Information om PC hardware
find
sidste nyt søg arkiv forum statistik om os
Emner
Andet (49)
Bundkort (83)
Emulator (38)
Grafikkort (275)
Harddisk (19)
Køling (18)
Processorer (128)
RAM (25)
Software (84)

Links
Drivere
Emulator
Hardware
Spil
Download

Kommentarer
Lukning af HardwareTidende (stand-by på ubestemt tid) (341)
(2004-11-30 23:59:59)

Half-Life 2 - årets spil 2004 (100)
(2004-11-30 23:58:49)

Specifikationer på ATi Radeon R480 (Radeon X850) (39)
(2004-11-30 23:15:03)

Betydning af ramtimings, FSB og taktfrekvenser (64)
(2004-11-30 22:54:53)

The Elder Scrolls IV: Oblivion - tidlige billeder fra fortsættelsen til Morrowind (33)
(2004-11-30 22:51:58)

Hovedtelefoner med surround sound - introduktion og test (221)
(2004-11-30 21:03:22)

Test af 45 cpukølere til Athlon XP (socket A/462) (56)
(2004-11-30 20:33:15)

Bundkort til Athlon 64 - ATi Radeon Xpress 200 mod Nvidia nForce4 Ultra og VIA K8T800 Pro (21)
(2004-11-30 19:38:15)

Omfattende test af Athlon 64 cpu'er til socket 939 (120)
(2004-11-30 19:30:02)

Test af 5 bundkort til socket 939 (nForce3 Ultra mod K8T800 Pro) (90)
(2004-11-30 19:23:37)

DOOM3 på GeForce3 (15)
(2004-11-30 17:38:17)

Maj 2000 grafikkort-test (2)
(2004-11-30 15:23:46)

Guide til LCD-skærme (fladskærme) (290)
(2004-11-30 00:46:39)

Støjmålinger på 6 mellemklasse og high-end grafikkort (54)
(2004-11-30 00:01:19)

Test af stort antal grafikkort i 1600x1200 (juni 2004) (76)
(2004-11-29 18:35:19)

Ekstrem ydelse med grafikkort - første resultater med Nvidia SLI (95)
(2004-11-29 15:36:13)

Athlon 64 4000+ og Athlon 64 FX-55 mod Intels hurtigste cpu'er (56)
(2004-11-28 15:10:20)

Drivere til ATi grafikkort - Catalyst 4,8 mod 4,7 (44)
(2004-11-27 00:37:49)

Test af 12 forskellige bundkort med i925X eller i915 chipsæt - hvilke er bedst? (28)
(2004-11-25 22:22:53)

Test af ydelse i Half-life 2: High-end grafikkort og cpu'er (79)
(2004-11-25 22:21:44)


Test af ramtimings på Athlon 64 og Pentium 4 - nye resultater
RAM af Webmaster fredag den 20 august 2004 kl. 20:49 [ RAM ]
Tom's Hardware har tidligere testet ramtimings på Athlon 64 og Pentium 4, hvor Athlon 64 vandt op til 5% i ydelse, mens Pentium 4 vandt op til 7%. Imidlertid er nye resultater netop ankommet fra ExtremeTech, som indikerer, at ramtimings kan have endnu større betydning på Athlon 64 og Pentium 4, hvilket vi ser nærmere på i denne artikel.

Bemærk, at ved man meget lidt om ramtimings, så anbefaler vi gennemlæsning af denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/06/24/6676918

Derudover kan de resultater, som ovenstående blev kommenteret fra Tom's Hardware, findes her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/01/19/2431970

Denne artikel vil fokusere på, hvad den ydelsesmæssige forskel er på at anvende ramtimings 3-4-4-8 (=langsomste ramtimings) og 2-2-2-5 (=hurtigste ramtimings) i forskellige spil på Athlon 64 og Pentium 4 platforme. ExtremeTech anvendte følgende hardware:

CPU'ER: Athlon 64 3400+ og Pentium 4 Extreme Edition
BUNDKORT: Asus K8V Deluxe (K8T800, Athlon 64) og Intel D875PBZ (i875P, Pentium 4)
RAM: Kingston HyperX PC3200
GRAFIKKORT: ATI Radeon X800 XT
LYDKORT: SoundBlaster Audigy 2
STYRESYSTEM: Windows XP Pro SP1 + DirectX 9.0b

Nuvel, der er næppe meget mere relevant at skrive, så lad os straks se på, hvor meget det betyder at anvende langsomste eller hurtigste ramtimings:

ATHLON 64


Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1558,1637762,00.asp

Med Athlon 64 3400+ til socket 754 ser vi følgende forskelle på 3-4-4-8 og 2-2-2-5:

Unreal Tournament 2004: gevinst 5%
Halo: gevinst 14%
Painkiller: gevinst 3%
Doom3: gevinst 5%

Her ses, at der er meget stor variation mht., hvor meget der vindes med hurtige ramtimings. Halo vinder gigantiske 14%, men i gennemsnit vindes 7%. Lad os se, hvorledes det går med Pentium 4 Extreme Edition:

PENTIUM 4 EXTREME EDITION


Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1558,1637762,00.asp

Her ser vi følgende forskelle på langsomste og hurtigste ramtimings:

Unreal Tournament 2004: gevinst 4%
Halo: gevinst 11%
Painkiller: gevinst 1%
Doom3: gevinst 4%

Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition får lidt mindre ud af hurtige ramtimings end Athlon 64 3400+, men tendenserne er tilsvarende. Dvs. Halo bliver hele 11% hurtigere, men der i gennemsnit vindes 5%.

KONKLUSION OG AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Ovenstående resultater indikerer, at visse 3D-spil påvirkes meget af lave ramtimings, mens andre spil ikke påvirkes meget. Er man i besiddelse at ram, som anvender langsomme ramtimings, der uden problemer kan ændres til hurtige ramtimings, så kan der i visse spil være megen ydelse at vinde - dvs. op til hele 14% med Athlon 64 3400+ og op til 11% med Pentium 4 3,4 Ghz Extreme Edition (og 4-5% ekstra ydelse i Doom3 er vel ej heller helt ringe endda). Dette betyder alt i alt, at betydningen af ramtimings på Athlon 64 og Pentium 4 Extreme Edition systemer er mindst lige så omfattende, som tidligere konstateret på Athlon XP platform i denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/06/24/6676918



Thomas L skrev fredag den 20 august 2004 kl. 20:54: [ svar | nyeste ]
Lille men glimrende og brugbar artikel :-)


R fe skrev fredag den 20 august 2004 kl. 20:58: [ svar | nyeste ]
hmmm fedt...der er altså gevinst at hente...

men stadigvæk, jeg synes ikke at det er grund til at fuldstændigt udelukke de billige ram klodser!

bare fordi man har billige klodser betyder det altså IKKE at man er inskrænket til KUN at kunne bruge langsomste timings 3-4-4-8



3e6b2d29.rev.stofanet.dk skrev fredag den 20 august 2004 kl. 21:10: [ svar | nyeste ]
Nu er der jo meget få der spiller i så lave opløsninger, så vil det give samme resultat i fx 1600x1200 på samme system? Eller vil det her være ubetydeligt med timings, da der er andre falskehalse?


Rune skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 00:16: [ svar | nyeste ]
Hvis du er cpubegrænset i 1600x1200, så vil dine ramtimings få fuld effekt, så ramtimings kan sagtens betale sig i høje opløsninger (på samme måde som en hurtig cpu også kan betale sig i situationer, hvor du ikke er grafikkortbegrænset).


jesper w skrev fredag den 20 august 2004 kl. 21:15: [ svar | nyeste ]
tror da jeg må til at læse lidt om hvordan jeg sætte ram op når man kan får "så" meget ydelse ud af det. altid et forsøg værd


Moby-Dick skrev fredag den 20 august 2004 kl. 21:20: [ svar | nyeste ]
godt. jeg bliver helt glad for at jeg lige har bestilt 1 gb crucial ballistix ram. de kører extremt stramme timings, samtidig med at de clocker vildt godt... så nu må vi se hvad de kan gøre ved min amd64'er. men rigtig god artikkel, som altid...


Søren EG skrev fredag den 20 august 2004 kl. 21:28: [ svar | nyeste ]
Interessant og god nyhed :) Jeg købte for nylig nogle højtydende og halvdyre Cosair-ram til min Athlon64 3400+ (2400 GHz, 512kb cache), og jeg har siden tvivlet på, om det kunne betale sig - men det kunne det altså, lidt i hvert fald. Mine ram kører nemlig 2-2-2-5


Søren EG skrev fredag den 20 august 2004 kl. 21:32: [ svar | nyeste ]
"Corsair", mente jeg.


proxy4.cybercity.dk skrev fredag den 20 august 2004 kl. 21:43: [ svar | nyeste ]
Hep! Hvis man stadig er lidt gammeldags og kører 133MHz på sit system altså PC2100, så køb et par 2x512 Mb ELIXIR PC2700 DDR RAM til 522,- kr. pr. stk. for de kan nemlig køre 2-2-2-5 hvis de sættes til 133+ MHz.

Bare lige et lille tips...



Kristian E skrev fredag den 20 august 2004 kl. 22:13: [ svar | nyeste ]
RAM-klodser, som kan tage stramme timings koster måske 100%(800kr?) mere end de billigste (400kr?) og 50% mere end mellem kvalitet(600kr?)... så ofte kan det nok bedre betale sig at smide de ekstra penge efter en hurtigere CPU - hvis man da ikke allerede har den hurtigste...

Folk der vil have det hurtigste vil altid købe det hurtigste - der er få svære beslutninger. Det er straks sværere, når man bringer økonomien ind i billedet, og her må konklusionen være, at RAM-timings er af mindre betydning!



R fe skrev fredag den 20 august 2004 kl. 22:37: [ svar | nyeste ]
helt enig!

i nogle oc systemer er hurtige ram nødvendigt. men det vil i langt de fleste tilfælder give mere ydelse at nedsætte ram budgettet og istedet bruge de penge på cpu eller graffikkort

jeg tænker altid først på cpu, graffikkort, skærm

dernæst bundkort og ram, harddisk og højtallere...

de sidste ting som kabinet, tastatur og mus køber jeg kun af high end hvis jeg i forvejen har de første par ting i orden



Sven skrev fredag den 20 august 2004 kl. 22:45: [ svar | nyeste ]
Jeg har en Athlon64 3200+ (1 mb level 2 cahce) og 2 x512Mb Corsair PC3200LL, mobo er ASUS K8V DeLuxe, grafikkort POV 6800GT. Min egen test i DOOM 3 viser, at ved 1600x1200 high quality er der ingen forskel overhovedet om jeg kører CAS 3 4-4-8 eller CAS 2 2-2-5, dvs her er grafikkortet så stor en flaskehals at det andet bliver ligegyldigt. Jeg har ikke prøvet det i lave opløsninger.

Jeg mindes en anden artikel her på HWT som kom frem til, at på en Athlon 64 gav det næsten ingenting med hurtigere ramtimings http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/01/19/2431970

Jeg har ikke selv Halo, så det kan jeg ikke teste. Blot er jeg lidt uforstående overfor, hvorfor der nu pludseligt er en rimelig stor gevinst med hurtige ramtimings, når den ældre artikel fremviser det modsatte????

Har det noget at gøre med, om den testede Athlon64 har 512 eller 1024 Kb Level2 cache måske?



Kristian Leth Espensen skrev fredag den 20 august 2004 kl. 23:56: [ svar | nyeste ]
Svend skriver bl.a.:
"Blot er jeg lidt uforstående overfor, hvorfor der nu pludseligt er en rimelig stor gevinst

med hurtige ramtimings, når den ældre artikel fremviser det modsatte????".
Tja, rimelig stor gevinst i nogle spil, og mere beskeden gevinst i andre spil. I den artikel du henviser til skriver

Rune:
"Kun Pentium4 tillader os derfor at sammenligne hurtigst mulige ramtimings (2-2-2-5) med langsomste

ramtimings (3-4-4-8), da der aktuelt ser ud til at være problemer med at nå meget hurtige ramtimings på Athlon 64 (i

hvert fald i undersøgelsen hos Toms Hardware)."
Så det kan måske forklare den mindre gevinst ved hurtigere ramtimings dengang. I øvrigt et interessant aspekt

med den ringe ydelsesfremgangen i 1600x1200 ved hurtigere ramtimings, og det skyldes, som du er inde på, at

grafikkortet er flaskehalsen (som det også diskuteres i artiklen "Omfattende test af ydelse i Doom3 på high-end

grafikkort"). Men der vil være mange andre spil som nyder godt af hurtigere ramtimings, selv i de høje opløsninger.

Fly simulatorer, racerbilspil, rollespil, strategispil og spil med store udendørs arealer kunne man forestille sig ville

nyde godt af hurtigere ramtimings...



Anders skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 15:16: [ svar | nyeste ]
Heldige asen.....


3e6b2d29.rev.stofanet.dk skrev fredag den 20 august 2004 kl. 23:18: [ svar | nyeste ]
@sven Tak for den test. Det anede mig og sparede mig for 500kr. på de nye RAM jeg skal have - går efter CL3 så.


Sven skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 00:53: [ svar | nyeste ]
Velbekomme.


129.142.216.83 skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 14:17: [ svar | nyeste ]
Det ku jo være en af de nyere A64'er hvor den indbyggede memory controller var blevet opdateret..!?


Rune skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 14:25: [ svar | nyeste ]
ExtremeTech skriver blot: "... we built two nearly identical PCs, a common Athlon 64 system using socket 754, and a high-end 3.4GHz Pentium 4 Extreme Edition machine".
Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1558,1637762,00.asp

Så der vides intet om cpu-revisionen; umiddelbart vil jeg dog tro, at diverse Athlon 64 til socket 754 vil yde tilsvarende. Dvs. man kan ikke sammenligne aktuelle resultater fra ExtremeTech med resultater fra Tom's Hardware, fordi 1) Tom's Hardware testede ikke i Halo og 2) Tom's Hardware kunne ikke opnå 2-2-2-5 på Athlon 64. Derimod er det muligt, at bios-optimering har muliggjort 2-2-2-5 på socket 754 (Asus K8V Deluxe), og netop mht. biosoptimering er der nok sket en del siden Tom's Hardware testede ramtimings på Athlon 64.


Mads skrev tirsdag den 05 oktober 2004 kl. 17:08: [ svar | nyeste ]
jeg kører 2-2-2-5 på mit k8v deluxe, 2*512 MB kingston hyperx pc 2700@3200, bios er 1005 (den er gammel med andre ord)


Moi skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 14:38: [ svar | nyeste ]
Da jeg ligger inde med et par dyre ramklodser(http://edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=50451) Tænkte jeg at jeg heller måtte sætte mig lidt ind i det med timmings, nu når der virkelig er noget ydelse at hente. Klodserne sider på et Asus P4P800 Deluxe(1016 BIOS) board sammen med en P4 NW 2,4Ghz@3,1Ghz Det jeg ville spørge om var om jeg bare kunne går ind og sætte timmings'ne på laveste uden nogle problemer? Spiller det en rolle at jeg har overclocket min CPU? Og skal man ikke ændre andet end de timmings der? Hvis der var en kunne forklare en kort gennemgang..Jeg læste den artikel der blev anbefalet, hvis man ikke vidste så meget om timmings, men fandt den ikke til synderlig gavn.



Rune skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 17:08: [ svar | nyeste ]
Denne artikel omhandler relevante bios-parametre, som burde hedde nogenlunde det samme i din bios:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/06/24/6676918

Virker dine ram ikke korrekt med hurtige ramtimings, så kan din PC blive ustabil, genstarte og i værste tilfælde gøre data på din harddisk korrupt, så alt er på eget ansvar. Hvis du overclocker din PC, og måske dermed din ram, så kan det betyde, at hurtige ramtimings ikke virker - dvs. tommelfingerreglen er, jo hurtigere ram i MHz, desto lavere ramtimings (derfor anvender de aktuelt hurtigste ramtyper aktuelt ofte 3-4-4-8). Varig skade på hardware har jeg aldrig hørt om mht. ramtimings - men jo mere ramspænding, desto mere stabile og hurtige ramtimings kan ofte lade sig gøre; ramspænding bør dog holdes under ca. 3 volt (standard er 2,5 volt, Asus anvender typisk 2,8 - 2,85 volt for øget stabilitet).


Moi skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 14:40: [ svar | nyeste ]
ups.. Her er linket til mine ram..

http://edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=50451



Anders skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 15:07: [ svar | nyeste ]
Hey! jeg ville faktisk bare høre om hvordan man sætter ramtimings? PS. glimrende newsite :D kan man ikke komme uden om!

MVH Anders



Kristian Leth Espensen skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 16:50: [ svar | nyeste ]
Det gør du inde i BIOS. Se din bundkortsmanual for flere detaljer, og google evt. efter guides.


Karsten skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 18:18: [ svar | nyeste ]
Kan det betale sig at købe dual ram til atlon 64 på et VIA800 kort,det kan jo ikke køre dualram alligevel.



Rune skrev lørdag den 21 august 2004 kl. 18:34: [ svar | nyeste ]
En ramblok med 1GB koster generelt mere end 2 x 512MB, så af denne grund kan det være fordelagtigt med 2 x 512MB fremfor 1 x 1GB. Skal du anvende 512MB ram, så vil 1 x 512MB ofte være væsentlig bedre end 2 x 256MB, fordi du normalt har nemmere ved at nå lave ramtimings med kun en enkelt ramblok, og fordi de fleste ramblokke er dual-side (chips på begge sider af PCB'en). Athlon 64 til socket 754 understøtter i øvrigt officielt kun en PC3200 dual-sided ramblok eller 2 x PC3200 single side. Gode bundkort virker dog fint med 2 x dualside PC3200, men læs evt. mere her:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/04/06/03/3301858


Seattle skrev søndag den 22 august 2004 kl. 07:17: [ svar | nyeste ]
Er jeg blind eller står der ingen steder hvor meget ram disse test er udført med ? (jeg har også skimmet org. testen) Og mit egentlige spørgsmål er om 512Mbyte 2-2-2-5 er hurtigerer end 1GByte 3-4-4-8. da prisen ca. er den samme.

Jens



Ra skrev søndag den 22 august 2004 kl. 12:07: [ svar | nyeste ]
512MB vil være klart hurtigst - lige indtil programmet gerne vil have mere end 512MB RAM; så vender billedet. Af spil er det vist kun FarCry og Doom3 der gerne vil have mere end 512MB. Bemærk dog, at man godt kan få billige 512-moduler, der kan løbe 2,5-3-3-7, hvorved forskellen indsnævres noget. Dét er hvad jeg ville gå efter!


Rune skrev søndag den 22 august 2004 kl. 14:36: [ svar | nyeste ]
ExtremeTech skriver desværre ikke, hvor stor rammængde, de har testet med - et gæt vil dog være 2 x 512MB HyperX PC3200, eftersom P4-bundkortet anvender dual-channel og Extremetech angiver samme specifikationer for både Athlon 64 og P4 (og anvendelse af 2 x 256MB ramblokke ser du stort set aldrig hos større testsites).


RoVe^ skrev søndag den 22 august 2004 kl. 10:32: [ svar | nyeste ]
Jeg har 2*256 Samsung ddr ram pc3200(200mhz).. men jeg vil gerne have 1024 mb ram total altså 2*256 mere på min comp.. nogen gode råd til hvad for nogen ram jeg skal købe??


Ra skrev søndag den 22 august 2004 kl. 12:08: [ svar | nyeste ]
Dane-Elec, Corsair Value, GEIL Value...


RoVe^ skrev søndag den 22 august 2004 kl. 12:35: [ svar | nyeste ]
hvad med kingston HyperX DDRRAM 2x256MB PC3200 Double Pack til kun 1000kr. ??


R fe skrev søndag den 22 august 2004 kl. 12:50: [ svar | nyeste ]
1000kr? hvad med bare at købe 1x500mb til 500-700kr?


RoVe^ skrev søndag den 22 august 2004 kl. 12:53: [ svar | nyeste ]
jamen kan man godt der når man har 2*256??

Jeg har en medion pc (Aldi's den nye)



R fe skrev søndag den 22 august 2004 kl. 13:05: [ svar | nyeste ]
det kommer an på dit bundkort...og hvor mange 'bank'er dine ram besætter


RoVe^ skrev søndag den 22 august 2004 kl. 13:13: [ svar | nyeste ]
hmm okay men hvad for et mærke vil du anbefale til en gamer freak som mig :D??


R fe skrev søndag den 22 august 2004 kl. 13:18: [ svar | nyeste ]
Dane-Elec, Corsair Value, GEIL Value...

:p....se Ras indlæg længere oppe^



RoVe^ skrev søndag den 22 august 2004 kl. 13:19: [ svar | nyeste ]
Okay tak.. :D


B skrev søndag den 22 august 2004 kl. 23:00: [ svar | nyeste ]
Hvordan skal de der grafer forstås?

29 og 46 fps i 640x480 i Painkiller f.eks?

Er der noget jeg har overset? Hvordan er de kommet frem til så utroligt lave fps i 640 x 480?

B



Rune skrev mandag den 23 august 2004 kl. 18:05: [ svar | nyeste ]
Det er formodentlig en meget krævende test, som er foretaget af Painkiller; i hvert fald er Athlon 64 3400+ i denne test ca. 50% hurtigere end P4 3,4 GHz Extreme Edition, og cache samt ramtimings ser ikke ud til at betyde noget i denne test, hvorfor rå regnekraft i 32bit måske mere er i højsædet...


CheckMate skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 08:50: [ svar | nyeste ]
Hejsa

Nu har jeg et ASUS P4P800 Deluxe Motherboard med 2x512MB "Kingston HyperX PC3200" ram-klodser i. Der er også en Pentium4 2.6Ghz CPU.

Da jeg ikke er så ferm i at disse termer I benytter omkring ram-timing, er der så ikke en venlig sjæl der kunne henvise mig til lidt literatur over, hvordan jeg sikre at jeg får det meste ud af mit køb? Her tænker jeg jo netop på at jeg gerne vil have de sidste 5-10% ud af hardwaren. Men hvordan sætter jeg disse parametre? Skal jeg bruge speciel software? ect.??

Hvis det ellers har betyning sidder der et ASUS 9600XT grafikkort og en 80GB harddisk (SATA).



Sven skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 15:55: [ svar | nyeste ]
Jeg kan varmt anbefale denne side, da den dækker over næsten ALLE indstillinger i de forskellige BIOS der er. Man har selvfølgelig ikke selv ALLE disse muligheder, da den som sagt dækker over flere mærker osv, men man burde kunne finde næsten alt omkring indstillinger mm her:

http://www.rojakpot.com/freebog.aspx



Søren skrev tirsdag den 24 august 2004 kl. 12:16: [ svar | nyeste ]
CheckMate, du skal finde en guide til hvordan man ændrer ting i Bios. Med det hardware du har kan du også sagtens overclocke dit system, og dette vil give et godt ydelses boost.


Brian Hansen skrev onsdag den 25 august 2004 kl. 13:56: [ svar | nyeste ]
Hey there.

Med fare for at gøre mig selv til grin:

Blev lige nysgerrig, så ville lige et smut forbi min egen BIOS og lure lidt, men er det bare mig det er galt med, for stedet hvor man stille div. parameter mht. ramtimings kan jeg overhoved ikke finde!?

Faldt over noget "Advanced BIOS Features" med muligheden for at stille maskinen til hhv. Optimal-Aggressive-Turbo-Expert. Ifølge BIOS hvis man den sættes som Expert, skulle det medføre at man kunne ændre alt selv, men kunne igen synlig forskel se nogen steder?

Fandt da ud af at den ikke vil boot up hvis jeg sætter den til Turbo, men kan godt i Aggressive, spøjst, samtidig med at jeg ingen anelse har om hvad den har lavet af ændringer?

Har et Gigabyte MB, dog ikke huske hvilken model, med en AMD 2600+, samt 2x512DDR(PC2700)Samsung.



Satyr-DIREKTE-LIVE-AUS-DAS-REICH skrev torsdag den 26 august 2004 kl. 22:09: [ svar | nyeste ]
prøv at trykke ctrl + f1 i bios


port70.ds1-ng.adsl.cybercity.dk skrev fredag den 03 september 2004 kl. 16:45: [ svar | nyeste ]
hej rune jeg har lige bestilt en kingston hyperx 512mb pc3500, men min bundkort er beregnet til pc 3200. bliver der probemer med det eller kommer det til at køre fint?


Rune skrev fredag den 03 september 2004 kl. 17:41: [ svar | nyeste ]
Det burde virke fint, PC3500 er bagudkompatibel med PC3200 osv., men ved PC3200-hastighed udnytter du blot ikke din ram optimalt mht. taktfrekvens (men du kan måske til gengæld anvende særligt lave ramtimings).


port70.ds1-ng.adsl.cybercity.dk skrev fredag den 03 september 2004 kl. 17:47: [ svar | nyeste ]
tak rune. jeg ved godt at ramen kommer ikke til at køre optimalt men prisen er det samme for pc 3200 og pc3500, så købt jeg pc.3500 http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?Bedom=true&ID=42460



andreas skrev tirsdag den 07 september 2004 kl. 07:09: [ svar | nyeste ]
hvor pokker finder man den her "advanced BIOS features"?


Rune skrev tirsdag den 07 september 2004 kl. 11:30: [ svar | nyeste ]
Der kan være forskel på forskellige bundkort-bios'er, så alle kan ikke nødvendigvis justere ramtimings. Men prøv at checke din bundkort-manual og søg din bios grundigt igennem for parametre, som er relateret til latenstider på din ram.


andreas skrev tirsdag den 07 september 2004 kl. 13:47: [ svar | nyeste ]
hm.. men der må da være et sted på computeren hvor man kan gå ind i det. og kan jeg ikke finde ud af hvad for noget RAM jeg har? jeg ved det nemlig ikke


Brian Hansen skrev onsdag den 08 september 2004 kl. 20:01: [ svar | nyeste ]
>>>Satyr-DIREKTE-LIVE-AUS-DAS-REICH

Takker, det hjalp sgu. :-)

Men er nu stødt ind i et andet problem, det jeg får af muligheder er følgene:

T(RAS) T(RCD) T(RP) CAS LATENCY

Ku' forstille mig at T(RCD) sku' være Ras to Cas delay, T(RP) ville så være Ras Precharge Time,,, T(RAS) har jeg ikke noget bud på. 1T Command control er ikke at se nogen steder?

Hmm, hvem siger det sku' være nemt... :-)



Rune skrev torsdag den 09 september 2004 kl. 00:56: [ svar | nyeste ]
Prøv blot at anvende laveste ramtimings, så burde du opnå højeste ydelse. Læs evt. mere her:

http://www.ninjalane.com/display.aspx?docname=twinx&page=3

http://www.dewassoc.com/performance/memory/memory_speeds.htm

Sammenlign evt. med indstillinger i denne artikel:

http://www.hardwaretidende.dk/hard/artikel/02/06/24/6676918

"1T Command control" har du formodentlig ikke på dit bundkort, kun få (VIA) bundkort besidder såvidt jeg ved denne egenskab.


andreas skrev torsdag den 09 september 2004 kl. 06:27: [ svar | nyeste ]
hmm..er der EN eller anden der kan henvise mig til hvor dælen man finder "advanced BIOS feature"? altså på computeren. bor skal jeg gå ind henne???


Rune skrev torsdag den 09 september 2004 kl. 09:23: [ svar | nyeste ]
Du skal ind i din bundkort-bios; dvs. normalt trykker man "Delete" eller måske "F2" eller tilsvarende for at komme ind, lige når du starter din PC. Men dette kan variere fra bundkort til bundkort, så læs i din bundkort-manual, hvorledes du gør. Ikke alle PC-producenter tillader adgang til avancerede bios-indstillinger, men har du bundkort fra producenter som Asus, Abit, MSI osv., så burde du have fuld adgang til diverse avancerede indstillinger.


Brian Hansen skrev torsdag den 09 september 2004 kl. 14:20: [ svar | nyeste ]
Hey Rune.

Øh, har prøvet efter bedste overbevisning at stille de forskellige parameter de rigtige steder med det resultat at ved genstart følger endnu en genstart inden den bliver færdig med den første, så tror ikke lige det køre. Så det virker nok ikke, har også fundet ud af at det er Kingston ram jeg har og ikke Samsung, som jeg var inde på tidligere, ved så ikke om det måske er det der gør det? Men takker for hjælpen.

>>>andreas

Hvis du er nået til selve BIOS og har fundet "Advanced" men ikke har muligheden for at stille de forskellige parameter, vil jeg hermed videregi' rådet fra Satyr-DIREKTE-LIVE-AUS-DAS-REICH som var inde på at trykke Ctrl + F1, så kommer de frem under "Advanced", men gør det under selve hoved menuen, ellers viker det ikke. (Havde selv samme problem :-)



andreas skrev torsdag den 09 september 2004 kl. 15:44: [ svar | nyeste ]
aah.. :o) så er jeg med. mange tak skal i ha


Zalam skrev tirsdag den 21 september 2004 kl. 17:43: [ svar | nyeste ]
He he nice..

Jeg har nemlig lige købt 1 gb pc3000 ram med bh5 chips, som NEMT render 2-2-2-5 og clocker GODT.



Mini skrev mandag den 27 september 2004 kl. 23:03: [ svar | nyeste ]
Ja hvis du er CPU begrænset i højere opløsninger som man ikke engang er 100% med X800XT-PE i 1024x768 så vil det virke meget lidt...

Desuden spiller de fleste folk i de opløsninger de kan... dvs hvor grafikkortet bliver begrænsning...



Info
HardwareTidende er en omfattende guide til optimal afvikling af computerspil på PC. Dette kræver viden om hardware såsom grafikkort, cpu'er, ram og meget mere. Du kan læse mere om konceptet bag HardwareTidende her:

Om os

Hardwaretidende bliver kun opdateret, når der sker noget nyt og interessant. Skriv endelig til os, hvis der er noget, vi har overset; nyheder modtages gerne.



Startside
Lad HardwareTidende blive din startside: Klik her

Eller hvis du kun vil tilføje os til dine foretrukne: Klik her

Copyleft © 2000-2004 HardwareTidende