Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Doom3 - Radeon 9800/9700/9500 Pro mod GeForce FX 5800/5600 Ultra
Grafikkort af Webmaster Saturday den 12 April 2003 kl. 00:11 [ Grafikkort ]
Doom3 er et af årets mest ventede spil, og vi kigger i denne artikel nærmere på, hvilke aktuelle DX9-kompatible grafikkort, der ser ud til at klare sig bedst i Doom3. Den anvendte testversion af Doom3 er alfaversion 0,02, som imod Id Softwares vilje udkom på internettet for flere måneder siden. Både Digit-Life og Guru3D har dog testet diverse DX9-kompatible grafikkort, og resultaterne kan måske virke overraskende.

Først og fremmest skal dog nævnes, at den endelige version af Doom3 med meget stor sandsynlighed er optimeret markant ifht. alfaversionen, hvorfor disse resultater næppe er repræsentative for den færdige version af Doom3. Imidlertid kan alfaversionen måske give et bud på "worst-case-scenario" eller give en forsmag på, hvor stor forskel der kan være på DX8 og DX9 kompatible grafikkort i fremtidens spil (bemærk dog, at Doom3 benytter OpenGL).

Guru3D benyttede KT400 bundkort, 512MB PC2700 ram, Athlon XP 3000+ cpu og WinXP (DX9), mens Digit-Life benyttede E7205 bundkort, 1GB PC2700 ram sat ned til PC2100-hastighed, P4 3,06 GHz cpu og WinXP. Catalystdriver 3.2 blev anvendt til ATi grafikkort og Detonator 42.72; 42.82 blev benyttet til Nvidia grafikkort. Lad os starte med at se, hvad Digit-Life fandt via test af high-end grafikkort:

DOOM3 ALFA 0,02


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/radeon/r9800pro.html

Vi vil her fokusere på 1024x768-opløsning, hvor vi ser, at GeForce FX 5800 Ultra er 18% hurtigere end Radeon 9800 Pro og hele 35% hurtigere end Radeon 9700 Pro. Dette er dog i demo002, lad os også medtage resultater fra demo006:


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/radeon/r9800pro.html

Selv ikke overclocket til hele 430 MHz VPU og 770 (="1540") MHz ram kan Radeon 9800 Pro følge med GeForce FX 5800 Ultra. GeForce FX 5800 Ultra er her 15% hurtigere end Radeon 9800 Pro og hele 37% hurtigere end Radeon 9700 Pro. Dvs. at resultater fra demo006 svarer til resultater fra demo002. Hvis vi nu udelukkende forholdt os til resultater fra Digit-Life, kunne noget tyde på, at Radeon 9700/9800 Pro ville klare sig væsentlig ringere end GeForce FX 5800 Ultra i Doom3. Men medtager vi resultater fra Guru3D, så ser alting lidt anderledes ud:


Kilde: http://content.guru3d.com/article.php?cat=review&id=32&pagenumber=1

I 1024x768 er Radeon 9800 Pro nu 5% hurtigere end GeForce FX 5800 Ultra og 15% hurtigere end Radeon 9700 Pro. I 1600x1200 er der ingen forskel på GeForce FX 5800 Ultra og Radeon 9800 Pro, mens disse grafikkort er 12% hurtigere end Radeon 9700 Pro. GeForce4 Ti 4800SE bider i gulvbrædderne og er intet værd i denne test. Men hvad med grafikkort i mellemklassen?


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/radeon/r9800pro.html

Atter fokuserer vi på 1024x768-opløsning, og her ses noget ganske bemærkelsesværdigt. GeForce FX 5600 Ultra, der generelt taber stort til Radeon 9500 Pro, klarer sig helt fantastisk i Doom3 og er hele 37% hurtigere end Radeon 9500 Pro. Skulle disse forskelle også gøre sig gældende i den færdige version af Doom3, så burde GeForce FX 5600 Ultra formodentlig komme til at sælge fremragende. Vi kan dobbeltchecke disse resultater i demo006:


Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/radeon/r9800pro.html

Også her giver GeForce FX 5600 Ultra storsmæk til Radeon 9500 Pro, og GeForce FX 5600 Ultra er hele 36% hurtigere end Radeon 9500 Pro.

Resultaterne fra Doom3 kan indikere, at NV30-baserede og afledede grafikkort er specielt gode til at håndtere særligt avanceret software som Doom3 (især hvis vi tror mest på resultater fra Digit-Life). Men før Doom3 udkommer, er intet dog bevist. Endvidere er der stor forskel på resultater fra Digit-Life og Guru3D, og det er umuligt at vurdere, hvem der har præsteret mest repræsentative testresultater. Testresultater fra Guru3D og Digit-Life indikerer dog sammenlagt, at GeForce FX 5800 Ultra kan blive hurtigste grafikkort til Doom3 i 1024x768.
Envidere virker især resultaterne med GeForce FX 5600 Ultra mod Radeon 9500 Pro imponerende, men også her må tiden vise, hvorvidt disse forskelle vil være at finde i den færdige version af Doom3.

LEADTEK - HÅB FOR GEFORCE FX 5800 ULTRA I DOOM3?

Ydelse med GeForce FX 5800 Ultra i Doom3 kan således være argument for at foretrække dette grafikkort frem for Radeon 9800 Pro. Problemet med GeForce FX 5800 Ultra har dog primært været, at støjen fra kølesystemet generelt er over 50 dBA (43 dBA for Gainward). Imidlertid tyder noget nu på, at personer, der har holdt sig fra NV30 grundet støjniveau, muligvis vil kunne glæde sig særligt over GeForce FX 5800 Ultra fra Leadtek:


Leadtek Winfast A300 Ultra TD MyVIVO

Digit-Life er endnu ikke færdige med at teste GeForce FX 5800 Ultra fra Leadtek, men har dog allerede publiceret denne information:

"We are now testing a novelty on NVIDIA GeForce FX 5800 Ultra. This time it’s Leadtek's WinFast A300 Ultra My VIVO. Similar to other GeForce FX 5800 Ultra cards, this one differs from the reference only by the interesting cooling system. According to Andrew Vorobyev, our video editor, "Being very quiet, almost silent, the cooler occupies one slot. This is the best GFFX5800 card of all we have witnessed".
Kilde: http://www.digit-life.com/news.html?1517#1517

Også Bjorn3D har disse rosende ord at sige om køleren på Leadtek GeForce FX 5800 Ultra (Winfast A300 Ultra TD MyVIVO):

"Leadtek has taken a different approach in cooling the A300. The WinFast A300 features a new generation active cooling system called the "WinFast Twin Turbo II". The entire card is housed in a metal case. There are 2 fans, the one near the video connector end of the card brings air in while the one closer to the front of the card blows out air. You can hear the fans kick to high when going into 3D but it you get used to it quickly since it is not very loud at all."
Kilde: http://www.bjorn3d.com/_preview.php?articleID=262

Så dette kan betyde, at Leadtek GeForce FX 5800 Ultra kan give håb til personer, som har afholdt sig fra GeForce FX 5800 Ultra pga. kølerstøj. Dog mangler vi endnu at se reelle dBA-målinger fra Leadtek GeForce FX 5800 Ultra, som kan bekræfte hidtidige subjektive vurderinger. Derudover formodes Nvidia at foretage officiel introduktion af NV35 allerede om en måned, nemlig til E3-messen i midten af maj måned. Så meget tyder på, at NV30 får kort levetid. Interesserede kan læse mere om NV35 her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/03/20/0280964

Radeon 9800 Pro fra Hercules besidder endvidere blæser, som støjer under 28 dBA, hvorfor det bliver særligt interessant, om Nvidia (og Leadtek) kan konkurrere på dette niveau:


Hercules Radeon 9800 Pro - med under 28 dBA støjniveau (og neonlys i blæseren)

KONKLUSION

Hvilke aktuelle grafikkort, som vil klare sig bedst i Doom3, er uvist. Hvis tendenser set i alfaversionen af Doom3 også gør sig gældende i den færdige version af Doom3, så tyder ovenstående testresultater dog på, at DX9-kompatible grafikkort fra Nvidia vil have ydelsesmæssig fordel. Endvidere er det muligt, at NV35 om ca. 1 måned vil forøge det forspring betragteligt, som GeForce FX 5800 Ultra aktuelt har til Radeon 9800 Pro. Et er dog sikkert, personer, som udelukkede opgraderer grafikkort for at kunne afvikle den færdige version af Doom3 optimalt, bør ikke købe grafikkort, før Doom3 er udkommet. Doom3 forventes at udkomme maj-juni 2003, men intet er naturligvis sikkert, før Doom3 kan købes i diverse butikker.



Sila skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 00:30: [ svar | nyeste ]
Har altid ville være den første !! :):) det ser da fint ud!!


SaintPauli skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 00:56: [ svar | nyeste ]
Resultaterne skyldes sikkert, at der er brugt 16 bit farve præcision ved NV30 og 24 bit ved R300. Desuden plejer ATIs drivers ikke at være så gode i Open GL, men hvem hvem om dette ikke ændre sig når spillet kommer på gaden.


0x3ef387a2.naenxx2.adsl.tele.dk skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 02:19: [ svar | nyeste ]
Hmm gad vide om det er begyndt at lysne for GFFX mon ???... Men tror det nu ikke alligevel.. GFFX er ved at være på rette køl med LARMEN nu mangler prisen så bare at komme lidt ned tror stadig folk vil holde sig til 9700/9800 PRO som highend GFX kort hvis de har planer om at købe da det er billigere ( vil dog ikke udtale mig om 9800 PRO endnu ) og så larmer både 9700 og 9800 PRO noget mindre end GFFX,,,


[MOFO]Dronning skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 02:36: [ svar | nyeste ]
Det er den samme diskution hver gang der kommer et nyt stort og længe ventet spil på gaden. Diskutionen fokuseres meget hurtig på grafikkort problematikken, nærmere betegnet hvilket gfx kort der vil egne sig bedst til f.eks Doom3, UT2003 o.s.v.

Det glædelige er at det som regel viser sig at man sagtens kan spille spillet fint og med flot grafik - f.eks ved bare at indstille grafik mulighederne til "High" i stedet for "Highest" eller at køre i 1280x1024 istedet for 1600x1200 - det er selvfølgelig op til den enkelte at afgøre hvor meget de vil ofre for et spil, men generelt er der for mange der ofrer for meget unødigt.

Så til alle jer der sidder og tænker "jeg må sq hellere købe et GF FX 5800 Ultra" da er mit råd - klap lige hesten et ½års tid, for til den tid har du/man bedre overblik over hvilke gfx kort der er velegnede til f.eks Doom3.



stefan skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 08:48: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige købt en 2400+ og 2X 512 pc 2700 og GeForce 4 4200TI....Så er det vel bare muligt at vente til Doom 3 udkommer og så købe et af de bedste Grafikkort på market? Til [MOFO]Dronning...Du har helt ret! Hvis man har en computer der kan køre nuværende spil, skal man ikke tænke på at opgradere endnu!!!

God Artikel:-) Har savnet lidt Doom3 anmendelse



Jakob Dam Knudsen skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 10:20: [ svar | nyeste ]
Efter min mening kan man ikke drage konklusioner om de respektive grafikkorts performance - heller ikke i relativitet til hinanden.

Der er jo kun tale om en alfaversion af spillet, og modellerne ligger i raw-format (i dette tilfælde MAYA native) så vidt jeg husker.

I alfaversioner er man endnu ikke begyndt at optimere performance, og ovenstående tyder såmænd blot på at reference platformen ID Software har benyttet, har været NVidia. Men når den endelige version kommer ud, vil denne være stærkt optimeret til Catalyst driverne (ATI), og så ser billedet jo nok helt anderledes ud.

Et færdigudviklet spil som Unreal 2: The Awakening giver et langt mere troværdigt resultat.

Ellers et godt sammendrag, Rune! :-)



Ali M. skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 10:43: [ svar | nyeste ]
Lur mig ikke om nVidia har optimeret deres drivere til, at kunne køre Doom III "optimalt" (det er jo stadig på beta stadiet). Jeg bryder mig slet ikke om nVidia's måde, at markedsføre deres produkter på. Ikke fordi at ATi er meget bedre på dette punkt, dog synes jeg, at nVidia for længst har overgået ATi i markedsføringsområdet.

Efter min mening kan man overhovedet ikke bruge denne test til noget konstruktivt. Udover illusioner og fremtidsspekulationer over hvordan diverse gfx-kort vil kunne yde i Doom III, og husk lige på, at spillet kører i OpenGL (stadig på beta stadiet vel og mærket). Jeg kan tage disse tests seriøst, så snart Doom III bliver udgivet, og ikke før. Det ville have været veloplagt, at lave en såkaldt "head to head" test mellem GeForce FX og Radeon 9700Pro/9800Pro, men nVidia vil sikkert gerne have scoret høje point nu da Doom III er på alles læber.



[MOFO]Dronning skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 11:12: [ svar | nyeste ]
Motivet for at henholdsvis ATI og Nvidia måske laver specielt optimerede drivere til Doom3 er åbenlyse, idet de jo udemærket godt ved at der vil være nogle der vil købe gfx kort efter disse tidlige versioner.


Moby-Dick skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
hmm.... er demo006 ikke nyere end 002? hvis den er det ser det da ikke ud til at optimeringen af spillet går særlig godt... ydelsen er da en del bedre i 002..... hmm... jeg håber jeg tager fejl


Henrik J. skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 12:38: [ svar | nyeste ]
Nu hvor Ali M. snakker om markedsføring, så tjek lige denne artikel (den er rimlig lang):

"Nvidia kunne i dag fortælle, at de har indgået en samarbejdsaftale med Electronic Arts. Aftalen indebærer, at de to selskaber skal gå hånd i hånd i udviklingen af fremtidens 3D applikationer. Det betyder, at EA i fremtiden vil bruge Nvidia's udstyr som deres foretrukne udviklingsplatform.

Aftalen betyder også, at du i fremtiden vil kunne gøre brug af flere grafiske detaljer og effekter, hvis du sidder med et kort fra Nvidia.

Desuden kunne Nvidia fortælle, at de har fået eneretten på at sælge deres kort med spil fra EA Sports. Det betyder, at du i fremtiden kun vil finde spil som NFL Madden og Fifa i pakker fra Nvidia.

Kommende spil fra EA vil i fremtiden desuden bære Nvidia's motto på æsken: "NVIDIA: The Way It's Meant to Be Played".

Det må siges, at det er et ret aggressivt træk fra Nvidia's side, men vel egentlig også fra Electronic Arts, der nu har valgt side mellem de to store aktører på grafikkort markedet. Det bliver spændende at se, om Ati kan finde nogle andre at lege med.

Frygt dog ikke, dit kort fra Ati og andre vil stadig kunne køre fremtidens titler fra EA med alle effekter slået til, men du får ikke ekstra blær effekter; de er forbeholdt Nvidia brugere."

Kilde: GameSpyDaily & EvilAvatar

----->> Nu hvor de har problemer med, at få solgt deres FX-kort, tager de andre midler i brug. Jeg bryder mig slet ikke om deres fremgangsmetode. Beviser endnu engang, hvor desperate de virklig er derovre i Californien. Synes bare, at nVidia skulle koncentrere sig om, at give deres kunder fuld valuta for pengene istedet for halv-færdige løsninger...



Erroneus skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 12:40: [ svar | nyeste ]
Moby-dick du misforstår det, demo002 og demo006 har ikke noget med hvad version det er, det er hvad test der er kørt.

Begge test er taget fra alpha 0.02



CyberCrop skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 14:13: [ svar | nyeste ]
Det er da useriøst at benchmarke en alpha udgave der absolut ikke er optimeret endnu!


Moby-Dick skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 14:20: [ svar | nyeste ]
godt.... jeg sidder selv og spiller alpha o.o2 .... og det køre ikke super på mit radeon 9700, så jeg blev nærvøs da jeg troede at det ville blive endnu ringere... tak for hjælpen.



Satyr skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 14:32: [ svar | nyeste ]
jeg kan ved gud ikke se problemet i at EA og nVIDIA fixer en aftale, hvad er der ikke at bryde sig om? Hvis du nu læste lidt på The Inquirer ville du kunne se at de store firmaer hele tiden fixer aftaler med hinanden. "Beviser endnu engang, hvor desperate de virklig er derovre i Californien"...klart at de er desperate fordi de får en nice aftale i hus...omfg


Henrik J. skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 15:17: [ svar | nyeste ]
Og hvis du gad, at læse det jeg skrev ville du jo nok fatte lidt mere. Det er selve aftalen, at jeg ikke bryder mig om. "Aftalen betyder, at du i fremtiden vil kunne gøre brug af flere grafiske detaljer og effekter, hvis du sidder med et kort fra Nvidia". Det vil sige, at folk der sidder med Matrox, Ati, S3 osv. skal nøjes med 2. rangs effekter bare fordi de ikke gider, at betale overpriser for nVidia's hardware? Hvis nu du tog de nVidia fan-boy briller af, ville du se det her fra en hel anden side...


Satyr skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 16:52: [ svar | nyeste ]
"Aftalen betyder, at du i fremtiden vil kunne gøre brug af flere grafiske detaljer og effekter, hvis du sidder med et kort fra Nvidia" Som sagt, en nice aftale de har fået i hus og det sker jo 24/7. Jeg kan stadig ikke se det desperate i det. Fremtidige spil fra EA vil tillade nVIDIA brugere flere grafiske detaljer. Det betyder bare at hvor ATI og Co. brugere spiller det i highest detail, så kan nVIDIA brugere fixe det i highest detail med lidt flere detaljer (super forklaret:)). Jeg synes du går for langt når du kalder grafiken for 2. rangs. Hvis aftalen betød at du kun kunne spille i high og highest detail med et nVIDIA kort, og i low + medium detail med ATI og Co. så havde du ret...men sådan forholder det sig ik. ..desuden er jeg ikke nvidia fanboy, men du lader til at være ATI fanboy at dømme ud fra din kommentar i artikel http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/07/19/8832423

Rune: Kan kommentar boksen ikke stretches lidt? Er lidt irri at skrive i den her 3x3 boks ^^



CyberCrop skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 19:07: [ svar | nyeste ]
Uanset om det er Nvidia eller ATI der laver sådanne aftaler, er det helt klart ikke til forbrugernes fordel. Det er da en grotesk retning det tager. Før vi ved af det, ligner det konsol markedet, og det kan ingen være tjent med.



Kristian R skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 19:24: [ svar | nyeste ]
Enig! Synes også det er yderst uheldigt! Man har fastlagt DirectX, OpenGL og Direct3D som standarderne. De standarder bør spiludviklerne arbejde ud fra, synes jeg.



Hmmm skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 21:04: [ svar | nyeste ]
Jeg ved ikke hvad folk betragter som rigtigt og forkert mht. Nvidias ekstremt tætte samarbejde med EA.

Kan kun udtrykke hvad jeg som hardcore gamer mener: Pt. har jeg 4 stk. nVidia GFX i hytten (ud af en samlet 'stab' på 5 comps) og agter gudsfrygtigt - og stærkt 'inspireret' af nVidia/EAs uheldige politik - at købe et 9800 Pro når det lander her til lands. EAs spil køber jeg heller ikke så gerne hvis det kan undgås... det bli'r i hvert fald sidste valg når jeg bamser rådvild rundt i Betafon ;)

Som forbruger finder jeg det stærkt kritisabelt, at man forfordeler (idet ordet i sagens natur indebærer en negativ påvirkning andetsteds) én GFX-fabrikant i forhold til en anden. Det er især forskelsbehandlingen mht. implementering af features og effekter jeg her har i tankerne.

Det havde været helt i orden med undertegnede, såfremt nVidia udelukkende bundlede spil fra EA. EAs "NVIDIA: The Way It's Meant to Be Played" irriterer mig pænt meget når jeg spiller Generals (købt FØR deres seneste vanvittige tiltag!) og jeg har da oxo erstattet logoet - men igen: Det burde være unødvendigt at skulle tvangsindlægges til at glo på sådan noget 3. parts reklamepis i et dyrt købt spil! :(

Det er naturligvis op til den enkelte at vælge fra, men jeg vil helt klart opfordre til det... er vi nok, der siger fra - kan vi ændre EAs og nVidias forbrugerfjendske initiativer! ;)



Rune skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 23:11: [ svar | nyeste ]
Tja, Will Rock demo bærer nu officielt ATi introduktions-skærmbillede ("ATi - Get in the GAME"-slogan), så ATi er også med på vognen. Derudover gælder, at Metal Gear Solid 2 aktuelt kun virker på Nvidia grafikkort (Konami arbejder på en patch, desværre står der intet på emballagen om ATi-inkompatibiliten), Gun Metal & S.T.A.L.K.E.R indeholder specifik Nvidia Cg-kode (og er specielt optimerede til Nvidia grafikkort) og der går rygter om, at Half-Life 2 kun vil kunne afvikles på Nvidia grafikkort. Eksklusiv-aftaler vil dog begrænse markedet betydeligt, og virker således imod spilproducenterne kommercielle interesser, medmindre grafikkortudviklerne kan tilbyde ekstreme beløb som kompensation, hvorfor eksklusivaftaler næppe vil forekomme med et stort antal titler (naturligvis kun et gæt, men eksklusivtitler til konsoller er på samme måde begrænsede; dvs. selv Microsoft har meget store problemer med at skaffe eksklusiv-titler til X-Box, og Nvidia får det næppe nemmere). Jeg har dog svært ved at se, hvad alt dette har med Doom3 at gøre, da absolut intet tyder på, at Doom3 ikke vil kunne afvikles glimrende på både ATi og Nvidia grafikkort.


Henrik J. skrev Saturday den 12 April 2003 kl. 23:11: [ svar | nyeste ]
Jeg er åbenbart ikke den eneste, der ser negativt på nVidia og EA's markedsføring. Rune, hvad mener du om alt dette?


moff skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 09:11: [ svar | nyeste ]
Rune ved man noget om hvornår Radeon 9800 pro kan købes her i landet,ja jeg ved godt at det ikke har noget at gøre med den artikel her men ville lige vide det


Rune skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 10:06: [ svar | nyeste ]
Formodentlig i slutningen af april/starten af maj. Allerede den 3. april begyndte ATi at udsende store mængder af Radeon 9800 VPU'er, læs mere her:

http://firingsquad.gamers.com/news/newsarticle.asp?searchid=4986

NV35 forventes i maj og Radeon 9600 i slutningen af april:

http://www.digitimes.com/NewsShow/Article.asp?datePublish=2003/04/02&pages=04&seq=18


[MOFO]Dronning skrev Sunday den 13 April 2003 kl. 12:19: [ svar | nyeste ]
Det er så fjollet at snakke om eksklusivaftaler og om hvilke spil der er specielt optimerede til Nvidia eller ATI, eftersom der uden tvivl nok skal blive haxet på de spil, så forskellen på om man har ATI eller Nvidia ikke kommer til at betyde noget.

Desuden tror jeg næppe at noget firma vil gå klip af f.eks alle ATI brugere og kun satse på Nvidia brugere - det vil de simpelthen miste for mange penge på.

Så kold vand i blodet igen :)



Cowboy skrev Monday den 14 April 2003 kl. 20:47: [ svar | nyeste ]
Nvidia kan bare det der..


Erik F. skrev Tuesday den 15 April 2003 kl. 14:34: [ svar | nyeste ]
Rune, Nordichardware.com har lige lavet en test af Gainward's GeForce FX Ultra. Meget interessant test må man sige - Radeon 9800Pro er faktisk op til 230% hurtigere i UT2k3 testen. Læs artiklen her:

http://www.nordichardware.com/reviews/graphiccard/2003/Gainward_FX_5800_Ultra/



Niels Vissing Jensen skrev Tuesday den 15 April 2003 kl. 16:45: [ svar | nyeste ]
Nu skal man jo lige huske på at tage højde for hvike grundlag man sammenligner med.

Der hvor Radeon 9800 Pro er 230% hurtigere er jo hvor GeForceFX har 100% ren Ansi, hvor Radeon 9800 Pro bruger en approximeret metode, der betyder at hvils vinklen hvor mod du kigger er næsten vinkelret på, så bliver ansi ikke beregnet, men det gør det på GeForce FX.

GeForceFX er også målt med en optimeret udgave af Ansi (som jeg ikke lige husker hvad hedder), der minder meget om ATI's og her er forskellen under 15% så vidt jeg husker.

Desværre har Radeon ikke en 100% Ansi algoritme som NVidia, så vi kan ikke sammenligne den rå power af Ansi filter. Her har ATI altid snydt lidt, men så længe vi ikke kan se den store forskel på skærmen så gør det jo ikke noget.

Men stadig, Radeon 9800 Pro er klart det hurtigste kort.



Niels Vissing Jensen skrev Tuesday den 15 April 2003 kl. 16:54: [ svar | nyeste ]
Ups... Når jeg skriver Ansi mener jeg faktisk Anis = Anisotropisk Filter


Jesper skrev Sunday den 04 May 2003 kl. 05:00: [ svar | nyeste ]
test i bare røv hvad kan du bruge det til


Asger skrev Tuesday den 15 April 2003 kl. 15:10: [ svar | nyeste ]
Uha, det vil være træls hvis gfx-branchen bliver helt konsolmarkedsagtig. At skulle have et bestemt kort for at spille et bestemt spil sukker da for vildt. Citat fra en eks. nVidia-mand: "Richard Huddy] NVIDIA used to be a technology company pure and simple but has recently allowed its-self to become led by marketing. To give two straightforward examples of things it has done wrong, it produced a product called the GeForce 4 MX, which is clearly a GeForce 2 class piece of hardware, and it spent almost a year too long producing the GeForce FX. The first costs the trust of buyers everywhere, and the second cost them the lead in a very competitive race."

Resten findes her: http://www.driverheaven.net/display.php?page=richard_interview



Erik F. skrev Tuesday den 15 April 2003 kl. 19:02: [ svar | nyeste ]
Niels hvis du faktisk gad, at læse hele testen igennem, ville du opdage at Radeon 9xxx har overall bedre billedkvalitet, og det gælder både AA, Anis, AF osv.


Niels Vissing Jensen skrev Tuesday den 15 April 2003 kl. 20:10: [ svar | nyeste ]
Det er rigtigt, jeg ville bare lige kommentere at der er to forskellige Anisio test for Geforce FX og det ville nok være mest korrekt at sammenligne de metoder der er mest ens. :-)

Men ellers er det da rigtigt at Radeon sparker røv i alle tests :-)



Rune skrev Tuesday den 15 April 2003 kl. 20:41: [ svar | nyeste ]
Selvom FSAA og ANI kan se relativt ensartet ud, er der tale om markant forskellige rutiner, hvis ATi R300/350 og Nvidia NV30 grafikkort sammenlignes. Derfor er jeg ikke glad for at sammenligne FSAA og ANI på Nvidia og ATi grafikkort - men nuvel, hvis slutbrugeren alligevel sjældent kan se stor forskel... Derudover er jeg spændt på at se, hvor mange der kan få en fornuftig oplevelse ud af Doom3 med 4xFSAA og 8xANI, da Doom3 er beskrevet ved at anvende op til 5 teksturer per pixel samt bump mapping (Unreal2 op til 4 teksturer og såvidt jeg erindrer ingen bump mapping). Dvs. det vil undre mig, hvis mange kan opleve konstante 30+ FPS i 1024x768x32 med 4XFSAA og 8xANI selv med GeForce FX 5800 Ultra eller Radeon 9800 Pro (Splinter Cell har aktuelt tilsvarende problem, dvs. Splinter Cell afvikles langt bedre i 1600x1200x32 uden FSAA og ANI end i 1024x768x32 med 4xFSAA og 8xANI - på Radeon 9700 Pro 351/324 MHz).


Jesper skrev Sunday den 04 May 2003 kl. 05:16: [ svar | nyeste ]
jaja i er så kloge næ den gang der man havde et 128 skærmkort det var tider HÆHÆ


0x50a071e5.esnxx2.adsl.tele.dk skrev Wednesday den 16 April 2003 kl. 16:23: [ svar | nyeste ]
He, jeg er lige blevet den lykkelige ejer af et Hercules Radeon 9500pro ikke nok med at billedkvaliteten er bedre(selv skriften her på siden er blevet lettere at læse) end mit tidligere ti4600 så kører det også alt flydende med 4aa og 16ani sammen med en 2,5ghz p4, dog ikke Splinter cell men det fungerer ikke med det alligevel, får 3500 i 3dmark03.


Lund skrev Wednesday den 16 April 2003 kl. 22:16: [ svar | nyeste ]
suk, hvornår forstår folk dog hvor uendeligt ligegyldigt og urelevant det er at lave benchmarks af alfaversioner, de kan bruges til absolut ingenting, da resultaterne af benchmarkene af den færdige version naturligvis kommer til at falde helt og aldeles anderledes ud...



Sila skrev Thursday den 17 April 2003 kl. 19:43: [ svar | nyeste ]
Tjaaaa så har man vel lidt at gå efter!! Og mener også at der står i starten at man skal tage testen med lidt salt, da det i værste tilfælde vil gå som disse test viser!!!!! Alle er klar over at det ikke er FINAL det disse test viser!!! undtagen dig!! :):)


Alex S. skrev Tuesday den 29 April 2003 kl. 16:18: [ svar | nyeste ]
Dav jeg kan huske at Rune engang omtalte et fuldstændigt lydløst sapphire Radeon. Hvor kan man købe det?


Gjsilver skrev Tuesday den 29 April 2003 kl. 20:13: [ svar | nyeste ]
#Alex S.

Det kort du snakker om må vist nok være det her: http://www.edbpriser.dk/hardware/hardware-top10.asp?ID=1365017906

Det kræver dog at du har en gode airflow i kabinettet, således at kortet bliver ordentlig afkølet samtidig med at du sænker temperaturen i kabinettet.

Den samme køleprofil kan købes seperat hos studiedata.dk, hvis du ønsker at udskifte din grafikkort-køler. Men være opmærksom på at garantien bortfalder. http://www.studiedata.dk/product.asp?product=693&page=1



Alex S. skrev Tuesday den 29 April 2003 kl. 20:31: [ svar | nyeste ]
Okay så tror jeg ikke jeg køber det aligevel, mit computer bliver utrolig varm og jeg tør ikke at skifte køleren på processoren fordi sidste kom jeg til at ridse den. Citat

Alex "Så den kører da rundt, men hvorfor kommer der ikke noget frem på skærmen?"

Sam "Alex hvad er det der lugter brændt?"

Alex "Fuuuuuuck!"

Jeg tror bare jeg køber det almindelige Sapphire Radeon 9700 pro da jeg ikke kan risikere mere varme i mit kabinet.



Erik Winther skrev Sunday den 04 May 2003 kl. 18:59: [ svar | nyeste ]
Jeg ville vente et par uger, da RADEON 9800 Pro ligger i den øvre grænse af 3000kr siden og RADEON 9700 Pro omkring de 3000kr, dette kan nemt ændre sig en del, hvis de ikke vil udkonkurrere hindanden, jeg får sikkert mit Sapphire 9800 Pro i løbet af ugen, dette til ca 3800kr, så prisen på EDBpriser, er sikkert fleksibel, tilmed har RADEON 9700 Pro været meget stabil og det længe, et drop på ca 4-500kr ville jeg antage være normalt, som situationen står.....Alt andet Hardware er raslet en del her på det sidste, så hvorfor ikke også Grafikkort!


Erik Winther skrev Saturday den 24 May 2003 kl. 00:14: [ svar | nyeste ]
Der er lige en flirt igang med ATI og den lille nymfe fra NVidia, ATI ser ud til at være en bedre følgesvend for hende..............

http://www.rage3d.com/articles/atidawning/



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende