Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af 10 cpukølere til Pentium4 (socket 478)
Kølesystemer af Webmaster Monday den 17 June 2002 kl. 19:49 [ Køling ]
De fleste Pentium4-ejere er sikkert fuldt tilfredse med deres støjsvage "in-a-box" cpublæser, men det betyder ikke nødvendigvis, at bedre og mere støjsvage cpukølere (og fremfor alt blæsere) kan købes. Det australske site Tweakers har testet køleevne og støjniveau på 10 Pentium4-kølere, og Pentium4-ejere kan her endvidere se, hvor godt Intels egen "in-a-box"-køler klarer sig mod flere konkurrenter.

Følgende kølere blev testet:

1. Stock Intel 478 Cooler (In-a-box-køler medfølgende til P4 1,6 GHz Northwood)
2. Dr. Thermal TI-R8639L
3. Thermaltake P4 Dragon 478
4. Thermaltake Volcano 7+
5. Power Cooler PCWI92H
6. Sibak IC-01-715B
7. Bitspower NP478S
8. Arkua 868S-7G
9. Zalman CNPS6500A-AlCu
10. Zalman CNPS6500A-Cu

Nu kunne man måske være fristet til at beskrive disse kølere mere nærgående, men eftersom det mest vigtige er, hvor god køleevne og hvor lavt støjniveau, som kølerne besidder, vil vi undlade dette. Skulle mere information om de forskellige kølerne ønskes, kan originalartiklen med grundig gennemgang af individuelle kølere findes her:

http://www.tweakers.com.au/articles/cooling/478_roundup/page1.asp

Vi fortsætter straks med hovedretten:

KØLEEVNE (lavest temperatur er bedst)


Kilde: http://www.tweakers.com.au/articles/cooling/478_roundup/page1.asp

Bedst køleevne opnår Termaltake Volcano 7+; vi kan jo lave en lille hitliste, da Tweakers.com.au har været mindre heldige med deres farvevalg på ovenstående billede:

1 = Thermaltake Volcano 7+ (højeste rotationshastighed)
2 = Thermaltake Volcano 7+ (mellemste rotationshastighed)
3 = Arkua 868S-7G +
4 = Dr. Thermal TI-R8639L
5 = Sibak IC-01-715B
6 = Zalman CNPS6500A-Cu (normal mode)
7 = Thermaltake Volcano 7+ (laveste rotationshastighed)
8 = Zalman CNPS6500A-AlCu (normal mode)
9 = Bitspower NP478S
10 = Zalman CNPS6500A-Cu (silent mode)
11 = Thermaltake P4 Dragon 478
12 = Zalman CNPS6500A-AlCu (silent mode)
13 = Stock Intel 478 Cooler
14 = Power Cooler PCWI92H

Så det gik dårligt for Intel in-a-box køleren her, som medførte 21% varmere cpu end med Thermaltake Volcano 7+. Men der er dog også en ganske stor bagdel ved Volcano7+:

STØJNIVEAU (lavest er bedst - målt ca. 20 cm fra blæseren)


Kilde: http://www.tweakers.com.au/articles/cooling/478_roundup/page1.asp

Her ser vi følgende rangorden:

1 = Zalman CNPS6500A-Cu (silent mode)
2 = Zalman CNPS6500A-AlCu (silent mode)
3 = Stock Intel 478 Cooler
4 = Zalman CNPS6500A-Cu (normal mode)
5 = Zalman CNPS6500A-AlCu (normal mode)
6 = Thermaltake Volcano 7+ (laveste rotationshastighed)
7 = Arkua 868S-7G +
8 = Bitspower NP478S
9 = Thermaltake Volcano 7+ (mellemste rotationshastighed)
10 = Power Cooler PCWI92H
11 = Dr. Thermal TI-R8639L
12 = Sibak IC-01-715B
13 = Thermaltake Volcano 7+ (højeste rotationshastighed)
14 = Thermaltake P4 Dragon 478

Vi kan jo simpelthen lægge placeringerne sammen for både køleevne og støjniveau, og se, hvad der åbenbarer sig:

SAMMENLAGTE PLACERINGER (LAVEST ER BEDST)

10 = Zalman CNPS6500A-Cu (normal mode)
10 = Arkua 868S-7G +
11 = Zalman CNPS6500A-Cu (silent mode)
11 = Thermaltake Volcano 7+ (mellemste rotationshastighed)
13 = Zalman CNPS6500A-AlCu (normal mode)
13 = Thermaltake Volcano 7+ (laveste rotationshastighed)
14 = Zalman CNPS6500A-AlCu (silent mode)
14 = Thermaltake Volcano 7+ (højeste rotationshastighed)
15 = Dr. Thermal TI-R8639L
16 = Stock Intel 478 Cooler
17 = Sibak IC-01-715B
17 = Bitspower NP478S
24 = Power Cooler PCWI92H
25 = Thermaltake P4 Dragon 478

Den enkelte må naturligvis selv vurdere, om køleevne eller støjniveau betyder mest. Personer, som finder begge dele lige vigtige, vil sandsynligvis få mest ud af Zalman CNPS6500A-Cu i normal mode (hvis du hælder mest til relativt lavt støjniveau) eller Arkua 868S-7G + (hvis køleevne betyder en smule mere end støjniveau).

KONKLUSION

Zalman-kølerne er i ovenstående test de mest støjsvage, og larmer ca. 6 dB mindre end Intel in-a-box-køleren. Endvidere køler disse Zalman-kølere bedre end Intels egen in-a-box-køler selv i silent mode. Så Zalman har overgået Intels in-a-box-køler på alle områder, og især Zalman CNPS6500A-Cu i silent mode må betragtes som testens absolutte vinder til støjfølsomme personer. Til overclockere, der ikke er interesserede i høreværn, imponerer Arkua 868S-7G + køleren stort. Denne køler har fremragende køleevne; kun 1,2 grad celcius adskiller Arkua 868S-7G + og Thermaltake Volcano 7+ ved højeste rotationshastighed, men Arkua 868S-7G + larmer næsten 20 dB mindre.

Vi kan jo lige vise et stort billede af Zalman CNPS6500A-Cu kobber-køleren, der med en vægt på næsten et kilo (914 gram) er en tung dame at danse med:


Kilde: http://www.tweakers.com.au/articles/cooling/478_roundup/page1.asp

Og slutte af med et billede af de to elementer, som Arkua 868S-7G + køleren består af (denne køler skulle endvidere være ganske nem at installere):


Kilde: http://www.tweakers.com.au/articles/cooling/478_roundup/page1.asp





130.225.71.227 skrev Monday den 17 June 2002 kl. 20:48: [ svar | nyeste ]
Hehe Lækre ting. Don M


62.243.17.101 skrev Monday den 17 June 2002 kl. 21:58: [ svar | nyeste ]
Ok artikel! Men en AMD-køler artikel vil gøre underværker. Specielt nu hvor man ikke ved hvilke som er ok til den nye 2200 XP'er.


Rune skrev Monday den 17 June 2002 kl. 22:01: [ svar | nyeste ]
Alpha 8045T køleprofil med en stor kobberbund er rigeligt ok til Athlon XP 2200+ inkl. Pabst 26 dBa 2600rpm blæser, prisen er dog ca. kr. 600,00. Samlet vægt 600 gram:



Se installationsvejledning med masser af gode billeder her:

http://hjem.get2net.dk/Quake2/AlphaPal8045T/index.htm


62.79.54.254 skrev Monday den 17 June 2002 kl. 23:57: [ svar | nyeste ]
ja jeg er da skuffet over min silent viking skulle kunne klare 2,6 g/hz men min 1,6@1,98 bliver op til 64 grader ved 30minutters heftigt spil :(


131.164.246.141 skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 00:09: [ svar | nyeste ]
in live der er intet at snakke om det er en af de første test hvor der ikke bliver anbefalet VULCANO7+ for det er klart den bedste kølemæssigt og så kan du jo selv bestemme hvor meget du vil overclocke=støj


Rune skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 01:32: [ svar | nyeste ]
Samtlige af ovennævnte blæsere kan justeres trinløst fra 5 - 12 volt ved at addere f.eks. Zalman Fanmate, som koster ca. kr. 50. Så med Zalman Fanmate kan nemt bestemmes, hvor meget køling, der ønskes. At Volcano 7+ tilbyder 3 niveauer er blot en service, intet specielt, faktisk vil jeg til hver en tid foretrække trinløs justering via Fanmate. Derfor er det i mine øjne udelukkende interessant at vurdere, hvor meget en blæser larmer, når 12 volt anvendes. Og her taber Volcano7+ stort - Volcano7+ larmer 20 db mere end Arkua og køler kun 1,2 grad bedre.


Lusingando skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 01:15: [ svar | nyeste ]
Hmm, de skulle have taget en af de tunge drenge med, fx. Swiftechs kæmpe...


62.79.54.254 skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 09:18: [ svar | nyeste ]
prøvede at lede efter den der arkua på edbpriser men kunne ej finde den nogle der ved hvor man fanger den???


80.62.18.164 skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 09:45: [ svar | nyeste ]
Det langt ude, hvis den vejer over 500gr kan soklen ikke holde køleren.


Rune skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 11:09: [ svar | nyeste ]
Nu er det svært at forstå, hvad du helt præcist mener. Hvis du hentyder til Zalman CNPS6500A-Cu kobber-køleren på 914gram, så bemærk de meget tydelige 8 skruehuller. Det samme gælder for Alpha 8045T (dog kun 4 skruer). Disse meget tunge kølere sættes naturligvis ikke på soklen, men monteres via skruer i selve bundkortet. Soklen er kun designet til kølere på op til ca. 300g, og det siger en del om elendigt kvalitetsmæssigt design hos en kølerproducent (fx. Thermaltake Silent Viking og Volcano 7+ mm.), når producenter argumenterer for at sætte en 500g+ køler på soklen:

Thermaltake Silent Viking (550 gram):
"Grundet den høje vægt anbefaler producenten, at køleren afmonteres under transport af computeren."
Kilde: http://www.studiedata.dk/product.asp?product=424

Thermaltake Volcano 7+
"Med Volcano 7+ monteret burde man også tænke sig om, hvis man skulle flytte computeren, da et hårdt stød kan skade soklen."
Kilde: http://www.edbpriser.dk/anmeldelse/anmeldelse_vis.asp?anmeldID=1295

Så her er vist tale om et par kølere, som installationsmæssigt scorer et par flotte 03-karakterer (ikke nok med, at disse kølere vejer meget, de er tilmed vanskelige at installere), så det kunne vi aldrig finde på at anbefale vore læsere, der må være grænser :-) Arkua 868S-7G vejer til sammenligning "kun" 372 gram og er meget nem at installere.


Snippermanden skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 11:06: [ svar | nyeste ]
Husk nu ordentlig kabinet køling. Jeg har sænket min CPU temp med næsten 8-10 grader ved at smide 4 blæsere i mit kabinet.


yepper skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 11:33: [ svar | nyeste ]
Rune kan ikke finde nogle af de kølere du anbefaler på edbpriser hvor køber man zalman osv. henne?til socket 478


Rune skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 13:08: [ svar | nyeste ]
Man kan faktisk købe de to Zalman-kølere i Danmark:

914 grams "Zalman CNPS6500A Cu"-kolossen koster kun kr. 420 (tilbud - netop sat kr. 100,00 ned fra kr. 520,00) - men der er kun få tilbage på lager:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=405&page=1

Den noget lettere 440 grams "Zalman CNPS6500B CuAl" koster også kr. 419:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=404&page=1

Derudover kan meget få af ovenstående kølere købes via edbpriser.dk - men vi kan da håbe på, at et par danske forhandlere lægger mærke til artiklen... Ellers søg efter udenlandske forhandlere på http://www.google.com - dette kan dog være en langvarig og frustrerende proces, da prisen ofte er dyr inkl. transport, og da kun få udenlandske forhandlere sender til Danmark. Handles uden for EU tillægges 31,5% i told og moms.


Jakob Dam Knudsen skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 11:47: [ svar | nyeste ]
Rune ->

Hi, interessant artikel! Specielt eftersom jeg selv har en Thermatake Silen Viking (dog til socket A).

Ved du noget om man kan kabinetmontere den på nogen måde, så lille mig ikke pludseligt står med en knækket køleribbe?

Og forresten -sådan helt ude af takt med artiklen desværre- hvad er den maksimale temperatur DU vil anbefale en Athlon XP 1800+ kommer op på?



Rune skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 13:00: [ svar | nyeste ]
Jeg tror desværre ikke, at der er meget at gøre mht. din cpu-køler. Hvis du passer på ikke at give din PC for mange hårde stød, burde din køler dog sidde relativt fint fast (lad os gå ud fra, at producenten har testet dette - brækker den hårdtspændte Viking-køler af grundet træthed i soklens plastik, kan den 550 gram tunge køler skade underliggende AGP-grafikkort, og din cpu er død efter 10 sekunder - medmindre du har KT333 fra Asus, Soltek eller MSI). For at undgå denne situation købte jeg selv Alpha 8045T køleprofil med Pabst blæser - Zalman har tillige billige og meget støjsvage kobberkølere (20 dba), som skrues i bundkortet, f.eks:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=416&page=1

Hvis du ikke har overclocket din cpu vil alt under 80 grader i princippet være fint. Dog vil jeg mene, at normal cpu-temperatur i windows ikke børe være meget over 65 grader, mens "full load" (f.eks. Serious Sam 2 i flere timer) max. bør nå slutningen af 70'erne. Med Athlon XP 2000+ og in-a-box-køler opnåede jeg ca. 64 grader i windows og op til 73 grader i 3D-spil - uden stabilitetsproblemer. Aktuelt har jeg 50-52 grader i windows og op til 58 grader i krævende 3D-spil (Athlon XP 1750/140/175 MHz). Ved et uheld har vi faktisk testet Athlon XP 1800+ ved op til 88 grader - og den blev ikke engang ustabil :-) Overclocker du dit system, er det dog ikke sikkert, at cpu-temperaturer på meget over 60 grader virker stabilt.


moartinh skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 12:22: [ svar | nyeste ]
Hvad er bedst luft eller vand køling.


Rune skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 13:02: [ svar | nyeste ]
Den molekylære tæthed er meget større i vand end i luft, så derfor er vand per definition bedst egnet til køling.


!? :) skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 13:31: [ svar | nyeste ]
"funny look" den røde køler har


Lars skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 14:59: [ svar | nyeste ]
Det er en skam, at man ikke kan købe en Arkua 868S-7G, efter denne artikel, tror jeg den ville sælge meget godt i DK. Måske er det på tide, at de danske forhandlere får øjnene op for andet end Thermaltakes støjende dyre kølere, for som vi kan se, findes der langt bedre alternativer.


Alex T skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 16:30: [ svar | nyeste ]
Jeg frygter for knaphed på Moders Jords råstofressourcer af kobber og aluminium, når enhver pc-ejer skal have mellem ½-1 kilo stående i deres maskine. Nye alternativer må overvejes, ned med priserne på vandkøling.


Allan Hundebøll skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 20:42: [ svar | nyeste ]
Jeg har læst at nogle Termaltake Volkano 7 yder meget dårligt, fordi kobberkernen ikke har ordentlig forbindelse til alu-ribberne. Er der nogen af jer som har bemærket noget lignende?



Allan Hundebøll skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 21:29: [ svar | nyeste ]
Jer er i gang med et project, hvor jeg skal bygge en ekstremt støjsvag Athlon PC (Ja det havde nok været nemmere med en Intel CPU...) Jeg har besluttet mig for at købe Chieftech Alu kabinet med variabel PSU blæser, Segate Barracuda HD, 2-3 stk 80mm Pabst 12dBa kabinetblæsere, 1 stk 80mm Pabst 19dBa "CPU" blæser, Zalman Fan Mate, Swiftech MCX478B køleprofil (ifølge StudieData passer denne profil også til Athlon) samt et ASUS A7V333 med C.O.P & Q-Fan. Betyder Q-Fan at jeg ikke behøver en Zalman fanmate til at justere CPU blæserens spænding? Jeg har et Daytona Geforce3 ti200 hvilken blæser vil i anbefale til dette kort? Jeg overvejer at købe lyddæmpende matriale til kabinettet men det er fandme dyrt. Hvis nogen kender et effektivt alternativ vil jeg meget gerne informeres om dette. Jeg har endnu ikke besluttet hvilken model Athlon jeg vil købe, men jeg overvejer seriøst at vente på en 0,13 micron 1700-1800+ som sandsynligvis ikke udvikler nær så meget varme som topmodellen.. Ved nogen hvornår "langsomme" 0,13 microns Athloner forventes i DK? Jeg er lidt i tvivl om bundkortets/Køleprofilens mærke/model, så her vil jeg meget gerne høre folks pers. erfaringer!


Rune skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 21:56: [ svar | nyeste ]
Pabst 19 dBA er fint, men begrænser max. ydelse. Jeg vil i stedet anbefale 26 dBa Pabst med fanmate - så kan du justere fra ca. 1500 - 2900 rpm (19 dBa ligger reelt på ca. 2100-2200 rpm). Q-Fan styrer spændingen op og ned i forhold til cpu'ens temperatur, mens Fanmate vedligeholder f.eks. lav spænding konstant. Hvad der er bedst, må være op til den enkeltes følsomhed over for støj og behov for lav cputemperatur. Mit gæt vil dog være, at din Palit-blæser vil larme mindst lige så meget som Pabst 26 dBa - evt. kan grafikkortblæseren her udskiftes med anden 40mm blæser såsom denne, der kan sættes ned til 5V:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=48&page=1

1,5 volt Thoroughbred burde ankomme om få dage/uger i Danmark. Swiftech MCX478B køleprofilen er såvidt jeg erindrer ret dyr og kan evt. udskiftes med Alpha 8045T. Diverse bilforretninger kan levere resonansdæmpende plader/materiale, som kan anvendes i PC-kabinetter og virker fremragende - og som er meget billigere end diverse "specialfremstillede" PC-materialer.


80.62.89.236 skrev Tuesday den 18 June 2002 kl. 22:45: [ svar | nyeste ]
ang. støjdæmpning kan man erhverve nogle ganske udmærket resonans dæmpnings måtter ( 4 stk 40x50 cm ) for kun 150kr (bestillings nr. 1389) i Harald Nyborg side 112 i deres varehåndbog 2002 tjeck evt http://www.harald-nyborg.dk/ søg efter 1389 evt også 4394


Alex T skrev Wednesday den 19 June 2002 kl. 00:11: [ svar | nyeste ]
Prøv som jeg at hænge HD op i gummicykelslanger med en plade aluminium (eller anden metal) på hver side for at køle. Det virker over alt forventning lige som med No Vibe elastikkerne.


Jakob Dam Knudsen skrev Wednesday den 19 June 2002 kl. 14:08: [ svar | nyeste ]
Rune -> Tak for svaret! Ja, jeg overvejer godt nok at skifte køleren ud nu... ikke så fedt at der er fare for en World Trade Center event inde i min PC...

Personligt synes jeg man bør inverstere godt i en effektiv køler - den behøver ikke nødvendigvis være støjsvag, men til gengæld skal den køle ekstremt godt. Derefter køber man et kabinet støjdæmper kit, får det på, og vupti - støj fra kølere, HD'e mv. er pist væk. Temperaturen i kabinettet stiger dog ca. 5ºC, hvilket f.eks. grafikkortet nok ikke synes er herligt. Så vær opmærksom på køleren til grafikkortet også.



yepper skrev Thursday den 20 June 2002 kl. 11:04: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige købt mig en p4 2.266 g/hz og inden der kørte jeg med en 1.6 g/hz og brugte en silent viking som kunne bruges så længe jeg ikke overclockede men silent vikingen køler langtfra lige så godt som den der følger med til min nye northwood.Havde kigget lidt på den tunge zalman blæser men den kan køle op til 2.0 silent og 2.2 normal det er jo ikke meget hvis man vil prøve at hive lidt mer ud af sin cpu.hvilken køler vil i anbefale til den cpu?????


Rune skrev Thursday den 20 June 2002 kl. 14:26: [ svar | nyeste ]
Tja, en Alpha 8942 i socket 478 med Pabst 80mm 26dBa blæser burde vel være rigeligt - en lignende model har i hvert fald ingen problemer med at håndtere de ca. 75 W, som min Athlon XP 1750 MHz producerer:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=442&page=1

Læs reviews af Alpha 8942 her:

http://www.virtual-hideout.net/reviews/hsf_alpha_8942/index.shtml

http://www.overclockers.com/articles567/

Appetitvækker:

P4 1.8a @ 2.55Ghz @ 1.65v- Stock Cooler
Idle Temp = 33C
Full Load = 47C

P4 1.8a @ 2.55Ghz @ 1.65v - Alpha PAL8942 w/
Panaflo 80mm H1A (40 CFM, 32 dBA)
Idle Temp = 30C
Full Load = 39-40C


80.62.18.164 skrev Thursday den 20 June 2002 kl. 12:49: [ svar | nyeste ]
Titan.


yepper skrev Thursday den 20 June 2002 kl. 18:54: [ svar | nyeste ]
tak for det Rune jeg var lidt rundt inde på studiedatas hjemmeside kender du noget til de kabinetter med vand køling de ligger fra 2200-3200 men for man valuta for pengene???og er det kun cpu'en der bliver holdt kold??


Rune skrev Friday den 21 June 2002 kl. 00:18: [ svar | nyeste ]
Vandkøling er typisk rettet mod cpu'en, men kan dog udbygges til at omfattede andre enheder (f.eks. grafikkortet). Dog vil jeg mene, at vandkøling er unødvendigt, det er dels beværligt at håndtere (især hvis du i ny og næ flytter din PC) og med særligt velvalgte kølerprofiler samt blæsere kan du sagtens opnå en ekstremt støjsvag PC - også selvom du har overclocket din cpu ganske meget.


80.62.18.164 skrev Friday den 21 June 2002 kl. 23:04: [ svar | nyeste ]
Jeg har en p4533. Retail køleren er faktisk ret støjsvag, fed er den det kan ikke betale sig ar købe en ny.


80.62.18.164 skrev Saturday den 22 June 2002 kl. 02:41: [ svar | nyeste ]
Min p4køler varier i lyd styrke alt efter hvor meget den regner, det er ved at være ret irreterende er der nogen der ved om man kan tage det af?


Rune skrev Saturday den 22 June 2002 kl. 02:49: [ svar | nyeste ]
Deaktiver Asus Q Fan (eller tilsvarende funktion, hvis andre producenter tilbyder dette) i bios... Mere sandsynligt er, at du har en termostat-styret blæser i din strømforsyning - hvilken du sandsynligvis ikke kan justere. Jeg har Enermax 350W med 80 mm spændingsstyret blæser og 92mm termostatstyret blæser. Af denne grund fjernede jeg 92mm blæseren (30 dBa) og adderede 2 x 12 dBA exhaust blæsere i kabinettet i stedet. Der er ikke noget værre end termostatstyrede blæsere, især hvis de larmer meget ved fuld hastighed...


Casper skrev Sunday den 23 June 2002 kl. 23:34: [ svar | nyeste ]
Silverado'en er vel stadig kongen blandt luftkølere.....?


Rune skrev Monday den 24 June 2002 kl. 01:00: [ svar | nyeste ]
Det er vist længe siden, at Silveradoen var det. Bedst til AMD Athlon XP er i dag tunge kølere, som monteres med skruer i bundkortet; f. eks. er Alpha 8045T med velvalgt blæser eller f.eks. Zalman CNPS5100 CU langt bedre løsninger, da disse kølere ikke risikerer at brække af soklen grundet for høj vægt.


Casper skrev Monday den 24 June 2002 kl. 13:50: [ svar | nyeste ]
Buhuuhuu.... snøft.... men det er vel stadig den mindst larmende (sidste håb)...


Rune skrev Monday den 24 June 2002 kl. 18:22: [ svar | nyeste ]
Nix :-) - det er eksempelvis Alpha 8045T med en 19 dBA blæser (kan også fås i 12 dBa, men dette er lige i underkanten til Athlon XP). Alpha 8045T med Pabst 26 dBA og Zalman Fanmate er vel bedste løsning - via fanmaten kan du stille støjniveau fra det uhørlige til 26 dBA. Selv Zalman CNPS5100 CU overgår i Silent Mode Silveradoen - men der er jo også løbet meget vand i å'en, siden Silverado blev introduceret...


yepper skrev Monday den 24 June 2002 kl. 21:26: [ svar | nyeste ]
Er min cpu for varm jeg har lige købt en p4 2.266 og med den køler der følger med er min idle temp 40 grader og ved full load stryger den op på max 54 grader.Der fulgte ikke noget køle pasta med til den køler men der sad noget termisk tape på den kan det betale sig at fjerne det tape og påføre køle pasta eller bekymre jeg mig unødigt????


yepper skrev Monday den 24 June 2002 kl. 21:34: [ svar | nyeste ]
glemte lige at skrive at mit bundkort holder de ca 34-36 grader er det ok??har en blæser der suger ind i front for neden i kabinettet og en der blæser ud bagtil lidt foroven.har det der ti 4400 fra asus det luner satme godt i kabinettet.Syntes bare at ha læst at de nye cpuer fra intel dem med 533 fsb kunne holde en idle temp på ca 25 grader med medfølgene køler!!!



Rune skrev Monday den 24 June 2002 kl. 22:05: [ svar | nyeste ]
P4 bør normalt ikke komme over 60 grader, hvilket du heller ikke oplever. Hvis du ikke oplever ustabilitet ville jeg ikke bekymre mig - især ikke, hvis du anvender officiel in-a-box-køler - så er du fuldt ud dækket af garantien, hvis problemer skulle opstå.


yepper skrev Monday den 24 June 2002 kl. 22:16: [ svar | nyeste ]
tak igen du er godt nok hurtig med dine svar :)cool


Casper skrev Monday den 24 June 2002 kl. 23:29: [ svar | nyeste ]
Jeg kører da Silverado'en i silent mode(12 db) og jeg kører med XP1700+...Hvorfor er det dårligere end "Det uhørlige til 26 dba"?...


Rune skrev Tuesday den 25 June 2002 kl. 12:50: [ svar | nyeste ]
Det er heller ikke dårligt :-), men Alpha kan også påsættes 12 dBA blæser og via Fanmate vil du sandsynligvis kunne opnå endnu lavere støjniveau. Silveradoen har dog fremragende støjniveau, problemet er, at den vejer alt for meget i forhold til den plastiksokkel, som den sidder på (må max. veje ca. 300 gram, men vejer 410 gram - AMD egen in-a-box-køler til Athlon XP vejer til sammenligning 195 gram og overholder således vægtspecifikationerne). Hvis Silveradoen brækker af din cpusokkel grundet træthed i plastikken, mens din PC er tændt, er din cpu brændt af efter ca. 10 sekunder, medmindre du har KT333 bundkort fra MSI, Asus eller Soltek - og du risikerer stor skade på underliggende AGP-grafikkort mm. Her er citat fra Studiedata, som forhandler Silverado:

"Bemærk: Noise Control (producenten) oplyser, at køleren [=Silverado 50] på grund af dens vægt ikke er egnet til at sidde i en computer, der bliver transporteret rundt. På grund af vægten og vægtfordelingen risikerer du at ødelægge processoren eller soklen/bundkortet, hvis uheldet er ude. Skal du flytte din computer, så husk derfor at afmontere NC Silverado først. Når du skal montere NC Silverado igen, så husk at fjerne resterne af det gamle kølepasta og komme et tyndt lag frisk på."

Kilde: http://www.studiedata.dk/product.asp?product=76&page=1

Endvidere er Silverado'en kun egnet op til Athlon XP 1700+, mens Alpha 8045T virker med selv de hurtigste Athlon XP cpu'er.


212.10.75.240 skrev Wednesday den 26 June 2002 kl. 21:22: [ svar | nyeste ]
Hvis man nu gerne vil have en virkelig stille PC, hvorfor så ikke _fjerne_ alle blæsere og pumper:

http://www.calmpc.com/

(Om ikke andet bør siden læses for det helt fantastisk dårlige "engrish", som de koreanere har! ;-)



213.237.94.211 skrev Monday den 15 July 2002 kl. 10:58: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige købt Athlon XP 2100+ In-A-Box, men jeg synes at køleren larmer sindsygt meget. Nu overvejer jeg, hvilken køler jeg så skal købe. Jeg læste ovenfor at der blev anbefalet en Alpha 8045T køleprofil + Pabst 26 dBa 2600rpm blæser. Er den også OK til en 2100+ cpu eller kan jeg gå endnu længere ned med hensyn til blæseren og fx købe en Papst Low Noise, 80x80x25mm 2050RPM 19dBA? Er der mere, jeg skal købe udover kølerprofilen og blæseren for at erstatte min højtråbende In-A-Box-køler ? Jeg har ikke overclocket min computer i øjeblikket, men...


Rune skrev Monday den 15 July 2002 kl. 11:04: [ svar | nyeste ]
Alpha 8045T er den aktuelt bedste køleprofil at AMD cpu'er; denne køleprofil er endnu mere effektiv end den meget dyrere MCX462U fra Swiftech, jf. tidligere test hos Anandtech. Alpha 8045T er perfekt til Athlon XP 2100+ mm. Køb Pabst 26 dBA blæser + Zalman Fanmate (5-12v trinløs spændingsjustering), så kan du styre blæseren fra ca. 10 - 26 dBA, afhængigt af ønsket støjniveau + køleevne.


Jay Jay skrev Tuesday den 19 November 2002 kl. 08:46: [ svar | nyeste ]
Hvad er meningen med at producere en køler når den køler dårligere og larmer mere end den man får sammen med processoren????


Swiim skrev Sunday den 01 December 2002 kl. 14:46: [ svar | nyeste ]
Hej Rune! Jeg har nu en PC der lamer en del, og er formentligt ikke særlig effektiv hvad angår køling! Jeg har en P4 2.0, asus Ti 4400 og en seagate 80 GB HD "Den larmer". Jeg vil gerne ned på et lavt støjniveau, men der skal stadig værre mulighed for at clocke den lidt! Hvor meget kan en P4 2.0 ca. klokkes til hvis man køber en Zalman CNPS6500A-Cu? Hvilken CPU-køler er ellers god? Hvordan får man bedst fjernet resonans fra sin HD? Min strømforsyning skal også skiftes da den kun er på 250W og af standart typen, hvad anbefaler du? Er der ellers andet der kan nedsætte støjen væsentligt? På forhånd tak!


Rune skrev Sunday den 01 December 2002 kl. 17:48: [ svar | nyeste ]
Zalman CNPS6500A-Cu vejer næsten et kilo og kan klare at køle op til Willamette 2 GHz - så har du Northwood 2 GHz, burde Zalman CNPS6500A-Cu teoretisk set kunne klare overclockning op til ca. 2,7 - 2,8 GHz (men overclockningsresultater er altid individuelle og afhænger af, hvor god en cpu, som du tilfældigvis har købt). Bemærk dog, at P4 ikke nødvendigvis bliver ustabil ved for kraftig overclockning/varmeudvikling, men derimod kan nedskalere ydelse proportionalt med den for kraftige overophedning. Derfor bør man ved P4 overclockning altid undersøge, hvorvidt man ved overclockning reelt opnår hurtigere cpu (især ved kraftig overclockning). Læs også denne artikel mht. P4-køling (og Alpha 8942 og Swiftech MCX4000 er i øvrigt blandt referencekølere til P4 også):

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/08/01/3535656

Mht. strømforsyning, så kan jeg anbefale denne artikel og Enermax 350W med diverse modificeringer:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/08/02/0313697

Denne artikel dækker også, hvordan du reducerer harddisklarm til et absolut minimum (selv om den er rettet mod AMD cpu'er, så gælder den i høj grad også for P4-systemer).


Swiim skrev Friday den 13 December 2002 kl. 22:07: [ svar | nyeste ]
Tak for det gode og hurtige svar :) Nu har jeg fundet mig et par gode juleønsker!


80.62.18.133 skrev Saturday den 08 February 2003 kl. 07:45: [ svar | nyeste ]
Kommer der snart en ny P4 køler vurdering og sammeligning? Jeg kunne godt tænke mig at se Studiedatas ny p4 MIST køler, den ene 12db op til 2,6ghz for jeg har med min Alpha og 26db en load temp på 55-61c så jeg tror min 2,53ghz vil overophede med denne. Der er kommet en del til P4 nu hvor der tidligere ikke var mere end 5.


Søren Furbo skrev Thursday den 24 April 2003 kl. 23:30: [ svar | nyeste ]
Det giver ingen mening at sige, at "Så det gik dårligt for Intel in-a-box køleren her, som medførte 21% varmere cpu end med Thermaltake Volcano 7+. Men der er dog også en ganske stor bagdel ved Volcano7+", da nulpunktet er sat arbitrært. Hvis man skulle sige noget fornuftigt skulle man bruge rumtemperaturen som nulpunkt, hvilket ville give en væsentlig højere procentvis forskel.


Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende