Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv statistik om os
Emner
Andet (50)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (277)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (86)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af 13 forskellige strømforsyninger
noget andet :) af Webmaster Tuesday den 10 June 2003 kl. 10:43 [ Andet ]
Toms Hardware har undersøgt 13 forskellige strømforsyninger mht. ydelse og støjniveau. Vi kigger i denne artikel nærmere på et par resultater, og vurderer endvidere danske priser på disse strømforsyninger; for det centrale ved valg af strømforsyning er vel netop, at strømforsyningen yder fremragende, ikke siger en lyd og koster meget lidt.

For at måle spidsbelastning på diverse strømforsyninger anvendte Toms Hardware specialudstyr, som kan ses på denne side i originalartiklen:

http://www6.tomshardware.com/howto/20030609/power_supplies-04.html

Endvidere målte Toms Hardware lydniveau både umiddelbart efter aktivering af diverse strømforsyninger og senere ved fuld belastning. Alle strømforsyninger anvendte temperaturkontrollerede blæsere, dvs. jo varmere strømforsyningerne blev, desto mere larmede disse. Derfor vil vi kun finde resultater ved fuld belastning interessante, da sådanne resultater viser, hvor meget en strømforsyning maksimalt vil larme (at en strømforsyning er nærmest lydløs efter start af computeren, hvor hele kabinettet er koldt, er jo uinteressant, såfremt strømforsyningens lydniveau mangedobles efter ca. 30 minutter, hvor computeren er blevet varm). Men lad os starte med at se på ydelse:

YDELSE (størst er bedst)



Kilde: http://www6.tomshardware.com/howto/20030609/index.html

Her ses, at kun Fortron, Zalman, Seasonic, PC Cooling og Antec leverer den ydelse, som produktet reklamerer med. Diverse øvrige strømforsyninger leverer mindre effektiv ydelse, end pågældende produkt indikerer på emballagen. Dog ligger alle strømforsyninger, som leverer for lav ydelse, relativt tæt på specifikationerne (højeste afvigelse 10% hos Topower). Vi kan jo udarbejde en top 10 over de bedstydende af ovenstående strømforsyninger:

1. Antec 480W = 484W
2. Topower 520W = 472W
3. Fortron 400W = 452W
4. Noisemagic 460W = 450W
5. Zalman 400W = 447W
6. Enermax 460W = 439W
7. Herolchi 450W = 438W
8. Seasonic 400W = 436W
9. PC Cooling 400W = 432W
10. Chieftec 420W = 414W

Hvad man umiddelbart kan se er, at flere 400W strømforsyninger leverer mindst lige så megen effekt, som flere strømforsyninger i 450W-klassen. Så en 400W strømforsyning behøver ikke være dårligere end 450W, det kommer helt an på producenten. Men et er, at have en strømforsyning, der kan levere stor effekt, noget ganske andet er at have en støjsvag strømforsyning, når strømforsyningen belastes maksimalt:

STØJ



Kilde: http://www6.tomshardware.com/howto/20030609/index.html

Målinger blev foretaget 50 cm fra diverse strømforsyninger. Og vi kan umiddelbart se, at der er meget store forskelle på diverse strømforsyninger mht. støj. Husk, at oplevet støjniveau fordobles ved ca. 8-10 dB(A). Dvs. en forskel på Verax med 34,1 dB(A) og Topower med 60 dB(A) svarer til, at Topower larmer ca. 8 gange mere end Verax. Vi kan atter lave en top 10:

1. Verax = 34,1 dB(A)
2. Zalman = 37,7 dB(A)
3. Noisemagic = 39,1 dB(A)
4. Enermax = 39,6 dB(A)
5. PC Cooling Ultra-Silent = 40,9 dB(A)
6. Chieftec = 41,4 dB(A)
7. Fortron = 42,1 dB(A)
8. Redux = 43,7 dB(A)
9. Seasonic = 45,2 dB(A)
10. Antec = 50,8 dB(A)

Nu åbenbarer der sig et ganske andet billeder mht. indbyrdes positioner ifht., da vi tidligere så nærmere på ydelse. Antec ligger nu på sidstepladsen, og der er næppe mange personer, som vil juble over en støjkilde på hele 50 dB(A). Alt over 40 dB(A) vil mange kvalitetsbevidste entusiaster formodentlig ikke kunne acceptere. Vi fortsætter med sammenlagte placeringer samt vurdering af priser.

SAMMENLAGTE PLACERINGER, PRISER og LYDLØSE STRØMFORSYNINGER

Eftersom kun få af ovenstående strømforsyninger ser ud til at kunne købes i Danmark, vil vi starte ud med at lægge placeringer sammen. Dvs. en strømforsyning, som blev nummer "x" mht. ydelse og nummer "y" mht. støj, får en sammenlagt placering på "x + y" - og her gælder naturligvis, at lavest placering er bedst. Bemærk, at kun strømforsyninger, som optræder på top10 både mht. ydelse og støj anses som interessante:

7. Zalman
7. Noisemagic
10. Enermax
10. Fortron
11. Antec
14. PC Cooling
16. Chieftec
17. Seasonic

Zalman og Noisemagic vinder således sammenlagt mht. bedst mulig ydelse ifht. lavest støjnivau. Bemærk, at Noisemagic forhandles under navnet NoiseControl i Danmark, og via forhandleren webconsult.dk:

http://asp.webconsult.dk/privat/varer.asp?cID=1&scID=54&sID=2

Zalman ZM400A-APF 400W forhandles her:

http://www.pchonline.dk/c.asp/KatId=108

Ved at sammenligne bl.a. udbud på Gate2Prices.dk og Edbpriser.dk fandt vi følgende priser:

1. Chieftec 420W = kr. 649,00
2. Antec 480W = kr. 863,00
3. Zalman ZM400A-APF 400W = kr. 980,00
4. Enermax 460W = kr. 1.195,00
5. NoiseControl 460W = kr. 1.350,00

Da vi mangler prisinformation om diverse øvrige strømforsyninger vil vi ikke anvende denne placering mht. priser i forbindelse med tidligere sammenlagte placeringer. Som det fremgår, er NoiseControl/Noisemagic desværre en ganske dyr strømforsyning, mens Chieftech 420W er meget billig. Endvidere larmer Chieftec reelt op til 3-4 dB(A) mere end Zalman og Noisemagic, mens Noisemagic/Zalman yder 8-9% højere effekt. Det skal dog bemærkes, at NoiseControl producerer 4 forskellige typer 460W strømforsyninger, og det er desværre relativt uigennemskueligt, hvilken af disse, som Toms Hardware har testet (så måske kan NoiseControl nå endnu lavere støjniveau end målt her til samme pris og med samme ydelse, dog med reduceret kabinetkøling).

De kompromisløse kan dog også aktuelt erhverve sig en fuldstændigt lydløs strømforsyning, som ifølge producenten leverer 350W:


Lydløs 350W strømforsyning fra Silentmaxx.de

Prisen for en sådanne fuldstændig lydløs strømforsyning er dog kr. 1.795,00 hos Studiedata:

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=1035&page=1

Derudover leverer Silentmaxx.de også 420W strømforsyning, hvor der er påmonteret en 12 dB(A) Pabst blæser, som dog kan aktiveres eller deaktiveres efter ønske. Denne lydløse 420W strømforsyning ser dog endnu ikke ud til at blive forhandlet i Danmark, men mere information kan findes her:

http://www.silentmaxx.de/nt_prosilence_fanlesspro.php

Bemærk dog, at producentens oplysninger om maksimal effekt ikke er blevet målt af Toms Hardware, dog har anmeldelere af den lydløse 350W ProSilence strømforsyning skrevet følgende: "Without any doubts the Prosilence 350 Watts is the best fanless PSU we ever tested. Bestgrades for voltage stabillitys and temperatures. Highly recommend for every silent PC. We did not detect any technical negatives"
Kilde: http://www.warp2search.net/reviews.php?op=showcontent&id=35

"Das Fanless PC Netzteil überzeugt mit guter Verarbeitung und wie im Testbetrieb ermittelt, auch über ausreichende Leistungsdaten. Wir waren zu Testbeginn erst skeptisch, denn wenn man das Datenblatt mit den herkömmlichen Netzteilen vergleich, kommen im ersten Moment doch einige Zweifel auf.
Doch in Dauerlastbetrieb konnten unsere Zweifel eindrucksvoll beseitigt werden, zeigte das Fanless im Lastbetrieb doch keinerlei Schwächen auf."
Kilde: http://www.teccentral.de/artikel/artikel_186_s0.html

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Via ovenstående resultater så vi, at Zalman ZM400A-APF 400W (målt til 447W og 37,7 dB(A)) og Noisemagic EG-465AX-VE(G) NMT-2/2GL 460W (målt til 450W og 39,1 dB(A)) var de bedste, såfremt lavt støjniveau og høj ydelse blev favoriseret. Imidlertid besidder Zalman ZM400A-APF lavest støjniveau, billigste pris og stort set samme ydelse som Noisemagic EG-465AX-VE(G) NMT-2/2GL 460W, hvorfor Zalman ZM400A-APF bliver den samlede vinder. For kun kr. 650,00 kan man dog også få en Chieftec 420W strømforsyning, der larmer ca. 3-4 dB(A) mere og yder 92% af Zalman ZM400A-APF. Endvidere kan bemærkes, at personer, som vurderer lavt støjniveau særlig højt, kan erhverve sig en fuldstændig lydløs strømforsyning, som formodentlig kan levere 350W, for kr. 1.795,00; denne pris er dog næsten det dobbelt af, hvad Zalman ZM400A-APF koster.



Christian skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 10:54: [ svar | nyeste ]
Zalman ZM400A-APF 400W koster 980 kr. hos PC håndværkeren

http://www.pchonline.dk/c.asp/KatId=108



Rune skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 14:24: [ svar | nyeste ]
Tak for hjælpen, jeg har opdateret hele artiklen på baggrund af dit indlæg.


[MOFO]Dronning skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 11:06: [ svar | nyeste ]
Det kan godt betale sig at se sig rundt på markedet, for det er åbenbart ikke altid at produktet kan levere den ydelse som der står i specifikationerne.



Grosen skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 12:09: [ svar | nyeste ]
Ved nu ikke om jeg helt vil give jer ret i den måde som i har bedømt strømforsyningerne på. I lægger meget vægt på den maksimale effekt som de kan levere som egentlig kun burde sammenholdes med produktspecifikationerne for at se om producenterne holder det de lover. Du kan f.eks. også få en forstærker til at yde mere end producenten angiver den til men når den kommer over en vis grænse bliver den ustabil og ender til sidst med at brænde af. Det der burde være interessant her udover støjniveau og pris burde være spændingsstabiliteten. Selvfølgelig skal strømforsyningen kunne levere den effekt som den lover men for at opnå et stabilt system er det mindst lige så vigtigt at den hele tiden leverer et relativt konstant spændingsniveau. Det ville have været bedre her at undersøge strømforsyningerne over en længere periode og undersøge standardafvigelse for spænding samt middelværdi. Jeg ved godt at det er THG som har lavet testen så kritikken er lige så meget rettet mod dem!


Rune skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 14:35: [ svar | nyeste ]
Det kan du naturligvis have ret i. Ideen med at undersøge maksimal effekt er vel blot at konstatere, hvor længe en sådanne strømforsyning teoretisk set kan holde. Allerede nu anbefaler Nvidia mindst 350W til PC'ere med GeForceFX 5800/5900 Ultra.


PeterIvan skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 12:45: [ svar | nyeste ]
Jeg har længe ledt efter en forhandler af Fortron PSU'er i DK... indtil videre er det kun www.webconsult.dk jeg har fundet. Hvis I kender andre, så må I gerne lige linke til dem. Det var især efter forrige PSU-test: http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/10/22/1825676 at jeg blev vild med sådan en. Kunne godt tænke mig en PSU med kun én 120 mm blæser som denne Aopen:http://edbpriser.dk/hardware/hardware-top10.asp?ID=1404577932

De scorer nemlig rigtigt godt i tests hvad angår støjen, - og ellers må man jo sætte en Papst i og styre den via sin FanController ;-)

Se evt. denne test: http://www.nordichardware.com//reviews/PSU/2003/roundup/index.php

og disse tråde: http://hol.dk/traad.asp?fID=0&tID=91348 http://hol.dk/traad.asp?fID=0&tID=91543 http://hol.dk/traad.asp?fID=0&tID=83448

Så er der lidt at tjekke!

/P



gateway.4d.dk skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 13:51: [ svar | nyeste ]
Bemærk at Enermax 465 altså kun reklamerer med at være en 430Watt strømforsyning.



Rune skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 14:23: [ svar | nyeste ]
Toms Hardware nævner 460W og det samme gør Webconsult (så derfor står der 460W i ovenstående artikel, selv om det muligvis er forkert):

http://www6.tomshardware.com/howto/20030609/power_supplies-17.html

http://asp.webconsult.dk/privat/varer.asp?cID=1&scID=54&sID=2



gateway.4d.dk skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 16:37: [ svar | nyeste ]
Checkede lige Enermax's hjemmeside og de siger faktisk selv 460W.

Det sjove er at PriceGrapper siger 431W, hvilket min faktura fra webconsult også siger, den er dog udgaven før enermax selv havde manuel instilling af omdrejninger på blæseren.



Jan Tams skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 14:19: [ svar | nyeste ]
Tror ik på at man trods en total-blæserfri strømforsyning kan få et godt system. Strømforsyningens blæser står jo oftest for at "lufte ud" i systemmet. Så uden en blæser i strømforsyningen eller et andet sted. vil computeren samle varmen og blive en grill til at varme kaffen på!!...hvilke måske også kan have sine fordele... Men tror hvis computeren kører mere end et par timer uden udluftningen, bliver systemet ustabilt!!


Rune skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 14:27: [ svar | nyeste ]
Ja, jeg vil dog også anbefale et par 12 dB(A) Pabst 80mm kabinetblæsere eller tilsvarende - men derudover burde blæserfri strømforsyning ikke være noget problem. Jeg benytter selv Enermax 350W strømforsyning, hvor 92mm blæseren er fjernet og den resterende 80mm blæser sat ned på 1600 rpm.


Søren skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 14:29: [ svar | nyeste ]
Til PeterIvan kan jeg sige at Fortron/Source er en stor OEM producent og de er at finde under mange forskellige navne. Eksempelvis er Aopen's PSU'er Fortron/Source (i hvert fald nogle af dem). Desuden er Zalman's PSUer også Fortron/Source, samt Nexus og Verax PSU'erne. Forskellen er blot blæseren og i nogle tilfælde køleprofilerne.

Andre kritik punkter af Toms PSU test kan findes her: http://forums.silentpcreview.com/viewtopic.php?t=5256



Nikolaj skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 17:55: [ svar | nyeste ]
Danske hardware-test har lavet en efter min mening en bedre test af strømforsyninger end den tom har prøsteret. http://www.hardware-test.dk/test_show.asp?id=1223 Dog er der ikke særlig mange med, men til gengæld kommer den ind på en hel del interesante punkter som tom overhovedt ikke overvejer. Fx hvor effiktiv PSU er, hvilken yddelse den giver og ikke mindst stabiliteten. Et kik anbefalelses værdi efter min mening


Stig Jacobsen skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 21:13: [ svar | nyeste ]
rune hvorfor har du ikke medtaget lydnivau ved minimal belastning fra toms. jeg har en Antec true 420P og den siger stort set ingenting ved normalt brug. Det er først ved fuld belastning at den siger meget, for der er der brug for blæseren. jeg tror det er de færeste der belaster sin strømforsyning fuldt ud.


Stig Jacobsen skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 21:50: [ svar | nyeste ]
Ups glemte vist lige at læse den øverste del !!. Men min computer står tændt 24 timer i døgnet og strømforsyning larmer stadig ikke når computeren er blevet varm..


Christian Petersen skrev Tuesday den 10 June 2003 kl. 22:53: [ svar | nyeste ]
Jeg har lige købt en Antec True-Blue 480W,og jeg kan slet ikke høre den selvom jeg spiller RTCW i 3 timer,jeg kan måle fan hastigheden og den starter ved 1500 rpm og min max er 1750 rpm. Det der larmer mest i min maskine er Antec Blue-Led fan ca. 2600 RPM som er opgivet til 30 dB(A) Jeg har også en Zalman 7000cu køler, og et Asus TI 4600 Deluxe,men det er nu den blå led fan der overdøver alt. Jeg vil da ikke påstå, at dem med virkelig low-noice computere ikke kan høre psu`en,men jeg tror mange(der har Geforce 4 TI eller tilsvarende larmende blæsere) vil kunne købe Antec uden at fortryde det...



Rune skrev Thursday den 12 June 2003 kl. 12:11: [ svar | nyeste ]
1750 rpm lyder da heller ikke af meget. Jeg har selv tidligere haft en Antec 400W strømforsyning, som nåede næsten 3000 rpm, og som larmede meget (denne 400W PSU virkede nu også mere som en regulær luftpumpe). Derudover er det meget vanskeligt at bedømme støjniveau uden at foretage konkrete målinger; hvad en person oplever som støjsvagt kan virke helt anderledes på andre personer.


Jesper Matthiesen skrev Wednesday den 11 June 2003 kl. 12:58: [ svar | nyeste ]
Jeg har for nogle uger siden købt en billig ATX PSU hos multitech.dk...

specs: Micase Power Supply WR400 Type: ATX Power Supply: 400W For Athlon og P4 Warranty: 2 Years +3,3V 28A + 5V 40A + 12V 15A Meget støj svag

So far kører den fint.. og til 200,- er den faktisk så billig at hvis man vil modde lidt og garantien ryger, kan man sige "what the hell!".. Den er ret støjsvag ved lav load og ikke irriterende ved høj load (ret lavfrekvent støj)... Om de ratings der er opgivet holder, skal jeg ikke kunne sige (nogen der har en resistor-bro??), men spændingerne ser ret stabile ud.. har ikke været ude for at +3.3V droppede under 3.26V (ifølge mit mobo)..



Christian Petersen skrev Thursday den 12 June 2003 kl. 13:43: [ svar | nyeste ]
Jeg kan lige tilføje, at Antec også har et ekstra stik, der hedder "fan only" det vil sige til kabinet kølere, der så regulere hastighed alt efter strømforsyningen´s belastning. Jeg kan jo kun bedømme hvordan det virker i min maskine,jeg har to Antec blue-led blæsere der normalt render 2600 rpm 30 dBA, de køre nu på ca. 1200-1300 rpm. Støjen kan jeg ikke måle, men det hjalp kraftigt, det blå lys blev lidt svagere, men det er til at leve med når man slipper for larmen.



tigerdyr88 skrev Thursday den 12 June 2003 kl. 21:04: [ svar | nyeste ]
#Christian Petersen - Hvor mange volt for dine Blå blæsere?


Christian Petersen skrev Friday den 13 June 2003 kl. 02:02: [ svar | nyeste ]
Jeg kan desværre ikke selv måle hvor mange volt de får, men prøv at gå ind på www.tweakup.dk de har både testet, Antec True-blue og Antec Blue-led fan´s. De har også testet Antec True-power 380, og der har de målt start spændingen til ca. 5 volt, på "fan only" stikket. Jeg går ud fra, det er den samme spænding, mine blå blæsere får. Der står i vejledningen at der kan bruges op til tre blæsere på "fan only" stikket, men jeg bruger kun de to blæsere. mit næste mål er at købe to mere, også bruge Zalman fan-mate. Det ser iøvrigt kanon fedt ud, hvis man placere dem i fronten på et Thermaltake/Antec/Chieftec/ kabinet, den måde de lyser ud gennem rillerne på. ´Jeg er ikke den store "gør det selv" case-modder, men jeg købte en Chieftec kabinet side med stort plexi vindue og blæser, for at få noget ud de blå blæsere i psu´en, men så blev jeg straks angrebet, og købte de to blå fan´s. Nogle kan sikkert bare sifte de blå blæsere ud med de almindelige i deres psu, men jeg er en noob, til den slags arbejde.


isbjerg skrev Friday den 13 June 2003 kl. 20:13: [ svar | nyeste ]
Jeg er ny bagt ejer af en Antec 430watt og den lever helt op til alt der bliver skrevet i denne tråd.. og husk jer andre.. 480watt er meget i en normal computer idag...de flest kan godt klare sig med en 300-350watt strømforsyning.

med hensyn til Psu er der forskel på om man køre pentium eller amd. Forskellen er at pentium bliver som regl styret ved hjælp af 12volt linie og Amd bliver styret ved hjælp af 5volt linie... det betyder at når man køre amd er det vigtigt med power på fem volt og pentium er det vigtigt med power på 12 volt linie og det gælder for begge at de skal være utralstabil for den linie der styre ens Cpu--- hyg Jer!



Rune skrev Saturday den 14 June 2003 kl. 11:57: [ svar | nyeste ]
Ok, bemærk dog, at på diverse AMD-venlige bundkort afgives der via bundkortet 12V til strømforsyningsblæser, 12V til cpublæser og 12V til diverse kabinetblæsere.


R fe skrev Saturday den 14 June 2003 kl. 21:17: [ svar | nyeste ]
jeg har ikke den store forstand på elektricitet men synes at det her var værd at nævne....da 5 volt åbenbart er vigtigt for amd cpuer. i næsten alle reviewer af antec truepower psuer har jeg hørt ros om spændingsstabilitet. jeg ved ikke hvor udbredt det er idag men det er noget med at antec psuerne har seperat kredsløb til at justere for hver slags spænding(3v, 5v og 12v). mange reviewer påstår at de tidligere psuer brugte et kredløb til at justere 12v og et andet til at justere både 5v og 3v^^;; hvordan sådan noget kan lade sig gøre ved jeg ikke...og det lyder også lidt skørt:) men antec praler faktisk af det i deres psu æsker så... det kan være at det bare er en unødvendig omgang reklamefis...men jeg har holdt mig på den sikre side. antec er nok ikke de eneste med det der justeringshalløj, men hvis nogen af jer er i tvivl om noget så vil jeg da foreslå jer at læse lidt om den psu i har i tankerne. http://www.neoseeker.com/Hardware/Miscellaneous/Power_Supplies/?page=1 hvis nogen af jer har brug for et sted at starte:)


Christian Andersen skrev Friday den 11 July 2003 kl. 14:25: [ svar | nyeste ]
Hej alle,

Jeg har netop anskaffet mig en Antec TruePower480Blue og vil sige at den er meget støjsvag og ekstremt stabil med følgende isenkram:

Intel P4@2,4GHz, ABIT RAID7A-II med 2GB RDRAM, 4 stk. Seagate Baracudda 7200.7 160GB, 2 stk. Seagate Baracudda 7200.7 120GB, 1 stk. HP DVD200i, 1 stk. Pioneer DVD, ATI 9800Pro, 1394A PCI, USB 2.0 PCI, Intel 10/100/1000 NIC PCI, 4 stk. 12dB Papst kabinet blæsere i et støjdæmpet miditower kabinet med skumplader etc.

Udblæsningsluften er let lun ved en stuetemp på 23 grader.

Jeg har prøvet den Fanless 350W PSU'er og må kraftigt advare imod denne, med mindre at man har et ekstremt højt airflow i sit kabinet (mere støj) samt en blæser monteret lige bag ved PSU'en der kan hjælpe med lidt luft.

I mine øjne eksistere en fanless PSU ikke, med mindre man smider ekstremt støre køleplader på, evt. bygger den op omkring et kabinet. Kig derfor på hvor stabil din forsyning skal være, hvormage amp den skal levere og vælg derefter.

Jeg er ekstremt tilfreds med min førnævnte Antec. Den siger ikke meget, og den er klippestabil.



Rune skrev Friday den 11 July 2003 kl. 15:45: [ svar | nyeste ]
Hvad var problemet med denne fanless 350W, blev din PC ustabil (=kritisk fejl) eller steg temperaturen blot på enkelte komponenter (=ukritisk fejl)?


Christian Andersen skrev Saturday den 12 July 2003 kl. 02:50: [ svar | nyeste ]
Hej igen, den brændte simpelthen af efter blot 1 times hårdt spilleri. Herefter røgudvikling og grim lugt af afbrændte komponenter. Det øvrige hardware fik ingen skade.



Rune skrev Saturday den 12 July 2003 kl. 10:20: [ svar | nyeste ]
Ok, og det var en 350W fra tyske SilentMaxx til ca. kr. 1.795,00? Derudover skriver Studiedata dog også:

"Fordelen er en total lydløs strømforsyning på 350W. Ulempen er at strømforsyningen ikke indgår i luftudskiftningen i kabinettet. Det skal du selvfølgelig tage højde for ved evt. at placere en (støjsvag!) blæser bagerst og gerne højt oppe i kabinettet til at lede den varme luft ud af dit kabinet."

Kilde: http://www.studiedata.dk/product.asp?product=1035&page=1

Personligt har jeg skruet ned for blæseren i min Enermax strømforsyning, så denne kun larmer ca. 12 dBA (sammenlignet med Pabst 80 mm 12 dBA), og det vil undre mig meget, såfremt SilentMaxx ikke ville fungere optimalt i mit aktuelle system (hvor jeg aktuelt benytter 2 x 12 dBA Pabst 80MM kabinetblæsere - 2 x 12 dBA = 15 dBA). Men nuvel, uden test kan jeg naturligvis ikke være sikker. Derudover er der selvfølgelig chance for, at din model har været defekt fra fabrikkens side.



Christian Andersen skrev Saturday den 12 July 2003 kl. 14:34: [ svar | nyeste ]
Yep, det er en SilentMaxx som angivet. Desværre kender jeg flere bekendte der har oplevet det samme som jeg. Så enten er konstruktionen uholdbar, eller så er kvaliteten ganske ringe. Jeg vælger at tro det første, da en køleprofil med den størrelsen som PSU'en har, ikke i min vildste fantasi kan "fjerne" 350W varmeeffekt, ej heller med en blæser som angivet af Studie Data.

Og hvor fanless er den så om jeg må spørge? Det er et produkt man burde trække tilbage. Der findes dog også en 420W med blæser fra samme producent, men jeg anbefaler Antec eller Enermax. Det ved man hvad er.



Elektronikmekanikeren skrev Monday den 14 July 2003 kl. 10:14: [ svar | nyeste ]
En 35oW PSU skal ikke brænde 350W af i kølepladerne, for hvor meget ville der så være tilbage til CPU O.S.V. Ja, ca. 0W. Næææ, vi skal snakke virkningsgrad her, og den er typisk omkring 80 - 90 % i denne her størelse PSU. Dvs. ca. 35 - 70W skal "brændes" af i kølepladen og det er jo ikke helt så meget. Jeg sidder f.eks. her med en 60W PSU som hvis jeg kortslutter den ( = 0W output )skal brænde 60W af i en køleplade som ca. er 15x15x3 cm. Det klarer den fint i flere timer ( bliver godt nok meget varm, men det er jo ligesom meningen ) om den kan klare det 24x7 det ved jeg ikke men det er jo også helt ekstremt med et output på 0W, hvis man skal bruge 0W kan man jo lige så godt slukke den, med mindre man altså sidder og fryser :-) Men det er selvfølgelig meget vigtigt med fri luft til kølepladen. Hvis den sidder pakket ind i kabler og andet godt, så varer det ikke længe før vi har et mini Tjernobyl. I øvrigt tror jeg heller ikke at selv den mest fyldte maskine bruger 350W, min gamle bruger ca. 110W men det er heller ikke en toptunet maskine. Måske er der nogen der kan måle hvor meget deres super puter bruger, evt. Rune, du har vel mulighed og forstand på det. Ellers kan jeg lige selv prøve at måle min nye Intel 2,6G ATI 9500 (den fra ALDI, ja grin bare ) den er vel nogenlunde oppe på skalaen.



Elektronikmekanikeren skrev Thursday den 17 July 2003 kl. 16:42: [ svar | nyeste ]
Jeg har ikke selv fået målt min egen pc, men faldt lige over følgende målinger som vel er uden skærm. Det er jo ikke til at vide under hvilken tilstand det er målt, men mon ikke den bare har været tændt. De har nok ikke spillet og brændt DVD samtidig. Men der er stadig langt til 350 watt.

Der Stromverbrauch von 89,5 Watt im Betrieb und 4,2 Watt im Standby-Modus ist zwar hoch, aber im Gegensatz zu anderen aktuellen PCs noch erträglich.

http://www.pcwelt.de/tests/hardware-tests/pc_notebook/29981/



jesper w skrev Monday den 28 July 2003 kl. 10:26: [ svar | nyeste ]
rune skal lige høre.jeg har nu læst de to sidst test af psu. og i denne her test ( http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/10/22/1825676) stå Chieftec 420W: HPC-420- 302-DF til 38 dba. og i den den test som du ha rtaget med i denne artikel stå den til Chieftec til 41.4 dba. hvad skal man regne med er det rigtige eller er de mål på to helt forskellige måder. så de stadigvæk ligger inden for samme dba scale ??

hvad betyder 3 til 4 dba mere på en psu, eller sagt på en anden måde larmer 41 meget ?? jeg gå efter en så støj svag psu da jeg har kun en 1 værelse. ?



Rune skrev Monday den 28 July 2003 kl. 14:27: [ svar | nyeste ]
Det må være variation på to forskellige strømforsyninger af samme type, hvis jeg skal gætte. Det ser nemlig ud til, at Toms Hardware har testet på præcis samme måde i begge undersøgelser:

Undersøgelse 2: "The Mediator 2238 measuring device from Brüel & Kjaer measures the noise generated by the fans at a distance of 50 centimeters."
Kilde: http://www6.tomshardware.com/howto/20030609/power_supplies-04.html

Undersøgelse 2: "The Mediator 2238 measuring instrument from Brüel & Kjaer measures the noise generated by the fans at a distance of 50 centimeters."
Kilde: http://www6.tomshardware.com/howto/20021021/powersupplies-05.html

(medmindre Toms Hardware blot har kopieret testbeskrivelse fra undersøgelse 1, selv om der kun var 40 cm...) Nuvel, i en afstand på 50 cm ser Chieftec 420W således ud til at larme ca. 40 dBA. Normalt opgives støj på 1 meters afstand, så producenten vil således oplyse endnu lavere værdi. Dog finder jeg det ikke betryggende med over 30 dBA støj på 50 cm afstand, selv om støjen nok falder en del, når strømforsyningen placeres i et kabinet, der måske står 1 meter væk, og hvor blæseren puster luft væk fra en selv (og ikke imod en selv). Personligt er jeg stadig meget glad for den meget stille løsning (20 dBA i 50 cm afstand?), som Enermax 350W muliggjorde med Zalman Fanmate, som du kan læse mere om her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/08/02/0313697


jesper w skrev Monday den 28 July 2003 kl. 16:25: [ svar | nyeste ]
lyder godt rune jeg vil gerne have den psu fra enermax men jeg kan kun finde den som hedder Enermax EG365V-PE ved du om den er god nok (fundet på edb priser)

eller kender du en forhandler som du kan linke til så jeg kan bestille den hurtigst muligt da jeg gern vil ahve den når vi skal spille lan hos nogle venner på lørdag og skal jo lige blære mig lidt med min stille pc *GG* ???



Rune skrev Friday den 01 August 2003 kl. 00:11: [ svar | nyeste ]
Enermax EG365V-PE burde være glimrende, dog er det muligt, at du med fordel kan fjerne den temperaturstyrede blæser i bunden. Jeg kender desværre ikke andre forhandlere, end hvad du kan finde hos Edbpriser eller Gate2Prices. Held og lykke med opgraderingen!


Rune skrev Friday den 01 August 2003 kl. 00:17: [ svar | nyeste ]
Anandtech har testet mange af de samme strømforsyninger, som Toms Hardware testede tidligere (se resultater i ovenstående artikel). Og Anandtech nåede tilsvarende konklusion:

"Overall, the surprise victors of this roundup were Fortron (Fortron FSP400-60PFN, red.) and Zalman (Zalman ZM400A-APF, red.). Both included virtually identical units in the review and both performed extremely well, especially in the sound tests. However, since the Fortron units are priced about $20 lower than the Zalman units, we have to give our editor’s choice award to the Fortron. ThermalTake came in very strong, with very low noise and very high stability. The $74 cost is high, but considering the other external fan control power supply costs $60 more, we think the cost is easily justifiable. As with the last roundup, we were very impressed with the Enermax (Enermax EG465AX-VE FCA 460W & Enermax EG651P-VE FMA 550W, red.) power supplies. If their price was not so inhibitive, we would give them a stronger recommendation. Kudos to Enermax on both of their power supplies represented."

Der er således stort set intet nyt under solen, hvorfor der ikke er behov for en ny opdateret artikel om strømforsyninger her på sitet - interesserede kan naturligvis læse mere hos Anandtech:

http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1841



jesper w skrev Friday den 01 August 2003 kl. 10:19: [ svar | nyeste ]
http://www.webconsult.dk

til de folk som er int. i Enermax så forhandles de her og de har stort udvalg. og det er til gode priser synes jeg.



0x50a1ada0.unknown.tele.dk skrev Sunday den 10 August 2003 kl. 18:32: [ svar | nyeste ]
Er det ikke lidt overkill at ofre 600+ på en strømforsyning? Bare min mening. Jeg har et Chieftec DX-01BD-U kabinet med en 360Watt strømforsyning og det er da rigeligt, med mindre jeg har tænkt mig at koble 50 blæsere og harddiske til!!!


Rune skrev Sunday den 10 August 2003 kl. 18:46: [ svar | nyeste ]
Det vil jeg nu ikke mene, da mange strømforsyninger larmer en del. Derfor kan der være argumenter for at investere kr. 2.500,00 i denne 420 watt strømforsyning, der larmer enten 0 eller 12 dBA (Pabst 80MM 12 dBA blæser kan aktiveres efter behov via knap på strømforsyningens bagside):

http://www.studiedata.dk/product.asp?product=1148&page=1

Dvs. denne strømforsyning burde uden problemer kunne klare næste generation af cpu'er og grafikkort. Forhåbentlig falder disse lydløse strømforsyninger dog snart en smule i pris...


Rune skrev Thursday den 20 November 2003 kl. 12:28: [ svar | nyeste ]
AMDMB har testet 10 forskellige strømforsyninger, desværre er støjmåling for u-nuanceret og jeg kan ej heller finde præcis angivelse af maksimal effekt, så vi bringer ikke ressultater fra denne artikel - interesserede kan dog læse mere her:

http://www.amdmb.com/article-display.php?ArticleID=270&PageID=1


segl skrev Wednesday den 10 December 2003 kl. 02:09: [ svar | nyeste ]
For et par uger siden skiftede jeg min svage og larmende 300W Codegen strømforsyning ud men denne hersens fætter: NorthQ 4000 Silent 400W. Støj: 21-25db ifølge producenten. Om det holder stik, ved jeg nu ikke. Men der er da blevet noget mere stille her i ejendommen. Det er absolut til at holde ud nu. Og så koster den kun lidt over kr. 400, 00. Med den strømforsyning tør jeg i øvrigt også godt overcloke min Barton lidt samt købe et grafikort med power i (radeon 9800Pro el. Xt). Eller gør jeg? -- thi når jeg ser på, hvad den NorthQ yder, så kommer jeg lidt i tvivl: +3.3V = 26A, +5.0V = 35A, +12V = 15A.

Det ser jo pænt ud, men alligevel: Jeg har hørt en eller anden sige, at det samlede output på 3.3V & 5.0V linjerne skal være på min. 200W, hvis man kører med et nyere Athlon eller P4-system + et kraftigt, strømsugende grafikkort. CPU, bundkort og indstikskort skulle nemlig primært suge fra disse to linjer, Men hvordan regner man lige det output ud? Det er vel ikke blot, at gange 3.3 med 26 og 5.0 med 35 og så derefter ligge de to tal sammen. For så ville outputet på den NorthQ jo blive hele 260. Det kan skq da ikke passe, eller hvad?



Rune skrev Wednesday den 10 December 2003 kl. 10:44: [ svar | nyeste ]
For at kunne teste din strømforsyning ordentligt, behøver du sandsynligvis avanceret måleudstyr (jf. hvad Tom's Hardware har anvendt i forbindelse med resultaterne i ovenstående artikel). Ellers er effekt givet som spænding multipliceret med strømstyrke, men eftersom teori ofte kan være ganske forskellig fra praksis, så kan du næppe bruge dette til ret meget. Men skulle din strømforsyning reelt yde f.eks. 10% mindre end producenten angiver, så burde den stadig være glimrende. Anandtech har i øvrigt foretaget tilsvarende beregninger, som du er inde på, hvor du også kan se, at diverse strømforsyninger generelt ikke lever op til producentens specifikationer - prøv at læse denne artikel igennem, den burde besvare de fleste af dine spørgsmål:

http://www.anandtech.com/showdoc.html?i=1841


Rune skrev Thursday den 22 January 2004 kl. 17:14: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har atter testet mange forskellige ca. 300-500 watt stroemforsyninger, men har denne gang delt diverse resultater op i forskellige kategorier. Konklusionen kan findes her:

http://www20.tomshardware.com/howto/20040122/power_supplies-28.html

http://www20.tomshardware.com/howto/20040122/index.html



jesper skrev Friday den 23 January 2004 kl. 16:34: [ svar | nyeste ]
Er der nogen der har erfaringer med:

--- NorthQ KingKong Extreme 500W PSU (NQ4100)? Voltage : 230Vac(200-240) Frequency : 50Hz Current : 4.0A(MAX.) At 230Vac

Voltage +3.3V +5V +12V -5V -12V +5Vsb Max Load 28A 50A 28/30*A 0.8A 1.0A 2.5A Standard 250W 336W 12w 4w 12,5w Max. comb 480W 28W

* Peak current. ---

Hvor meget larmer den og kan den trække vandkøling?



0x503ef658.virnxx12.adsl.tele.dk skrev Sunday den 01 February 2004 kl. 15:04: [ svar | nyeste ]
Hej - Prøv at måle tomgangsspændingen på jeres strømforsyninger (slukket pc). Ofte er spændingen alt for høj = kortere levetid for bundkort og CPU.


Rune skrev Friday den 12 March 2004 kl. 14:36: [ svar | nyeste ]
XBitLabs har netop testet 3 forskellige strømforsyninger fra Zalman, læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/articles/other/display/zalman-psu.html


62.79.92.51.adsl.suoe.tiscali.dk skrev Monday den 22 March 2004 kl. 19:06: [ svar | nyeste ]
Hej Rune

Jeg har kigget på en meget interessant (syntes jeg) PSU fra Tagan. Den er på 480 watt med aktiv PFC. Er godkendt til både ATX og BTX (adapterkabel medfølger). Den har et jordingskabel til at dæmpe støj (lige som min gamle pladespiller). Den er støjsvag og prisen er rimelig 750,-.

Er det en PSU du har kendskab til?

http://bit-tech.net/review/299/

VH Claus



Rune skrev Monday den 22 March 2004 kl. 21:12: [ svar | nyeste ]
Jeg har tidligere læst anmeldelsen hos Bit-Tech, men ellers kender jeg desværre ikke til denne strømforsyning, dog virker 12 - 28 dBA som gode specifikationer mht. støj (og den positive anmeldelse hos Bit-Tech indikerer også, at denne strømforsyning kan være aldeles fremragende).


Rune skrev Tuesday den 25 May 2004 kl. 14:03: [ svar | nyeste ]
TweakUp.dk har testet en meget støjsvag strømforsyning på 420 watt med Pabst-blæser (420 W NoiseBudget PAPST); her er et uddrag:

"Under full load kan man, hvis man stopper alle andre blæsere i kabinettet, lige ane at blæseren yder en lille smule mere end før, men det er MEGET lidt og man kan ikke høre det hvis man har andre blæsere kørende i sig kabinet samtidigt. Dette må siges at være et stort hit, for dem der leder efter støjsvage løsninger, som denne strømforsyning må siges af være."

Læs hele anmeldelsen her:

http://www.tweakup.dk/article/358/dk/?PHPSESSID=d30b444a48fb5f8910a6d0114704c223


Rune skrev Friday den 09 July 2004 kl. 11:46: [ svar | nyeste ]
XBitLabs har testet tre nye strømforsyninger fra Asus - de virker dog ikke specielt støjsvage og kun subjektive indtryk er nævnt i artiklen:

"In my opinion, the ASUS A-30H is superior to the other two models. It comes with two 80mm fans and the use of high-quality blowers along with the efficient control over their rotational speeds made this PSU a very quiet one. Unfortunately, the ASUS A-30G with its 120mm fan cannot work without making some noise, but it does the cooling most efficiently. It is for users who care more about the cooling proper than about the silence. Well, this fan can also drop its speed under small loads and become very quiet. The ASUS A-30F has average cooling/noise parameters, but its lower price and the same electrical characteristics as of the two more expensive models may make it a successful product, too."

Læs det hele her:

http://www.xbitlabs.com/articles/other/display/asus-psu.html



Tonser skrev Monday den 12 July 2004 kl. 13:14: [ svar | nyeste ]
Hej,

Er der nogen der ved om Ultra Products PSU strømforsyninger føres i DK ???. Specielt er deres model 9510 unik (500 w). Har lige læst en test af deres nyste der er blevet kåret som noget det bedste, samt at den har en genial løsning med hensyn til strømkabler -kun de nødvendige kabler tilsluttes - genialt - hvor mange af os har ikke forbandet alle de undnødvendige kabler i kabinettet.

link: http://www.ultraproducts.com/item.php?sku=U10-9510



Erik Winther skrev Monday den 12 July 2004 kl. 15:30: [ svar | nyeste ]
Tonser ~ Den ser sej ud, tror bare jeg får pudsefimmel af den, de 500w er peak, hvad den nominel er, kan jeg ikke lige se, den skal nok ligge på 12-1400kr kan den findes her hjemme, kunne den være værd.

Der er dog lige et par downsides, INGEN S-ATA, hvad gør du hvis kabler ikke kan nå, den sidste og mig uforståelige del er, hvem har idag med lys, blæsere, 2 stk 5,25" Drev og 2 HDD, 1 Grafikkort m.m. Stik tilovers ?



tonser skrev Monday den 12 July 2004 kl. 20:37: [ svar | nyeste ]
Erik,

Ja den ser rigtig godtud -visuelt!, men det var nu ikke så meget derfor. Jeg har selv bygget pc'er i mange år, og ved hvor meget det betyder bare at strippe kablerne godt op i kabinettet (temperatur), og jo færre kabler jo bedre.

Nu går jeg ikke så meget op i case mod og bruger hverken neonrør eller lignende, så der bliver altid strømkabler tilovers (selom det ikke mange) og du vil jo normalt altid mindst have en tilovers da alle PSU'er jeg kender har både intel og AMD strømkabel! Sata er ikke noget problem der findes stik konvertering.

Det jeg efterlyste var mere om nogen ved om Ultra produkterne føres i Danmark. Hvad med dig Rune - har du set produkter fra dem herhjemme?

For intresserede fandt testen via PCstat - link: http://www.nextgenelectronics.com/ultrax500.php



Erik Winther skrev Monday den 12 July 2004 kl. 20:49: [ svar | nyeste ]
Nu var det heller ikke DIG eller MIG specifikt jeg klantede stik mængden, det var generelt, der er sikkert nogen der synes den er fed, derfor ville jeg lige focusere på de ting, adapter til S-ATA, ja en mulighed, men jeg har sku mere imod alle de sammenkoblinger, kablerne kan sagtens gemmes væk, specielt i et High Tower, jeg vidste heller ikke at AMD og Intel ikke bruger samme stik,hmm

Nå what ever, hvorfor spørger du ikke direkte, på deres Engelske kontakt uksupport@ultraproducts.com De kan sikkert henvise til UK Forhandler, de har også lavere moms end vi har, dertil kommer at de er i EU, altså ingen problemer med at købe direkte, med mange års erfaring, burde det da ha været en klaks at finde frem til og hvis de design ikke skriger efter Case Modding, så ved jeg sku ikke.



Kim Kaos skrev Wednesday den 21 July 2004 kl. 11:03: [ svar | nyeste ]
Zalman ZM400A-APF er sgu svær at finde på det danske marked - og iflg. Tweak - så mangler den et SATA strømkabel

http://www.tweak.dk/tests2.php?id=249

Hvis det er sandt så er det sgu lidt surt - for hvad skal jeg så vælge hvis jeg vil have en PSU med høj ydelse og meget lidt støj

Forslag modtages - gerne med link og andre sjove henvisninger



Brian skrev Friday den 30 July 2004 kl. 14:17: [ svar | nyeste ]
Dvs. at jo højere ydelse den har, jo mere strøm bruger den også?? Min computer står tændt næsten hele døgnet, så den skal ikke bruge mere strøm af den grund. Hvis man har 2 sata hdd, grafikkort, dvd drev, dvd brænder ,amd64 plus det løse kan man vel nøjes med mindre watt, eller hvad? Jeg har iøvrigt kigget på denne NorthQ 400W: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?Bedom=true&ID=87837



Kristian E skrev Friday den 30 July 2004 kl. 14:45: [ svar | nyeste ]
Nej, hvad skulle den gøre af energien, hvis computeren ikke vil æde den? Du skal ikke tro, at den brændet det af i kølepladerne!

Jeg overvejer selv en 550W PSU fra Q-tec til 350kr (http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=21276); den skulle levere 20A på 12V, så jeg tror, at det er den PSU med højest strømstyrke på 12V pr. krone. Jeg kender dog ikke støjniveauet, så du skal være forberedt på selv at skifte blæseren.



Søren skrev Friday den 30 July 2004 kl. 16:20: [ svar | nyeste ]
Pas på med at købe super lav kvalitets PSU'er som Codegen og Q-tec. Du skal langt fra regne med at den kan levere 550W, og det vil du selv med det vildeste system aldrig få brug for. Selv med den mest strømslugende Prescott og et 6800ultra og en 3-4 harddiske vil du ikke bruge 350W.

Derfor bør du istedet bruge dine surt opsparede penge på en kvalitets 350-400W PSU som Enermax, Fortron/Source, Zalman, Nexus, Seasonic, Antec (og der er flere, kan bare ikke huske flere lige nu)



Kristian E skrev Friday den 30 July 2004 kl. 18:20: [ svar | nyeste ]
De producenter du nævner leverer ikke PSUer, som kan give 20A på 12V - hvis du skal have det hos dem, skal du af med mindst det dobbelte!

Effekten er fuldstændig underordnet, da det altid er 12V linien, der bliver overbelastet. Jeg kan ikke finde anden forklaring end, at effekten på 12V er "dyrere" end effekten 5V - de fleste PSUer har i hvert fald halvdelen af deres effekt på 12V.



Rune skrev Monday den 20 September 2004 kl. 11:36: [ svar | nyeste ]
ITZonen har testet den lydløse Yesico FL-350ATX srømforsyning, som skulle kunne levere 350 watt, læs mere her:

http://www.itzonen.dk/content/anmeldelse.asp?reviewid=789&page=1


Rune skrev Wednesday den 06 October 2004 kl. 15:06: [ svar | nyeste ]
Tech Report har netop testet flere forskellige strømforsyninger. Desværre målte de støjniveau, hvor strømforsyningen var placeret i en PC med dual Opteron-cpu'er samt GeForce 6800 Ultra, hvilket medførte, at en lydløs strømforsyning blev registeret til 57 dB. Dette betyder, at støjresultaterne bliver specifikke for det testede PC-system, hvorfor støjmålingerne ikke er repræsentative for de enkelte strømforsyninger. Eftersom støjniveau er et af de vigtigste parametre ved køb af ny strømforsyning, så betyder dette, at vi ikke vurderer resultaterne som gode nok til at blive præsenteret her på sitet - i stedet kan interesserede læsere finde originalartiklen her:

http://techreport.com/reviews/2004q4/psus/index.x?pg=1


0xd5aae2b7.dhcp.kabelnettet.dk skrev Wednesday den 17 November 2004 kl. 16:52: [ svar | nyeste ]
Står foran at skulle bygge en ny pc'er til en af mine venner. Jeg har tænkt mig at sætte et x800 XT PCIe grafikkort på et ASUS P5AD DeLuxe bundkort i et A600A Aopen kabinet. Der følger en 350Watts strømforsyning med men det er jo ikke nok så jeg skal have mig en kraftfuld strømforsyning som samtidig ikke skal være alt for støjende. Hvad vil i anbefale af mærke og model?

mvh Lars



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende