indenfor 2-3 uger.


217.128.179.133 skrev tirsdag den 05 marts 2002 kl. 21:50: [ svar | nyeste ]
http://amdboard.com/viakt333.html


Dan Pedersen skrev lørdag den 09 marts 2002 kl. 11:14: [ svar | nyeste ]
Bare lige for at vende tilbage til et tidligere debat punkt...

Hvad er anisotropisk filtrering? Har læst indlæggene, men kunne ikke umiddelbart danne mig et overblik. Er det noget i stil med TrueForm eller anti aliasing?



Jesper skrev lørdag den 09 marts 2002 kl. 12:36: [ svar | nyeste ]
Dan Pedersen: se "Introduktion til trilineær og anisotropisk filtrering" - http://www.hardwaretidende.dk/hard/story/01/05/15/1241290


Dan Pedersen skrev lørdag den 09 marts 2002 kl. 13:57: [ svar | nyeste ]
Hey, tak. Helt perfekt ;o)


Rune skrev lørdag den 16 marts 2002 kl. 17:03: [ svar | nyeste ]
Ny VIA AGP-driver er ude, denne gang version 4.10b, som burde give ekstra ydelse i bl. a. Quake3 Arena og 3DMark 2001 (i hvet fald under WinXP med KT266A). Hent driveren her:

http://www.viaarena.com/?PageID=2#agp


steffen skrev torsdag den 21 marts 2002 kl. 11:01: [ svar | nyeste ]
hvor kan man købe det bundkort med KT333 hvem laver det.


steffen skrev torsdag den 21 marts 2002 kl. 11:02: [ svar | nyeste ]
steffen skrev torsdag den 21 marts 2002 kl. 10:46: [ svar | top ] er KT333 det hurtigste bundkort


Rune skrev torsdag den 21 marts 2002 kl. 23:44: [ svar | nyeste ]
Ja. Bundkort baseret på KT333-chipsættet er aktuelt de hurtigste til AMD Athlon XP cpu'er, optimal udnyttelse af KT333 kræver dog PC2700 DDRram. Mange bundkortproducenter, herblandt Gigabyte, Epox, Asus, MSI og mange andre leverer bundkort baseret på KT333 chipsættet, som generelt er lige hurtige.


steffen skrev torsdag den 21 marts 2002 kl. 11:02: [ svar | nyeste ]
steffen skrev torsdag den 21 marts 2002 kl. 10:48: [ svar | top ] skal man have speciel kabler til det der raid. og skal man have speciel harddisk før den understødter det raid. er raid meget hurtigt eller hvad kan det bruges til????????


Rune skrev torsdag den 21 marts 2002 kl. 23:53: [ svar | nyeste ]
Du har stillet det samme spørgsmål to steder, jeg har svaret andetsteds :-)


steffen skrev mandag den 25 marts 2002 kl. 13:17: [ svar | nyeste ]
ja jeg har læst det mange tak


Anders skrev tirsdag den 26 marts 2002 kl. 12:32: [ svar | nyeste ]
Hvor godt er Soltex's nye bundkort "Soltek SL-75DRV5"


Rune skrev tirsdag den 26 marts 2002 kl. 12:40: [ svar | nyeste ]
Sikkert ganske udemærket. Soltek var testvinder, da Tom's Hardware sidst kiggede på KT266A-bundkort, så Soltek KT333 burde være fremragende til prisen.


Anders skrev onsdag den 03 april 2002 kl. 19:31: [ svar | nyeste ]
Hvor er der nogle anmeldelseer af Soltek SL-75DRV5 ATX ( på dansk )


Lasse skrev mandag den 15 april 2002 kl. 10:24: [ svar | nyeste ]
Hvilket bundkort er det bedste til en AMD Athlon 2100+? Er der evt. udsigt til bedre bundkort? Hvorfor kan man ikke få bundkort med USB 2.0 stik? Der er jo allerede lavet hardware der kræver det, fx Sound Blaster Extigy lydkort!


Rune skrev mandag den 15 april 2002 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
Bedste bundkort er baseret på KT333-chipsættet, og mange understøtter USB2.0 (fx. Asus A7V333 og MSI KT3 Ultra-ARU).


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende