Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af 21 strømforsyninger
noget andet :) af Webmaster tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 20:37 [ Andet ]
Strømforsyninger er ved at blive et stadigt stigende støjproblem, hvilket skyldes, at PC'erne forbrugere stadigt mere effekt. Dette betyder, at mange strømforsyninger bliver meget varme og køles via særligt larmende blæsere. Men en god strømforsyning behøver heldigvis ikke at larme.Tom's Hardware har via en speciel opstilling foretaget omfattende test af 21 strømforsyninger og undersøgte både maksimal effekt samt støj fra mange forskellige strømforsyninger. Endvidere har vi kigget nærmere på prisen og udbuddet af særligt gode strømforsyninger i Danmark (via Edbpriser.dk).

For strømforsyninger gælder, at den perfekte strømforsyning leverer størst mulig effekt, larmer mindst muligt samt har fremragende kvalitet og pris. Tom's Hardware fandt efter samtale med AMD og Intel, at spidsbelastningen for en særlig effektslugende PC var ca. 360 watt:

http://www.tomshardware.com/howto/02q4/021021/powersupplies-02.html

Det forventes i øvrigt i en nær fremtid, at cpu'er vil forbruge ca. 100 watt, og også derfor har vi valgt at fokusere på strømforsyninger, som kan klare mindst 360 watt. Tom's Hardware fandt følgende spidsbelastninger for de 21 testede strømforsyninger (læs mere om testopstillingen hos Tom's Hardware her:
http://www.tomshardware.com/howto/02q4/021021/powersupplies-03.html ):

EFFEKT - SPIDSBELASTNING


Kilde: http://www.tomshardware.com/howto/02q4/021021/index.html

Strømforsyninger angivet med rødt brændte samme, hvilket ikke ligefrem er den bedste reklame. Kun 10 af de testede strømforsyninger klarede over 360 watt - og overlevede. En strømforsyning må naturligvis ikke brænde sammen ved for kraftig effekt, men skal automatisk lukke ned. Som det måske anes, så kan flere strømforsyninger klare højere effekt, end producenten angiver. Men lad os udføre en liste, dvs. top 10 over de strømforsyninger, der klarede sig bedst i effektkonkurrencen (målt effekt angivet i parentes):

1. = TSP 420W: TSP-420 P4 (497W)
2. = Antec 380W: True 380P (471W)
3. = Conrad 350W: FSP350-60BTP (454W)
4. = Levicom 420W: WIN-400PS (433W)
5. = Leadman 500W: LP-6100 E (426W)
6. = Seaconic 400W: SS-400PS (419W)
7. = Chieftec 420W: HPC-420- 302-DF (417W)
8. = CP4 400W: SH400A8H (405W)
9. = Verax 300W: FSP300- 60ATV (390W)
10. = Enermax (350W): EG365AX-VE (389W).

Her ses, at producentens opgivne effekt i de fleste tilfælde er mindre end den effekt, som strømforsyningerne reelt kunne klare. De eneste sorte får er dog fra Leadman og Chieftec, som producerede strømforsyninger, der ikke overholdt officielle angivelser. Men et er, hvor megen effekt, som kan klares, noget andet er maksimale støjforhold:

STØJNIVEAU UNDER FULD BELASTNING


Kilde: http://www.tomshardware.com/howto/02q4/021021/index.html

Her ses, at de strømforsyninger, som var bedst mht. effekt, ikke nødvendigvis er klassens mest stille elever. Tværtimod. Vi har dog valgt kun at vurdere strømforsyninger, der kunne klare mindst 360W - og lad os nu se, hvordan stillingerne bliver:

1. = Verax 300W: FSP300- 60ATV (34,6 dBA)
2. = Chieftec 420W: HPC-420- 302-DF (38 dBA)
3. = CP4 400W: SH400A8H (41 dBA)
4. = Antec 380W: True 380P (44 dBA)
5. = Conrad 350W: FSP350-60BTP (45,3 dBA)
6. = Levicom 420W: WIN-400PS (47 dBA)
7. = TSP 420W: TSP-420 P4 (48,5 dBA)
8. = Enermax (350W): EG365AX-VE (49 dBA)
9. = Seaconic 400W: SS-400PS (49,9 dBA)
10. = Leadman 500W: LP-6100 E (54,5 dBA)

Forskellen på den mest stille og mest larmende strømforsyninger er på hele 20 dBA, hvilket svarer til en forskel i oplevet lydniveau på ca. 4 - 6 gange, da dBA er logaritmisk skala, hvor en fordobling af oplevet lydniveau opleves ved forøgelse på 8 - 10 dBA. Derudover er strømforsyninger ikke til at spøge med, da larmende blæsere ikke sidder gemt væk i hjertet af en PC, men generelt er monteret med udgang på kabinettes bagside, så larmen nemt kan komme ud. Verax og Chieftec vinder således denne konkurrence suverænt. Baseret på effekt og støj kan vi derfor lægge respektive stillinger sammen og se, hvilken strømforsyning, der klarer sig bedst:

SAMMENLAGTE STILLINGER

Generelt gælder dog, at de fleste burde kunne klare sig med en strømforsyning, der kan klare (mindst) 360W, hvorfor 360W+ strømforsyningerne kan vurderes mht. støj alene. Men for de enkelte, hvor effekt vurderes af høj betydning også, kan vi præsentere disse sammenlagte stillinger (lavest er bedst):

6. = Antec 380W: True 380P (44 dBA)
8. = Conrad 350W: FSP350-60BTP (45,3 dBA)
8. = TSP 420W: TSP-420 P4 (48,5 dBA)
9. = Chieftec 420W: HPC-420- 302-DF (38 dBA)
10. = Verax 300W: FSP300- 60ATV (34,6 dBA)
10. = Levicom 420W: WIN-400PS (47 dBA)
11. = CP4 400W: SH400A8H (41 dBA)
15. = Seaconic 400W: SS-400PS (49,9 dBA)
15. = Leadman 500W: LP-6100 E (54,5 dBA)
18. = Enermax (350W): EG365AX-VE (49 dBA)

Antec leverer bedste effekt ifht. støjniveau, mens situationen unægteligt ser skidt ud for Enermax. Enermax er ellers kendt for at producerer strømforsyninger af særligt fremragende kvalitet, så mon ikke et par taiwanesiske ingeniører krummer tæer over disse skuffende resultater. Men lad os se nærmere på, hvorvidt du overhovedet kan købe ovenstående strømforsyninger i Danmark - og hvad de koster:

PRIS

Eftersom de færreste er helt ligeglade med prisen, har vi kigget nærmere på strømforsyninger hos Edbpriser.dk (priser pr. 22/10 2002):

1. = Antec 380W: True 380P (kr. 755,00)
2. = Enermax (350W): EG365AX-VE (kr. 819,00)
x. = Chieftec 420W: HPC-420- 302-DF (ingen pris/forhandler)
x. = Verax 300W: FSP300- 60ATV (ingen pris/forhandler)
x. = CP4 400W: SH400A8H (ingen pris/forhandler)
x. = Conrad 350W: FSP350-60BTP (ingen pris/forhandler)
x. = Levicom 420W: WIN-400PS (ingen pris/forhandler)
x. = TSP 420W: TSP-420 P4 (ingen pris/forhandler)
x. = Seaconic 400W: SS-400PS (ingen pris/forhandler)
x. = Leadman 500W: LP-6100 E (ingen pris/forhandler)

Så der er et sørgerligt opbud af strømforsyninger på EDBpriser.dk, hvilket EDBpriser.dk naturligvis ikke kan klantres for. Forhåbentlig får danske forhandlere snart flere interessante varer på hylderne...

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Antec True380 (380W/471W) vinder sammenlagt, når både effekt og pris vurderes. Ligesom Enermax EG365AX-VE (350W/389W) benytter Antec strømforsyningen indsug i bunden og udstødning bagerst, hvilket betyder, at både Enermax og Antec opfylder AMDs krav til strømforsyninger. Havde vi frit valg på alle hylder, så havde Verax fået guldpokalen: Selvom denne strømforsyning ifølge producenten kun kan klare 300W, så klarede den hele 390W og larmede kun 34,6 dBA. Men er valget mellem Antec og Enermax, så vinder Antec både mht. effekt og støj. Bemærk dog, at strømforsyninger fra Antec og Enermax er af så fremragende kvalitet, at blæseren i bunden af disse strømforsyninger generelt kan deaktiveres uden problemer - men alt er naturligvis på eget ansvar (og garantien mistes principielt ved sådanne operationer). Enermax ankommer også med mulighed for at styre den bagerste 80mm blæser fra 1500 - 3000 rpm, og det er uvist, hvilken indstilling Tom's Hardware benyttede i forbindelse med ovenstående testresultater:


Enermax EG365AX-VE med manual indstilling af rotationshastighed for 80mm blæser

I Enermax'en er 92mm blæseren i bunden dog temperaturstyret, men denne kan dog fjernes (kompenser evt. med støjsvag udstødningsblæser i kabinettet). Det samme burde gælde for Antec 380W, som også benytter sig af temperaturkontrol:

"Antec Low Noise Technology substantially reduces overall system noise. Using an advanced temperature response system the power supply fans run at the lowest speed appropriate to load and conditions."
Kilde: http://www.antec-inc.com/p_true380.html

Anvendelse af termometerkontrollerede blæsere kan være et stort problem, da meget varme PC'ere således kommer til at larme mere og mere, når temperaturen stiger. Du kan dog læse i denne guide, hvordan du får fuld kontrol over f.eks. Enermax 350W FCA:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/08/02/0313697




popsmolfen skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 20:38: [ svar | nyeste ]
jubii først


Jakob Dam Knudsen skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 20:52: [ svar | nyeste ]
Fin test og godt sammendrag - men jeg savner nu at se nogle af de strømforsyninger man kan få på edbpriser.dk... kunne kun finde 1 af dem!


Rune skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 21:15: [ svar | nyeste ]
Der er nu to, nemlig fra Antec og Enermax, jf. artiklen.


carli gry skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 21:23: [ svar | nyeste ]
360 WATT er lige i overkanten af hvad man får brug for. De fleste sidder med en 300 WATT PSU og kan have op til 4 IDE enheder. Mange køber (som jeg selv) endda en 12 db eller 19 db blæser og sætter på uden de store ulykker.


Rune skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 21:31: [ svar | nyeste ]
Artiklen er både fokuseret på oplysninger/vurderinger fra Tom's Hardware, samt at en (dyr) nyindkøbt strømforsyning gerne skulle holde ca. et par år. Derfor 360W.


obiwan skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 21:33: [ svar | nyeste ]
Bare lige en oplysning til priserne Enermax eg365ax ve fåes hos zitech til 695kr , har selv lige købt eg465ax ve til 995,


stefan skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 21:49: [ svar | nyeste ]
Vis man ikke har 799 kr. til en strømforsyning, hvilket nok de færreste har! Så er Q-Tec PowerSupply 400W et godt valg for folk som godt vil have en god billig PSU. Den koster kun 295kr. og er på hele 400W, og med to blæsere på 32,8 dB hvilket nok er målt en meter fra kabinetet. Men hvis man sætter blæserne ned på 5V så støjer de ca. 30 dB tæt på Strømforsyningen! Men en lille dum ting er dog at Q-Tec psu er guld favet, og blæserne er gennemsigtige, hvilket godt kan være lidt for overdrevet :-(



Rasmus skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 22:35: [ svar | nyeste ]
Jeg er enig med stefan! Q-tec er en rigtig god billig strømforsyning (har lige købt en) Jeg er ret glad for den, og den larmer ik så slemt, jeg har sat blæserne til 5 volt og sat et par stykker blygummi på! Så hvis du ik har 600-800 kr til en PSU så er Q-Tec et fint valg!Bare et godt råd!



S-H. skrev tirsdag den 22 oktober 2002 kl. 23:41: [ svar | nyeste ]

Denne fra enermax SPARKER K******* R**.

Den koster pæn meget, men det ydre den også. :-)

Har ikke lige et link til test, men kender en fra nettet, som har den.

Med en P4@~3.3Ghz v/1.80V, et R9700PRO@380/335 4 harddiske, 3 dvd/cdrw/zip drev, 2 raidcontrollere, 1 netkort, 6x 80mm blæsere + en Delta blæser, der alene bruger over 11W ligger mine spændinger på hhv. 3.36, 5.03 og +12~11.98 under full load

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=377&page=1



steffen skrev onsdag den 23 oktober 2002 kl. 08:46: [ svar | nyeste ]
S-H.: det er da noget af en strøm sluger du har fået samlet der, godt det ikke er mig der skal betale for at have den stående.



Michael skrev onsdag den 23 oktober 2002 kl. 11:59: [ svar | nyeste ]
Jeg syntes da at det er en udemærket artikel, men der mangler bare hvordan de forskellige PSU'er holder både +/-12V rail og +/-6V rail, da en for lille +12V kan resultere i brændt hardware.


CookieMonster skrev onsdag den 23 oktober 2002 kl. 17:11: [ svar | nyeste ]
Hvad Med Macron lownoise som jeg tilfældigvis har købt den kunne være rar at vide noget om


Allan Christensen skrev onsdag den 23 oktober 2002 kl. 19:43: [ svar | nyeste ]
Chieftec HPC-420-302-DF kan købes hos http://www.proconsult.dk/

Pris. 649,00 kr.

Jeg købte en for en måned siden og er meget tilfreds.



Henrik With skrev onsdag den 23 oktober 2002 kl. 20:03: [ svar | nyeste ]
kan kun give allan christensen ret , har selv købt en Chieftec HPC-420-302-DF hos proconsult i odense , er meget tilfreds med den , den kører bare stabilt


Rune skrev onsdag den 23 oktober 2002 kl. 22:53: [ svar | nyeste ]
Det lyder godt, med kun 38 dBA (og 417W) iflg. Tom's Hardware, er Chieftec HPC-420-302-DF således den mest støjsvage strømforsyning ifht. Antec 380W og Enermax 350W, som kan indtil videre kan opdrives - medmindre flere af vores læsere kan finde flere strømforsyninger, som ikke er med på Edbpriser.dk (af de strømforsyninger, som Tom's Hardware testede).


SoundWave skrev onsdag den 23 oktober 2002 kl. 22:59: [ svar | nyeste ]
Antec leverer strømforsyninger af høj kvalitet. Jeg sidder med et Antec kabinet med tilhørende 300W strømforsyning, og jeg har: SCSI CD-ROM + DVD-drev + brænder + 2x SCSI diske + 2x IDE + 4x kabinetblæsere + AMD XP CPU + Ti4200, og det kører totalt stabilt.


jj skrev torsdag den 24 oktober 2002 kl. 19:47: [ svar | nyeste ]
det kunne være rart at se en test hvor støjen var sammenlignet med ens belastning svarende til en pc,og ikke ved kontinuerlig max output.


Thor skrev fredag den 25 oktober 2002 kl. 03:06: [ svar | nyeste ]
Vil bare tilføje, at edbpriser.dk er et udmærket sted at starte ved indkøb af hardware på nettet, men de dækker altså ikke langtfra alle forhandlere i DK. Desuden synes jeg også, at noget af det fedeste ved e-handel er, at man lige så godt kan handle i andre lande (i hvert fald inden for EU, da det ikke giver nogen problemer med moms og told). Det kræver bare lidt mere søgning. Transportomkostningerne kan være lidt højere, men ofte udlignes det af en lavere moms i mange af de andre EU-lande. Man sparer dog sjældent det store på gængse varer, der også forhandles og konkurreres på herhjemme. Desuden er det nok oftest nemmere, at ordne reklamationer med en dansk forhandler.

Da Verax/Fortron strømforsyningen ikke fås herhjemme, er det et udmærket eksempel på en vare, som er hensigtsmæssig at handle udenlands. Den fås eksempelvis hos pcsilent.com (tysk) og koster hos dem 109,90 euro + 10 euro i fragt. Måske kan du finde den billigere?

Q-tech strømforsyningerne som forhandles til ret rimelige penge herhjemme, er desværre ikke med i testen. Især deres "gold" modeller virker ellers ret fornuftige, og jeg har da også læst positiv omtale af dem på andre hardware sites.

Bare nogle hints til de strømhungrende...



Lars skrev fredag den 25 oktober 2002 kl. 16:30: [ svar | nyeste ]
Et spændende og undervurderet emne! Jeg overvejer kraftigt at skifte min psu ud, det er den sidste seriøse støjkilde jeg mangler at udrydde. DB skalaen kan jo snyde, så jeg kunne godt tænke mig at vide hvor meget støj vi egentlig snakker om her? F.eks. Chieftec'en (tak for tippet Allan!), kan man lave et så-godt-som lydløst system på sådan en?

Jeg har nok ikke brug mere end 300 watt (lige foreløbig), så jeg overvejer også en af disse fra www.betafon.dk: STRØMFORSYNING NC 300WATT - 14-20DB NOISE CONTROL 849.00 Stk STRØMFORSYNING NC 300WATT - 18-24DB NOISE CONTROL 549.00 Stk

Nogen der kender noget til dem? Er det bare billige psuer modificeret med gode blæsere?

Iøvrigt, er det ikke den eftersøgte Fortron psu: 350W Fortron Source PSU, PFC, Pris: DKK 800,00

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=266&page=1



Thor skrev fredag den 25 oktober 2002 kl. 18:30: [ svar | nyeste ]
Til Lars!

Hvis man har mod på det, kan man på hvilken som helst strømforsyning udskifte den/de medfølgende blæser(e) til en mere støjsvag type. Garantien bortfalder naturligvis ved sådanne pillerier, ligesom du selv må investere i nye, støjsvage 80 mm blæsere. De koster i omegnen af 100-150 kr stykket. Resultatet bliver imidlertid ofte rigtig godt, med de rigtige blæsere.

Den omtalte Chieftec strømforsyning skulle være helt ok, men den er ikke specielt low-noise. Så må du ty til ovenstående, eller købe en premodificeret low-moise model. Dem fra Noise Control, plejer at være modificerede Enermax strømforsyninger, men måske er det kun de dyreste modeller....? Slient Systems bruger iøvrigt Q-tec. Q-tec's "gold" strømforsyninger fås også premodificeret med nogen meget lydløse blæsere hos Chippen.dk. Et andet godt forslag er efter min mening, at købe den Antec PSU som også bliver nævnt i testen, selvom den måske ikke er 100% lydløs.

Angående Fortron PSU: Jo, jeg tror det er den samme strømforsyning, bare med andre blæsere!

Den tyske forhandler fra mit tidligere indlæg (pcsilent.com), har også den samme PSU med Papst blæsere i stedet for Verax blæsere til 79 Euro. Godt nok skulle blæserne fra Verax være ret unikke, men de tager sig altså godt betalt for dem!



TB2 "wannabe" skrev lørdag den 26 oktober 2002 kl. 00:27: [ svar | nyeste ]
Enermax fåes i flere variationer. Webcunsult forhandler Noise Control prudukter. Og de mod. dem så støjen fra den ikke kan høres. Prisen på sådan et dyr er heller ik i den lave ende men fra 1000 kr. og på efter får man en kanon PSU. Der er jo ingen der har sagt det skal være billigt at have en støgsvag pc.


Johnny skrev søndag den 27 oktober 2002 kl. 16:18: [ svar | nyeste ]
Det forventes i øvrigt i en nær fremtid, at cpu'er vil forbruge ca. 100 watt?

Det er da fuldstændigt sindsygt! En PC skal være støjsvag, og energibesparende nu og i fremtiden. Den står i et moderne hjem tændt næsten 24 timer, og er en del af underholdningscenteret. Den bruges til film, musik, spil og internetsurfing.

Så er det sku noget svineri at bruge så meget strøm. ...men man tænker vel ikke på miljøet mere?



Lars skrev mandag den 28 oktober 2002 kl. 16:40: [ svar | nyeste ]
Om en cpu bruger 50 eller 100 watt tror jeg ikke gør den store forskel på miljøbelastningen. Du skulle prøve at læse hvad diverse køkkenapperater bruger! Eller bare en normal pære, den tager snildt 60 watt som bekendt.

Men hvis computeren er tændt i døgndrift et helt år, bliver de 50 ekstra watt til 438 kWh, ca. 400 kr! Jeg har slet ikke lyst til at regne ud hvad en hel PC'en ville koste et år...



Gert Tams skrev onsdag den 13 november 2002 kl. 07:55: [ svar | nyeste ]
Jeg har en 350W Codegen. Kan det være den der får min PC til at fryse, en gang imellem.

Mvh.



Rune skrev onsdag den 13 november 2002 kl. 11:56: [ svar | nyeste ]
Det vil jeg ikke tro (teoretisk set). Kan din strømforsyning ikke klare mosten, så genstarter din PC snarere sig selv eller slukker helt.


Rune skrev tirsdag den 10 december 2002 kl. 12:32: [ svar | nyeste ]
Firingsquad har skrevet en interessant artikel om strømforsyninger, læs den her:

http://firingsquad.gamers.com/guides/power/default.asp


0x50c7866a.banxx1.adsl.tele.dk skrev søndag den 15 december 2002 kl. 11:22: [ svar | nyeste ]
Poul Nyrup:

Jeg knaldet en 12db pabst i min strømforsyning...(chiefT) ..og den er blevet meget mere støjsvag... men nu hvor ALT i min PC er "Holder Kæft" ..har jeg et mærkeligt problem:

Hvis jeg ikke bruger VCool'er så snurre strømforsyningen men jeg relavit høj resonans-lyd...så snart jeg igen køre Vcool'er så "holder den kæft" igen.... hvordan løser man det sidste-støj problem ????... (ELLERS er den TOTAL - UDEN LYD)



0x50c7866a.banxx1.adsl.tele.dk skrev søndag den 15 december 2002 kl. 11:24: [ svar | nyeste ]
Poul Nyrup:

Sorry det gik lidt stærkt...håber i forstår problemet alligvel.. :-)))



0x50c7866a.banxx1.adsl.tele.dk skrev tirsdag den 17 december 2002 kl. 17:47: [ svar | nyeste ]
Poul Nyrup:

Please help ...den skal holde kæft nu ...!



Rune skrev tirsdag den 17 december 2002 kl. 18:23: [ svar | nyeste ]
Du kan prøve at sænke spændingen til blæseren en smule via Zalman Fanmate, som koster kr. 50.


Rune skrev lørdag den 18 januar 2003 kl. 10:30: [ svar | nyeste ]
Anandtech har i går testet 4 strømforsyninger, og jeg har længe overvejet, hvorvidt kvaliteten af denne undersøgelse gjorde den værd at nævne som selvstændig artikel her på sitet. Og beslutningen er, at kvaliteten er for ringe. Dvs. Anandtech har ikke målt spidsbelastninger på de fire strømforsyninger fra Thermaltake, Vantec, Enermax og Antec på 420 - 460 watt, men udelukkende målt støj samt min og max. for spænding og strøm. Fluktueringer mht. strøm og spænding er desværre ikke nødvendigvis særligt relevante selektionsparametere, da det ikke er bevist i praktisk brug, at den strømforsyning med størst fluktuering nødvendigvis er meget ringere end den med mindst (og eftersom alle strømforsyningerne virkede uden problemer, må vi gå ud fra, at dette ikke er tilfældet). Hvorvidt disse strømforsyninger overhovedet kan levere den effekt, som producenterne påstår, er således en gåde, som Anandtechs undersøgelse desværre ikke formåede at løse. Af interessante fund er således kun støjnivau tilbage, som naturligvis er meget relevant. Her fremgår, at Antec (430W) larmede 31 dBA, Enermax (460W) 33-36 dBA, Thermaltake (420W) 40 dBA og Vantec (420W) 50-54 dBA. Selv 31 dBA er meget, da mindst en blæser i strømforsyningen normalt vender direkte ud mod det rum, hvor PC'en er placeret i (modsat er mange cpublæsere isoleret dybt inde i PC-kabinettet, hvorfor 31 dBA fra strømforsyningens yderste blæser ofte vil opleves som langt højere end en cpublæser på 31 dBA). Intet tyder således på, at nogen af disse strømforsyninger er tilstrækkeligt støjsvage, dvs. vi har selv tidligere testet Enermax ("No More Noise") 350W og Antec 400W og fandt bestemt ikke, at disse strømforsyning var tilstrækkeligt støjsvage, hvorfor meget tyder på, at det samme stadig gælder for den Enermax ("No More Noise") 460W og Antec 430W, som Anandtech testede. Men naturligvis, Vantec 420W er med 3 blæsere og over 50 dBA lige til skraldespanden. Enermax strømforsyninger kan dog relativt let modificeres til at blive ekstremt støjsvage, læs mere her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/08/02/0313697

Og hele artiklen hos Anandtech kan læses her:

http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1774&p=8


jesper w skrev onsdag den 22 januar 2003 kl. 23:58: [ svar | nyeste ]
hvad skal en psu larme i DBA for at være stille ??? er 38 stille ??????


Rune skrev torsdag den 23 januar 2003 kl. 08:24: [ svar | nyeste ]
Jeg vil mene, at du skal ned på 10 - 20 dBA.


jesper w skrev torsdag den 23 januar 2003 kl. 12:55: [ svar | nyeste ]
kan man overhoved købe en psu som når så langt ned som ikke koster mere end 800 ???

det er sku svært at finde ud af hvad man skal købe jeg er bare træt af høre på min psu....



Rune skrev torsdag den 23 januar 2003 kl. 13:05: [ svar | nyeste ]
Nej, og selv de strømforsyninger, som koster over kr. 800,00, når sjældent under 30 dBA. Derfor gælder det om at købe en strømforsyning, der er så godt konstrueret, at den burde kunne virke fint helt uden blæser. Med sådanne strømforsyninger kan du nemlig nøjes med meget støjsvag blæser. I denne guide kan du læse mere om, hvorledes Enermax 350W (målt til 390W af Tom's Hardware) nemt kan modificeret til at blive meget støjsvag - uden at du behøver klippe/lodde diverse kabler og dermed miste garantien på strømforsyningen:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/08/02/0313697


Petey skrev torsdag den 27 februar 2003 kl. 10:19: [ svar | nyeste ]
Jeg har fundet verax hjemmeside: www.verax.de. Herfra går jeg ind under forhandlere (Händler), hvor jeg vælger den i Europa. Herefter dukker www.pcsilent.com. Inde på denne hjemmeside sælger de flere PSUer. Hvilken en er den verax, der er blevet benyttet i Toms hardware guide ?


Thomas skrev torsdag den 27 marts 2003 kl. 02:35: [ svar | nyeste ]
Hvad står PFC for? Hvad er forskellen på passiv og aktiv PFC?

Jeg har prøvet at søge på div. psu-producenters websider, men jeg har ikke kunne finde definitioner på det! mvh. thomas



Rune skrev torsdag den 27 marts 2003 kl. 09:17: [ svar | nyeste ]
Power Factor Correction (PFC) - In a conventional power supply with switching regulators, a rectifying circuit that converts AC input source into a DC source for the primary circuit is used. In this rectifying circuit, a capacitor with a large capacitance is used to soften transient response and reduce ripple so that the switching regulator is not over-stressed. However, the peak charge of the capacitor becomes greater with greater capacitance, and this leads to non-linear bursts of peak over current into the primary circuit.

Such peaks of current distort output voltage, create harmonic frequencies, and reduce power factor. There is now an international standard for controlling harmonics and PFC is mandatory for home appliances consuming over 70W or more power in Europe. PFC circuitry is classed as either Active or Passive.

Active PFC uses switching regulator technology called boost-up. Using active elements such as IC, FET and diodes to create the PFC circuit. This circuit has a theoretical power factor of over 95%, accepts a full range (90VAC-260VAC) of AC input, and reduces total harmonics noticeably. However, it needs a complicated EMI filter and an input source circuit, and is costly to build. The ZM300A-APF is based on this technology.

The other system is called Passive PFC and this uses passive elements such as an iron core inductor on the input source to create a countering reactance. While this can easily be applied to existing power circuitry without much modification, the power factor is low (60-80%), the AC input must be chosen (115VAC/230VAC), and the harmonics produced from the difference between the capacitance and the inductance are hard to control. There can be large amounts of electromagnetic noise with this system from the 115VAc input source.

Kilde: http://www.frostytech.com/articleview.cfm?articleID=1225 (test af Zalman 300W PSU, Power Supply Unit)



kwk skrev torsdag den 27 marts 2003 kl. 12:58: [ svar | nyeste ]
Jeg selv været i gang med at skulle vælge et ny kabinet + PSU til min nye P4-2,2GHz maskine. Og efter at have suset rundt på nettet efter en støjsvagstrømforsyning stod mit valg mellem en Enermax 350W eller en Antec 420W. Og jeg havde bestemt mig for et kabinet som sælges under forskellige navne som Antec, Thieftech og ThermalTake. Og efter at have læst adskellige tests faldt valget på Antec PSU'en. Og synes selv at det var lidt af en scoop at Antec havde lige den konfiguration som jeg eftersøgte til 1273,- Og kabinettet har 3 kabinetkølere(den ene sidder i siden) + en USB & Firewire i fronten. Jeg ville bare lige dele mine erfaringer med jer. http://www.edbpriser.dk/hardware/hardware-top10.asp?ID=1404817921


Mick skrev torsdag den 27 marts 2003 kl. 13:13: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige købt Enermax 350w Noise Control modded. Den oser af kvalitet - føles solid, masser af stik og lange ledninger.

Den sidder og hygger sig lige over mine 2 stk. 12 DB Pabst udluftningsblæsere.

Larmer ca. det samme som en 12 DB Pabst blæser ville jeg mene.

Sagt på godt dansk kan man kun høre den hvis man flytter hovedet om bag PC'en og hen i nærheden af den!



Rune skrev torsdag den 27 marts 2003 kl. 14:29: [ svar | nyeste ]
Præcis, dette er den eneste strømforsyning, som jeg aktuelt ville overveje (der er ingen alternativer, medmindre man selv foretager modificeringer). Til en pris af ca. kr. 1.000,00 for 350W Enermax-kvalitet er det jo ligefrem billigt, da støjniveau kun er på 14 - 20 dBA:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=642&page=1

Al støj fra en PC skal jo komme via lydkortet, ikke fra diverse blæsere.


Søren skrev tirsdag den 22 april 2003 kl. 21:43: [ svar | nyeste ]
Jeg er faldet over en meget intersessant PSU i min surfen rundt efter en lydløs PSU. I et www.silentpcreview.com forun så jeg at de to PSU'er der var mest populære syntes at være SilenX (www.silenX.com) der skulle støje under 14db og være den absolut mest støjsvage PSU (stadigvæk med blæser). Den anden vinder var en Fortron/Source FSP350-60PN. Modellen fås både med 300W og 350W, men det specielle ved denne PSU er at den køles af en 120mm blæser i stedet for de traditionelle 80mm. Desværre har jeg ikke kundet finde en forhandler i EU, så hvis noget kunne dirigere mig hen til en ville jeg være meget taknemlig. Det skal siges at i USA koster sådan en Fortron Source 300W PSU kun 30-45$ (210-315kr kurs 7kr pr $).


Rune skrev onsdag den 23 april 2003 kl. 11:43: [ svar | nyeste ]
Ellers kan du få den tilnærmelsesvist ultimative 350W ATX-strømforsyning her, dvs. den er fuldstændigt lydløs - koster dog kr. 2.000,00:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=1035

"Conclusion: Without any doubts the Prosilence 350 Watts is the best fanless PSU we ever tested. Bestgrades for voltage stabillitys and temperatures. Highly recommend for every silent PC. Citat: Rainer Teschke for Warp2Search.Net"

Bemærk dog, at den mest larmende blæser i din PC overdøver alt andet, så har du et grafikkort på 30 dBA, betyder valg af strømforsyning på 0 eller 14 dBA næppe meget.


Søren skrev onsdag den 23 april 2003 kl. 15:38: [ svar | nyeste ]
Det skal siges at der kun er 2 blæsere i min computer, da gfx er passivt kølet. På CPU sidder der en Zalman CNPS7000-cu og ved 1300rmp siger den ingenting, har svært ved at høre den selv med øret tæt ved og åbent kabinet. Den anden blæser er en papst 12db der sidder i min Chieftec 360W PSU lige nu, men den larmer :( Det er ikke selv blæsere, for i fri luft er den MEGET stille, men så snart den kommer ind i PSUen begynder larmen. Jeg går ud fra det er turbulens, så jeg vil prøve at flytte blæseren uden for PSUen og se om det hjælper. Desuden tror jeg min harddisk (seagate barracude V) larver en smule resonans støj, men lige nu er det ikke den største støjkilde.


Peter Ivan skrev søndag den 10 august 2003 kl. 13:38: [ svar | nyeste ]
Hej Søren! (Hvis du stadig leder altså ;o)

se på www.webconsult.dk - de har nu ENDELIG fået Fortron PSU i deres sortiment!

og på www.Morgen.dk har de også fået en lignende PSU med 120 mm blæser til 499,- se evt også på producentens hp her: http://www.chill-innovation.com/

/P



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende