Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Støjniveau målt på forskellige grafikkort
Grafikkort af Webmaster mandag den 09 februar 2004 kl. 13:14 [ Grafikkort ]
Anandtech testede i sidste uge et stort antal overclockede grafikkort, og målte bl.a. støjniveau. Oprindelig havde vi ikke tænkt at bringe disse resultater, da der kan være problemer med Anandtechs testmetode, men eftersom sådanne resultater er relativt sjældne, så bringer vi dem alligevel.

Anandtech valgte at overclocke diverse grafikkort mest muligt, hvilket betyder, at grafikkort, hvor blæserhastighed justeres efter temperatur, her kan risikerer at larme mere end normalt; som Anandtech selv er inde på: "Some of the fans would automatically increase in speed when the card needed the extra cooling power" (kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1955 ).

Vi dækker normalt ikke resultater fra overclockede kompontenter her på sitet, fordi overclockning primært er associeret til et individuelt produkt - eksempelvis kan man ikke regne med, at 2 stk. Asus 9800XT kan overclockes præcist lige meget, selv om samme kølesystem anvendes, fordi individuelle VPU'er og ramblokke ofte vil udgøre flaskehalse mht. overclockningen. Endvidere har Anandtech testet diverse grafikkort i et system, som larmede 40,3 dBA (i en afstand af ca. 45 cm) - vi havde meget foretrukket, at Anandtech havde standset diverse bundkortblæsere, cpublæser, samt strømforsyningsblæsere i de få sekunder, som det burde tage at måle støjen fra grafikkortet (hvilket burde være relativt nemt at gøre uden at skade diverse komponenter). En baggrundsstøj på 40,3 dBA er ikke optimale omstændigheder, hvilket betyder, at alt under 40,3 dBA er umuligt at måle med stor sikkerhed.
Endvidere er det muligt, at særligt effektkrævende grafikkort kan have medført temperaturstigning i strømforsyningen (dvs. overclockede 5950 Ultra grafikkort må forventes at nå over 100 watt effektforbrug) og dermed øget baggrundsstøjen over 40,3 dBA, såfremt temperatur-kontrollerede blæsere blev anvendt af Anandtech - dette aspekt er dog ikke belyst i Anandtechs artikel. Men lad os se, hvad Anandtech fandt med diverse overclockede grafikkort:

STØJNIVEAU


Kilde: http://www.anandtech.com/video/showdoc.html?i=1955

De to øverste grafikkort er kølet passivt, mens øvrige grafikkort anvender aktive blæsere. MSI GeForceFX 5950 Ultra, der ifølge MSI kun larmer ca. 26 dBA, måles her til 40,8 dBA. Sapphire Radeon 9800XT Ultimate Edition er her påsat en blæser, som ifølge Zalman larmer 20 - 33 dBA afhængigt af valgte indstillinger; dog skriver Anandtech ikke, om denne blæser får fulde 12 volt eller 5 volt, så vi aner desværre ikke, om der er anvendt "20 dBA"- eller "33 dBA"-indstilling (et gæt vil dog være "33 dBA", da dette grafikkort larmer mere end MSI 5950 Ultra). Der er desværre kun testet to grafikkort fra ATi 9800-serien, som dog generelt larmer mindre end 5950 Ultra grafikkort. Grafikkort fra Asus tilbyder blæserstyring via SmartDoctor software, som kan reducere støjniveauet betydeligt, så derfor er det ikke nødvendigvis forfærdeligt, at Asus 5950 Ultra her klarer sig relativt ringe - dvs. medmindre Anandtech ikke har anvendt fuld blæserhastighed på dette grafikkort (vi aner reelt ikke, hvilket blæserindstillinger, som er anvendt - Anandtech skriver intet om dette). Grundet den omfattende baggrundsstøj er det dog vanskeligt at spå om, hvor meget vi kan bruge disse resultater til. Andre undersøgelser af støj har påvist, at især 9600XT med standardblæser larmer meget lidt, jf. denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/11/30/0824163

Dog kan vi se via Anandtechs resultater, at MSI 5950 Ultra virker som et meget stille GeForceFX 5950 Ultra grafikkort - dvs. langt bedre løsning end Leadtek 5950 Ultra, eftersom Leadtek larmer dobbelt så meget (oplevet støjniveau fordobles ved hver forøgelse på 8-10 dBA). Dette er også i fin overensstemmelse med resultater fra MSI NBox 5900 Ultra, som anvendte tilsvarende kølesystem, læs mere her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/07/15/6415531

Endvidere tyder resultaterne på, at 9600XT fra Asus og Gigabyte anvender meget larmende køleløsninger (som dog muligvis kan modificeres via software), mens 9600XT fra Sapphire grundet passivkøling er den kvalitetsmæssige vinder til støjfølsomme personer. Sapphire 9800XT Ultimate Edition kan også anvendes uden blæser og vil i dette tilfælde være lydløst.
Konklusionen må sluttelig være, at entusiaster, der aktuelt ønsker hurtigst mulig ydelse, og ingen høreskader som bivirkning, bør vælge GeForceFX 5950 Ultra fra MSI (ca. 26 dBA) eller Radeon 9800XT Ultimate Edition fra Sapphire (0 dBA). Vi slutter af med et par billeder fra Sapphires grafikkort, der begge tilbyder fuldstændig stilhed:

SAPPHIRE RADEON 9600XT ULTIMATE EDITION


SAPPHIRE RADEON 9800XT ULTIMATE EDITION

Blæseren kan deaktiveres (= 0 dBA støj) eller f.eks. i forbindelse med overclockning aktiveres via 5 volt (ca. 20 dBA støj) eller 12 volt (ca. 33 dBA støj)





Ymer skrev mandag den 09 februar 2004 kl. 13:55: [ svar | nyeste ]
Lidt ærgeligt at der på de to sapphirekort ikke er plads til ram heatsinks.


Kristian Leth Espensen skrev mandag den 09 februar 2004 kl. 14:53: [ svar | nyeste ]
Tsk, tsk Anandtech - det er ikke den vanlige grundighed og velfunderet testopstilling... Ærgeligt at de laver en dårlig test, på et ellers så vigtigt område. Som du skriver Rune, burde det ikke være noget problem at reducere baggrundstøjen betragteligt ved at slukke for de andre blæsere. For mit vedkommende kommer støjen til at spille en central rolle når jeg skal erhverve mit næste grafikkort, måske man bare skal vælge et grafikkort med passiv køling for at være på den sikre side. Og hvor svært kan det være at skrive ved hvilke instillinger de forskellige blæsere kører ved??? Jeg er skuffet Anand Lal Shimpi :/


jesper w skrev mandag den 09 februar 2004 kl. 16:48: [ svar | nyeste ]
SAPPHIRE RADEON 9800XT ULTIMATE EDITION det må jeg sku sige er en ernorm stor køler løsning. så vil jeg næste hellere leve med at den ´har en 20 25 db støj en så stor en klods


Utrak skrev mandag den 09 februar 2004 kl. 18:55: [ svar | nyeste ]
@jesper w --> Hvorfor det? Jeg har selv en tilsvarende køleløsning på mit 9800pro, er da dejligt med støjsvagt grafikkort. :)


Alejandro skrev mandag den 09 februar 2004 kl. 23:25: [ svar | nyeste ]
Det er ikke Anand som har skrevet artiklen, men en undersåt...:O)


Kristian Leth Espensen skrev tirsdag den 10 februar 2004 kl. 15:20: [ svar | nyeste ]
Hehe, I know, men han er jo chef redaktør og sidder dermed med ansvaret for de artikler der publiceres.


Flemming Marcussen skrev tirsdag den 10 februar 2004 kl. 05:44: [ svar | nyeste ]
Hmmm måske ikke noget man burde prale med, men jeg er sq desværre næsten sikker på at mit leadtek A350 TDH ligger pænt i toppen :(


Johan Taunajik skrev tirsdag den 10 februar 2004 kl. 19:21: [ svar | nyeste ]
Det køler som SAPPHIRE RADEON 9800XT ULTIMATE EDITION har, er fra Zalman's ZM80C-HP (passiv) og sammen med ZM-OP1 (blæseren) her kan du se i selve zalman's side: http://www.zalman.co.kr/english/product/ZM80C-HP.htm

godt jeg har købt passiv køleren plus sættet en 80x80 Papst 19dB blæser til den passive køler...



Claus Ibsen skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 14:52: [ svar | nyeste ]
Mht køling på gfx kortet.

Damm så skal man ud og bruge 300-500kr. for at få en Zalman + 80x80 pabst blot for at få koret til at være stille når man bevæger musen i 3d spillene. Måske skulle man få lidt mindre ydelse og så får en stille kort fra starten.

Jeg vil nu alligevel kun køre spil i 1024x768 og alle de der 3d tests får kortet til at klare 100-200 frames i denne opløsning.

/Claus



Martin skrev tirsdag den 10 februar 2004 kl. 20:28: [ svar | nyeste ]
Lækkert med fokus på dette område, som ofte bliver tilsidesat af performance hype.

Som I også er inde på, er det tvivlsomt om man kan bruge resultaterne til noget. Jeg ville ønske at der blev gjort mere ud af "noisetest" - så man kunne se om der tegnede sig et møster i forholdet i mellem de forskellige køleløsninger !

Tak for at bringe artiklen :o)



Claus Ibsen skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 14:56: [ svar | nyeste ]
Jeps jeg leder med lys og lygte efter et godt stille 3d kort. Jeg har bestilt nyt computergrej med støjdæmpning i kabinet med måtter, strømforsyning osv. Så hvis det hele er spildt blot for at et 3d kort går amok.

Så hvis tests fremover også indeholder en støjtest vil det være super. Jeg giver ikke så meget for overclockingsmuligheder på gfx kort hvis det får den til at larme heldt vild og får temperaturen i kabinettet til at stige vildt.

Og mange af testene fokusere kun på antal frames i meget høje opløsninger som 1600x1200 hvor ens skærm alligevel ikke kan følge med.

Så en mere nyanceret i 1024x768 med henblik på spilleglæde hvor støj også tages i betragtning og om temperaturen stiger for meget i kabinettet.

Så er det også en test for os mere alm. folk som ikke overclocker vores mus osv. Eller får levert overclocket strøm fra http://www.jydskatomkraft.dk/ LOL



Rune skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 15:03: [ svar | nyeste ]
Vi bringer alt mht. støj, som vi falder over, og som lever op til rimelige kvalitetskriterier. Derudover er HardwareTidende fokuseret på high-end hardware, så resultater fra mellemklasseprodukter i lave opløsninger som 1024x768 er her et mere perifært interesseområde. Dog kan du finde resultater fra 1024x768-opløsning ca. hver 3 måned her på sitet, baseret på omfattende resultater fra russiske iXBT. Et lydløst Radeon 9600XT (gerne med 256MB ram) fra Sapphire burde dog være, hvad du aktuelt søger.


Claus Ibsen skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 15:34: [ svar | nyeste ]
Ja siten her er kanon. Har lige opdaget den i går da jeg surfede rundt. I gamle dage var der jo kun toms hardware, anand. Så med flere sites på dansk og med forum er fedt. Godt arbejde. Jeg kikker på ATI kortet.


Klipo skrev onsdag den 11 februar 2004 kl. 18:41: [ svar | nyeste ]
Hvor kan jeg købe ovennævnte kort? Kan, hverken finde det på EDBpriser eller Kelkoo. Og, hvis det ikke er i landet, hvor meget vil det så komme til at koste?


Rune skrev torsdag den 12 februar 2004 kl. 11:21: [ svar | nyeste ]
Sapphire plejer at tage ca. kr. 5.000,00 for nye nyeste high-end grafikkort i Ultimate Edition serien. Du kan dog få Radeon 9800 Pro 256MB Ultimate Edition aktuelt, som ikke er meget langsommere end 9800XT, for ca. kr. 4.400,00. Jeg vil dog blive overrasket, såfremt Sapphire 9800XT Ultimate Edition ikke ankommer i løbet af en måned.


130.228.96.90 skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 17:00: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige investeret i et Geforce FX5900 XT, som jeg symtes larmer en del!!!

Er der nogen der kender et stykke software hvor man kan kontrolere kortets fanspeed?

...håber i kan hjælpe mig:-)



Whesel skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 18:34: [ svar | nyeste ]
Ikke det jeg ved af, men du kan sikkert få en fankontrol enhed og derved styrrer hastigheden. Eller købe en Zalman heatpipe med OP1 blæser. Har jeg lige sat på mit 9800Pro i dag.

Nu mangler jeg bare de sidste ting til maskinen og håber at gøre den lydløs.



Claus Ibsen skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 23:10: [ svar | nyeste ]
Hvad er forskellen imellem en XT: SAPPHIRE RADEON 9600XT ULTIMATE EDITION og en PRO: SAPPHIRE RADEON 9600 PRO ULTIMATE EDITION

Det er begge lydløse og kan fås til omkring 1800,-

Jeg har kik på et sådant kort men vil egenligt gerne vide om jeg skal gå efter pro'en eller XT'en

/Claus



Rune skrev fredag den 13 februar 2004 kl. 23:36: [ svar | nyeste ]
9600XT anvender 500/600MHz VPU/RAM, mens 9600 Pro anvender 400/600 (så 9600XT er hurtigst). Læs mere her (specifikationer hos enkelte producenter kan dog variere fra disse standardværdier):

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/10/15/6740816


Claus Ibsen skrev lørdag den 14 februar 2004 kl. 10:36: [ svar | nyeste ]
Mange tak Rune for at svare.

Det er en stor hjælp med dette site at finde ud af junglen omkring gfx kort. I gamle dage var det om Intel CPU'en havde en FPU eller ej. Men det mest komplicerede i dag ved køb af computer er efterhånden gfx kortet og at få støjniveauet ned.

Nu skal jeg bare have fat i et XT Kort men det ser ud til at den er i restorde ved de fleste edb forhandlere. Må på cyklen og se i de rigtige butikker i Kbh.

/Claus



Rune skrev lørdag den 14 februar 2004 kl. 14:35: [ svar | nyeste ]
Det var så lidt, personligt ville jeg afvente Sapphire Radeon 9600XT Ultimate Edition med 256MB ram, da du så burde kunne opleve de flotteste teksturer i kommende spil. Det ser dog ikke ud til, at Sapphire 9600XT 256MB UE er ankommet til Danmark endnu, men det burde blot være et spørgsmål om nogle uger. Mere info om 9600XT UE 128/256MB findes her:

http://www.sapphiretech.com/vga/9600-xt-ult.asp

Ønsker du ikke at vente længere, så er Sapphire Radeon 9600XT Ultimate Edition 128MB naturligvis også glimrende løsning (dog aktuelt udsolgt hos diverse forhandlere, som du selv er inde på):

http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=72327

Forhåbentlig ankommer Sapphire 9600XT 256MB UE sammen med næste forsyninger af 128MB-udgaven... Radeon 9600 Pro UE 128MB er dog ikke nødvendigvis meget langsommere end 9600XT UE 128MB, og er aktuelt på lager flere steder:

http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=42900

http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=41421


Claus Ibsen skrev søndag den 15 februar 2004 kl. 22:59: [ svar | nyeste ]
Hej

Det endte med at jeg bestilte en HIS Excalibur Radeon 9800 Pro 128mb fra den den svenske internetbutik.

Jeg fandt også en køler til den Artic Cooling VGS Silencer: http://www.tweak.dk/tests2.php?id=15

Og HIS blev bla. anmeldt på: http://www.hardwareonline.dk/vis_test.asp?tID=122&s=1 Sikkert også et sted her på hardwaretidenden :)

Damm det er ikke et godt tidspunkt at købe ny PC. I morgen har jeg alle stumperne undtaget gfx kortet, så jeg kan altså ikke vente på at 9800XT udkommer med 256mb. Og at priserne vil falde meget når næste generation af ATI udkommer. Alligevel skal jeg nok vente en lille uge på at gfx kortet dukker op. Men så blev jeg da ikke fristet til at købe en larmende 5900FX, men holder mig til ATI som ser ud til at der er bred enighed om at er det bedste for tiden.

Håber at den er kanon til de lidt ældre spil da jeg stort set ikke har haft mulighed for at spille i et par år pga. rejse og arbejde udenfor DK. Så en gang af den nye C&C, NFS, R6 og Fifa'en skal jeg nok igang med. Og så må vi jo se hvor lidt den klarer i Stalker. Og Civ3 klarer den vist nok :)

Men var der egenligt hold i det med at ATI Radeon ikke har det godt med musen hvis det er en MS? Jeg har en MS USB Intellipoint Web.

/Claus



Kristian skrev søndag den 15 februar 2004 kl. 20:15: [ svar | nyeste ]
Jeg vil tro, at de fleste nyere grafikkort vil kunne gøres meget støjsvage ved at sætte blæseren til 7/5V og placere en stille 80mm i knex/lego/elastikker under kortet - har jeg haft billig succes med :)


Kristian skrev mandag den 16 februar 2004 kl. 07:45: [ svar | nyeste ]
Er det muligt at forlænge et skærmkabel 10(+)m - har relevans til artiklen :)


Rune skrev mandag den 16 februar 2004 kl. 12:19: [ svar | nyeste ]
Det er muligt, at der skal forstærker på, men prøv at spørge her (især om ikke 10+ meter kabel umiddelbart vil medføre betydelig nedgang i 2D-billedkvaliteten):

http://www.brinck.dk


joergensen skrev søndag den 22 februar 2004 kl. 16:17: [ svar | nyeste ]
Er på udkig efter et billigt passivt kølet ATI-kort og udfra artiklerne her på sitet ser det ud til at R9200 er hurtigere end R9600SE?

Forholder det sig generelt sådan, altså kan det bedre betale sig at købe 9200-modellen?



Rune skrev torsdag den 06 maj 2004 kl. 18:23: [ svar | nyeste ]
Jeg kan fortsat ikke finde Sapphire Radeon 9800XT Ultimate Edition hos nogen dansk forhandler, hvilket simpelthen er uacceptabelt ringe og indikerer, at man ikke kan regne med diverse danske forhandlere. Heldigvis ser det dog ud til, at vore tyske naboer har langt mere styr på tingene, så leder man her 6 måneder efter, at Sapphire udgav 9800XT UE, stadig efter dette grafikkort, så kan disse kompetente forhandlere muligvis hjælpe:

http://geizhals.net/deutschland/a88463.html

Dette kan også tyde på at ønsker man NV40 eller R420 med særligt attraktivt kølesystem, så kan man formodentlig ikke regne med danske forhandlere, der kan være mere end et halvt år om at levere varen - hvis de da overhovedet får varen hjem. Skulle nogen kende til en dansk forhandler, der kan levere Sapphire 9800XT Ultimate Edition, så trækker jeg naturligvis dette sure opstød i mig og beder om tilgivelse :-) Men da kan da undre sig over, at sandsynligheden for at støde ind i forhandler af 9800XT UE er lige så stor i Danmark, som i diverse Sydamerikanske bananplantager (EDB-butikker i Hong Kong havde også masser af Sapphire 9800XT UE i januar, men de er dog også tæt ved kildens udspring)...


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende