Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Forskelle på effektforbrug med aktuelle grafikkort (sommer 2004)
Grafikkort af Webmaster tirsdag den 24 august 2004 kl. 19:17 [ Grafikkort ]
XBitLabs har netop testet effektforbrug på aktuelle grafikkort, og vi ser i denne artikel nærmere på, hvor stor forskel der er på forskellige (high-end) grafikkort fra ATi og Nvidia. Endvidere har vi valgt at inkludere tilsvarende testresultater fra Tom's Hardware og Tech Report for at se nærmere på, hvorvidt disse sites underbygger resultater fra XBitLabs.

Der er dog et enkelt problem, idet både Tom's Hardware og Tech Report har målt, hvor meget en hel PC krævede af effekt fra en stikkontakt i væggen, mens XBitLabs har isoleret grafikkortet fra resten af systemet. Dette betyder, at selv om et grafikkort ifølge XBitLabs kræver 60 watt, så vil dette med en strømforsyning, har en virkningsgrad på 70% betyde, at der skal trækkes 86 watt fra stikkontakten for at forsyne et grafikkort med 60 watt. Den avancerede målemetode kan i øvrigt findes beskrevet her hos XBitLabs:

http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/ati-powercons.html

Her er resultater fra XBitLabs:

EFFEKTFORBRUG - XBITLABS


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/video/display/ati-vs-nv-power.html

I denne artikel vil vi fokusere på diverse mellemklasse og high-end grafikkort og justere disse i forhold til Radeon X800Pro (som kan anses for langsomste grafikkort i high-end gruppen - for at kunne sammenligne med Tom's Hardware og Tech Report angives ingen procentuelle forskelle, men derimod absolutte værdier - og i forbindelse med XBitLabs er kun "Burn"-værdier, hvor grafikkortene belastes maksimalt, i fokus):

1. GeForce FX 5950 Ultra = + 25 watt
2. GeForce 6800 Ultra = + 24 watt
3. Radeon X800XT PE = + 15 watt
4. Radeon 9800XT = + 12 watt
5. GeForce 5900 Ultra = + 10 watt
6. GeForce 6800 GT = + 7 watt
7. Radeon X800Pro = 0 watt
8. Radeon 9800 Pro = - 1 watt
9. GeForce 6800 = - 10 watt

Her ses, at forskellen på Radeon X800XT PE og GeForce 6800 Ultra kun er på 9 watt, mens forskellen på X800Pro og GeForce 6800 GT er på kun 7 watt (GeForce 6800 GT benytter ifølge XBitLabs kun 1,35 volt VPU-spænding, mens GeForce 6800 Ultra anvender 1,45 VPU-spænding).
Forestiller vi os nu, at en strømforsyning har en virkningsgrad på 70%, så vil dette medføre følgende effektive forskelle på ovenstående grafikkort:

1. GeForce FX 5950 Ultra = + 36 watt (105 watt)
2. GeForce 6800 Ultra = + 34 watt (103 watt)
3. Radeon X800XT PE = + 21 watt (90 watt)
4. Radeon 9800XT = + 17 watt (86 watt)
5. GeForce 5900 Ultra = + 16 watt (85 watt)
6. GeForce 6800 GT = + 10 watt (79 watt)
7. Radeon X800Pro = 0 watt (69 watt)
8. Radeon 9800 Pro = - 1 watt (68 watt)
9. GeForce 6800 = - 10 watt (56 watt)

Disse forskelle er nok mere realistiske i forhold til belastning ved brug i alm. PC og stemmer med, at Nvidia estimerede ca. 110 watt til GeForce 6800 Ultra. XBitLabs testede i Far Cry 1600x1200 med 4xFSAA og 8-16xANI. Men lad os se, hvilke forskelle Tech Report fandt på de forskellige grafikkort:

EFFEKTFORBRUG - TECH REPORT


Kilde: http://techreport.com/reviews/2004q2/radeon-x800/index.x?pg=27

Tech Report har anvendt en anden test end XBitLabs, nemlig en real-time demo med High dynamic range rendering i 1024x768, hvilket måske kan forklare nogle forskelle fra XBitLabs. Derudover har Tech Report direkte målt, hvor meget en hel PC brugte af effekt. Lad os se nærmere på, hvor stor forskel i effektforbrug, som variation af grafikkort medførte (kun "Load"-værdier, hvor grafikkortene belastes maksimalt, er i fokus):

1. GeForce 6800 Ultra Extreme = + 50 watt
2. GeForce 6800 Ultra = + 35 watt
3. GeForce FX 5950 Ultra = + 27 watt
4. GeForce 6800 GT = + 25 watt
5. Radeon X800XT PE = + 12 watt
6. Radeon 9800XT = + 6 watt
7. Radeon X800Pro = 0 watt

Her var forskellen på X800XT PE og GeForce 6800 Ultra på 23 watt, mens forskellen på X800Pro og GeForce 6800 GT var på 25 watt. Dvs. i modsætning til resultaterne fra XBitLabs, ser vi her, at ATi's aktuelle high-end grafikkort medfører betydeligt mindre effektforbrug end tilsvarende grafikkort fra Nvidia. Resultaterne fra Tech Report underbyggede i øvrigt ikke, at GeForceFX 5950 Ultra skulle bruge lige så megen effekt som GeForce 6800 Ultra. Dermed ikke skrevet, at der er fejl i måleresultaterne fra det ene eller andet site, formodentlig er der blot tale om effekt af forskellige målemetoder. Vi inkluderer også resultater fra Tom's Hardware:

EFFEKTFORBRUG - TOM'S HARDWARE


Kilde: http://www.tomshardware.com/graphic/20040504/index.html

Tom's Hardware har målt på tilsvarende måde som Tech Report (dog ved at lade diverse grafikkort gennemløbe forskellige "Game Test" i 3DMark03) og fandt følgende:

1. GeForce 6800 Ultra = + 46 watt
2. GeForce FX 5950 Ultra = + 22 watt
3. Radeon X800XT PE = + 21 watt
4. Radeon 9800XT = + 19 watt
5. Radeon X800Pro = 0 watt

Her var forskellen på X800XT PE og GeForce 6800 Ultra på 25 watt, mens forskellen på X800Pro og GeForce 6800 GT ikke blev testet. Resultaterne er atter i modstrid med fund hos XBitLabs om, at GeForceFX 5950 Ultra skulle bruge mere effekt end GeForce 6800 Ultra.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Det er vanskeligt at besvare, hvor stor forskellen i effektforbrug er mht. Radeon X800XT PE og GeForce 6800 Ultra; i gennemsnit får vi dog disse resultater, hvis vi antager, at virkningsgraden var 70% på strømforsyningen anvendt i forsøget fra XBitLabs (kun resultater fra inkluderede grafikkort hos alle 3 testsites er med):

1. GeForce 6800 Ultra = + 38 watt (spredning 34 - 46 watt)
2. GeForceFX 5950 Ultra = + 28 watt (spredning 22 - 36 watt)
3. Radeon X800XT PE = + 18 watt (spredning 12 - 21 watt)
4. Radeon 9800XT = + 14 watt (spredning 6 - 17 watt)
5. Radeon X800Pro = 0 watt (ingen spredning)

Ifølge disse gennemsnitlige resultater ser det ud til, at GeForce 6800 Ultra bruger ca. 20 watt mere end Radeon X800XT PE, mens forskellen på Radeon X800XT PE og Radeon 9800XT kun er på 4 watt. GeForceFX 5950 Ultra bruger endvidere 10 watt mindre end GeForce 6800 Ultra. Desværre er der stor spredning i resultaterne, så derfor virker resultaterne noget usikre, men i mangel på bedre kan resultaterne måske være interessante. Såfremt vi falder over flere bemærkelsesværdige resultater mht. effektforbrug, vender vi naturligvis tilbage til dette emne. Bemærk afslutningsvis, at Radeon X800XT PE og GeForce 6800 Ultra, samt diverse langsommere grafikkort, ifølge ATi og Nvidia virker med 350 watt strømforsyning af god kvalitet.



Benny Carlsen skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 19:31: [ svar | nyeste ]
Et værktøj som ATITool kan sætte forskellige hastigheder på grafikkortet alt efter om det kører i 2D eller 3D mode. Er dette en stabil måde at spare effekt på og er skiftemetoden stabil nok til at den er værd at aktivere?


Søren skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 20:18: [ svar | nyeste ]
ATI X800 serien benytter så få watt i idle (her går jeg ud fra at når det kun er 2D (=desktop, surfing og teskstprogrammer) svarer dette til idle) at det ikke kan betale sig at pille ved indstillingerne.

En interessant opdagelse er at et 6800GT ifølge Xbitlabs nemt kunne OC til mere end 6800ultra hastigheder og stadigvæk brugte langt mindre strøm. Dog får 6800GT en del mere ud af effektiv køling (NV silencer) end Ultra udgaven gør, så derfor kan en udskiftning af køleren være en god ide. Endvidere kan køleren bare skiftes tilbage til stock hvis der senere hen skulle vise sig at blive problemer med kortet og det skal RMA'es.

http://www.insanetek.com/index.php?page=vgasilencer



Mick skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 09:27: [ svar | nyeste ]
Jeg har forsøgt at sætte min til 150 Mhz core (200 Mhz MEM). Det virker fint - men jeg bemærker at temperaturen ikke falder synderligt. Min ligger næsten altid omkring 47 grader idle - uanset hvad core står til. Det tyder på at der netop er en slags neddrosling internt (den lukker selv ned hvis der ikke sker noget).


Anybody skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 20:26: [ svar | nyeste ]
Interessant artikel, selvom jeg ikke forstår begrebet, at en strømforsyning har en virkningsgrad på 70%, udover at en 420W så svarer til en 294W eller sagt på en anden måde - man er blevet roevrendt. I så fald har jeg en 100% 350W PSU.

Det er måske ikke det rette sted at spørge, men er X800XT PE det samme som X800XT der er til salg i butikkerne, eller er det et nyere og hurtigere ?

Jeg påtænker nemlig at købe et, og når jeg skal bruge mindst 4000 bobs på et GFX, er det meget rart at det bliver så hurtigt og nyt som muligt.



Søren skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 21:28: [ svar | nyeste ]
Der findes desværre ingen PSUer med 100% nyttevirkning. Nyttevirkingen afhænger også af hvor mange watt PSU'en skal levere. Den PSU med den højeste nyttevirkning jeg har set testet er en Enermax Noisetaker 475W (eller var det 425W) med en nyttevirkning på 82%. Høj nyttevirkning er en stor fordel, både fordi det sparer på strømregningen, men også fordi mindre strøm går tabe som varme som derefter skal evakueres fra strømforsyningen. Dvs en høj nyttevirkning muliggør en PSU der køles støjsvagt.

Det du kan konkludere fra det er at hvis du træker 300W fra stikkontakten med en PSU med en nyttevirkning på 70% (ganske alm.) så bruger dit system 210W.



Rune skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 12:08: [ svar | nyeste ]
Til AGP8x skulle X800XT dække over X800XT Platinum Edition, dvs. X800XT skulle ifølge Firingsquad udelukkende udkomme til PCI Express x16, så alle X800XT til AGP8x skulle være Platinum Edition (men check for en sikkerheds skyld med din forhandler - dvs. X800XT PE anvender ca. 520 MHz VPU og ca. 1150 MHz ram).


Kristian E skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 20:42: [ svar | nyeste ]
Din PSU leverer den angivne effekt; men den kan måske forbruge (420W/0,7=)600W...

Er det 12V linien grafikkort trækker på?



Mick skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 09:26: [ svar | nyeste ]
Ja. Mener at have set at de trækker fra 12v - og at 6800U specifikt bør trække fra 2 seperate 12v "rails" - dvs. hver sit kabel fra PSU'en. Det er dog vist kun et krav (med 2) såfremt man påtænker at overclocke.


Mick skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 13:07: [ svar | nyeste ]
Du har kun fået et halv svar slog det mig lige - der trækkes 5v og 3.3v fra AGP-stikket.

Årsagen til de 2 strømstik (for 6800U - eet for 9700/9800/XT800-serierne samt de andre 6800 kort) skyldes at man ellers ville overskride specs for hvor meget strøm du kan trække via AGP-stikket i sig selv.

Eftersom der dog ikke er 3.3v i Molex-stik ("HD-strømstik") - og da jeg specifikt kan huske at der blev nævnt "12v" ifbm. med 2 seperate "rails" vil jeg gå ud fra at det er de 12v i fra PSU'en de bruger.

Men de kan naturligvis bruge både 5v og 12v (det kan være der er andre der kender de nøjagtige detaljer?).



Seattle skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 23:33: [ svar | nyeste ]
Godt spørgsmål. Og svaret er at det afhænger af dit mobo. Men nu om dage vil jeg dog regne med at det enten er 3.3v eller 5v forsyningen der benyttes.(og husk at div. PSU´er normalt har en begrænsning på hvor meget power 3.3 og 5 volt tilsammen kan give. Jen har en Enermax 350w men han kun trække de 185w fra 3.3 og 5 V, men må næsten trække alle 350w på 12v (26A*12v=312W).

Jens



Esben skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 00:31: [ svar | nyeste ]
Vil det så være muligt passivt at køle et GeForce 6800? Ligger strømforbruget for dette ikke omkring det gamle Radeon 9700 Pro, som uden problemer kunne Zalmaniseres :)

9800 Pro har jeg hørt mange udtale sig om udvikler for meget varme til at kunne blive kølet udelukkende passivt.



Mick skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 09:25: [ svar | nyeste ]
Såfremt 9800 forbruger ca. samme strøm som 9700 PRO burde du kunne bruge Zalman. Jeg har (med succes) brugt Zalman HP80-A med mit tidligere 9700 PRO -

MEN du skal altså sikre dig at du har ordentlig udlufning (således at luften ikke står stille i kabinettet!). Gør du det er der nul problemer - jeg kunne gå fra 325/315 til 355/340 - og havde aldrig et hik ved disse settings.

Det skal siges at jeg havde en 12 DB Pabst cooler til at blæse sagte hen over profilerne (uhørlig - men mere skal der heller ikke til).



Søren skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 11:00: [ svar | nyeste ]
Jo det vil det sagtens kunne, tænk bare på den passivt kølede Gigabyte udgave af 6800, den køleprofil er endda mindre en en Zalman.


Thor skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 11:51: [ svar | nyeste ]
Interessant sammenfatning. Jeg har for nylig skrevet et indlæg på overclocking.dk om, hvad diverse grafikkort koster i el, på baggrund af artiklen fra xbitlabs, så det er fint at få lidt flere resultater at sammenligne med. Jeg antog i øvrigt en virkningsgrad på 75% og en gennemsnitligt strømforbrug som ligger midt i mellem idle og load.


Mick skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 13:08: [ svar | nyeste ]
Jeg tror en virkningsgrad er for højst sat - tættere på virkelighedens typiske PSU'er ville jeg tippe var 40-60%. Har du set nogle statistikker evt. ;o) ?


Thor skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 15:22: [ svar | nyeste ]
Statistikker kan jeg ikke give dig Mick, men jeg tror ikke at 75% er helt i skoven. Når jeg læser anmeldelser af PSU'er, ligger deres virkningsgrad typisk på 70-80%. De dårligste jeg har set ligger i omegnen af 65%, og de bedste klarer lige over 80%. Jeg kan i øvrigt se, at Rune har valgt at regne med en virkingsgrad på 70%. Jeg vil ikke afvise, at det kan være et bedre bud på en "gennemsnits-PSU" end mine 75%, men det ligger efter alt at dømme i det leje. 40-60% lyder i hvert fald ekstremt dårligt i mine ører...


Rune skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 16:10: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware fandt tidligere, at Antec True Control 550W havde virkningsgrad på 69%; derfor blev 70% anvendt i ovenstående artikel - virkningsgrad vil nok variere en del på forskellige strømforsyninger, men Antec plejer at producere særligt god kvalitet.


Søren skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 17:03: [ svar | nyeste ]
Til de interesserede så opgiver silentpcreview.com altid virkningsgraden på de testede PSUer og det endda ved forskellige belastninger. Typisk vokser virkningsgraden med hvor mange watt den skal levere, dog indtil et vidst punkt. Antec ligger ikke specielt højt i virkningsgrad, nu om dage er de snarer i den lavere ende når det kommer til high-end PSU'er. Seasonic og Enermax har begge arbejdet aktivt på at hæve virkningsgraden, og begge firmaer tilbyder PSU'er med over 80% i nyttevirkning.


Mick skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 16:20: [ svar | nyeste ]
Forstår udmærket hvorfor du skrev de 75% ;o) - hvad jeg mente var at man netop IKKE ser de alm. ("built-in") PSU'er testet disse steder, men IMO kun tilkøbs-PSU'er.

Jeg har haft utallige PC-kabinetter i hænderne - i prislejer fra kr. 245-1600.-

Og at dømme efter den varme som de billigeste PSU'er afgiver i forhold til "udbytte" fristes man til at tro at de slugere mere energi end de leverere.

Men set med os entusiaster øjne er billige PSU'er naturligvis noget ingen ville røre med en ildtang. De er alt for ustabile (og så støjer de!).

Jeg tror også gerne at min trofaste Enermax holder 70-80%. Den bliver overhovedet ikke lun - selv en 12 db er rigeligt til køle den ned trods 2xRaptors, 1GB og X800 (og så siger den *zilch*).



Søren skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 17:07: [ svar | nyeste ]
Det var du heldig, for den Chieftec PSU jeg Papst moddede med en 12db blæser, og det endda kun en enkelt blæser den brugte, var ikke støjsvag i mine ører. Blæseren var støjsvag i fri luft, men inde i PSU'en lavede den både vibrationer og turbulensstøj :(

Men nu er jeg også ret sart med støj og kører kun med følgende støjkilder:

Zalman CNPS7000cu @ <5V = ca 900rpm (normalt 1350rpm ved 5V) Passivt kølet GFX Papst 120mm 26db blæser @ 5V = 650rpm (monteret med gummiskruer) SilenX 350W PSU (modificeret Fortron/Source som TomsHardware har fundet til at yde over 450W, blæseren er med gummiskruer og kører med ca 1000rpm) Seagate Baracudda V 120gb lagt på gummiringe, men stadgivæk noget vibrationsstøj, så jeg må købe noget Sorbothane fra USA når jeg får penge igen :(



Mick skrev torsdag den 26 august 2004 kl. 10:56: [ svar | nyeste ]
Tja... jeg har alt sat på laveste blus, men kan ikke køre længere ned da mit X800 PRO og A64 3200+ levere en del varme (og den SKAL jo ud). Måske skifter jeg køleren til en VGA Silencer II (eller hvad modellen nu hedder).

Men som det er nu er den dejligt støjsvag - spørgsmålet er hvor meget mere jeg gider rode med den for at gøre den endnu mere tyst - om det er muligt uden at hælde vand på den *G* (lidt mere besværligt!).



Mikkel skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 14:00: [ svar | nyeste ]
Hmmm.... Hvor meget bør/kan man egentlig lade sin PSU trække pr. rail? Lyder som om at grafikkortet (de nye) skal ha sin helt egen rail og det vil vel betyde at alle HD+CD-drev/brænder mm. komme til at køre på samme rail (med mindre man er en af de heldige der har mere end de 2 rails som er standard på mange PSU'er)

...og...

Her er lidt ekstra føde til dem der stadig overvejer om de skal investerer i et X800XX eller 6800XX kort...

http://www.theinquirer.net/?article=18029



Anders skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 15:25: [ svar | nyeste ]
Mikkel, den der artikkel er noget fis, det kan godt være SLI kan gøre nvidia 2x så hurtig som Ati, det kræver bare også at du bruger dobbelt så meget strøm, 2 grafikkort, og har en bundkort der understøtter det. Så vidt jeg kan se er det næsten omvendt af hvad han skriver i den, ati er hurtigere når det kommer til nye features, i alle advancerede spil(udover doom3) rykker xt800 fra 6800 så vidt jeg kan se.

Se f.eks: http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/08/19/7520784 http://www.nordichardware.com/reviews/graphiccard/2004/r420/index.php?ez=13 http://www.anandtech.com/video/showdoc.aspx?i=2102&p=1 http://graphics.tomshardware.com/graphic/20040504/index.html

Strømforbrug er jo også lavere for xt800 som denne artikel viser, og så tager det kun 1 slot



cAPS lOCK skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 21:29: [ svar | nyeste ]
> ati er hurtigere når det kommer til nye
> features, i alle advancerede spil (udover
> doom3) rykker xt800 fra 6800 så vidt jeg kan se

Ikke for at starte nogen flamewar, men kig lige igen. Nu linkede du selv til Anandtech, så kig eksempelvis på:

http://www.anandtech.com/video/showdoc.aspx?i=2102&p=8

i mindre grad: http://www.anandtech.com/video/showdoc.aspx?i=2102&p=9

men igen: http://www.anandtech.com/video/showdoc.aspx?i=2102&p=10

Ovenfor har jeg naturligvis udvalgt mine links med en vis bias, så lad os tage noget materiale der dækker lidt flere spil. Hvorfor ikke bare blive her på sitet:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/07/31/9699109

...hvor ATI vinder en overbevisende sejr ...i 1 af 5 tests!

Jeg tror det er et ganske udbredt menneskeligt træk kun at bide mærke i de informationer der bekræfter ens egen opfattelse af tingenes sammenhæng - mon ikke psykologien har en term der beskriver fænomenet ;-)

Faktum er vel at: nVidia vinder klart i doom3. ATI vinder formodentlig i HL2, selv tør jeg nu ikke stole på en foreløbig 'syntetisk' test, men vil afvente det endelige spil før jeg drager konklusioner.

Hvilken engine er mest interessant? Well, who knows ... men id har en lang tradition for at licenciere deres engines ud, noget Valve aldrig har gjort (half-life var bygget på Quake 2's engine). Men meget kan naturligvis ændre sig...

/cl



Mikkel skrev torsdag den 26 august 2004 kl. 01:35: [ svar | nyeste ]
Hej Anders

Jeg holder overhovedet ikke med nogen. Artiklen er bare det den er (en artikel) som er en enkelt mands mening blandt mange. Hvad man vælger at tro, mene, tænke og føle er op til en selv (Jeg er foriøvrigt stadig meget delt i min afgørelse om jeg skal investerer i x800pro eller 6800GT) og den artikel er på ingen måde udtryk for hvad jeg selv mener.

Selv mener jeg også at SLI er komplet uinteressant (for almindelige brugere) og jeg er helt enig med dig i din kommentar herom. Jeg postede bare et link til en artikel der (om muligt) kunne forplumrer debatten endnu mere end den allerede er, men som har nogle pointer der muligvisk kunne være tungen på vægtskålen for nogen af HT's læsere, alle forbehold for mandens (jounalistens) tekniske viden taget i betragtning!

Men... nu jeg har dig/jer så kan nogen måske svare mig på flg.

Hvad er den reelle betydning af 16 pipelines vs. 12 pipelines? Jeg kan godt forstå hvorfor det er specielt svært at vælge imellem x800xt og 6800Ultra, men i tilfældet x800pro vs. 6800GT syn's jeg tingene hælder en smule til Nvidias fordel pga. ss3.0 og de 16 pipes (hvis de altså betyder noget)... Efter at havde læst denne her artikel bliver det da ihvertilfælde ikke strømforbruget der kommer til at afgøre noget som helst.



Esben skrev torsdag den 26 august 2004 kl. 03:44: [ svar | nyeste ]
Bruger Gigabyte's 6800 ikke kun 8 pipelines?


Thomas H skrev torsdag den 26 august 2004 kl. 09:33: [ svar | nyeste ]
Jo det er et 6800LE som Gigabyte bruger og det bruger de 8 pipelines, så det er bare et rådent kort (iforjold til 6800ultra ;-P)

men jeg mener helt klart at der kan bruges en heatpipe på 6800 NU kort som nævnt tidligere af mick, og da det bruger mindre watt end et 9800pro og Gf FX5900 som er de standart kort osm zalman anbefaler man max bruger deres HP til så vil jeg tro det sagtens kan gå...



Rune skrev fredag den 27 august 2004 kl. 14:12: [ svar | nyeste ]
Hvis jeg skal have den aller bedste graffikort (ligemeget med støjen)som giver max 100 FPS konstant og skal køre ALT I HIGH TILSTAND hvilken graffikort skal jeg så købe?. penge er intet problem.

ville det hjælpe hvis jeg også købte en 3ghz samtidig?

asus p4pe bundkort 2,4mhz p4 256ddram 80gb creative Geforce TI4600



Søren skrev fredag den 27 august 2004 kl. 14:34: [ svar | nyeste ]
Det kommer jo helt an på hvilket spil vi snakker om og hvilken opløsning. Dit bundkort understøtter kun 533fsb (har det selv) så hvis du vil opleve et ordenligt boost skal du skifte HELE dit system ud. Da penge ikke er noget problem kan dette jo sagtens ordnes ;)


Rune (webmaster) skrev fredag den 27 august 2004 kl. 17:15: [ svar | nyeste ]
Dit indlæg omhandler ikke effektforbrug og er derfor ikke relevant i forbindelse med ovenstående artikel; dvs. skriv venligst denne type spørgsmål i vores forum, ellers risikerer du, at dit indlæg bliver slettet. Du finder vores forum her:

http://www.hardwaretidende.dk/forum/


jesper w skrev fredag den 27 august 2004 kl. 14:19: [ svar | nyeste ]
rune først gider du ikke godt skrive et andet navn da det navn du bruger er webmaster som vi forbinder med det navn.

hvis du skal have det bedste gfkort, så ligger pt. nvidia (6800 ultra hvis nok)med deres topmodel som det bedste kort, hvis du ikke skal tænke på støj eller forbrug.

især til doom3. ingen ander hvad som sker når halflife 2 kommer ud.

men du skal også regne med du skal ud og have mange flere ram. i dag skal man mininum have 512 mb ram,. og helst 1024 mb ram. eller kan dine ram blive flaskehals



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende