Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af Pentium 4 560 (3,6GHz Prescott) på socket775 mod Athlon 64 3800+
Processorer af Webmaster tirsdag den 22 juni 2004 kl. 00:17 [ Processorer ]
Intel har med et slag lanceret 1) nye cpu'er til socket 775 (Pentium 4 520 - 560; fra 2,8 - 3,6 GHz); 2) nye bundkortchipsæt til socket 775/T (Alderwood 925X og Grantsdale 915); 3) DDR2 ram på 533MHz og 4) PCI Express (x16). Dette giver en del variabler at teste, men for overskuelighedens skyld er det måske fordelagtigt, at DDR2 533 MHz ram og PCI Express x16 ikke ser ud til at medføre ydelsesforandringer ifht. alm. PC3200 DDR SDram og AGP8x. Derfor kan vi i denne artikel mere fokusere på, hvor godt Intels nye platforme og cpu'er klarer sig mod ærkekonkurrenten AMD.

Alderwood (925X) afløser således det gamle high-end i875P (Canterwood) chipsæt, mens 915-serien (Grantsdale, især 915P) afløser i865PE (Springdale). 925X er i modsætning til 915 udstyret med ramoptimerende teknologi, der svarer til "PAT" på i875P, men ydelsesmæssigt har diverse internationale hardwaresite stort set ingen forskel fundet på 925X og 915.
Som beskrevet, så har Intel netop foretaget et stort antal ændringer, men desværre ser det ikke ud til, at PCI Express x16 (=PCIe) medfører markante forbedringer, jf. denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/06/21/9864123

Endvidere har Anandtech testet DDR2 533MHz ram mod alm. PC3200 SDram, og fandt ej heller nogen forskel, læs mere her:

http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=2088&p=18

Faktisk tyder resultater fra Anandtech på, at i875P-baserede bundkort med PC3200 og AGP8x er hurtigere end nyeste 925X-baserede bundkort med DDR2 533 og PCI Express x16, læs mere her (vi vender tilbage til dette emne i senere bundkort-artikel):

http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=2088&p=14

Dette indikerer, at der aktuelt ingen fordele er ved PCI Express x16 og DDR2 533 MHz ram, så der er næppe grund til at ærgre sig, såfremt man netop har investeret i nyt bundkort med AGP8x og PC3200. Socket 775 (socket T) indebærer dog også, at nye cpu'er til denne bundkortløsning ikke længere har pins, mens diverse pins nu er en egenskab ved bundkortets monteringsmodul til socket 775. Ønsker man at kende mere til Intels nye udspil (bl.a. 8-kanals integreret lydkort med High-Definition Audio, optimeret SATA-kontroller mm.), så anbefaler vi gennemlæsning af disse artikler:

http://www.anandtech.com/chipsets/showdoc.html?i=2088&p=1
http://www.tomshardware.com/motherboard/20040619/index.html

Denne artikel er primært fokuseret på cpu-forskelle mellem Intels nyeste flagskib Pentium 4 560 (3600/200 MHz CPU/FSB) og AMDs aktuelle Athlon 64 3800+, men eftersom Pentium 4 560 kommer med en del bagage, så var vi nødt til at fokusere på dette først. Det korte af det lange er dog, at det eneste, som Intel aktuelt har udgivet, der medfører ekstra ydelse, ser ud til at være de ekstra 200 MHz, som Pentium 4 560 tilbyder. Den dårlige nyhed ser dog ud til at være, at effektforbruget er steget markant med socket 775 og bl.a. Prescott 3,6 GHz:


Kilde: http://www.tomshardware.com/motherboard/20040619/index.html

Her er en lille opstilling baseret på at sætte Prescott 3,6 GHz til socket 775 (=Pentium 4 560) til 100% og derefter skalere et par andre cpu'er i forhold til dette udgangspunkt:

Pentium 4 3,6 GHz (s775) = 100%
Pentium 4 3,4 GHz (s478 - Prescott) = 70%
Pentium 4 3,2 GHz Extreme Edition (s478) = 68%
Pentium 4 3,4 GHz (s478 - Northwood) = 67%
Athlon 64 3400+ (c0 - s754) = 59%
Athlon 64 3400+ (cg - s754) = 56%

P4 560 (3,6 GHz) bruger således 80% mere effekt end Athlon 64 3400+ (cg). Tom's Hardware nævner direkte, at Intel medleverede "in-a-box"-køler til P4 560 desværre er så dårlig designet, at det er vanskeligt at holde cpu'en under 70 grader. Skulle enkelte undre sig over, at Northwood og Prescott bruger stort set samme effekt, mens Prescott er kendt for at udvikle meget mere varme end Northwood, så skyldes dette fænomen, at varmeafgivelsen på Prescott grundet 0,09 mikron er koncentreret på meget mindre område end Northwood (0,13 mikron). Intel har endvidere søgt at forhindre overclockning på deres nye bundkort, hvorfor det ikke nødvendigvis bliver helt så nemt at overclocke via 925X/915 som via f.eks. i875P, læs evt. mere her:

http://www.tomshardware.com/motherboard/20040619/socket_775-23.html

Nuvel, nok om alt dette, lad os se, hvor godt den nye P4 560 klarer sig mod Athlon 64 3800+; endvidere har vi også valgt at fokusere på Athlon 64 FX-53 (socket 939), Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (s775) og Pentium 4 3,4 GHz (Prescott, socket 478). Diverse high-end kompontenter er inkluderet i de forskellige test-platforme og tilsvarende grafikkort er anvendt i AGP8x eller PCIe format, og vi fokuserer her på resultater i lave opløsninger eller i test, hvor grafikkortet ikke er formodes at udgøre flaskehals:

QUAKE3 ARENA


Kilde: http://www.tomshardware.com/motherboard/20040619/index.html

Ved at sætte det nye P4 560 flagskib til 100% kan vi justere øvrige udvalgte cpu'er i forhold til denne cpu:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 111%
2. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 108%
3. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 108%
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100%
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 95%

Den nye P4 3,6 Ghz vinder her 5% i hastighed over Prescott 3,4 GHz, men må ellers se sig slået. Lad os se, hvordan det går i Wolfenstein:

WOLFENSTEIN - ENEMY TERRITORY


Kilde: http://www.hothardware.com/viewarticle.cfm?articleid=542&cid=1

Wolfenstein er bygget på modificeret Q3A-engine, og vi ser:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 107%
2. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 106%
3. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 102%
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100%
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 93%

Athlon 64 vandt her, mens der ikke var stor forskel på P4 3,6 Ghz og 3,4 GHz Extreme Edition. Vi fortsætter med Far Cry:

FAR CRY


Kilde: http://techreport.com/reviews/2004q2/intel-9xx/index.x?pg=1

I lav opløsning kan diverse high-end cpu'er levere langt over 100 FPS:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 114%
2. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 109%
3. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 104%
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100%
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 98%

Her trækker Athlon 64 godt fra, mens P4 3,6 GHz og den gamle P4 3,4 GHz her ligger tæt på hinanden. Det bliver desværre ikke meget bedre for Intel i Serious Sam:

SERIOUS SAM


Kilde: http://www.tomshardware.com/motherboard/20040619/index.html

AMD spiller for alvor med musklerne i Serious Sam:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 127%
2. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 123%
3. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 105%
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100%
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 90%

Ingen Intel-cpu kan her blot nærme sig Athlon 64 3800+ eller FX-53, mens P4 3,6 GHz dog når et betydeligt forspring ifht. Prescott 3,4 GHz. Vi fortsætter med Unreal Tournament 2004:

UNREAL TOURNAMENT 2004


Kilde: http://www.hothardware.com/viewarticle.cfm?articleid=542&cid=1

I Unreal Tournament 2004 ser vi følgende orden:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 123%
2. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 115%
3. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 107%
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100%
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 94%

Atter sejr til Athlon 64, og selv P4 3,4 GHz Extreme Edition ligger markant bagefter Athlon 64 3800+. Lad os se, hvordan det går i Splinter Cell:

SPLINTER CELL


Kilde: http://techreport.com/reviews/2004q2/intel-9xx/index.x?pg=1

Selv i 640x480 kan diverse high-end cpu'er ikke nå 100 FPS i Splinter Cell:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 117%
2. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 110%
3. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 105%
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100%
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 95%

Tendenserne fortsætter, dvs. disse resultater afslører ikke meget nyt. Vi slutter af med Comanche 4:

COMANCHE 4


Kilde: http://www.tomshardware.com/motherboard/20040619/index.html

Comanche 4 har ofte favoriseret Intels cpu'er, og helt dårligt går det skam ej heller for Intel i denne test:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 124%
2. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 122%
3. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 119%
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100%
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 94%

Athlon 64 3800+ må her se sig slået af P4 3,4 GHz Extreme Edition, men ellers er alt ved det gamle.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Traditionen tro vil vi her lægge ud med at se på gennemsnitlige resultater:

1. Athlon 64 FX53 (2,4 GHz, socket939, AGP8x) = 118% (spredning 107 - 127%)
2. Athlon 64 3800+ (2,4 GHz, AGP8x) = 113% (spredning 106 - 123%)
3. Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition (925X, DDR2, PCIe) = 108% (spredning 102 - 122%)
4. Pentium 4 560 (3,6 GHz, 925X, DDR2, PCIe) = 100% (ingen spredning)
5. Pentium 4 3,4 GHz Prescott (i875P, AGP8x) = 94% (spredning 90 - 98%)

Athlon 64 3800+ har fortsat ringe konkurrence fra Intel, også selv om Intel nu tilbyder understøttelse af diverse nye teknologier. Det største problem, som Intel aktuelt står over for, er dog næppe ydelse, men derimod det ekstreme effektforbrug, som nye socket775-cpu'er anvender. Dvs. med et effektforbrug, som formodentlig ligger mere end 50% over Athlon 64 3800+, er det aktuelt vanskeligt at anbefale Pentium 4 560 til kvalitetsbevidste brugere, også selv om ydelsen havde være lige så god eller en smule bedre end Athlon 64 3800+.



Erik Winther skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 00:38: [ svar | nyeste ]
Man skulle tro Model betegnelsen var PSU kravet i watt *GG* Måske kan man købe deres CPU som komplet løsning over elregningen *GG* Nå spøg til side, jeg er ganske tilfreds med Cool N' Quiet og sølle 40w forbrug ved daglig kørsel af min PC, det er noget af en anden verden Intel bevæger sig ud i, hvis den så ikke kostede en trelænget bondegård i anskaffelse, samtidigt med at sparke røv, for at sige det pænt, så var det vel muligt at man forstod sammenhænget, men nope, det falder ikke på plads i mit hoved.


AlphaMF skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 01:01: [ svar | nyeste ]
Ironisk at se hvordan Intel taber ansigt på netop det område de regerede (varme og ydelse) i tidernes morgen.

Gad vide hvorledes Intel vil lægge prisen på disse nye modeller, salgsmæssigt ville de reelt være en ulempe såfremt de satte priserne på højde med eller højere end nuværende AMD modeller. Nuvel, lavere priser kan ingen vel klage over.

Egentligt undrer det mig at der er så mange detaljer Intel ikke har taget hånd om, men det kan være at dette vil ændre sig hvis/når Intel vender tilbage og begynder at udnytte deres fremragende teknologi bag de bærbare Pentium M centrino pocessorer.

I mellemtiden må vi dog åbenbart nøjes med en mindre priskrig og 64 bit systemer.

MVH AlphaMF



snailwalker skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 01:15: [ svar | nyeste ]
Ja man må indrømme det er ret utroligt de yder så dårligt med så stort et effektbrug.

Håber virkelig Intel har nogle kort i ærmet, for ellers kommer det vel til at se sort ud for konkurrencen :(



0x50a11fe2.albnxx13.adsl-dhcp.tele.dk skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 02:08: [ svar | nyeste ]
tja.. der ka man bare se..

hvor det ellers vælter ind med artikler her inde pt huh ? :)

nice!!



Rune skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 10:40: [ svar | nyeste ]
Det er desværre ikke os, som bestemmer, hvor mange artikler, der kommer på HardwareTidende; det kommer helt an på, hvad der publiceres af interessante hardwarenyheder ude i verden. Kommer der ingen relevante nyheder, så har vi intet at skrive om, eftersom HardwareTidende primært er et nyhedssite med udvidet koncept.


Kristian skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 08:56: [ svar | nyeste ]
Jeg kan forstå, at de indbyggede lydkort stadig ikke understøtter hardware mixing?


staalormen skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 09:12: [ svar | nyeste ]
Man kan godt se hvorfor Intel snakker om at: "Ja nu er det jo ikke så vigtigt med hurtigere CPU'er" :D


130.228.156.23.ip.tele2adsl.dk skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 09:17: [ svar | nyeste ]

Athlon kan jo slå Pentium lige når det skal være



0x503f4deb.odnxx3.adsl.tele.dk skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 10:32: [ svar | nyeste ]
Som nyfødt AMD 64 mand (efter 6 år som Intelfan) må jeg sige, at AMD har føretrøjen - Big Time! Og med sådanne Intel resultater er jeg bare endnu mere glad for min 64'er... Bravo AMD!


R fe skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 10:38: [ svar | nyeste ]
er det så her vi kan konkludere at socket 775 ikke hjalp prescott så meget som vi forventede? fra en død socket til en anden eller?

hvad så nu? intels eneste chance for at nå toppen nu er vel at de få pumpet prescott op til 4-5 ghz?...på en eller anden måde hehe

hvorfor var det nu lige at de skulle skifte socket?



Rune skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 10:54: [ svar | nyeste ]
Intel står formodentlig bedre ved at fjerne diverse pins - bliver en pin nu ødelagt, så er det bundkortet, som skal retur, ikke cpu'en. Flere bundkortproducenter har også ytret, at de ikke er glade for denne ændring, her er et par uddrag:

"We can confirm that those sockets [socket 775, red.] are extremely fragile and that many motherboard manufacturers are expecting to see many problems with the boards, bent pins and broken motherboards or CPUs... It means life is going to get that bit harder for system integrators"
Kilde: http://theinquirer.net/?article=15441

"Across several articles we have expressed our own - and the mainboard manufacturers - concerns, over how ludicrously fragile these sockets [socket 775, red.] are. Some motherboard manufacturers think that Intel is only providing a warranty for twenty uses, or misuses of the chip. Apparently, after twenty insertions and removals, Intel won't guarantee an LGA 775 socket has integrity... Only Intel really stand to gain by switching to its proprietary LGA-775 sockets, and the 20% ‘Intel processor bent pins’ returns figure Fudo related earlier is being dumped straight onto the mobo makers. These mainboard manufacturers and their distributors and resellers all work on very tiny margins."
Kilde: http://theinquirer.net/?article=16368

"...we understand unspoken grumble of motherboard vendors, because the socket [socket 775, red.] should become more expensive now. On the other hand, in the end we just have "responsibilities redistributed". The headache just passes to motherboard makers. Users haven't benefited at all, as they still can bend socket pins, instead of processor ones. But from the angle of money Pentium 4 processors cost more in average than boards for them."
Kilde: http://www.digit-life.com/articles2/intel-s775/intel-socket775-platform.html

Intels argument for socket 775 er formodentlig økonomi, selv om dette rammer bundkortproducenter, der i forvejen er økonomisk hårdt pressede. Fra forbrugernes side er det ofte mere fordelagtigt at returnere cpu'en, hvis en pin ødelægges, fremfor at skulle have hele bundkortet ud af sin PC, så også dette kan være et irritationsmoment. Intel har generelt været den styrende kraft mht. PC-udvikling, dog ser det ud til, at AMD muligvis ikke accepterer BTX-formatet, mens Intel nok vil være forceret til BTX, såfremt den aktuelle udvikling mht. effektforbrug fortsætter:

http://www.techreport.com/onearticle.x/6809

http://www.overclockers.com/tips00595/

Uddrag: "Intel wants the world to go from ATX to BTX fairly shortly, but it doesn't look like they can convince a small but rather important country of this: Taiwan. More specifically, the Taiwanese board manufacturers. Plenty of them are apparently whining for all its worth to any press who'll listen to them at Computex. More importantly, many show advanced symptoms of dragging feet. This is quite understandable. As we pointed out a few months ago, BTX looks suspiciously like an attempt by Intel to literally pass the buck on the increased costs of cooling PressHot. One could say not too unfairly that BTX boils down to a wINdTunnEL."


Mick skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 21:33: [ svar | nyeste ]
Hoho! Den sjoveste kommentar omkring BTX idiotiet er denne her:

http://www.theinquirer.net/?article=14446 Intel says on its BTX page in its huge website: "A change to the system form factor is ultimately of little benefit if it does not reduce overall system cost.” We can’t see Intel’s BTX form factor reducing overall system costs, at all. Quite the opposite. But we can see which company stands to really benefit from the BTX form factor.



Niklaj skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 11:41: [ svar | nyeste ]
PressHot :). Hvad er forskellen egentlig på BTX og ATX?


R fe skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 13:37: [ svar | nyeste ]
der står lidt om btx her

http://www20.tomshardware.com/motherboard/20040301/alderwood-01.html

den største forskel mht udseende er at man nu skal åbne computeren fra modsat side



kb skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 13:49: [ svar | nyeste ]
det var sku da noget latterligt noget, hvofor i alhelvede bytte det om så man nu skal åbne den anden side? kan det da ikke være ligegyldigt


R fe skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 13:51: [ svar | nyeste ]
jo! kan kan være 100% totalt ligegyldigt! kabinettet bliver ikke køligere af at man skal åbne op fra venstre side....


Bjarne K skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 14:38: [ svar | nyeste ]
Hmmm, man skulle tro at de lavede de der 560'ere var for at konkurrere med de billigste cpu'er som amd64 3000+, medmindre priserne kommer til at ligge dernede omkring 2 - 3,5 tusind kroner bliver det da et kæmpe flop.

Eller måske er grunden til den hedder 560 fordi de egentlig bare vil konkurrere med de gamle 560mhz....



Rune skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 16:19: [ svar | nyeste ]
Så har XBitLabs udgivet den artikel, som vi ellers afventede i tre dage, dvs. deres test af socket775-cpu'er mm.:

http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/lga775.html


Rune skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 16:30: [ svar | nyeste ]
Firingsquad er nu også med:

"The 3.6GHz Pentium 4 560, at $637, is less expensive than the Athlon 64 3800+. For some reason it doesn’t do well in a number of games, though."

Læs mere her:

http://www.firingsquad.com/hardware/intel_pentium_4_560/


Bornholmer1 skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 18:43: [ svar | nyeste ]
he he, så er ebdpriser endelig begyndt at linke til dette herre site: http://www.edbpriser.dk/Review.asp?ID=6177 hmm, måske en gammel nyhed, men jeg har ikk set det før :)

PS. genial site Rune, jeg q ikk ønske mig en bedre site/koncept end det her :-) Ozz stor respekt for din uendelige tålmodighed/overbærenhed/pædagoiske sans med diverse hjernelamme "FanBoys"

**RUNE ER GUD** ;-)



Rune skrev tirsdag den 22 juni 2004 kl. 20:11: [ svar | nyeste ]
Det er jeg nu langt fra, men tak for komplimentet :-) Skulle enkelte endvidere savne et par indlæg om Doom3, så har jeg tilladt mig at fjerne disse, eftersom Doom3 intet har at gøre med ovenstående artikel, og eftersom jeg ikke kunne finde informationen om Doom3 bekræftet nogetsteds. Dvs. kommentarer til ovenstående artikel bør have direkte relevans mht. socket775 og nye cpu'er, ellers risikerer de at blive fjernet.


P4 xfan skrev onsdag den 23 juni 2004 kl. 13:12: [ svar | nyeste ]
er godt nok skuffet over det extreeme strømforbrug på Pentium cpuer


213.237.34.171.adsl.nae.worldonline.dk skrev onsdag den 23 juni 2004 kl. 21:50: [ svar | nyeste ]
Tjah, så er det snart på tide at bygge et amd system. Jeg har ellers svoret til Intel for stabilitet længe. Nu skal jeg bare finde den bedste køler til et amd system, da de vist bliver *ret* varme også..


Mick skrev onsdag den 23 juni 2004 kl. 22:35: [ svar | nyeste ]
Skal ikke sige for andre - men min AMD 64 3200+/ASUS K8V Deluxe er det mest stabile jeg nogen sinde har haft. Og den kæligste CPU jeg har haft i mange år.

Det som ser ud til primært at (have) være(t) problemet med K8V Deluxe er hvilke RAM'er man skal benytte (HWT har noget om dette i en anden artikel!).



Erik Winther skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 00:00: [ svar | nyeste ]
Ja Mick rammer plet, Athlon 64 er "kold i røven" og sparker godt fra sig, specielt med Cool N' Quiet, er den slet ikke så lun endda, har en 3400+ 2.2GHz nu og selv om jeg tæsker den op på 2.4GHz er den aldrig over 52*, nu bruger jeg godt nok vand, men foreløbigt kun et billigt System og det er mere mit 9800 XT, der varmer vandet op, ikke over 62* dog, andre jeg kender der leger med Athlon 64 siger det samme, den Boxed køler kan høres, den gør dog jobbet.

Har man ikke overblikket når det gælder RAM, så vil jeg anbefale 3x256MB, Crucial, Samsung, Dane-Elec eller A-data Vitesta, 768MB giver også en del luft under vingerne og er ikke så problematisk, når de engang smider noget på markedet der kan købes for menneske penge, er Socket 939 smart nok, jeg har dog rigelig med tålmodighed, vil hellere smide pengene efter et X800 XT, som sagt flere gange endda.



Kim Kaos skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 09:05: [ svar | nyeste ]
Hej rødder jeg står foran en fornyelse af min comp. - Men eftersom jeg ikke er så rig så skal jeg kikke mig ekstra godt for når jeg handler - den skulle gerne både være billig og holde en del år

Jeg er blevet lidt forelsket i Asus Deluxe Board og en 3 Ghz P4 Prescott eller måske en 3.2C Northwood - de passe nogleunde det min pengepung eftersom jeg også skal skifte alle de andre stumper i compen

Er det et tåbeligt køb - hvad ville I anbefalde



Mick skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 09:36: [ svar | nyeste ]
Som jeg skrev ovenfor ville jeg vælge en AMD 64.

I *særdeleshed* kunne jeg ALDRIG drømme om at købe en Prescott.

At støtte et firma der udsender en en så voldsom forslugen CPU der øjensynligt tvinger Intel til helt vanvittige køleløsninger (nogle køleprofiler vejer 2 KILO iflg. The Inquirer) og som trods det ikke yder bedre er een ting.

Dertil kommer deres (typisk Intel) ufine forsøg på at presse BTX-standarden ned over hovedet på folk. Så god synes jeg ikke den er, men hvad er mere interessant er at den ikke er kompatibel med AMD 64 lyder det til.

Endelig har flere af de taiwanesiske bundkort etc. leverandører brokke sig over den kommende nye CPU socket fra Intel - nu er det bundkortets socket der skal have de mange pins (vist 775 stik).

Meget fint for Intel - med denne ændring sparer Intel måske nogle kr. på defekte CPU'er (idet de ikke får så mange CPU'er retur). Men det er et mareridt for forhandlere etc. - det er noget nemmere at sende en CPU end et bundkort med posten (og billigere).

Jeg har meget svært ved at se noget som helst positivt ved Intels CPU produkter pt. Måske hvis de kan nå 5-6 Ghz med Prescott - men så skal man sikkert til at bruge 2 stk. 500W PSU'er... hah!

Med forventet stigende oliepriser etc. er det en HELT forkert strategi. AMD har vist vejen frem skulle jeg mene.

Faktisk har jeg pt. både et AMD 64 3200+ system og et P4 3.2 Ghz system kørende. Begge med 1 GB MB RAM og næsten ensvarende Antec kabinetter.

P4'eren holder 50-55 grader - min A64 ca. 35-37 med Cool'N'Quiet (uden 45-50). En ikke helt uanseelig procentvis forskel.

Til og med er P4'erens udluftning mere støjende (der kommer mere luft ud - men ellers begge systemer har 120 mm udluftningscoolere). Så dens temperatur burde egentligt være lavere.

For at komme salt i såret kan jeg lige afslutte med at sige at det dejlig stille AMD 64 system køre med den medflg. CPU-cooler (dog med en 70 mm Pabst, men på næsten laveste omdrejninger).

P4'eren derimod har en Zalman 7000 kobberkøler ;o) - det er vist også nødvendigt for at holde temperaturen nede (uden at skulle lufte kabinettet enddnu mere).

Hoho... P4 systemet har ligefrem FORDEL af at der sidder en fan duct i siden som lader luften udefra gå DIREKTE ned i den enormt store CPU-profil (en stor "blomst" med utallige tynde kobber finner).

P4'eren købte jeg til min søster ;o) - fordi det havde hyperthreading og fordi jeg fik CPU+bundkort for en rimelig brugtpris (ellers havde jeg aldrig valgt en P4).

Just my 5 cents... ;o)



Kristian skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 10:57: [ svar | nyeste ]
Lad dog være med at gøre hans køb til et politisk spørgsmål eller et spørgsmål om, hvilket firma han skal støtte - det er ikke nødvendigt.

Athlon 64 3000+ til 1425kr scorer en smule mindre (ca 10%) end de CPUer, som du snakker om; men den koster også kun 2/3-dele (du får måske en køler med; men den larmer for meget til, at du vil bruge den)! Hvis man så inddrager tilstedeværelsen af 64bit og strømforbrug, tipper fordelen helt til AMD. Hvis du har bundkortet til de CPUer, som du nævner, ville det dog nok være fornuftigt at se på en af de CPUer, du nævnet - men hvis du er i den situation, at du i forvejen har en Pentium 4, vil du næppe få en revolutionerende forbedring i ydelsen.



Kim Kaos skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
Jeg har en gammel TunderBird 1.33 og 1 Gb SD-Ram og et TI-4200

Det eneste jeg vil beholde er mit TI-4200 - og så smide en Zalman køler på - og vente med at skifte selve kortet til efteråret med en Radon 9800 XT med hele svineriet

Lige nu har jeg så seriøst overvejet at gå fra AMD som jeg trofast har købt og brugt i mange år og for første gang bygge en PC med en Intel P4 - og prøve at benytte Dual-Channel og Hypertreading

Som sagt har jeg kikket på et ASUS P4C800-E DeLuxe og en rimelig P4 processor - og kombinere det med en Thermalright SP-94 og en Papst 8412NGML

Så skal jeg finde et flot kabinet og vil smide en kanon PSU på omkring 500W ind i svinet - jeg skal bare finde den der giver mest og larmer mindst

Så kommer problemet med HD - jeg skal bruge i første omgang en på ca. 200Gb - så hvilken skal jeg vælge hvis jeg kikker på dem omkring 7200 RPM - SATA - IDE - ATA oder was

RAM er også et helt kapitel for sig selv - men jeg skal have mindst 1Gb - som jeg kan bruge i forbindelse med DualChannel - er det GEIL eller hvad med skal bruge her - jeg overvejer at købe noget PC3200/DDR400 - det passer vist lige til min penge pung - hvad er bedst og billigst

Til sidst skal jeg lige finde nogle nye CD/DVD enhedder - evt. combo

Så kom med jeres bud på den bedste handel man kan gøre lige for tiden

Jeg vil have hastighed - men ikke larm og betaler gerne et par hundrende ekstra for de rigtige smådele

Og så kan jeg tilføje jeg selv leder med lys og lygte hos alle de relevate forhandlere men det kan være svært at vælge det ene board frem for det andet og den ene CPU frem for den anden - så alle de tekniske råd i kan komme med vil jeg virkelig værdsætte

Det rent politske omkring den ene fram for den anden kan jeg ikke lige gennemskue - og vil derfor med al respekt prøve at forholde mig til det rent tekniske



Rune skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 18:52: [ svar | nyeste ]
Ønsker du råd mht. køb, så vil jeg anbefale, at du spørger her:

http://www.hardwaretidende.dk/forum/list.php?f=7

Dvs. kommentarer til ovenstående artikel bør være rettet direkte mod socket775 ellers risikerer disse at blive vurderet som irrelevante og dermed lide den grusomme slettedød - læs mere om konceptet på HardwareTidende her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/page/om+os


R fe skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 14:51: [ svar | nyeste ]
okay....et spørgsmål...HVAD DÆLEN ER DET FOR NOGET INTELS INGENIØRER RØG DA DE DESIGNEDE BTX????? er de på stoffer???

som i sikkert ved så har de spejlvendt det hele i btx...

problem: hvad sker der med gamle pci kort? de ville jo ikke kunne passe in i btx!!!!!!!!

løsning: så vender man da bare pci slotsne på hovedet!
det er i hvert fald en løsning jeg kan komme frem til

men så er der stadig et problem!

HVODAn i al verdenen skal pci kortene så skrues fat i kabinetttet????????????

bliver det sådan så at btx kabinetternes 7 card slots bliver opdelt imellem pci zone og pciexpress zone?????????



Anders skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 21:14: [ svar | nyeste ]
Nu har jeg haft Pentium lige siden tidernes morgen, ik fordi jeg er fan af dem. Men af flere grunde dog ikke ydelse da alle og enhver ville kunne se at AMD styre den del.. Men var pga. af stabilitet og varmeudgivelse osv. Lige nu står jeg og skal have mig en ny comp. og efter at have læst den her artikel, kan jeg da kun sige at jeg er blevet klogere. Det da helt vildt, hvor meget den nye P4 bruger af strøm. har så samtidig forhørt mig omkring, hvordan den nye AMD 64 kører. (har kun hørt GODT) Så skal ud og have mig en Athlon 64 FX-51 2.2 GHz selvom den er noget dyr, men ikke dyrere end P4'eren

Lige et spørgesmål forskellen mellem AMD 64 FX-51 og FX-53 er vel ikke noget andet end hastigheden. Såvidt jeg kan nå frem til ved at se spec. på dem ??

Tak for en skide god artikel... self alle de andre også.



Anders skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 21:28: [ svar | nyeste ]
havde lige et spørgesmål til hvilket mobo kan i anbefale til den cpu ?? har ledt og ledt men er i tvivl, det skal jo gerne være et med rigtig god ydelse men også være ret så stabilt...

På forhånd tak.. og undskyld for et lille sidespring af artiklen ;)



staalormen skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 21:53: [ svar | nyeste ]
Til Socket 775 ville jeg anbefale et Asus P5AD2 Premium, med Intel 925X chipset den har: onboard wireless LAN, triple RAID systems, dual gigabit Ethernet LAN, 1394b.... lyder alt for nice :)... Hvis det er til socket 940 kan du læse denne artikel fra Rune: http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/03/11/18/5996017 ...


Anders skrev torsdag den 24 juni 2004 kl. 22:46: [ svar | nyeste ]
tak for linket staalormen.. tror jeg blev lidt lun på Asus SK8V, så det blive sq mit køb :)=


0x535890ec.sdbnxx2.adsl-dhcp.tele.dk skrev fredag den 25 juni 2004 kl. 05:47: [ svar | nyeste ]
Selvom de nye AMD 64 er væsentligt koldere end deres forgængere i XP serien, skal i være varsomme med alt det overclockning. Husk at de fleste amd-64 bundkort stadig hæver frekvensen på grafikkort, harddisk etc når i clocker op og derved let kan brænde diverse enheder af


Kim Kaos skrev fredag den 25 juni 2004 kl. 11:32: [ svar | nyeste ]
Beklager jeg har snorkede i timen - jeg flytter mit spørgsmål



Erik Winther skrev fredag den 25 juni 2004 kl. 12:51: [ svar | nyeste ]
0x535890ec.sdbnxx2.adsl-dhcp.tele.dk ~ KAPOW! Så er det heller ikke værre, lad nu ikke det med exploderende Hardware dele lave for store bølger, kender ingen der kan bekræfte denne teori, men ca 216MHz FSB er nok det forventlige maximum, højere er luxus og kun tilfældigt hvis det kører 100% stabilt, netop fordi AGP og IDE når deres grænser.

Instabilitet og spontane Reboots er dog normalt resultaterne deraf, værste tilfælde kunne være OS der ikke er i stand til at Boote, pga. Smadret Reg. Database, sænkning af FSB vil dog ofte kunne hjælpe på det problem, en permanent skade på OS har jeg IKKE oplevet endnu, det maksimale jeg har været inde og kunne benytte mit OS er 227MHz FSB @ 2.5GHz på min 3400+ dog var 3DMark og lign. Ikke muligt, 218MHz @ 2.4GHz kører meget stabilt dog ikke 100% når der spilles en hele dag, kan heller ikke køres hvis Cool N' Quiet benyttes, da jeg ikke tilføjer ekstra volt på VCoren, omkring 210-216MHz FSB er her helt i det grønne område og reboot's en saga blot.



Rune skrev fredag den 25 juni 2004 kl. 13:37: [ svar | nyeste ]
Ifølge The Inquirer er Prescott-cpu'er (til f.eks. socket775) ramt af flere fejl i selve hardwaren, som kan medfører ustabilitet og i værste fald system-nedbrud, læs mere her:

http://www.theinquirer.net/?article=16823

Så ydelse og effektforbrug er næppe det eneste, som Intel aktuelt må kæmpe imod. Athlon 64 er næppe en helt fejlfri cpu, dog har jeg ikke set tilsvarende fejlbeskrivelser mht. Athlon 64.


Rune skrev fredag den 25 juni 2004 kl. 16:18: [ svar | nyeste ]
Når man taler om solen, så har AMD netop udgivet en rettelse for en fejl, som dog ikke ser ud til at berøre mange, læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20040624154452.html


Michael skrev fredag den 25 juni 2004 kl. 16:02: [ svar | nyeste ]
Her er to links af interesse for de som ikke kan vente på lanceringen af 580'er modellen i Danmark (mulighed for at forudbestille): http://en.toppreise.ch/index.php?a=40926&o=pa http://www.computerbroker.ch/ (vælg "prozessoren, cooler")


Erik Winther skrev fredag den 25 juni 2004 kl. 20:01: [ svar | nyeste ]
Ja, sikkert, næsten 7000kr for at få varmet stuen op, det gør DONG for ca 5000kr for et helt år hos mig, selv nu hvor min PC ikke hjælper til mere, før var der altid lunt omkring "udstødningen" det er slut nu.

Og så er der lige alle de andre gode grunde til ikke at købe Intel's sidste modeller, uanset Socket.



Anders skrev søndag den 27 juni 2004 kl. 14:52: [ svar | nyeste ]
simpelt spørgsmål: hvem har oplevet bøjet/knækket pins på cpu'er? for jeg da aldrig set det før.



Rune skrev søndag den 27 juni 2004 kl. 22:25: [ svar | nyeste ]
Intel har grundet hardwarefejl bedt diverse bundkortproducenter om at trække 915-baserede bundkort tilbage, og som følge heraf har flere japanske forhandlere standset alt salg af 915/925, læs mere her:

http://www.theinquirer.net/?article=16850

http://www.theinquirer.net/?article=16840


Lars skrev mandag den 28 juni 2004 kl. 01:59: [ svar | nyeste ]
Så kan man købe pc'er med 925X chipsæt hos DELL til levering den 12 juli


Sven skrev mandag den 28 juni 2004 kl. 17:02: [ svar | nyeste ]
Ja, kan man nu også det?? Intel tilbagekalder deres nye chipsæt pga fejlproduktion. http://www.edbpriser.dk//pcworld.asp?url=/edbpriser.asp?Mode=2@ArticleID=5196


Rune skrev onsdag den 30 juni 2004 kl. 20:50: [ svar | nyeste ]
Firingsquad har set nærmere på overclockning via socket775 - læs mere her:

http://www.firingsquad.com/hardware/pentium4_lga775_overclock/


morten skrev fredag den 02 juli 2004 kl. 10:00: [ svar | nyeste ]
Er det muligt at få 2 xp prosessore på samme bund kort ? som det var i gamle dage med pentium. jeg spøger fordi at jeg kun har et par 1000 til ny prosesor og da 2 2800+ xp koster det samme som 1 amd64. Så hvis man kan. ville det så være hurtiger til spil og virker det overovedet i spil ?


Rune skrev fredag den 02 juli 2004 kl. 10:58: [ svar | nyeste ]
Ja, men ikke uden modificeringer, ellers skal du anvende MP i stedet for XP - læs mere her:

http://www.hardwarezone.com/articles/view.php?cid=2&id=393&pg=

http://www.cluboverclocker.com/reviews/motherboards/iwill/mpx2/

Derudover har dual cpu ingen effekt i 3D-spil, tværtimod kan du risikere at miste ydelse, så almindelige bruger kan risikere at skyde sig selv i foden med ganske stor kaliber ved at vælge dual cpu (så hold dig fra dette, medmindre du bruger mere professionelle applikationer (3DStudio mm.), der drager direkte fordel af dual cpu) - læs evt. mere i denne artikel samt i kommentarerne til artiklen:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/01/02/16/4950962


Skøt skrev fredag den 02 juli 2004 kl. 11:04: [ svar | nyeste ]
Du vil ikke få noget ud af en dual-cpu løsning i spil, den vil være fin til andret tunge arbejdsopgaver, men spil idag er ikke bygget til at udnytte 2 cpu'er.

Hvis du gerne vil have amd64 og skal spare lidt, så kunne du jo vælge en socket 754-baseret løsning, der er prisen på cpu'erne lidt mere fornuftig.

Fx. en AMD64 3200+ newcastle (11x200mhz/512kb.cache) eller en AMD64 3000+ (10x200mhz/512kb cache)på et oveclocking-venligt bundkort (k8t800pro/nforce3-250) ville give dig en rigtig fin ydelse, navligt hvis du overclocker den lidt. Man går selvfølgeligt glip af dual-ddr support, men det betyder ikke det helt store på en amd64.

Du ville kunne få en amd64 3000+, en god zalmann køler, og et ok-bundkort for under 3000kr



Rune skrev fredag den 02 juli 2004 kl. 12:43: [ svar | nyeste ]
The Inquirer har skrevet en glimrende opsamling mht. alt, hvad personer, der overvejer køb af Prescott-cpu, nøje bør overveje, før de køber:

http://www.theinquirer.net/?article=16952


0x50a24c81.banxx2.adsl.tele.dk skrev lørdag den 03 juli 2004 kl. 00:19: [ svar | nyeste ]
Demonstrationen på www.tomshardware.com af hvordan en AMD brænder sammen, hvis kølingen svigter, mens en Pentium blot lukker ned, har hidil afholdt mig fra købe AMD. Har AMD løst det problem?


Rune skrev lørdag den 03 juli 2004 kl. 00:50: [ svar | nyeste ]
Ja, det er længe siden. Problemet var ikke AMDs, men bundkort- og chipsæt-producenternes, som ikke understøttede automatisk nedlukning ved kritisk temperatur. Asus KT333 (A7V333) fra foråret 2002 var et af de første bundkort, som understøttede automatisk og øjeblikkelig nedlukning, hvis cpu-temperaturen passerede bestemt grænse - så det er mere end 2 år siden, at dette trådte i kraft.


Erik Winther skrev lørdag den 03 juli 2004 kl. 17:53: [ svar | nyeste ]
Hvis man nu placerede en køler lige så sløset på de nye Intel CPU'er, gad jeg nok vide om de ikke ville begynde at smoke efter nogle sekunder oxo ;)

Den Onkel Tom's video viser, er slet ikke spændt fast, så det er jo klart den let kommer i fart hvis køleren fjernes, tilmed bruger de altid "rigeligt" med pasta, så er der nok at koge over på, i det tilfælde, men som Rune skriver, så er det ikke noget man behøver at få angst fornemmelser af.



Morten skrev mandag den 05 juli 2004 kl. 10:43: [ svar | nyeste ]
Kim Kaos, jeg vil råde dig til at vente lidt med at købe ny computer, eftersom både PCI Express og SATA II er på vej, PCI Express har du sikkert hørt om med de omkring 16gb/s osv. SATA II er næsten ligesom SATA, men SATA II vil kunne sætte tingene i rækkefølge så skrivehovedet på HD'en ikke flyver rundt fra højre til venstre, men tager tingene i rækkefølge, dette vil jo helt klart øge ydelsen fra HD'en.

Det ville også være surt at købe et bundkort nu uden PCI Express, da stort set alt snart bliver PCI Express, indtil videre grafikkort, men sikkert meget andet, da producenterne ikke kan presse PCI til mere end der er nu.

Jeg vil råde dig til at købe en AMD Athlon 64, de er vist lige faldet godt i pris, efter de nye 3700+ og 3800+ er kommet frem, og så er du jo også fremtidssikret med et 64 bit system. ------------------------------------------------------------------------------- Jeg vil lige nævne dette til alle: 64bit cpu'er er IKKE nogen nyhed Intel har lavet dem førhen med deres Xeon processor (Workstation), men men men AMD 64 er den første processor med 64bit arkitektur til almindelige forbrugere.



Erik Winther skrev mandag den 05 juli 2004 kl. 12:18: [ svar | nyeste ]
Morten ~ Ja det er meget fint, PCI Express og SATA II er nok lige det eneste der ikke er noget revolutionert ved, da det ikke er tænkeligt at der kommer udnyttelse af det på et overskuelig tidsrum, det er jo ikke nok at have delene.

Og det med prisfald på Athlon 64, er kun gætværk fra din side tror jeg, de er skam ganske stabile i prisen, desværre, der er ikke plads til en kasse øl i diffen over de sidste mdr.



Rune skrev tirsdag den 06 juli 2004 kl. 21:29: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at Prescott også snart understøtter "Cool 'n Quiet"-lignende teknologi:

"Intel has told its customers that PAE 36 is needed to support the NX bit for IA-32, and validati The enhanced halt state kicks off when an operating system goes into idle mode, and will lower power consumption. This is similar to AMD's Cool'n'Quiet. Thermal monitoring two lowers frequency and voltage to also reduce power consumption. The BIOS has to recognise this feature as well. The features will be compatible with Windows XP Service Pack 2, and Stepping E0 is almost ready to go."

Læs mere her:

http://www.theinquirer.net/?article=17050



Rune skrev torsdag den 08 juli 2004 kl. 20:00: [ svar | nyeste ]
Så er P4 560 (3,6 GHz) til socket 775 så småt ved at være tilgængelig, læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20040708073033.html


Rune skrev onsdag den 14 juli 2004 kl. 11:23: [ svar | nyeste ]
XBitLabs har publiceret kort nyhed om, hvorledes overclocknings-beskyttelsen på i9x5-chipsættene kan omgåes, læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/news/mainboards/display/20040713103011.html


MaLk^ skrev fredag den 16 juli 2004 kl. 19:49: [ svar | nyeste ]
Er der ingen planer fra Intels side om at lave en 64 bit CPU til almindelige desktop pc´er??



Christian skrev søndag den 18 juli 2004 kl. 22:03: [ svar | nyeste ]
Hej Rune

Hvilken socket til AMD vil du mene er mest fremtidssikker, hvis man også skal have mulighed for at kunne opgradere om et par år eller mere ??



Rune skrev søndag den 18 juli 2004 kl. 22:08: [ svar | nyeste ]
Det har du spurgt om før, og jeg har tidligere svaret:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/06/01/8858559#kommentar (16 juli 2004 kl. 17:55)


Rune skrev tirsdag den 20 juli 2004 kl. 01:41: [ svar | nyeste ]
Tom's Hardware har overclocket en P4 560 (3,6 GHz) op til 4 GHz for at estimere, hvilken ydelse, som vi kan forvente sidst på året - interesserede kan læse mere her:

http://www.tomshardware.com/motherboard/20040719/index.html


Erik Winther skrev tirsdag den 20 juli 2004 kl. 11:46: [ svar | nyeste ]
Jarh, men Båndbredde alene slår ingen AMD64 af hesten, dog er det da kun godt skulle Intel få luft og ikke kun ild under vingerne, ellers har AMD jo ingen grund til at reducere deres priser :(


Kim Kaos skrev tirsdag den 20 juli 2004 kl. 22:45: [ svar | nyeste ]
Hvis AMD ikke sænker prisen på 3800+ - så får de bank - så enkelt er det - jeg ved godt hvor de bor - og ryger priserne ikke snart ned - så står jeg uden for lågen og tæver dem efter arbejdstid ;)

Jeg er altså ved at blive vanvittig af at vente på det måske kommende prisfald på AMDs CPUer - Jeg må og skal eje en 3800+ - og det er snart

Rune eller andre har I hørt flere rygter - eller skal jeg bare side her i mørket og bide negle?



Rune skrev tirsdag den 20 juli 2004 kl. 23:14: [ svar | nyeste ]
Tænd blot en lampe, der er næppe grund til at sidde i mørke :-) Derudover falder 3800+ nok en del, når 4000+ ankommer senere på året - men så vil du sikkert hellere have en 4000+, som måske inkluderer 0,09 mikron, SSE3 mm...


Adam skrev lørdag den 24 juli 2004 kl. 16:29: [ svar | nyeste ]
Der er en interessant test af en Pentium M 2.0 GHz på Anandtech:

http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2129

... Hvis Intel kan presse hastigheden op til bare 2.4 GHz, vil den være en seriøs konkurrent til Athlon 64. Den klarer sig væsentligt bedre end Pentium 4 i diverse spil, og har samtidig et meget lavt effektforbrug. I Workstation og Encoding er den dog ikke så stærk som A64 og P4.



kreidlerhansen skrev søndag den 25 juli 2004 kl. 03:06: [ svar | nyeste ]
http://www.firingsquad.com/hardware/pentium4_lga775_overclock/page14.asp

Og lige en anden udtalelse :o)

Tilsyneladende er de nye CPU'er da til at banke op i hastighed?



Rune skrev mandag den 30 august 2004 kl. 12:37: [ svar | nyeste ]
Digit-Life har netop testet flere forskellige bundkort til socket 775, læs mere her:

http://www.digit-life.com/articles2/roundupmobo/roundup-i915-i925-aug2k4.html


Rune skrev onsdag den 01 september 2004 kl. 17:21: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at Intel er på vej med Prescott-cpu'er, som anvender 2MB cache; læs mere her:

http://www.digit-life.com/news.html?108108#108108

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20040901064511.html

http://www.theinquirer.net/?article=18186


Rune skrev lørdag den 04 september 2004 kl. 16:41: [ svar | nyeste ]
Et belgisk site har testet 40 forskellige cpu'er, som bl.a. dækker nye cpu'er fra AMD og Intel; der er dog kun ét billede, som er interessant her på sitet, så det kommer her:


Kilde: http://www.materiel.be/cpu/2004cpuv2/page1.php

Artiklen indeholder et stort antal syntetiske test, og kan findes her:

http://www.materiel.be/cpu/2004cpuv2/page1.php


Rune skrev tirsdag den 21 september 2004 kl. 11:18: [ svar | nyeste ]
Thermalright har produceret en ny cpu-køler, der med kun 21 dBA skulle kunne klare nye socket775-cpu'er uden støjgener - læs mere her:

http://www.digit-life.com/news.html?108593#108593


Rune skrev fredag den 15 oktober 2004 kl. 15:32: [ svar | nyeste ]
Det ser ud til, at Intel indtil videre ikke udkommer med Prescott 4,0 GHz - vi kan jo gætte på, at den blev for varm...:

"Intel initially intended to launch its Intel Pentium 4 chip at 4.0GHz clock-speed in the fourth quarter of 2004, which was a highly-advertised and discussed introduction. Then, in Summer 2004 the company said it changed its plans and will release the 4GHz microprocessor in volume only in the first quarter 2005 citing volume, quality and reliability questions. Now, the company says it won’t launch the 4.0GHz Pentium 4 chip on the Prescott core, the latest architecture that powers Intel’s desktop chips, at all."

Læs mere her:

http://www.xbitlabs.com/news/cpu/display/20041014135931.html



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende