Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


XGI Volari Duo V8 Ultra - svindel med ydelse
Grafikkort af Webmaster Friday den 16 January 2004 kl. 14:21 [ Grafikkort ]
Nye testresultater fra XBitLabs indikerer, at XGI har opnået særlig høj ydelse i flere spil ved at sænke billedkvaliteten til et uacceptabelt lavt niveau. Både ATi og Nivida har efterhånden lært, at kun optimeringer, der bringer bedre ydelse uden at påvirke billedkvaliteten, er tilladte - alt andet er svindel. Og meget tyder desværre på, at XGI nu også skal lære dette på den hårde måde.

Bemærk, at denne artikel er blot ment som en kort advarsel mod at købe XGI's aktuelle high-end grafikkort, nemlig XGI Volari Duo V8 Ultra. Intereresserede i de fulde resultater bedes læse originalartiklen, som findes her:

http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/xgi-volari.html

Dette betyder, at vi ikke vil gøre meget ud af diverse testresultater, men blot give en hurtig og generel gennemgang af diverse problemer. Ønsker man at vide mere om XGI Volari Duo V8 Ultra, kan man følge ovenstående eller denne henvisning:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/11/03/7668475

Som resultaterne generelt viser hos XBitLabs, er ydelse med XGI Volari Duo V8 Ultra meget dårlig, og dette grafikkort yder ofte som bunden af diverse low-end grafikkort. Prøv eksempelvis her at se repræsentativ ydelse i et OpenGL-spil, som er baseret på den gamle "Quake3 Arena"-engine, og hvor XGI ikke har snydt med ydelsen:

GENERELLE PROBLEMER


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/xgi-volari.html

Volari Duo V8 Ultra klarer sig her så elendigt, at selv kr. 500,00 nok vil være i overkanten for dette grafikkort. Vi finder dog ingen grund til at vise resultater fra f.eks. Tron 2.0, Command & Conquer: Generals, Star Trek Elite Force 2, IL-2 Sturmovik osv., hvor ydelsen er tilsvarende elendig med nyeste officielle drivere (XGI Reactor v1.01.51). Men komplet uacceptabel ydelse er ikke nødvendigvis det største problem. XGI anbefaler mindst 400 watt strømforsyning til Volari Duo V8 Ultra, hvilket ikke behøver være specielt problematisk. Dog indikerer dette, at Volari Duo V8 Ultra bruger megen effekt og dermed kan blive ganske varmt, hvilket kan kræve kraftig køling. Og desværre ser dette ud til at være tilfældet - prøv at læse dette (bemærk, følgende observationer stammer fra et færdigt grafikkort, ikke en prototype, så nu kan vi vurdere den ægte vare og kan dermed tillade os at tage fløjlshanskerne af):

"When we started the system for the first time, we got truly perplexed: the noise was simply unbearable! It was so noisy that we sincerely felt like comparing it to the “legendary” NVIDIA FlowFX system. Unfortunately, since we didn’t have the reference GeForce FX 5800 in our lab at that moment, we couldn’t find out which one of them was louder. But the high-quality wailing of the two fans can hardly be considered harmless for one’s ears."
Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/xgi-volari.html

Så en ydelse, som hverken GeForceFX 5200 eller Radeon 9000 burde misunde, samt et støjniveau, der leder tankerne hen på gode gamle GeForceFX 5800 Ultra, ser ud til generelt at karakterisere XGI Volari Duo V8 Ultra. Dette er naturligvis en forfærdelig situation for XGI, der har ofret mange millioner dollars på udviklingen af disse nye grafikkort. Dette er sandsynligvis årsagen til, at XGI har være presset til at snyde med ydelsen. For det er næppe nogen nem sag at gå op imod Nvidia og ATi, der har mange års erfaring mht. udvikling af hardware og drivere. Følgende gjorde XBitLabs noget meget simplet, dvs. i enkelte spil omdøbte de navnet på et spils opstartsfil (exe-fil), hvilket medførte ganske anderledes resultater, end hvis filen ikke blev omdøbt (Nvidia og ATi grafikkort tilbød samme ydelse uanset navn) - prøv at se, hvad der skete i et par spil:

SPECIFIKKE PROBLEMER


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/xgi-volari.html

Såfremt filen "Halo-exe" omdøbes til noget andet, så aktiveres Halo-specifikke "optimeringer" ikke hos XGI Volari Duo V8 Ultra, og ydelsen falder fra 11,6 FPS til sølle 3,3 FPS. Bemærk, at selv med sådanne "ulovlige" optimeringer, der komplet ødelægger billedkvaliteten, så er ydelsen stadig elendig med kun 11,6 FPS (se evt. diverse billeder mht. reduceret billedkvalitet i originalartiklen hos XBitLabs). Splinter Cell lider af tilsvarende problem:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/xgi-volari.html

Ved at nedsætte billedkvaliteten til et uacceptabelt lavt niveau kan XGI næsten vinde 4x højere hastighed. Men den ægte hastighed, såfremt vi sammenligner æbler med æbler, er kun en brøkdel af, at 9600XT til lidt over kr. 1.000,00 kan præstere. Dette indikerer klart, jf. Halo-resultaterne, at XGI snyder med ydelsen ved at leverer en billedkvalitet, som er ganske forskellig fra, hvad diverse spiludviklere har ønsket.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
HardwareTidende beskæftiger sig ikke med low-end hardware, og årsagen til, at vi bringer denne artikel er kun, at XGI aktuelt sælger grafikkort med low-end ydelse til en high-end pris. Noget kan måske ændre sig med kommende drivere, og det kan nævnes, at selv om billedkvaliteten i spil som Unreal Tournament 2003 stadig er markant ringere end hos ATi og Nvidia, så klarer XGI Volari Duo V8 sig dog nogenlunde i dette spil uden optimeringer (dette kan naturligvis atter skyldes en generelt mangelfuld billedkvalitet - dokumentation for reduceret billedkvalitet i Unreal Tournament 2003 er ikke vist her, men kan evt. ses i originalartikelen hos XBitLabs). At gisne om, hvad fremtiden kan bringe, er der dog næppe grund til. Alt må aktuelt handle om, hvad den almindelig forbruger her og nu får for sine penge, såfremt der investeres i XGI Volari Duo V8 Ultra. Og her må konklusionen desværre blive, at ydelse og støj fra kølesystemet bevirker, at vi ikke engang ville anvende XGI Volari Duo V8 Ultra i egne PC'ere, om vi så modtog dette grafikkort gratis. Såfremt mere interessant information ankommer mht. XGI grafikkort, så vender vil naturligvis tilbage til dette emne.



Mick skrev Friday den 16 January 2004 kl. 14:32: [ svar | nyeste ]
Av da! Synd for dem som har brændt nallerne!

RUNE: "Noget kan måske ændre sig med kommende drivere, og det kan nævnes, at selv om billedkvaliteten i spil som Unreal Tournament stadig er markant ringere end hos ATi og Nvidia, så klarer XGI Volari Duo V8 sig nogenlunde i dette spil uden optimeringer (dog kan dette naturligvis atter skyldes en generelt mangelfuld billedkvalitet - dokumentation af reduceret billedkvalitet i Unreal Tournament 2003 ikke vist her, se evt. originalartikel hos XBitLabs). "

Fra XBIT labs artikel er der en liste af de spil som der er fusket med (tidl. driver):

3DMARK03.EXE; 3DMARK2001SE.EXE; 3DMARK2001.EXE; AQUAMARK.EXE; C4DEMO.EXE; GMMARK2.EXE; MAXPAYNE.EXE; BENCHMARK.EXE; UT2003.EXE; BEND3DIM.EXE; MADDEN04.EXE; HALO.EXE; 3DNASYS.EXE; CODECREATURES BENCHMARK PRO.EXE; CODECREATURES; SERIOUSSAM.EXE; SPLINTERCELL.EXE; C4.EXE; TRAOD.EXE; TRAOD_P3.EXE; TRAOD_P4.EXE; GIANTS.EXE; SEP.EXE; CLIENT.EXE; DFBHD.EXE; TOEE.EXE; MAJESTICCHESS.EXE; AOWSM.EXE; MGS2; SR2.EXE; F1_2001.exe; SPEEDDEMO.EXE; BF1942.EXE; X2-DEMO.EXE; XIII.EXE; FFXIWINBENCH.EXE; SIMCITY4.exe; GAME.DAT; WAR3.EXE; SM.EXE; FREELANCER.EXE; NR2003DEMO.EXE; FS9.EXE; DCT2.EXE; HCT.EXE.

Heri ser man bla. også UT2003.EXE - så det er der med stor sandsynlig også fusket med!



Rune skrev Friday den 16 January 2004 kl. 14:48: [ svar | nyeste ]
Ja, den eneste grund til, at UT2003 blev beskrevet i relativt positive vendinger, var blot, at opstartsfilen her kunne tåle nyt navn uden ydelsesmæssige konsekvenser. Dvs. vi har blot fokuseret på toppen af isbjerget i ovenstående artikel. Det vil dog være ærgerligt, hvis ikke XGI i løbet af 1-2 år kan få godt fat i high-end markedet, da mere konkurrence generelt gavner prisniveauet.
Såfremt enkelte læsere skulle ønske mere information om problemer med XGI Volari V8 Ultra i diverse 3D-spil, så kan man begynde at læse her:

http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/xgi-volari_18.html


Kristian Leth Espensen skrev Friday den 16 January 2004 kl. 15:20: [ svar | nyeste ]
Ja, det er meget ærgerligt. Hele projektet omkring Volari Duo V8, og tanken om XGI som en værdig konkurrent til Nvidia og ATI har spillet fallit. Det får mig til at tænke på SIS Xabre 400 skandalen, og det er trist at nye spillere på gfx-markedet tager ufine metoder i brug i kampen om at lave det hurtigste grafikkort. Nu hvor Matrox ikke har kunnet levere ordentlige grafikkort til 3Dspil i lang tid, ser det ikke ud som om, at der bliver ændret på Nvidia og ATI’s dominans på 3Dgfx-markedet foreløbigt.


Mads skrev Friday den 16 January 2004 kl. 14:55: [ svar | nyeste ]
Jeg håber seriøst at de begynder at få styr på deres drivere, resultaterne er alt for lave af hvad man kan forvente af den hardware der sidder på kortet. Problemet må altså ligge et eller andet et sted i Softwaren, hvis ikke, ja så er XGI sq på røven!


Thuun skrev Friday den 16 January 2004 kl. 15:04: [ svar | nyeste ]
arhhh det er da lidt noget pis det der.. undskyld sproget, men havde da lige håbet på en konkurent til de to andre, som var lidt mere troværdig.. er nu federe at have et outsider gfx i stedet for bare at have et som alle andre har..


Niels skrev Friday den 16 January 2004 kl. 18:48: [ svar | nyeste ]
Nu når XGI virkelig har dummet sig så tænker jeg:.... KYRO ???. Hvad med det kort ? I sin tid (2001) var Kyro II kortene et virkeligt godt alternativ til GF2MX/GF2Pro (havde i 2001 selv Kyro II og det var vildt godt!). Nu har jeg flere gange læst og hørt ( i Hardware PC Games)om at Kyro skulle komme på banen igen med Kyro IISE og Kyro III/Kyro IIIUltra ?. Producenten af dette grafikkort blandede sig med ATi og nVidia og det med ret stor succes bl.a med deres Tile-based-rendering metode. Deres drivere var lige så gode som ATi/nVidia selv om det var nye på markedet. Mon Kyro snart kommer tilbage ?


Adam skrev Friday den 16 January 2004 kl. 22:42: [ svar | nyeste ]
Sikke noget lort. Her havde man håbet på at der var ved at udvikle sig en ordentlig krig på grafikmarkedet, og så virker XGI's kort ikke alligevel. ØV ØV ØV ØV! ØV!! Man må da håbe, at en anden producent i det skulte, har skruet et eller andet sammen, for jeg synes at ATI og Nvidia dominerer alt for meget på grafikmarkedet. Dog er det blevet bedre, efter at ATI slog igennem med deres 9700 PRO. Men lad os håbe det bedste


JoneX skrev Friday den 16 January 2004 kl. 23:38: [ svar | nyeste ]
Wohoho, man får sørme ydelse for pengene med sådan et XGI Volari Duo V8 Ultra:P


(Mis)bruger skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 13:52: [ svar | nyeste ]
Jeg kan kun tilslutte jer andre, fandme noget skidt at XGI ikke kan præstere bedre, havde ellers sørme håbet at der endelig ville komme en anden spiller ind på markedet, men det skulle vist ikke være i denne omgang. Jeg var ellerst klart på at have støttet dem, ved at købe deres kort hvis de præsterede nogenlunde som Ati's og Nvidia's.

Jeg syntes at det er iorden at der på CPU markedet kun er to spillere, når de to gør det så godt og heletiden kommer med noget nyt. Men jeg syntes at GPU markedet, godt kune trænge til en ny spiller, så der er flere produkter at vælge imellem for forbrugerne og ikke mindst billigere produkter. Hvor skulle 3DFX også gå "konkurs" :(



Niels skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 14:23: [ svar | nyeste ]
HVAD MED KYRO ??? som jeg har skrevet om før ! Kommer de ikke snart på banen med Kyro III Ultra ??

RE:"Nu når XGI virkelig har dummet sig så tænker jeg:.... KYRO ???. Hvad med det kort ? I sin tid (2001) var Kyro II kortene et virkeligt godt alternativ til GF2MX/GF2Pro (havde i 2001 selv Kyro II og det var vildt godt!). Nu har jeg flere gange læst og hørt ( i Hardware PC Games)om at Kyro skulle komme på banen igen med Kyro IISE og Kyro III/Kyro IIIUltra ?. Producenten af dette grafikkort blandede sig med ATi og nVidia og det med ret stor succes bl.a med deres Tile-based-rendering metode. Deres drivere var lige så gode som ATi/nVidia selv om det var nye på markedet. Mon Kyro snart kommer tilbage ? "



Carsten skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 14:45: [ svar | nyeste ]
Ja øv endnu en papand i omløb. Men gadvide om de er dumme derinde et eller andet sted må det jo kunne betale sig at snyde ;-. Godt computer branchen er yderst ærlig generelt hahaha


kqleskabsindianer. skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 15:35: [ svar | nyeste ]
Tjoh.. hvor er det lol, havde faktisk regnet med lidt sund konkurrence til nvidia / ati. Nu får vi se om xgi går neden om og hjem efter det her, eller om de forsøger sig igen efter en del design / software ændringer - for det er da ynkeligt.. Rune.. Er det 256 mb udgaver af xgi kortene? Hørte lidt rygter om der ville komme en med 512 ddr, men produktionsomkostningerne må da være enorme med den mængde h/w der placeres på kortene?? At dual gpus ikke kan præstere bedre lyder mærkeligt - Kortene så ellers MEGET lovende ud i de første tests..

så skod.



Rune skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 19:36: [ svar | nyeste ]
Ja, det er 256MB-udgaven:

http://www.xbitlabs.com/misc/picture/?src=/images/video/xgi-volari/drivers/info.png&1=1

Bemærk dog, at 256MB hos Volari Duo V8 Ultra formodentlig kun svarer til 128MB, jf. XBitLabs:

"They might need to use twice as much memory onboard, as ATI and NVIDIA solutions carry. Since each chip has its own frame-buffer, it means that each chip uses a limited amount of its own memory, which can be not enough for high-performance rendering. For example, in order to process over 128MB of textures without involving the system memory resources, the card should have 512MB of memory onboard: 256MB for each of the two chips."

Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/xgi-volari_3.html



Jan Hansen skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 18:30: [ svar | nyeste ]
Tsk. Tsk. Tsk. !!!

Sikken en historie, mere end nok til, at man holder sig langt væk fra sådan en lorteproducent. Fy for en klam klaphat =(

Hvordan kan man dog tro, at man kan sælge grafikkort på den måde. Tænk engang, at man prøver på at smykke sig med lånte fjer, bare fordi det man har produceret, i det her tilfælde er noget forfærdeligt lort !!!

Jeg vil herefter ikke kunne have tillid til sådan en producent og salgsmetoder. Fy for den lede !!!!!!

Grhhhhh - en meget, meget skuffet kunde Jan



Lars skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 19:40: [ svar | nyeste ]
Husk på at både Nvidia og ATI har engang fusket med driverne ligesom XGI gør nu.


kqleskabsindianer skrev Saturday den 17 January 2004 kl. 20:20: [ svar | nyeste ]
Lars.

Tvivler en del på ati eller nvidia har svindlet for op mod 300% i ydelse, det kunne være svært at se forskellen med og uden svindel.

Det xgi har lavet er da direkte åndsvagt, de havde måske regnet med ingen kunne se det?

Billedkvaliteten med "optimering" er da direkte tudegrim? Selv jorden lige foran en ser sløret ud - som dx6 texturer?~~

ALLE vil kunne se forskel her.



ip18.rev112.brygge.net skrev Sunday den 18 January 2004 kl. 00:05: [ svar | nyeste ]
Man får helt ondt af XGI´s investorer. En ting jeg ikke forstår. Med Intel og AMD´s knowhow og kapitalgrundlag så skulle man da tro at det skulle være en smal sag for disse to at gå ind på markedet for high-end grafikkort ?


Utrak skrev Sunday den 18 January 2004 kl. 21:02: [ svar | nyeste ]
Det er ikke en smal sag for nogen at gå ind på markedet for high-end grafikkort. Omkostningerne er *astronomiske*, og de bliver næppe tjent hjem på salg af high-end kort alene, da der simpelthen ikke er salg nok i sådan nogle dyre kort. Jeg tror AMD og Intel har rigeligt at se til med deres CPU-krig.


Rune skrev Sunday den 18 January 2004 kl. 13:09: [ svar | nyeste ]
Interesserede kan i øvrigt finde den gamle ATi "svindel-artikel" her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/01/10/20/1397620

Nvidia er derimod aktuelt mest kendt for at optimere i særlig grad til 3DMark03, hvilket vi ikke har gidet skrive en selvstændig artikel om, da 3DMark03 er en principielt ligegyldig test.



0x50a5a809.esnxx3.adsl-dhcp.tele.dk skrev Sunday den 18 January 2004 kl. 13:24: [ svar | nyeste ]
Tænk hvis det var sådan at kortene ikke var så hurtige i virkeligheden og grafikken så bedre ud.


kQleskabsindianer skrev Sunday den 18 January 2004 kl. 20:25: [ svar | nyeste ]
Ehh Rune forresten, de første tests af volari her på siden - Virkede jo ret imponerende for en "beta" driver. Var de osse snyd?


Rune skrev Monday den 19 January 2004 kl. 11:48: [ svar | nyeste ]
De var med beta-drivere og såvidt jeg ved, er diverse "snydetricks" ikke blevet undersøgt mht. disse tidlige drivere.


Mandak skrev Sunday den 18 January 2004 kl. 22:37: [ svar | nyeste ]
Arre, lad dem nu lige fyre et par chefer og giv dem en chance for at bringe deres 2. generation på banen. Det er lidt for tidligt at afskrive dem, vi må forvente at de laver 2 – 3 forsøg før de lukker biksen. Som andre også nævner, har både ATI og nVidia været gennem samme mølle.

Til dem som faktisk har købt kortet. Kunne det være interessant, med en klage for falsk markedsføring og måske afslag på prisen eller pengene tilbage ? Så kan de måske lære det!

Man…



Euroman999 skrev Sunday den 18 January 2004 kl. 23:23: [ svar | nyeste ]
Jeg mente ikke high-end grafikkort alene. Det siger sig selv at går man en gang ind i markedet så vil kortene som forskningen skrider frem logisk set komme til at omfatte hele spektret fra de langsomste til forhåbentlig de hurtigste kort - ligesom hos ATI og nividia.

Markedet for grafikkort har mere været et klondyke end markedet for cpu´er men markedet for grafikkort er måske efterhånden så etableret at vi måske er kommet i en situation med duopol ligesom AMD/Intel.

Dvs det hele er blevet så stort at der efterhånden kun er plads til to spillere - dvs. startomkostningerne er så enorme at det efterhånden er umuligt for udefrakommende at komme ind på markedet.

Men lad os nu se - det kan da godt være at der pludselig kommer en dark horse ind på banen på grafikkort markedet men chancen bliver mindre og mindre i takt med makedets vækst. Hvad er chancen f.eks. for at der ud af det blå pludselig kommer en værdig konkurrent til intel og AMD ? - nok ikke stor.



red_martians skrev Monday den 19 January 2004 kl. 09:26: [ svar | nyeste ]
Ja, jeg glæder mig personligt til PowerVR series5 (kyro4) Tile-based-redering sammen med PS3.0, VS3.0 og T&L. Med nogle af nutidens DDR-ram. Se det bliver skægt, og meget spændende hvad de disker op med. Nuværende rygter siger 2.kvartal i år. Ja måske bliver PowerVR jokeren til cebit, så nVidia og ATi igen kan føle sig presset. (det er nok det grafik-firma, der har været tættest på de store, siden 3dfx blev solgt)


Niels skrev Monday den 19 January 2004 kl. 14:47: [ svar | nyeste ]
Fedt ! Kyro kommer igen. så har de droppet III-serien og hoppet til IV. Jeg havde selv et Kyro II i 2001 og de fulgte godt med et GF2GTS-Pro !.


Mandak skrev Monday den 19 January 2004 kl. 19:04: [ svar | nyeste ]
Ja, hatten af for dem som tør udfordre de store.

Euroman999: Det er kun på desktop markedet der er duopol, i andre segmenter er der en del fabrikanter. Lige fra Transmeta over Motorola til IBM. Og da Intel nu er begyndt at presse sig på i markedet for store servere (her er de "nye"). Så det er slet ikke umuligt at der kommer noget ud af det "blå". Husk væsentlige dele af teknologien bag AMDs Athlon, samt deres chefdesigner. Kommer fra Sun Microsystems.

Man...



Euroman999 skrev Tuesday den 20 January 2004 kl. 11:09: [ svar | nyeste ]
Jeg krydser fingre for at du får ret... Omvendt tror jeg ikke at der er fare for at AMD og Intel eller Nividia og ATI fusionerer eller bliver opkøbt af modparten fordi der ikke er nogle synergieffekter at hente fordi de bruger så forskellig teknologi. Det skulle lige være hvis et af selskaberne begynder at halte.

En lille sjov historie: Det hedengangne Commodore forsøgte engang i slutningen af halvfjerdserne at købe Apple og det lykkedes næsten men det strandede fordi Steve Jobs mente at Commodore havde budt 15000 $ for lidt !! Gad vide hvordan verden havde set ud i dag hvis Commodore havde indvilget i at betale de 15000 $ ekstra :)



Mandak skrev Wednesday den 21 January 2004 kl. 04:47: [ svar | nyeste ]
En masse grafikere og designere, som ville arbejde på et tykt tastatur. Med floppy drev i siden, alt lavet i gennemsigtigt plastik. Samtidig med ville de råbe højt at det var verdens hurtigste pc :-)

Man...



Rune skrev Thursday den 12 February 2004 kl. 10:48: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at prisen er på vej ned mht. XGI Volari Duo V8 Ultra, ny pris er under 200US$, blot ærgerligt, at kortet i nuværende tilstand ikke kan anbefales uanset prisen:

http://www.ixbt-labs.com/news.html?101531#101531


Rune skrev Saturday den 14 February 2004 kl. 00:05: [ svar | nyeste ]
Omfattende anmeldelse af XGI Volari Duo V8 Ultra:

http://www.digit-life.com/articles2/volari-duo/index.html

Denne sætning er dog ganske underholdende: "We can recommend this card only for hunters for hardware rarities and curious samples."


Rune skrev Monday den 04 October 2004 kl. 15:08: [ svar | nyeste ]
XGI kæmper fortsat mod de højere magter og regner med at publicere SM3.0-kompatibel XP47-VPU forår 2005; læs mere her:

http://www.theinquirer.net/?article=18851


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende